Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
|
|
- Eva Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
2 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som lever med to eller flere af disse kroniske sygdomme, samt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I analysen Borgere med multisygdom 1 beskrives voksne danskere med kroniske sygdomme og multisygdom. 1.1 Hovedresultater Knap danskere i den arbejdsdygtige alder lever med mindst én af følgende udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Af dem er multisyge, hvormed de lever med mindst to af disse udvalgte kroniske sygdomme. Kun 34 pct. af de multisyge mellem 18 og 64 år er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens 67 pct. med en enkelt kronisk sygdom er i beskæftigelse. Til sammenligning er knap 80 pct. af alle danskere i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse eller under uddannelse. Næsten halvdelen (43 pct.) af de multisyge i den arbejdsdygtige alder står varigt uden for arbejdsmarkedet, hvor særligt førtidspension er en hyppig forsørgelseskilde. Der er store geografiske forskelle på tilknytningen til arbejdsmarkedet hos borgere med multisygdom. I kommunerne på Sydsjælland samt i de vestjyske kommuner fastholdes fx en lavere andel borgere med multisygdom i beskæftigelse sammenholdt med fx kommunerne nord for København. Andelen i den arbejdsdygtige alder, der er i beskæftigelse eller under uddannelse forud for diagnosticeringen med den første kroniske sygdom, falder gradvist jo tættere på diagnosetidspunktet, man kommer. Samme tendens gør sig gældende for de personer, som diagnosticeres med den anden kroniske sygdom i løbet af Fire år før diagnosticeringen med den første kroniske sygdom er knap 69 pct. af disse personer mellem 18 og 64 år i arbejde eller under uddannelse. Dette niveau falder til ca. 62 pct. i det år sygdommen indtræder. For personer, som derimod bliver multisyge i 2015, ligger arbejdsmarkedstilknytningen fire år før udviklingen af multisygdomme på ca. 51 pct. Andelen i beskæftigelse eller under uddannelse falder til ca. 39 pct., det år personen diagnosticeres med den anden sygdom. 1 Borgere med multisygdom. Sundhedsdatastyrelsen Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 2 / 19
3 Dataafgrænsning og definitioner Kronisk sygdom dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Det bemærkes, at personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) i august 2017, hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. Personer indgår først i RUKS, når der er indsamlet en vis mængde information. Dvs. personer, der ikke har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, ikke indgår opgørelsen. Personer med de udvalgte kroniske sygdomme kan således være underestimeret i forhold til andre opgørelser. Det er ikke muligt i algoritmen at have KOL og astma eller type 1- og type 2-diabetes samtidigt. En person med KOL kan ikke indgå i populationen af personer med astma. Tilsvarende kan en person med type 2-diabetes ikke indgå i populationen af personer med type 1-diabetes. I denne opgørelse er der alene fokus på de udvalgte kroniske sygdomme. Det udelukker ikke, at personer, som ikke har en af de udvalgte kroniske sygdomme, kan have andre (kroniske) sygdomme. Analysen omfatter personer i den arbejdsdygtige alder (personer mellem 18 og 64 år), som ved indgangen til 2016 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bopæl i en dansk kommune pr. 1. januar Diagnosticerede skal i analysen forstås som personer, der er identificeret i RUKS. Nydiagnosticerede skal i analysen forstås som personer, der første gang optræder i RUKS. Diagnosetidspunktet angiver i analysen det tidspunkt, hvor personen første gang optræder i RUKS. Personernes arbejdsmarkedstilknytning er defineret som det indkomstgrundlag, der har været det dominerende for personen i Indkomstgrundlaget kan både være i form af en lønindkomst eller en offentlig ydelse, som fx kontanthjælp. Arbejdsmarkedstilknytningen inddeles i følgende arbejdsmarkedsgrupper: Det ordinære arbejdsmarked inkl. uddannelsessøgende Beskæftigede/uddannelsessøgende Ledige (dagpenge og kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate)) Midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked (kontanthjælp (ikke-arbejdsmarkedsparate), fleksjob, forrevalidering og revalidering, sygedagpenge) Varigt uden for det ordinære arbejdsmarked Førtidspension Efterløn Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 3 / 19
