Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. November 2012

Transkript

1 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune November 2012

2 ISBN November 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Rapporten er udarbejdet af YouGov i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer/Effektmåling. Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer

3 Indhold 1. Undersøgelsens formål Metode og gennemførelse Statistisk usikkerhed Anbefalinger Hovedkonklusioner Hovedresultater Demografi Hvordan opleves bylivet i København? Hvordan opleves bylivet i lokalområderne? Ophold i byrummet Børn i byen Muligheder i byens rum Tryghed i byen Bilag 1 spørgeramme Bilag 2 åbne besvarelser

4 1. Undersøgelsens formål Københavns Kommune ønsker at monitorere københavnernes holdning til det udendørs byliv i København. Formålet med undersøgelsen er samtidig at afdække københavnernes tilfredshed med omfanget af de forskellige typer af byliv, der findes og tilbydes i København herunder vigtigheden af et varieret og levende byliv. Københavns Kommune ønsker med denne undersøgelse at få råd og inspiration til, hvordan man kan skabe endnu bedre udendørs byliv i København, der samtidig harmonerer med københavnernes behov og ønsker. Københavnerne i undersøgelsen er blevet bedt om, at vurdere de forskellige aspekter af det udendørs byliv i Købehavn og i deres lokalområde. Det udendørs byliv er i denne undersøgelse defineret bredt og dækker bl.a. over områder som lokale arrangementer i de enkelte bydele, arrangementer og aktiviteter i København som helhed, udendørsservering, gadehandel, markeder mv. Udover de mere formelle arrangementer og aktiviteter er københavnerne i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere det uformelle byliv som eksempelvis mulighederne for at mødes med andre mennesker, lege, spille bold, dyrke motion mv. Byliv i Københavns Kommune er en undersøgelse der gennemføres årligt. Undersøgelsen blev gennemført første gang i Resultaterne for indeværende undersøgelse vil i rapporten blive sammenlignet med resultaterne for Metode og gennemførelse I perioden fra den 2. oktober til den 9. oktober 2012 gennemførte Københavns Kommune en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via YouGov-panelet med henblik på at afdække københavnernes holdning til og vurdering af det udendørs byliv i København. Undersøgelsen er gennemført blandt borgere i Københavns Kommune i alderen fra 15 år. Der i alt indhentet 756 besvarelser blandt borgere fra Københavns Kommune. Deltagerne i undersøgelsen er udvalgt således, at de udgør et repræsentativt udsnit af borgerne i Københavns Kommune. For at få indblik i mulige forskelle på tværs af forskellige demografika er der i undersøgelsen spurgt til følgende baggrundsvariable: Bydel Køn 4

5 Alder Husstandsindkomst Demografisk profil Totalpopulationen i undersøgelsen er vejet ud fra et ideal for sammensætningen af borgere i Københavns Kommune, hvorfor det er muligt at udtale sig repræsentativt om københavnerne på baggrund af svarene i denne undersøgelse. Vejningen i den indeværende undersøgelse ser således ud: Base uvejet Base (%) uvejet Base vejet Base (%) vejet Total % % Køn Kvinde % % Mand % % Alder år % % år % % år % % 65+ år % % 2.1 Statistisk usikkerhed Den statistiske udvalgsusikkerhed på en stikprøveundersøgelse som denne med 756 interview er på maksimalt +/- 4 procentpoint på et procenttal, der er baseret på alle besvarelser i undersøgelsen. Dette betyder, at såfremt 25 % af de 756 københavnere i undersøgelsen svarer ja til et givent spørgsmål, bør det resultat, som man ville have opnået, hvis man havde spurgt samtlige københavnere med internetadgang i alderen 15 år +, ikke være lavere end 21 % og ikke højere end 29 %. Det er samtidig vigtigt, at understrege, at den statistiske udvalgsusikkerhed stiger, hvis man sammenligner mindre delgrupper med hinanden. Dette betyder, at såfremt man sammenligner 100 respondenter, der alle har samme karakteristikum (eksempelvis en bestemt alder), med 100 andre respondenter med et andet karakteristikum, og 25 % af 5

6 førstnævnte gruppe har svaret ja, så skal sidstnævnte gruppe afvige med mindst 11% - point. Det betyder, at mindst 14 % og mere end 36 % skal svare ja, før man kan konstatere, at den fundne forskel kan generaliseres til at gælde alle de personer med de pågældende karakteristika og ikke blot de to gange 100 respondenter, der har deltaget i undersøgelsen. Ovenstående er i særdeleshed vigtigt at tage højde for, når resultaterne analyseres på bydelsniveau. Antallet af interview i de enkelte bydele varierer, og Bispebjerg er med 36 interview den bydel, der er repræsenteret med færrest interview, og Nørrebro er med 129 interview den bydel, der er repræsenteret med flest. På bydelsniveau er resultaterne i statistisk forstand baseret på relativ små baser. Som eksempel på den statistiske usikkerhed på bydelsniveau er der i det følgende taget udgangspunkt i, at det gennemsnitlige antal interview pr. bydel er 50. Såfremt vi på de 50 interview i en af de givne bydele observerer, at 25 % svarer ja til et spørgsmål vil den statistiske udvalgsusikkerhed være +/- 12 procentpoint. Det betyder, at såfremt man havde stillet alle beboere i den givne bydel samme spørgsmål, ville den sande værdi ligge i intervallet %. På bydelsniveau er der med andre ord tale om en meget stor statistisk usikkerhed. 6

7 3. Anbefalinger En stadig stor andel af københavnerne er enige i, at København er en levende og varieret by med mange spændende ting og tilbud til dens borgerne. At bylivet i København er levende og varieret, er vigtigt for københavnerne. Det er derfor essentielt fortsat at fokusere på, at København også i fremtiden vil være den levende og mangfoldige metropol, som den anses for at være i dag. Til trods for at der i dette års undersøgelse er observeret et mindre fald i andelen af københavnere, der er tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet, er andelen stadig over Københavns Kommunes 2015 mål om, at mindst 80 % af københavnerne i 2015 skal være tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet. Det er derfor vigtigt, at lytte til københavnerne og her igennem kunne målrette bylivstilbud, arrangementer og aktiviteter, så de afspejler københavnernes behov og ønsker. På baggrund af dette års resultater af københavnernes holdning til bylivet anbefaler YouGov følgende: Fortsat fokus på udvikling af byens byrum Til trods for at der i dette års undersøgelse er observeret en stigning i tilfredsheden med samtlige aspekter vedrørende de lokale byrum, anbefales det fortsat at fokusere på udviklingen heraf. Et fortsat fokus på samtlige af disse områder kan være med til at øge københavnernes tilfredshed med de lokale byrum og samtidig øge brugen heraf på tværs af lokalområderne. Det anbefales ikke kun, at fokusere på at øge fokus på lokalområderne for lokalområdets beboere. Det er essentielt at få skabt en interesse og opmærksomhed for de lokale byrum, så de af andre københavnere anses som en del af det generelle byrum i København. Spændende og varierende arrangementer er altafgørende For at kunne skabe et levende og varieret byliv, er det vigtigt med mange spændende og varierende arrangementer. Som i de tidligere undersøgelser er de mest besøgte arrangementer, lokalt som i København som helhed, markeder, koncerter, kulturdage og udstillinger. En stor del af de arrangementer, der afholdes i København, er sæsonrelaterede, hvilket alt andet lige betyder, at færre deltager i disse henover året. 7

