Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit U Risskov

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Link til hjemmeside: -auh-risskov/om-borne--og-ungdomspsykiatrisk-center/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borgerkategorier Afsnit U-seng er en ungdomspsykiatrisk sengeafdeling. Her døgnindlægges unge mellem 14 og 18 år med symptombilleder af en sådan kompleksitet, at indsatsen skal foregå under indlæggelse. De unge indlægges både elektivt og akut, og indlæggelsesvarigheden varierer fra en enkelt overnatning til flere måneder alt afhængigt af den unges vanskeligheder og behov. De unge kan indlægges via henvisning fra f.eks. egen læge eller psykolog, ambulatoriet, eller de kan møde op i den psykiatriske skadestue. Indlæggelserne kan foregå frivilligt eller med tvang i 2/7

3 henhold til psykiatriloven. Afdelingen har højt specialiseret funktion indenfor flere sygdomskategorier. Afsnittet modtager også unge med retspsykiatriske foranstaltninger. Afdelingen består af en åben og en skærmet del. Typisk kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De unge har mange forskellige problemstillinger og kan indlægges til udredning/diagnosticering, behandling (f.eks. medicinjustering) eller aflastning. Diagnoserne kan f.eks. være skizofreni, psykose, depression, mani, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, ADHD, autisme, OCD og angst. Tilhørende problematikker kan være selvskadende/selvdestruktiv adfærd og misbrug. De unge kan være potentielt livstruede og/eller personfarlige. Typisk indlægges den unge på baggrund af symptomer på psykisk lidelse eventuelt på baggrund af en periode med dårlig trivsel og manglende udvikling samt emotionelle og sociale vanskeligheder. Mange har kognitive og kommunikative vanskeligheder. De unge har brug for tryghed og forudsigelighed. Mange profiterer af særlige rammer og struktur. De unge og deres familier befinder sig ofte i en kriselignende tilstand, hvor de har brug for støtte og redskaber til at kunne mestre egne symptomer og vanskeligheder. Sygeplejen tager afsæt i den enkelte patients sygeplejefaglige problemstillinger og planlægges i samarbejde med den unge og eventuelt dennes pårørende. Sygeplejerskens konkrete opgaver planlægges på baggrund af indlæggelsens formål og fremgår af behandlingsplanen. Sygeplejersken har blandt andet en vigtig rolle i den tværfaglige udredning, hvor observationer fra miljøet fremlægges på de ugentlige behandlingskonferencer. I miniteams planlægges behandlingstiltag, som sygeplejersken udfører og evaluerer løbende. Dette kan f.eks. være opfølgning af medikamentel behandling eller forskellige pædagogiske indsatser. Metoder i klinisk praksis Der arbejdes i afdelingen miljøterapeutisk med en relations- og ressourceorienteret tilgang. Den unge betragtes som værende hovedaktør i eget liv og dermed vores primære samarbejdspartner i tilrettelæggelse og udførelse af behandlingen. Herudover inddrages i høj grad patientens sociale netværk. I det daglige arbejdes tværprofessionelt og tværsektorielt, hvor flere forskellige faggrupper indgår i samarbejdet omkring/med den enkelte patient. Større beslutninger træffes til de ugentlige behandlingskonferencer. Sygeplejen tager afsæt i at støtte den unge i dennes forståelse af eget sygdomsbillede og heraf følgende udfordringer. Sigtet for indsatsen er, at den unge kan mestre eget liv. Dette bidrager til øget livskvalitet og kan forebygge fremtidige indlæggelser. Den unge betragtes som et individ med potentialer og gives værktøjer til bedre selv at kunne håndtere sin situation. Målene kan være kortsigtede og langsigtede. I afdelingen fokuseres på patientinddragelse og nedbringelse af tvang. Der arbejdes blandt andet med mestringsanalyse, psykoedukation, social færdighedstræning og mentalisering. Alt sammen med sigte på at styrke patientens ansvar og indflydelse på eget liv. Den professionelle situationsbestemte kommunikation er vores vigtigste værktøj. Kommunikativt gøres især brug af principperne for aktiv lytning, den motiverende samtale og deeskalering. Der arbejdes ud fra principperne i Safewards og med en mentaliseringsbaseret tilgang. 3/7