4 2. Multisyge i den erhvervsaktive alder Knap danskere i den arbejdsdygtige alder lever med mindst én af følgende udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Det svarer til godt hver syvende dansker i den arbejdsdygtige alder. Ca med en kronisk sygdom lever med mindst to af disse udvalgte kroniske sygdomme. Dermed er ca. 7 pct. af danskerne i den arbejdsdygtige alder, med en kronisk sygdom, multisyg, jf. Figur 1. Figur 1 Andel i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antal kroniske sygdomme 7 pct. 93 pct. Én kronisk sygdom Multisyge Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 4 / 19
5 Astma er den sygdom flest i den arbejdsdygtige alder lever med, jf. Figur 2. Der er til gengæld kun 6 pct. af danskerne mellem 18 og 64 år med astma, som er multisyge. Der er færrest i den arbejdsdygtige alder, der lever med type 1-diabetes. Den sygdom, der i pct. hyppigst optræder sammen med andre af de udvalgte kroniske sygdomme, er knogleskørhed tæt efterfulgt af leddegigt. Blandt personer med knogleskørhed er 33 pct. multisyge, mens det gælder for 32 pct. blandt personer med leddegigt. Figur 2 Andel multisyge i den arbejdsdygtige alder ift. samlede antal borgere mellem 18 og 64 år med en kronisk sygdom Pct. Antal Type 1- diabetes Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2- diabetes Astma 0 Andel multisyge af kronikere Antal borgere (højre akse) Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 5 / 19
6 3. Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Med ca er det et forholdsvist begrænset antal danskere i den arbejdsdygtige alder, som er multisyge. Dette afspejler, at kroniske sygdomme i højere grad rammer ældre. For denne gruppe af borgere med multisygdom gælder dog, at der er betydeligt færre på arbejdsmarkedet end i den generelle befolkning. Næsten halvdelen (43 pct.) af de multisyge i den arbejdsdygtige alder står varigt uden for arbejdsmarkedet, hvor særligt førtidspension er en hyppig forsørgelseskilde, jf. Figur 3. Kun 34 pct. af de multisyge mellem 18 og 64 år er i beskæftigelse eller under uddannelse. Tilsvarende er 67 pct. med en enkelt kronisk sygdom i beskæftigelse, mens ca. 79 pct. af den generelle befolkning i den arbejdsdygtige alder er i beskæftigelse eller under uddannelse. Flere kroniske sygdomme ses i højere grad blandt ældre, og andelen uden for beskæftigelse kan således afspejle borgernes alder. En tilsvarende opgørelse for de årige viser dog i høj grad samme tendens som for den samlede gruppe af årige, jf. Bilagsfigur 1, hvilket antyder, at alderen ikke er udslagsgivende. Der er store forskelle på arbejdsmarkedstilknytningen mellem de enkelte sygdomsgrupper. For personer kun med astma adskiller arbejdsmarkedstilknytningen sig ikke væsentligt fra befolkningen generelt, jf. Bilagsfigur 2 og Bilagsfigur 3. Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 6 / 19
7 Figur 3 Personer i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme efter tilknytning til arbejdsmarkedet i pct. Pct Beskæftigede eller under udd. Det ordinære arbejdsmarked inkl. uddannelsessøgende Ledige Midlertidigt uden for det ordinære arb.marked Arbejdets karakter kan have indflydelse på borgernes arbejdsmarkedstilknytning. Det kan fx forventes, at personer med stillesiddende erhverv lettere kan håndtere en arbejdsdag med KOL eller andre af de belastende kroniske sygdomme, end personer med mere fysisk krævende arbejde. Førtidspension Varigt uden for det ordinære arbejdsmarked Befolkningen generelt Én kronisk sygdom Multisyge Efterløn Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Der er tilsvarende geografiske forskelle på tilknytningen til arbejdsmarkedet hos borgere med multisygdom, jf. Figur 4. I kommunerne på Sydsjælland samt i de vestjyske kommuner fastholdes fx en lavere andel borgere med multisygdom i beskæftigelse sammenholdt med fx kommunerne nord for København. Andelen af borgere med multisygdom, som er i beskæftigelse