8 Der er det seneste år sket meget i forhold udbuddet af aktiviteter for Københavnerne både på lokalområdeniveau og i byen som helhed. Det anbefales, at Københavns Kommune fortsat har fokus på at afholde så mange spændende og mangfoldige arrangementer som muligt, så man herigennem er med til at understøtte det levende og varierede byliv. København er de unges by Tilfredsheden med udbuddet af aktiviteter til unge er igen i 2012 steget. Hele 63 % af de årige københavnere er overordnet set tilfredse med udbuddet. Dette er en stigning i forhold til sidste år, hvor andelen udgjorde 56 %. Til trods for denne positive udvikling vurderes det, at det fortsat er vigtigt at fokusere på at forbedre og udvikle udbuddet af aktiviteter til de unge københavnere. Den strategi der er arbejdet ud fra de senere år, har haft en positiv effekt på de unges syn på aktiviteter målrettet dem, hvorfor det anbefales fortsat at følge den. København er også børnenes by Udbuddet af aktiviteter for børn er blevet bedre de senere år. Tilfredsheden med udbuddet af aktiviteter til de større børn er i modsætning til tidligere år større end tilfredsheden med udbuddet af aktiviteter til de mindre børn. Til trods for at forskellen ikke er signifikant, tyder noget på, at der er sket en del på børneområdet de seneste år. Uagtet den positive udvikling finder langt de fleste københavnske forældre kun, at udbuddet er godt, hvilket indikerer, at der fortsat er plads til fornyelse og forbedringer. Det anbefales derfor, at øge udbuddet af aktiviteter til børn i alle aldersgrupper samt at fokusere på fortsat at udvikle og forny udbuddet for herigennem at øge interessen blandt københavnske forældre. Glem ikke de ældre I relation til ældreaktiviteter er der i dette års undersøgelse ligeledes observeret en stigning i tilfredsheden. Som ved mange af de øvrige aktiviteter vurderer langt de fleste ældre dog kun, at udbuddet er godt. Det anbefales derfor fortsat, at fokusere på at øge udbuddet af ældre aktiviteter samt at udnytte de udviklingsmuligheder der stadig er på ældreområdet. 8

9 En stor familie Til trods for at en stigende andel af de københavnske børnefamilier giver udtryk for at være tilfredse med udbuddet af familieaktiviteter, anbefales det fortsat at have fokus herpå. Stort set alle forældre i undersøgelsen vurderer, at udbuddet er godt, hvorfor det vurderes, at der stadig er et stort udviklings- og forbedringspotentiale af udbuddet af familieaktiviteter. Dyrene i byen Andelen af københavnere der vurderer, at udbuddet af aktiviteter med dyr er relevant, er som i de tidligere år relativ lille. Samtidig er andelen af københavnere der vurderer, at udbuddet er hverken godt eller dårligt relativ højt. Segmenteret på familiestatus er billedet uændret. Der kan være mange årsager hertil. En mulig forklaring herpå kan være, at aktiviteter med dyr ikke i ligeså høj grad fænger københavnernes interesse, og såfremt man ønsker at lave aktiviteter med dyr, tager man ud og møder dyrene i mere naturtro omgivelser som eksempelvis i Zoologisk have. Det anbefales derfor at overveje, om de ressourcer der er afsat til denne type aktiviteter, kan anvendes bedre på aktiviteter, som københavnerne finder mere interessante og relevante. Og vinderen er Udbuddet af konkurrence-aktiviteter er det aktivitetsudbud, københavnerne generelt er mest tilfredse med. Dette er uændret i forhold til sidste års undersøgelse. Som ved mange af de øvrige aktiviteter vurderer langt de fleste dog kun, at udbuddet er godt. Det anbefales derfor fortsat, at fokusere på at øge udbuddet af konkurrence-aktiviteter med særligt fokus på fysiske aktiviteter som eksempelvis motionsløb. Det vurderes, at konkurrence-aktiviteter er en god måde at få københavnerne til at bruge de mange udendørs faciliteter samt at få dem til at øge fokus på sundhed og motion. 9

10 4. Hovedkonklusioner København er en levende by med masser af variation Langt de fleste af københavnerne er enige i, at København er levende og varieret (87 %). Dette er på niveau med tidligere års undersøgelser. Det er især kvinderne, der er meget enige i, at København er en levende og varieret by (30 %). 84 % af københavnerne vurderer, at der sker en masse spændende ting i byen. Dette er en lille stigning i forhold til 2011-undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 83 %. Igen er der signifikant flere kvinder, der vurderer, at der sker en masse spændende ting i byen (35 %). En stadig stor andel af københavnerne er enige i, at bylivet i København ikke er kedeligt. Dette til trods for at andelen er faldet fra 81 % i 2011 til 77 % i Dette fald er dog ikke signifikant. Segmenteret på alder er der signifikant flere af de helt unge københavnere, der finder bylivet i København kedeligt. København er blevet en mindre støjende by Sammenlignet med sidste års undersøgelse er der langt færre københavnere, der generelt vurderer, at byen er støjende. Denne andel er faldet fra 53 % i 2011 til 49 % i Det er en interessant og positiv udvikling, når man tager antallet af anlægsarbejder, der har været i København de senere år i betragtning. Et levende og varieret byliv er vigtigt for københavnerne Til trods for at andelen af københavnere der vurderer, at det er vigtigt med et levende og varieret byliv, er faldet fra 95 % i 2011 til 92 % i 2012, må det konkluderes, at der stadig er bred enighed om vigtigheden heraf. Dette fald er signifikant. Der er samtidig signifikant flere kvinder, (94 %) der mener, at det generelt er vigtigt med et levende og varieret byliv. Lokalområdet er mindre levende og varieret, men også langt mindre støjende Generelt vurderes samtlige aspekter af lokalområderne lavere end byen som helhed. Dog er der stadig et flertal af københavnerne, der er enige i, at deres lokalområde er levende og varieret (52 %). Dette er dog et fald i forhold til 2011-undersøgelsen, hvor 58 % 10