4 Der anvendes blandt andet metoder som Brøset, suicidal risikovurdering, skemaer til bivirkningsog ernæringsscreening. Observationer af patienterne i miljøet er centralt. Der anvendes ICD-10 diagnosesystem til diagnosticering. Ofte udarbejdes en funktionsbeskrivelse og/eller der afholdes et netværksmøde i forbindelse med udskrivelsen, hvor sygeplejersken har en vigtig rolle i at viderebringe observationer og erfaringer fra afdelingen. Centralt indhold på 4. semester Patient/borger- og sygeplejeperspektivet Patient-/sygeplejerelation, fx varetage kontaktpersonsfunktion, indgå i miniteam omkring den unge, relationsopbygning som fundament for miljøterapeutisk behandling, indgå i miljøterapien i afdelingen og indgå i patientforløbs forskellige faser fra indlæggelse til udskrivelse. Patientoplevelser, fx dagligt samvær og samtaler med de unge, observation, dataindsamling, registreringsskemaer, psykotiske oplevelser, sanseforstyrrelser og frustrationer. Patient/borger og pårørendeinvolvering, fx indgå i arbejdet med patientinddragelse herunder inddragelse ved dokumentation i EPJ samt støtte den unge og dennes pårørende til at mestre den aktuelle situation samt livet efter udskrivelse. Etiske dilemmaer, fx tavshedspligt, opgaver i relation til tvangsforanstaltninger, kognitive vanskeligheder, grænsesøgende adfærd, normalitet, korrigering, stigmatisering og autonomi. Kommunikation, vejledning og undervisning Den svære samtale, fx kommunikation med kriseramte unge og pårørende, støtte ved dårlige nyheder, afklare gensidige forventninger, grænsesætning og konflikthåndtering. Interkulturel kommunikation, fx mødet med og forståelse for unge med anden kulturel baggrund, sprogbarrierer og værdier. Digitalt medieret kommunikation, fx EPJ, mailudveksling og diverse apps. Vejledning og undervisning, fx psykoedukation af den unge og dennes pårørende, understøttelse af sundhedsadfærd og tværsektorielt samarbejde. Sundhedspædagogik, fx støtte til daglig struktur, kognitive skemaer, miljøterapi og kommunikation med afsæt i den enkeltes forudsætninger samt understøtte den unges evne til mentalisering, skærmning og observationsniveau. Patientuddannelse, fx psykoedukation, mestringsanalyse og social færdighedstræning samt formidle overvejelser og beslutninger til den unge og pårørende. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk beslutningstagen og lederskab, fx anvendelse af sygeplejeprocessen, behandlingsplaner, planlægning af mål med afsæt i den unges sundhedsudfordringer, justering af miljøterapeutisk indsats på baggrund af ny viden/ændret sygdomsbillede og indblik i afdelingens ansvarshavende/koordinatorfunktion. Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik, fx brug af EPJ, E-dok og E-læring. Mental sundhed og sygdom, fx KRAM-faktorerne og diagnosekriterier i ICD-10 samt sygepleje og miljøterapi med afsæt i patientens egen opfattelse af sundhed. Mestring, fx arbejde med mestringsanalyse og strategier. Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle, fx refleksion over normalitet og opdragelse samt kendskab til opvækstens indflydelse på psykisk og social udvikling 4/7

5 Sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje, fx: foretage observationer, beskrivelser, tilrettelæggelse og interaktion i et terapeutisk miljø, Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Deltage i netværksmøder, samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, herunder studerende fra øvrige faggrupper som fx pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, læger, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver, sekretærer. Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og eller forskningsarbejde fx standarder og kliniske retningslinjer, E-dok, kendskab til nøglepersoner i organisationen og brug af intranet. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Som studerende i ungdomspsykiatrisk sengeafsnit U vil du indgå i miniteams omkring patienterne og dermed varetage en del af kontaktpersonsfunktionen. Du vil få mulighed for at følge og tage del i patientforløbs forskellige faser fra indlæggelse til udskrivelse. Da afdelingen rummer patienter med mange forskellige psykiatriske diagnoser og problemstillinger, vil du med fordel kunne fordybe dig i de enkelte diagnoser undervejs herunder diagnosernes betydning for den unge. Du vil i løbet af de 9 uger både være omkring patienter i den åbne og den skærmede del. Her vil du få mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer gennem ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. Du vil blandt andet få mulighed for at indgå i det miljøterapeutiske arbejde fx varetage morgenmøder og ture ud af huset. Du får mulighed for at foretage planlagte og ikke-planlagte observationer i miljøet samt bidrage til, at disse anvendes i behandlingen. Du vil jævnligt deltage i behandlingskonferencer, hvor du kan deltage i drøftelserne omkring den unge. Du kommer ikke til at indgå i konflikter mv., men du vil stifte bekendtskab med blandt andet psykiatriloven og dennes anvendelse. Du vil få mulighed for at varetage udvalgte opgaver i forbindelse hermed. Uddannelsens 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning. Den studerende har især fokus på patienters oplevelser samt juridiske rammer og etiske dilemmaer. I ungdomspsykiatrisk sengeafsnit U får du blandt andet mulighed for dette gennem følgende aktiviteter: Træne, vurdere og blive mere bevidst om egen og andres kommunikation herunder nonverbalt sprog. Videregive informationer ved fx rapportsituationer. Formidle observationer og forslag til behandling ved fx behandlingskonferencer. Stifte bekendtskab med deeskalerende teknikker og indsatser. 5/7

6 Observere og efterhånden varetage støtte, guidning, rådgivning og psykoedukation. Stifte bekendtskab med diverse tvangsforanstaltninger og dertilhørende procedurer/arbejdsgange. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende 6/7

7 Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7