eller under uddannelse udgør fx 53 pct. i Dragør Kommune, mens andelen kun udgør 20 pct. i Langeland Kommune. På landsplan udgør andelen af borgere med multisygdom, som er i beskæftigelse eller under uddannelse 34 pct. af de multisyge, jf. Figur 3. De geografiske forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen kan bl.a. afspejle, hvilke kombinationer af sygdomme borgerne med multisygdom har. Fx er 63 pct. af borgerne med både astma og type 1-diabetes i beskæftigelse eller under uddannelse, mens det kun gælder for 18 pct. af borgerne med både KOL og knogleskørhed, jf. Bilagstabel 2, Bilagstabel 3 og Bilagsfigur 5. Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 7 / 19
8 Figur 4 Andel multisyge i beskæftigelse eller under uddannelse ift. samlede antal personer med multisygdom fordelt efter kommune (standardiseret) Anm.: Tallene er standardiserede ift. kommunens generelle beskæftigelsesniveau. Se Bilagsfigur 4 for ikke-standardiseret opgørelse. Bemærk, at Dragør, Vallensbæk, Hørsholm, Assens, Haderslev, Varde, Skanderborg og Rebild Kommune har færre end 100 borgere i den arbejdsdygtige alder med multisygdom. Resultaterne for disse kommuner skal derfor fortolkes med forsigtighed. RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 8 / 19
9 4. Gradvist tab af arbejdsmarkedstilknytning forud for sygdom Der er ca nydiagnosticerede i Det betyder, at af de godt i den arbejdsdygtige alder, som i starten af 2016 havde mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, er ca kommet til i løbet af Der er godt personer, som har fået deres anden kroniske sygdom i løbet af 2015, dvs er i løbet af 2015 blevet multisyge. Andelen i den arbejdsdygtige alder, som er i beskæftigelse eller under uddannelse forud for debuten af den kroniske sygdom, falder gradvist jo tættere på diagnosetidspunktet, man kommer. Samme tendens gør sig gældende for de personer, som i løbet af 2015 er blevet multisyge. Fire år før diagnosticeringen med den første sygdom er knap 69 pct. af disse personer mellem 18 og 64 år i arbejde eller under uddannelse, jf. Figur 5. Dette niveau falder til ca. 62 pct. i det år personen diagnosticeres for første gang og til godt 59 pct. året efter diagnosticeringen. For personer, som derimod bliver multisyge i 2015, er andelen i beskæftigelse eller under uddannelse fire år før udviklingen af multisygdomme på ca. 51 pct. Andelen i beskæftigelse eller under uddannelse falder til ca. 39 pct., det år personen diagnosticeres som multisyg, og til godt 36 pct. året efter. Den noget lavere arbejdsmarkedstilknytning for personer med multisygdom kan bl.a. hænge sammen med alderen. Flere kroniske sygdomme ses i højere grad blandt den ældre del af befolkningen, og forekomsten afspejler generelt stigende levealder og ændrede sygdomsmønstre 2. Alene det betyder, at flere via efterlønnen har mulighed for at trække sig varigt ud af arbejdsmarkedet. 2 Sundhedsdatastyrelsen; Borgere med multisygdom i Danmark, Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 9 / 19
10 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Første kronisk sygdom 1 år efter 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Multisyg 1 år efter Figur 5 Udviklingen af andelen i beskæftigelse eller under uddannelse fire år før den første kroniske sygdom og fire år før multisygdommen Pct Før den første kroniske sygdom Før den anden kroniske sygdom Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar det pågældende år. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Opgørelsen indeholder kun de personer, som pr. 1 januar 2011 var fyldt 18 år. Det bemærkes, at figuren indeholder to forskellige populationer. Venstre side af søjlerne er personer, som får den første kroniske sygdom i 2015, mens højre side af søjlerne er personer, som bliver multisyge i Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i det pågældende år. Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 10 / 19