11 vurderede, at deres lokalområde var levende og varieret. Denne udvikling er ikke signifikant. Andelen af københavnere der vurderer, at deres lokalområde er støjende er ligeledes faldet siden sidste års undersøgelse. Andelen udgør i år 31 % mod 38 % sidste år. Denne udvikling er signifikant. Lokalområdet er ikke lige så spændende som København som helhed Kun 44 % af københavnerne vurderer, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde mod 84 % i hele byen. Der er dog tale om en stigning i forhold til sidste år, hvor denne andel udgjorde 38 %. Der er signifikant flere kvinder (48 %), der generelt er enige i, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde. Samtidig er der signifikant flere 66+ årige københavnere (59 %) end årige, der generelt er enige i, at der sker en masse i deres lokalområde. Ophold i byrummet Ikke overraskende er der en klar sammenhæng mellem årstid, og hvor ofte man opholder sig i byrummet. Der er derfor flest københavnere, der oftere opholder sig på torve, pladser eller strøggader om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere, der opholder sig på torve, pladser eller strøggader om foråret end om efteråret. Hvis vi anser mindst et par gange månedligt som nedre grænse for højfrekvent ophold i byrummet, opholder 81 % af københavnerne sig mindst et par gange månedligt på torve, pladser og strøggader om foråret, 87 % om sommeren, 64 % om efteråret og 38 % om vinteren. Sammenligner man med 2011-undersøgelsen, er der tale om et mindre fald i opholdsfrekvensen på samtlige årstider. Dette kan skyldes mange ting, men som tidligere nævnt, har vejret fra år til år afgørende indflydelse på københavnernes adfærd i forhold til at opholde sig i byrummet. Ser man på tværs af årstiderne, er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle om foråret og om sommeren. 11

12 Om efteråret er der derimod signifikant flere mænd (25 %), der opholder sig et par gange ugentligt i byrummet og signifikant flere kvinder (31 %), der opholder sig sjældnere end månedligt i byrummet. Om vinteren er der, som om efteråret, signifikant flere mænd (12 %) der opholder sig et par gange ugentligt i byrummet og signifikant flere kvinder (45 %), der opholder sig sjældnere end månedligt i byrummet. Aldersmæssigt adskiller de årige sig fra de øvrige aldersgrupper idet signifikant flere i denne aldersgruppe (49 %) opholder sig i byrummet sjældnere end et par gange månedligt. Der er samtidig meget store forskelle i varigheden af københavnernes ophold i byrummet afhængigt af årstiden. Det er ikke overraskende om sommeren, flest københavnere opholder sig længere tid på torve, pladser eller strøggader. Om sommeren opholder 50 % af københavnerne sig i byrummet mere end 1 time pr. ophold. Om foråret er der 22 %, om efteråret 12 % og om vinteren 6 %, der opholder sig mere end 1 time pr. ophold på torve, pladser eller strøggader. Kvinders ophold på torve, pladser eller strøggader er signifikant længere end mænds om sommeren og om foråret. Formål med ophold i byrummet Formålet med ophold i byrummet vurderes også i høj grad at være influeret af årstiderne og vejret. Derudover har køn og alder stor indflydelse på, hvad byrummet bliver brugt til. Segmenterer man på køn, er der tydelige forskelle kvinder og mænd imellem. Kvinder bruger i signifikant højere grad end mænd byrummet til at gå på café (77 %), at kigge på butikker mv. (77 %), at møde/være sammen med venner (67 %), at deltage i arrangementer (50 %) og at spise medbragt mad (23 %). Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Københavnere i alderen år bruger i signifikant højere grad end de øvrige aldersgrupper byrummet til at møde/være sammen med venner mv. (75 %), at spise medbragt mad (33 %) og til at løbe, spille bold mv. (22 %). Ophold i byens grønne og blå rum Som med ophold i byrummet er der ligeledes en klar sammenhæng mellem årstid, og hvor ofte man opholder sig i parker, naturområder, havnebade eller strande. 12

13 Der er ikke overraskende flest københavnere, der opholder sig oftere i byens grønne og blå rum om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere der opholder sig i parker, naturområder, havnebade eller strande om foråret end om efteråret. Hvis vi anser mindst et par gange månedligt som nedre grænse for højfrekvent ophold i parker, naturområder, havnebade eller strande, opholder 78 % af københavnerne sig mindst et par gange månedligt i de grønne og blå områder om foråret. 88 % om sommeren, 69 % om efteråret og 53 % om vinteren. Sammenligner man med 2011-undersøgelsen, er der tale om et mindre fald i opholdsfrekvensen på samtlige årstider. Dette kan igen skyldes mange ting, men som tidligere nævnt har vejret en afgørende indflydelse på københavnernes adfærd i forhold til at opholde sig i byrummet, herunder byens grønne og blå rum. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er varigheden af opholdene i byens grønne rum længere end opholdene i byens blå rum. Samtidig opholder kvinder sig generelt længere end mændene både i byens grønne og blå rum. Formål med ophold i byens grønne og blå rum Formålet med ophold i byens parker, naturområder, havnebade og strande vurderes også i høj grad, at være influeret af årstiderne og vejret. Derudover har køn og alder stor indflydelse på, hvad byens grønne og blå rum bliver brugt til. Segmenterer man på køn, er der tydelige forskelle kvinder og mænd imellem. Kvinder bruger i signifikant højere grad end mænd byens grønne og blå rum til at få frisk luft (76 %), at gå tur (70 %), at møde/være sammen med venner (61 %), at deltage i arrangementer (40 %), at gå på café (36 %), at spise medbragt mad (34 %) og at kigge på butikker, loppemarked mv. (19 %). Mænd bruger i signifikant højere grad byens grønne og blå rum til at løbe, spille bold mv. Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Der er signifikant flere af de årige (70 %) og de årige (56 %) som bruger byens grønne og blå rum til at møde/være sammen med venner mv. (56 %). De ældste københavnere bruger i højere grad end de yngre de grønne og blå rum til at sidde på en bænk (56 %) og til at gå på café (40 %). 13

14 Tilfredshed med bylivet i København Københavnerne er blevet bedt om, at vurdere hvor tilfredse de er med forskellige aspekter af bylivet i København. 61 % af københavnerne er generelt tilfredse med de grønne og blå rum i deres lokalområde. Dette er et lille fald i forhold til 2011-undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 65 %. I relation til indretningen af de lokale byrum med opholdsmuligheder er der sket en signifikant stigning i tilfredsheden sammenlignet med 2011-undersøgelsen. 53 % af københavnerne er i år generelt tilfredse med dette aspekt mod 44 % i Betragter vi et aspekt som afstand til de lokale byrum med opholdsmuligheder, er der ligeledes her observeret en stigning i forhold til 2011-undersøgelsen. Dog er der observeret et lille fald i tilfredsheden med afstanden til grønne og blå rum i lokalområdet. 63 % af københavnerne er i dette års undersøgelse generelt tilfredse med muligheden for fred og ro i lokalområdet. Ligeledes her er der tale om en stigning i forhold til undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 57 %. Indretningen af stoppesteder/stationer er ligeledes et område, hvor der er observeret en positiv udvikling i tilfredsheden sammenlignet med 2011-undersøgelsen. 55 % af københavnerne er tilfredse med indretningen mod 44 % i Gåafstand til kollektiv transport er igen i dette års undersøgelse, det område flest københavnere er tilfredse med. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der ligeledes observeret en stigning, idet 86 % i år er generelt tilfredse hermed mod 83 % sidste år. Arrangementer i byens rum De mest besøgte arrangementer i København er markeder (57 %), koncerter (53 %), udstillinger (47 %), kulturdage (42 %) og teater (29 %). Sammenlignet med undersøgelsen er det de samme arrangementer, som er blandt de mest besøgte. De arrangementer som færrest har deltaget i, er igen i år dans (6 %), cirkus (7 %) og karneval (9 %). Typen af arrangementer københavnerne har besøgt i lokalområde er den samme, om end besøgsfrekvensen på de fleste arrangementer er noget lavere på lokalområde niveau. 14