11 Bilag Identifikation af borgere med kronisk sygdom Kroniske sygdomme dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre, jf. nedenstående boks. Det er ikke muligt i algoritmen at have hhv. KOL og astma eller type 1- og type 2-diabetes samtidig. Derfor vil en person med KOL ikke kunne indgå i populationen med astma eller omvendt. Tilsvarende gælder for type 1- og type 2-diabetes. Populationen omfatter personer i den arbejdsdygtige alder (personer mellem 18 og 64 år), som ved indgangen til 2016 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bopæl i en dansk kommune pr. 1 januar Opgørelse af antal personer med kroniske sygdomme Opgørelse af personer med kroniske sygdomme er foretaget på baggrund af Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), og data udtrukket den 1. september I data optræder personerne med de udvalgte sygdomme med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret eller første medicinkøb på recept, en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er, eller har været, bosat i Danmark den 1. januar det pågældende år. Antallet af personer med en given sygdom i et givent år, er i denne optælling opgjort som antallet af personer identificeret med den pågældende sygdom pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom via de reviderede RUKS-algoritmer gælder det, at personerne skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år. Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 11 / 19
12 4.2 Arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt i opgørelsen af borgernes arbejdsmarkedstilknytning. Borgernes arbejdsmarkedstilknytning er defineret som det indkomstgrundlag, som har været dominerende for personen i 2016, dvs. den indkomst, som personen har haft i flest uger i løbet af året. Indkomstgrundlaget kan både være i form af en lønindkomst eller en offentlig ydelse, som fx kontanthjælp. Se i øvrigt Bilagstabel 1 nedenfor for en oversigt over klassificeringen af arbejdsmarkedsgrupperne. Ved sammenfald i antal uger prioriteres kategorierne i følgende rækkefølge: 1) Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende 2) Personer varigt uden for arbejdsmarkedet 3) Personer midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked 4) Ledige Hvis en person har 26 uger eller mindre på en ydelse vil beskæftigelse/uddannelsessøgende være den dominerende. Hvis en person findes i CPR-registret, men ikke kan findes i beskæftigelses- eller ydelsesoversigten, antages det, at personen er selvforsørgende og dermed indgår i kategorien Personer i beskæftigelse/uddannelsessøgende. Bilagstabel 1 Klassificering af tilknytning til arbejdsmarkedet efter dominerende indkomstgrundlag i 2016 Arbejdsmarkedskategori Det ordinere arbejdsmarked inkl. uddannelsessøgende Beskæftigelse/uddannelsessøgende (lønindkomst, selvforsørgelse, orlov, uddannelsessøgende) Ledige (dagpengemodtagere inkl. uddannelseshjælp, jobklar, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt jobklar integrationsydelse) Midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (inkl. personer i for-revalidering og ressourceforløb) Ledighedsydelse, Fleksjob, Sygedagpenge og Revalideringsydelse Varigt uden for arbejdsmarkedet Førtidspension (inkl. skånejob) Efterløn (inkl. fleksydelse) Ydelseskoder i DREAM , 511, 522, 412, 413, 521, 521, 651, 652, 661, 881, ingen ydelseskode , , 130, 131, , 140, , , 160, , 211, , 231, , 731, , 810, , 870, , 700, , , , 750, , 741, , , , , , 621, 622 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 12 / 19
13 Bilag 2. Bilagsfigur 1 Personer med udvalgte kroniske sygdomme i alderen år efter tilknytning til arbejdsmarkedet i pct. Pct Det ordinære arbejdsmarked inkl. uddannelsessøgende Beskæftigede eller under uddannelse Ledige Varigt uden for det ordinære arbejdsmarked Midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked Førtidspension Befolkningen generelt Kronikere Multisyge Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 13 / 19
14 Bilagsfigur 2 Andel i beskæftigelse eller under uddannelse fordelt efter udvalgte kroniske sygdomme Pct Type 1- diabetes Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2- diabetes Astma Én kronisk sygdom Multisyge Landsgns. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 14 / 19
15 Bilagsfigur 3 Andel på førtidspension fordelt efter udvalgte kroniske sygdomme Pct Type 1- diabetes Leddegigt Knogleskørhed KOL Type 2- diabetes Astma Én kronisk sygdom Multisyge Landsgns. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 15 / 19
16 Bilagsfigur 4 Andel multisyge i beskæftigelse eller under uddannelse ift. det samlede antal personer med multisygdom fordelt efter kommune (ikke standardiseret) Anm.: Tallene er ikke standardiserede ift. kommunens generelle beskæftigelsesniveau. Bemærk, at Dragør, Vallensbæk, Hørsholm, Assens, Haderslev, Varde, Skanderborg og Rebild Kommune har færre end 100 borgere i den arbejdsdygtige alder med multisygdom. Resultaterne for disse kommuner skal derfor fortolkes med forsigtighed. RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 16 / 19
17 Bilagsfigur 5 Andel borgere med astma blandt multisyge fordelt efter kommune Anm.: Tallene er ikke køns- og aldersstandardiserede. Bemærk, at Dragør, Vallensbæk, Hørsholm, Assens, Haderslev, Varde, Skanderborg og Rebild Kommune har færre end 100 borgere i den arbejdsdygtige alder med multisygdom. Resultaterne for disse kommuner skal derfor fortolkes med forsigtighed. RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 17 / 19
18 Bilagstabel 2 Antal i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme KOL Leddegigt Knogleskørhed Type 2- diabetes Type 1- diabetes Astma KOL Leddegigt Knogleskørhed Type 2-diabetes Type 1-diabetes Astma Antal personer med den kroniske sygdom Anm.: Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste 25. Rækkerne/søjlerne kan ikke summeres, da de alene viser kombinationen af sygdomme. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 18 / 19
19 Bilagstabel 3 Andel (pct.) i beskæftigelse eller under uddannelse fordelt efter kombinationen af sygdomme KOL Leddegigt Knogleskørhed Type 2- diabetes Type 1- Diabetes Astma KOL - 18,8 17,7 20,5 23,8 - Leddegigt - 28,1 25,1 40,4 44,2 Knogleskørhed - 18,3 31,3 40,4 Type 2-diabetes ,0 Type 1-diabetes - 63,4 Astma Antal personer med den kroniske sygdom Anm.: Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste 25. Rækkerne/søjlerne kan ikke summeres, da de alene viser kombinationen af sygdomme. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Tal er pr. 1. januar Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for personen i Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 19 / 19
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereSammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning
Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereBoligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.
Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereKontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL
Oktober 2018 Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL En analyse af sammenhængen mellem antal kontakter til almen praksis og kontakt til sygehuset for borgere med KOL 1. Resumé Analysen
Læs mereRAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereSeptember Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien
September 2018 Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien 1. Resume Formålet med analysen er at belyse psykiatriske patienters kontaktmønster i sundhedsvæsnet. Analysen er afgrænset til at omhandle
Læs mereAnalyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser
Læs mereA N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereFørstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien
April 2018 Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning 1. Resume Formålet med analysen er at belyse patienters forløb op til første
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet
BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere
Læs mereP S Y K ISK SYGE BORGERES
A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereFigur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereKontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016
Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og
Læs mereUdkast Beskæftigelsespolitikken
1 Udkast Beskæftigelsespolitikken 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er vo Visionen konkretiseres gennem Plan- og Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres,
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereNotat. I august 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 3,7 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 1.