15 Inden for det seneste år har 57 % deltaget i markeder i deres lokalområde, 42 % har deltaget i koncerter, 38 % har deltaget i kulturdage og 34 % har deltaget i udstillinger. Segmenteret på alder er der observeret en lang række signifikante forskelle på tværs af aldersgrupper. Signifikant flere af de årige københavnere har deltaget i bydelsfester (41 5), festivaler (36 %), vejfester (24 %), og motionsløb (17 %) i hele byen. De ældste københavnere har i højere grad end de årige deltaget i udstillinger (64 %) og teater (39 %) i hele byen. De årige har i højere grad end de årige deltaget i markeder (65 %) og udstillinger (57 %) i hele byen. I forhold til arrangementer i lokalområdet er der ligeledes observeret en række aldersmæssige forskelle. De yngste københavnere (27 %) har i højere grad, end de årige deltaget i festivaler, og har i højere grad end de 66+årige deltaget i motionsløb (17 %). De ældste københavnere (29 %) har også deltaget i flere teaterarrangementer i lokalområdet end de yngre københavnere. Deltagelse i arrangementer Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er fordelingen af hvor ofte, københavnerne deltager i arrangementer i København uændret. 19 % af københavnerne deltagere ca. en gang om måneden eller oftere, 10 % deltager aldrig i arrangementer, 38 % deltager et par gange årligt og 30 % deltager et par gange hvert halve år. Der er ikke interessante demografiske forskelle på, hvor ofte københavnerne deltager i arrangementer udover at de ældre københavnere i signifikant højere grad, end de yngste københavnere aldrig deltager arrangementer i byens rum. Udbuddet af aktiviteter En stor del af aktiviteterne henvender sig til en anden målgruppe end den enkelte respondent tilhører, hvorfor mange ikke finder det relevant eller svarer ved ikke. Det er derfor interessant at segmentere på alder og i forhold til respondenternes familiestatus. Børneaktiviteter Blandt samtlige københavnere i undersøgelsen er 29 % generelt set tilfredse med udbuddet af børneaktiviteter. Dette er et lille fald sammenlignet med undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 31 %. Mere relevant er det at se på 15

16 tilfredsheden blandt københavnere med børn og/eller børnebørn. Den samlede tilfredshed i disse grupper er mellem 45 % og 48 % og dermed markant højere end den samlede tilfredshed. Som i sidste års undersøgelsen er der en overvægt af københavnere som svarer, at udbuddet er godt. Aktiviteter for unge Blandt samtlige københavnere i undersøgelsen vurderer 46 %, at udbuddet af aktiviteter for unge generelt er godt. Dette er en stigning i forhold til 2011-undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 31 %. En stor del af københavnerne over 30 år har ikke vurderet udbuddet af aktiviteter for unge, hvorfor det er mere relevant at se på de åriges holdning til udbuddet. Blandt målgruppen vurderer 63 %, at udbuddet generelt er godt. Dette er en stigning i forhold til 2011, hvor denne andel udgjorde 56 %. Langt størstedelen vurderer dog, at udbuddet er godt og ikke meget godt, hvorfor det vurderes, at der stadig er plads til forbedringer. Ældreaktiviteter Sammenlignet med sidste års undersøgelse er der observeret en markant stigning i den samlede tilfredshed med udbuddet af ældreaktiviteter blandt københavnere over 66 år. Kun 28 % var sidste år generelt tilfredse med udbuddet mod 50 % i år. Størstedelen i denne aldersgruppe vurderer dog kun udbuddet som godt, hvorfor det vurderes, at der stadig er plads til forbedringer. Familieaktiviteter 39 % af alle københavnere vurderer, at udbuddet af familie aktiviteter generelt er godt. Dette er en stigning i forhold til 2011, hvor andelen udgjorde 28 %. Mere relevant er det at se på tilfredsheden blandt københavnere med børn og/eller børnebørn. Den samlede tilfredshed i disse grupper er mellem 37 % og 39 % og dermed relativ uændret i forhold til den samlede tilfredshed. Langt størstedelen vurderer dog, at udbuddet er godt og ikke meget godt, hvorfor det vurderes, at der stadig er plads til udvikling. 16

17 Konkurrence-aktiviteter Blandt samtlige københavnere i undersøgelsen er 46 % generelt set tilfredse med udbuddet af konkurrence-aktiviteter. Dette er en stigning i forhold til undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 38 %. De yngre københavnere er langt mere tilfredse med udbuddet af konkurrence-aktiviteter. 56 % af de årige og 52 % af de årige er generelt tilfredse med udbuddet mod kun 26 % af de ældste københavnere. Langt størstedelen vurderer dog, at udbuddet er godt og ikke meget godt, hvorfor det vurderes, at der også i forhold til konkurrence-aktiviteter er plads til forbedringer. Aktiviteter med dyr Blandt samtlige københavnere i undersøgelsen er kun 18 % generelt tilfredse med udbuddet af aktiviteter med dyr. Dette er en lille stigning i forhold til undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 16 %. Som i de tidligere undersøgelser er der i dette års undersøgelse igen mange københavnere, der ikke vurderer udbuddet af aktiviteter med dyr. Der er ikke nævneværdig forskel på københavnere med og uden børn. Aktiviteter i lokalområdet Blandt samtlige københavnere i undersøgelsen er 40 % generelt tilfredse med udbuddet af aktiviteter i lokalområdet. Dette er en stigning i forhold til 2011-undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 31 %. Udover at de yngre københavnere i lidt højere grad end de ældre vurderer, at udbuddet er godt, er der ikke nævneværdige forskelle målgrupperne imellem. Børn i byen Blandt københavnerne med børn i alderen 0-9 år er 61 % generelt tilfredse med mulighederne for at lege udendørs i deres lokalområde. Dette er et fald i forhold til 2011-undersøgelsen, hvor denne andel udgjorde 71 %. 53 % af københavnerne med børn under 9 år tilbringer tid på en offentlig legeplads flere gange om ugen eller dagligt. Københavnerne med børn og/eller børnebørn er endvidere blevet bedt om, at vurdere en række forhold omhandlende de offentlige legepladser i København. 80 % af 17