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 1.november 16 Tlf. dir.: 4178 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFuldtidspersoner maj-13. feb-15. aug-11. dec-13. jan-11. okt-12. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereNotat. I maj 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 4,1 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 10.
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 1. august 216 Tlf. dir.: 4178 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.januar 17 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereNøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. Juni 2016
Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob Juni 2016 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15
Læs merekomplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereSammenligning på revalideringsområdet
Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereInklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI
Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 24. januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 24. januar 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereAnalyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet
A NALYSE Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 1 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse
Læs mereN OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse
N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereN OTAT. De kommunale indsatser
N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med
Læs mereOffentligt forsørgede fraflytter de store byer
Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Den største nettofraflytning af offentligt forsørgede er fra de største byer og kommunerne omkring Hovedstaden. Omvendt kommer den største nettotilflytning
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.juli Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.juli 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereF A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?
F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereJuli Masterplanchesæt. Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. P r æ s e n t a t i
P r æ s e n t a t i Juli 218 Masterplanchesæt Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob Udsatte borgere på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse,
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereAnalyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet
ANALYSE Analyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 01 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbruget
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 21.marts Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 21.marts 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for
Læs mereNøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. November 2017
Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob November 217 Jan 212 Mar 212 Maj 212 Jul 212 Sep 212 Nov 212 Jan 213 Mar 213 Maj 213 Jul 213 Sep 213 Nov 213 Jan 214 Mar 214 Maj
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereCENTER FOR ARBEJDSMARKED. Dato: 4. april Notat
CENTER FOR ARBEJDSMARKED Dato: 4. april 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden for
Læs mereYdelsesstatus over tid for FOA-medlemmer
24. august 2017 Ydelsesstatus over tid for FOA-medlemmer Dataudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) FOA har modtaget et dataudtræk fra AE der angiver a-kassemedlemmernes ydelsesstatus over en årrække.
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereYdelsesstatus over tid for FOA-medlemmer
20. november 2018 Ydelsesstatus over tid for FOA-medlemmer 2012-2017 Dataudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) FOA har modtaget et dataudtræk fra AE der angiver a-kassemedlemmernes ydelsesstatus
Læs mereNøgletalspakken Maj 2014
Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge
Læs mereMARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM
MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM INDHOLD Andel på offentlig forsørgelse...3 Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob.4-5 Nøgletal for kontanthjælpsreformen...6-7 Nøgletal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereLungefunktionsmåling for borgere med KOL
Oktober 2018 Lungefunktionsmåling for borgere med KOL En analyse af sammenhængen mellem spirometri og udgifter i det regionale sundhedsvæsen for borgere med KOL 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereJobindsatsen i Albertslund kommune
Jobindsatsen i Albertslund kommune De senere år er der kommet stigende og berettiget fokus på jobcentrenes virke. Talrige ledige, syge og udsatte borgere kan berette om urimelige afgørelser og et system,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOKTOBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I REBILD
OKTOBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I REBILD Overblik og udvikling, REBILD OKTOBER 2017 Jobcenteroverblik NR. 7 AF 12 JOBCENTRE I KLYNGEN Reform af førtidspension og fleksjob: Flest muligt
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereAnalysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereResultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro
Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere...2 2. De unge på offentlig forsørgelse...3 3. Udviklingen i det samlede antal offentligt forsørgede....5
Læs mereSocialindsatser og sundhedskontakter
Socialindsatser og sundhedskontakter DESKRIPTIV ANALYSE Kvantitativ analyse af socialindsatser og sundhedskontakter blandt ressourceforløbsmodtagere, fleksjobbere, ledighedsydelsesmodtagere og førtidspensionister.
Læs mereNøgletalspakken Maj 2014
BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereJobcenterstatus Frederikssund. (August 2018)
Jobcenterstatus Frederikssund (August 218) Vækstudvalget den 6. september 218 Andel af befolkningen i pct. Antal fuldtidspersoner Resultatmål 1 i Beskæftigelsesplan 218 Antal og andel af befolkningen,
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mere