18 københavnerne med børn i alderen 0-9 år er generelt tilfredse med afstanden til en offentlig legeplads. 53 % er generelt enige i, at indretningen af offentlige legepladser er opfindsomme. 50 % er generelt enige i, at legeredskaberne er nye og 51 %, at indretningen er spændende og anderledes. Andelen af københavnske forældre med børn under 9 år der er trygge ved legepladserne udgør 79 %. 69 % er generelt enige i, at legepladserne holdes rene. 63 % af københavnerne med børn i alderen 0-9 år lader aldrig deres barn være alene på en legeplads. Denne relative høje andel skal, alt andet lige, ses som et udtryk for at en stor andel af de børn i denne aldersgruppe, aldersmæssigt er for små til at kunne tage på legeplads alene. Udendørsservering 89 % af københavnerne er generelt tilfredse med mulighederne for, at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i København. Dette er uændret i forhold til undersøgelsen. Andelen af københavnere der er af samme holdning, når det gælder deres lokalområde, er faldet sammenlignet med sidste års undersøgelse. Sidste år udgjorde denne andel 74 %, men er i dette års undersøgelse faldet til 71 %. Der er ikke overraskende flest københavnere, der benytter sig af mulighederne for at sidde udendørs på caféer og restauranter om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere der sidder ude på caféer og restauranter om foråret end om efteråret. Hvis vi anser mindst månedligt som nedre grænse for højfrekvent besøg på caféer og restauranter, sidder 63 % af københavnerne ude på caféer og restauranter mindst månedligt om foråret. 78 % om sommeren, 43 % om efteråret og 12 % om vinteren. Kvinders udendørs besøg på caféer og restauranter varer generelt længere og aldersmæssigt, er der også forskelle københavnerne imellem, idet de yngres besøg på caféer og restauranter generelt varer længere. Gadehandel og stader Omfanget af gadehandel og stader møder igen i år delte meninger. 39 % af københavnerne er generelt tilfredse med omfanget i København og 28 % er tilfredse med omfanget i deres lokalområde. Tilsvarende andele udgjorde sidste år henholdsvis 40 % og 27 %. 18

19 48 % vurderer, at de besøger stader og gadehandel sjældnere end månedligt og 32 % at de besøger stader og gadehandel minimum månedligt. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (54 %), der besøger stader og gadehandel sjældnere end månedligt og signifikant flere mænd (17 %), der aldrig deltager i gadehandel. Muligheder for udendørs motion 58 % af københavnerne er generelt tilfredse med mulighederne for at bruge deres lokalområde til udendørs motion og 52 % med mulighederne i byen som helhed. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der i dette års undersøgelse observeret et fald. Sidste år udgjorde disse andele henholdsvis 63 % og 62 %. Mænd er signifikant mere utilfredse med mulighederne for udendørs motion i byen og københavnere under 50 år generelt mere tilfredse. Dette gør sig gældende både i forhold til vurdering af mulighederne i lokalområderne og i København som helhed. Ikke overraskende er der flest københavnere, der benytter sig af Københavns udendørs idrætsfaciliteter om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere der benytter sig heraf om foråret end om efteråret. Hvis vi anser mindst månedligt som nedre grænse for højfrekvent brug af udendørs idrætsfaciliteter, benytter 23 % af københavnerne sig af disse mindst månedligt om foråret. 29 % om sommeren, 20 % om efteråret og 15 % om vinteren. De yngre københavnere benytter sig i højere grad af mulighederne for udendørs idrætsfaciliteter. Dette gør sig gældende henover hele året. Hvad kan få københavnerne til at byens rum mere? Byen skal være mere grøn, informationen om mulighederne for aktiviteter skal være bedre og mindre trafik, er blot nogle af de områder flest københavnerne vurderer, ville kunne påvirke dem til at bruge byens rum mere. Signifikant flere mænd vurderer, at byen skal være renere og signifikant flere københavnere, i de ældre aldersgrupper, deler denne holdning. Københavnere under 49 år vurderer, i højere grad end københavnere over 50 år, at bedre muligheder for fysisk aktivitet, mere liv i byen og mere information om muligheder for aktiviteter mv. vil kunne få dem til at opholde sig mere i byens rum. 19

20 Tryghed i lokalområdet i dagstimerne Københavnerne er i undersøgelsen blevet bedt om, at vurdere hvor enige eller uenige de er i en række udsagn omhandlende tryghed i deres lokalområde i dagtimerne. 46 % er generelt enige i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i dagstimerne. Dette er et fald i forhold til 2011, hvor denne andel udgjorde 62 %. Signifikant flere mænd deler denne holdning (51 %). Andelen af københavnere der generelt er uenige, i at deres lokalområde er uegnet til ophold, er steget fra 39 % sidste år til 52 % i år. Der er samtidig færre i dette års undersøgelse, der ikke er bange for, at blive udsat for kriminalitet i deres lokalområde i dagstimerne. I 2011-undersøgelsen udgjorde denne andel 75 % mod 71 % i år. Der er signifikant flere af de ældste københavnere (21 %), der er bange for at blive udsat for kriminalitet, når de opholder sig på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i dagstimerne. Samtidig er der i år flere københavnere, der finder det rart med mange mennesker omkring dem, når de færdes i deres lokalområde. Andelen udgør i år 51 % mod 45 % i Der er signifikant flere mænd (17 %), der generelt er uenige i, at det er rart med mange mennesker omkring dem, når de færdes på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde. De ældste københavnere (64 %) er samtidig generelt mere enige i, at det er rart med mange mennesker omkring dem. Dette hænger formentlig sammen med, at det øger deres følelse af tryghed. Tryghed i lokalområdet i aften- og nattetimerne Københavnerne er også blevet bedt om, at vurdere hvor enige eller uenige de er i en række udsagn omhandlende tryghed i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. 26 % er generelt enige i, at der er for meget trafik i deres lokalområde i dagstimerne, hvilket er på niveau med resultatet i 2011-undersøgelsen. Signifikant flere mænd deler denne holdning (33 %). 26 % er generelt enige i, at deres lokalområde er uegnet til ophold i aften- og nattetimerne. 41 % er generelt enige i, at belysningen er god. 21 % af københavnerne vurderer, at de ikke kan lide at opholde sig uden for, når det er mørkt, og 24 % er bange for at blive udsat for kriminalitet, når de færdes i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der i år 20

21 samtidig signifikant flere københavnere, der giver udtryk for at være bange for at blive udsat for kriminalitet. Signifikant flere kvinder er generelt enige i, at det er rart med mange mennesker omkring dem (69 %), at de er bange for at blive udsat for kriminalitet (29 %) samt at de ikke kan lide at opholde sig ude, når det er mørkt (28 %). Signifikant flere af de ældste københavnere (34 %) er bange for at blive udsat for kriminalitet, når de opholder sig på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i dagstimerne. Det er interessant, at der samtidig er signifikant flere af de årige end de årige, der deler denne holdning. 21

22 5. Hovedresultater 5.1. Demografi I det følgende præsenteres den demografiske fordeling af københavnerne i undersøgelsen. 100% Køn Base: (n=756) 90% 80% 70% 60% 50% 52% 48% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinde Mand Fordelingen af køn og alder afspejler den faktiske fordeling i Københavns Kommune. Fordelingen på bydelsniveau er ikke repræsentativ. Hvad angår opdelingen på bydelsniveau, er Østerbro og Nørrebro de eneste bydele repræsenteret med mere end 100 interview. Bispebjerg er med 36 besvarelser den bydel med færrest besvarelser. Antallet af interview i de enkelte bydele gør resultaterne på bydelsniveau meget usikre, hvilket man bør have in mente, når man tolker resultaterne på bydelsniveau. 22

23 100% Alder Base: (n=756) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 37% 30% 23% 24% 20% 17% 10% 0% år år år 66+ år Bydel Base: (n=756) Indre By & Christianshavn 9% Østerbro 16% Nørrebro 17% Vesterbro og Kgs. Enghave 13% Valby 8% Vanløse 7% Brønshøj-Husum 6% Bispebjerg 5% Amager Øst 12% Amager Vest 7% 0% 5% 10% 15% 20% 23

24 Københavnerne i undersøgelsen er indledningsvis blevet bedt om at vurdere, hvilke demografiske udsagn, der bedst passer på dem. Resultatet er præsenteret nedenfor. Det har været muligt for respondenterne at vælge flere kategorier, hvorfor resultatet af de 12 udsagn summerer til mere end 100 %. Denne profilsegmentering vil i rapporten blive kommenteret, såfremt der er profiler, der adskiller sig holdnings- og adfærdsmæssigt fra hinanden. Hvilke af følgende udsagn passer på dig? Base: (n=756) Har hjemmeboende børn i alderen 0-9 år 11% Har hjemmeboende børn i alderen år 8% Har børnebørn 16% Arbejder i København 48% Overvejer at flytte ud af byen 12% Er inkarneret bymenneske 40% Elsker at udnytte byens muligheder og tilbud 57% Jeg færdes stort set kun i byen i forbindelse med indkøb 14% Jeg foretrækker at færdes i mit lokalområde 30% Jeg færdes i hele byen 61% Jeg slapper af, når jeg færdes i byen 51% Jeg dyrker sport organiseret i forening eller lignende 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 24

25 5.2 Hvordan opleves bylivet i København? 100% Hvor tilfreds er du med mulighederne for at deltage i bylivet? Base: (n=756) Gennemsnit: 4,05 90% 80% Topbox (NET): 82% 70% 60% 56% 50% 40% 30% Bottombox (NET): 4% 27% 20% 10% 0% 1% 3% 13% Meget utilfreds (1) Utilfreds (2) Hverken tilfreds eller utilfreds (3) Tilfreds (4) Meget tilfreds (5) Ved ikke/ikke relevant 1% 82 % af københavnerne er samlet set tilfredse med deres muligheder for at deltage i bylivet i København. Der er ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle, dog er kvinder i signifikant højere grad end mænd meget tilfredse med mulighederne for deltagelse i bylivet. Ser man derimod på de mere adfærdsrelaterede aspekter i profilsegmenteringen, er der signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år, der er tilfredse (69 %). Signifikant flere københavnere der kun færdes i byen i forbindelse med indkøb er neutrale (28 %) og signifikant flere københavnere der elsker, at udnytte byens muligheder og tilbud, er generelt mere tilfredse (91 %). 87 % var sidste år samlet set tilfredse mod 82 % i år. Sammenlignet med undersøgelsen er der i år observeret et signifikant fald i Københavnernes tilfredshed med mulighederne for deltagelse i bylivet. Det er dog vigtigt at understrege, at resultatet stadig lever op til Københavns Kommunes mål om, at mindst 80 % af københavnerne i 2015 skal være tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet. 25

26 Københavnerne er i undersøgelsen ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvordan de oplever bylivet i København med udgangspunkt i fire konkrete udsagn. Resultatet er præsenteret nedenfor, og vil følgende blive præsenteret mere detaljeret og sammenholdt med 2011-undersøgelsen. Hvordan oplever du bylivet i København? Base: (n=756) Gennemsnit (1-5) Byen er levende og varieret 2% 11% 60% 27% 1% 4.11 Byen er støjende 4% 18% 29% 37% 12% 3.34 Der sker en masse spændende ting i byen 2% 13% 55% 29% 1% 4.11 Kedeligt - der sker for lidt 23% 54% 16% 5% 1% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig (1) Uenig (2) Hverken enig eller uenig (3) Enig (4) Meget enig (5) Ved ikke Som det fremgår af ovenstående, er der markant flere københavnere, der er enige i de mere positive aspekter af det udendørs byliv i København. Hele 87 % af københavnerne vurderer generelt, at byen er levende og varieret, og 84 % at der sker en masse spændende ting i København. Omkring halvdelen af københavnerne vurderer, at byen er støjende, men kun 21 % at der sker for lidt i byen. 26

27 100% Hvordan oplever du bylivet i København? Byen er levende og varieret 90% 80% 70% 67% 60% 60% 50% 40% 30% 27% 20% 21% 10% 11% 9% 0% 2% 2% 0% 0% 1% 1% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) Der er med 87 % generelt bred enighed om, at København er en levende og varieret by. Sammenlignet med 2011 er der sket et lille fald. Denne udvikling er dog ikke signifikant. Ser vi derimod på andelen af københavnere, der er henholdsvis enige og meget enige i, at byen er levende og varieret, er der tale om en signifikant udvikling. Andelen af københavnere der er meget enige i, at byen er levende og varieret, er signifikant højere end i Tilsvarende er andelen af københavnere, der er enige blevet signifikant lavere. Der er med andre ord sket en positiv forskydning i retning af, at flere københavnere oplever byen som langt mere levende og varieret. Sammenligner man 2012-undersøgelsen med 2011 på skalagennemsnit, slår den positive udvikling ligeledes igennem her. Gennemsnittet er steget fra 4,08 i 2011 til 4,11 i Udviklingen er dog ikke signifikant. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (30 %), der er meget enige i, at København er levende og varieret. Derudover er der i undersøgelsen ikke observeret andre nævneværdige demografiske forskelle. 27

28 100% Hvordan oplever du bylivet i København? Byen er støjende 90% 80% 70% 60% 50% 40% 37% 39% 30% 29% 31% 20% 10% 0% 18% 13% 14% 12% 4% 2% 0% 1% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) Den kontinuerte forskydning af københavnere der går fra at være meget enige til at være enige i, at byen er støjende, lader i 2012-undersøgelsen til at være stoppet. For første gang siden 2008 er der observeret et fald i antallet af københavnere, der er enige i, at byen er støjende. Sammenlignet med sidste år er der færre københavnere, der generelt vurderer, at byen er støjende, i det der observeres et fald fra 53 % til 49 %. Denne udvikling er ikke signifikant. Sammenligner man 2012-undersøgelsen med 2011 på skalagennemsnit, er der sket en signifikant udvikling. Gennemsnittet er faldet fra 3,51 i 2011 til 3,34 i Det er interessant og positivt, at færre københavnere finder byen støjende, når man tager de seneste års mange anlægsarbejder i betragtning. Det er samtidig interessant, at der er signifikant flere københavnere, der overvejer at flytte ud af byen (72 %), der generelt finder byen støjende. Samtidig er der signifikant flere københavnere uden børn og børnebørn, end københavnere med børn i alderen 0-9 år, der generelt er uenige i, at byen er støjende. Der er der ikke observeret andre nævneværdige demografiske forskelle. 28

29 100% Hvordan oplever du bylivet i København? Der sker en masse spændende ting i byen 90% 80% 70% 66% 60% 55% 50% 40% 30% 29% 20% 13% 13% 17% 10% 0% 2% 2% 0% 0% 1% 1% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) De tidligere års faldende andele af københavnere der er meget enige, og det stigende antal københavnere der er enige i, at der sker en masse spændende ting i byen, er ligeledes brudt i dette års undersøgelse. For første gang siden 2008 er der observeret en forskydning mod et stigende antal københavnere, der er meget enige i, at der sker en masse spændende ting i byen. Der er med 84 % generelt bred enighed om, at der sker en masse spændende ting i København. Sammenlignet med 2011 er der sket en lille stigning. Denne er dog ikke signifikant. Ser vi derimod på andelen af københavnere, der er henholdsvis enige og meget enige i, at byen er levende og varieret, er der tale om en signifikant ændring. Andelen af københavnere der er meget enige i, at der sker en masse spændende i byen, er signifikant højere end i Tilsvarende er andelen af københavnere, der er enige blevet signifikant lavere. Der er således tale om en positiv forskydning. Sammenligner man 2012-undersøgelsen med 2011 på skalagennemsnit, slår den positive udvikling ligeledes igennem her. Gennemsnittet er steget fra 3,99 i 2011 til 4,11 i Denne udvikling er signifikant. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (35 %), der er meget enige i, at der sker en masse spændende ting i København. Københavnere der over vejer at flytte ud af 29

30 byen eller, som kun færdes i byen i forbindelse med indkøb, adskiller sig fra stort set alle andre demografiske grupper, idet de i signifikant mindre grad er enige i, at der sker en masse spændende i byen. Derudover er der ikke observeret andre nævneværdige demografiske forskelle. 100% Hvordan oplever du bylivet i København? Kedeligt - der sker for lidt 90% 80% 70% 60% 50% 54% 51% 40% 30% 23% 30% 20% 16% 15% 10% 0% 5% 2% 0% 0% 1% 2% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) 77 % er generelt enige i, at der ikke sker for lidt i København. Sammenlignet med 2011 er der sket et lille fald. Dette er dog ikke signifikant. Ser vi derimod på andelen af københavnere, der er meget uenige, i at byen er kedelig, er der tale om et signifikant fald i forhold til Sammenligner man skalagennemsnittet med 2011-undersøgelsen, slår den negative udvikling ligeledes igennem her. Gennemsnittet er steget fra 1,90 i 2011 til 2,04 i Denne udvikling er signifikant. Segmenteret på alder er der observeret en række forskelle. De yngste københavnere (9 %) er i signifikant højere grad end de årige københavnere generelt enige i, at der sker for lidt i byen. Samtidig er københavnerne over 66 år (32 %) i signifikant højere grad end de helt unge københavnere meget uenige i, at byen er kedelig. 30

31 Det er essentielt at understrege, at andelen af københavnere med børn og børnebørn i indeværende undersøgelse er relativ lille. Med dette in mente er det interessant, at signifikant flere københavnere med børnebørn (85 %) end de københavnere med børn i alderen 0-9 år, generelt er uenige i, at der sker for lidt i byen. Det er samtidig interessant, at der er signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (7 %) og københavnere uden børn/børnebørn (7 %), i forhold til københavnere med børnebørn, der generelt vurderer, at København er kedelig. Derudover er der ikke observeret andre nævneværdige demografiske forskelle. 100% Hvor vigtigt synes du det er med et levende og varieret byliv? 90% 80% 70% 60% 50% 43% 46% 49% 49% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 4% 2% 0% 0% 1% 0% 0% Slet ikke vigtigt (1) Mindre vigtigt (2) Hverken/eller (3) Vigtigt (4) Meget vigtigt (5) Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) Som i de tidligere undersøgelser er der generelt bred enighed om, at det er vigtigt med et levende og varieret byliv. Sammenlignet med 2011 er der i indeværende undersøgelse, færre der vurderer, at det er vigtigt med et levende og varieret byliv, om end 92 % stadig mener det er vigtigt. Dog er faldet fra 95 % i 2011 signifikant. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (94 %), der generelt finder det vigtigt, at der er et levende og varieret byliv i København. 31

32 De københavnere der anser sig selv som inkarnerede bymennesker, og som elsker at udnytte byens muligheder og tilbud, er i signifikant højere grad end størstedelen af alle andre profiler, generelt enige i, at det er vigtigt med et levende og varieret byliv. Derudover er der ikke observeret andre nævneværdige demografiske forskelle. I det følgende præsenteres københavnernes oplevelse af bylivet i København opdelt på bydele. Det er vigtigt at understrege, at den statistiske usikkerhed på bydelsniveau er relativ stor grundet de relative små baser i de enkelte bydele. Hvordan oplever du bylivet i København? Byen er levende og varieret Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 3,96 Amager Øst 4,13 Bispebjerg 4,04 Brønshøj-Husum 4,14 Vanløse 4,07 Valby 3,96 Vesterbro og Kgs. Enghave 4,11 Nørrebro 4,23 Østerbro 4,11 Indre By & Christianshavn 4,19 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 32

33 Hvordan oplever du bylivet i København? Byen er støjende Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 3,53 Amager Øst 3,23 Bispebjerg 3,74 Brønshøj-Husum 3,46 Vanløse 3,3 Valby 3,27 Vesterbro og Kgs. Enghave 3,18 Nørrebro 3,47 Østerbro 3,15 Indre By & Christianshavn 3,51 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Hvordan oplever du bylivet i København? Der sker en masse spændende ting i byen Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 3,94 Amager Øst 4,14 Bispebjerg 4,02 Brønshøj-Husum 4,12 Vanløse 4,08 Valby 3,95 Vesterbro og Kgs. Enghave 4,15 Nørrebro 4,22 Østerbro 4,12 Indre By & Christianshavn 4,2 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 33

34 Hvordan oplever du bylivet i København? Kedeligt - der sker for lidt Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 2,24 Amager Øst 1,96 Bispebjerg 2,13 Brønshøj-Husum 1,79 Vanløse 2,13 Valby 2,12 Vesterbro og Kgs. Enghave 2,05 Nørrebro 2,02 Østerbro 2,06 Indre By & Christianshavn 1,92 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Generelt er der ikke de store forskelle bydelene i mellem. Grundet de relativ små baser i hver bydel, er der ikke statistisk belæg for at konkludere, at der er forskellige holdninger på tværs af bydelene. Dog er der et par interessante forskelle, der er værd at fremhæve. Det er interessant at Valby og Amager Vest, som de eneste, opnår et gennemnit på under 4,00 i spørgsmålet omhandlende det levende og varierede byliv. I relation til hvorvidt der sker en masse spændende ting i byen, er det igen Valby og Amager Vest, der opnår de laveste gennemsnit. Det er ligeledes beboerne i Amager Vest, der vurderer der sker for lidt i byen. Sammen med Vanløse og Bispebjerg er Valby en af de bydele, hvor beboerne i højere grad vurderer, at der sker for lidt i København. Det er samtidig interessant, at der er flere beboere i Bispebjerg, der finder København støjende end i de øvrige bydele. Bydelsresultaterne er dog stadig med til at give et samlet overblik over hvordan holdningen til de enkelte aspekter, i det københavnske byliv, ser ud på tværs af bydelene. Resultaterne kan dermed give en indikation af i hvilke bydele, man bør øge fokus på de enkelte aspekter omkring det lokale byliv. 34

35 5.3 Hvordan opleves bylivet i lokalområderne? Københavnerne er i undersøgelsen ligeledes blevet bedt om, at vurdere hvordan de oplever bylivet i deres lokalområde. Resultatet er præsenteret nedenfor, og vil i det følgende blive præsenteret mere detaljeret og sammenholdt med 2011-undersøgelsen. Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Base: (n=756) Gennemsnit (1-5) Mit lokalområde er levende og varieret 2% 16% 29% 40% 12% 1% 3.44 Mit lokalområde er støjende 8% 34% 26% 21% 10% 1% 2.91 Der sker en masse spændende ting i mit lokalområde 3% 20% 30% 35% 9% 2% 3.27 Der sker for lidt i mit lokalområde 8% 36% 27% 24% 4% 2% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig (1) Uenig (2) Hverken enig eller uenig (3) Enig (4) Meget enig (5) Ved ikke Som det fremgår af ovenstående, er markant flere københavnere enige i de mere positive aspekter af det udendørs byliv i deres lokalområde. 52 % af københavnerne vurderer, at deres lokalområde generelt er levende og varieret og 44 %, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde. Det er interessant, at markant færre københavnere finder deres lokalområde mindre levende og varieret end København som helhed. Det samme gør sig gældende i relation til de ting og aktiviteter, der sker i lokalområdet. Det er samtidig interessant, at færre vurderer, at deres lokalområde er mindre støjende end København som helhed. Samtidig er der langt flere, der finder at deres lokalområde er kedeligere end København som helhed, og at der sker for lidt i deres lokalområde. 35

36 Opfattelse af byen og lokalområdet, hvor man bor Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=meget uenig og 5=meget enig Base: (n=756) Levende og varieret 3,44 4,11 Støjende 2,91 3,34 Der sker en masse spændende ting 3,27 4,11 Der sker for lidt 2,04 2,8 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 I lokalområdet I byen Sammenligner man københavnernes vurderinger af København og deres lokalområde på skalagennemsnit, er forskellene tydelige. Fælles for alle fire aspekter er, at forskellene i holdninger til København som helhed og lokalområderne er signifikante. I det følgende vil resultatet blive sammenlignet med resultatet for 2011-undersøgelsen. 36

37 100% Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Mit lokalområde er levende og varieret 90% 80% 70% 60% 50% 46% 40% 40% 30% 29% 24% 20% 16% 16% 12% 12% 10% 0% 2% 2% 1% 1% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) 52 % af københavnerne i undersøgelsen er generelt enige i, at deres lokalområde er levende og varieret. Dette er dog markant færre end for København som helhed, hvor hele 87 % vurderer, at byen er levende og varieret. Sammenlignet med 2011 er der sket et lille fald. Dette er dog ikke signifikant. Det er dog interessant, at andelen af københavnere der er uenige, er uændret. Sammenligner man 2012-undersøgelsen med 2011 på skalagennemsnit, slår den negative udvikling ligeledes igennem her. Gennemsnittet er faldet fra 3,49 i 2011 til 3,44 i Udviklingen er dog ikke signifikant. Københavnere uden børn (53 %) og københavnere med små børn (54 %) er i signifikant højere grad generelt enige i, at deres lokalområde er levende og varieret. Derudover er der i undersøgelsen ikke observeret interessante demografiske forskelle. 37

38 100% Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Mit lokalområde er støjende 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 34% 28% 28% 29% 26% 21% 10% 0% 10% 8% 9% 6% 1% 1% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) Sammenlignet med sidste år er der færre københavnere, der generelt vurderer, at deres lokalområde er støjende. Andelen er faldet fra 38 % til 31 %. Sammenligner man undersøgelsen med 2011 på skalagennemsnit, er der sket en signifikant udvikling, idet gennemsnittet er faldet fra 3,09 i 2011 til 2,91 i Det er interessant og positivt, at flere københavnere også finder deres lokalområde mindre støjende. Det er samtidig interessant, at der er signifikant flere københavnere, der overvejer at flytte ud af byen (49 %), som generelt finder deres lokalområde støjende. Der er ikke observeret andre interessante demografiske forskelle. 38

39 100% Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Der sker en masse spændende ting i mit lokalområde 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 30% 36% 35% 32% 20% 20% 21% 10% 0% 9% 6% 3% 3% 2% 2% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er andelen af københavnere, der generelt er enige i, at der sker en masse spændende i deres lokalområde steget. Denne udgør i år 44 % mod 38 sidste år. Til trods for denne stigning er der stadig markant færre københavnere, der mener, der sker en masse spændende ting i deres lokalområde sammenlignet med byen som helhed. Sammenligner man 2012-undersøgelsen med 2011 på skalagennemsnit, slår den positive udvikling ligeledes igennem her. Gennemsnittet er steget fra 3,18 i 2011 til 3,27 i Denne udvikling er dog ikke signifikant. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (48 %), der generelt er enige i, at der sker en masse spændende ting i deres lokalområde. Samtidig er der signifikant flere 66+ årige københavnere (59 %) end årige,der generelt er enige i, at der sker en masse i deres lokalområde. Derudover er der ikke observeret andre nævneværdige demografiske forskelle. 39

40 100% Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Der sker for lidt i mit lokalområde 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 36% 28% 27% 32% 24% 22% 20% 10% 0% 12% 8% 4% 4% 2% 2% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) 44 % af københavnerne vurderer, at der ikke sker for lidt i deres lokalområde. Sammenlignet med 2011 er der sket et lille fald. Dette er dog ikke signifikant. Segmenteret på alder er der observeret en række forskelle. De yngste københavnere (35 %) og de årige (30 %), er i signifikant højere grad end de 66+ årige københavnere generelt enige i, at der sker for lidt i deres lokalområde. Samtidig er københavnere over 66 år (60 %) i signifikant højere grad generelt uenige i, at der sker for lidt i deres lokalområde. Det er samtidig interessant, at signifikant flere kvinder (48 %) generelt er uenige i, at der sker for lidt i deres område. Signifikant flere mænd (32 %) er generelt enige heri. Derudover er der ikke observeret andre interessante demografiske forskelle. 40

41 I det følgende præsenteres københavnernes oplevelse af bylivet i deres lokalområde opdelt på bydele. Det er vigtigt at understrege, at den statistiske usikkerhed på bydelsniveau er relativ stor grundet de relative små baser i de enkelte bydele. Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Mit lokalområde er levende og varieret Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 3,16 Amager Øst 3,1 Bispebjerg 2,98 Brønshøj-Husum 3,24 Vanløse 3,14 Valby 3,19 Vesterbro og Kgs. Enghave 3,81 Nørrebro 3,83 Østerbro 3,35 Indre By & Christianshavn 3,87 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 41

42 Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Mit lokalområde er støjende Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 2,74 Amager Øst 2,58 Bispebjerg 3,15 Brønshøj-Husum 2,74 Vanløse 2,43 Valby 2,79 Vesterbro og Kgs. Enghave 3,04 Nørrebro 3,44 Østerbro 2,63 Indre By & Christianshavn 3,28 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Der sker en masse spændende ting i mit lokalområde Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 2,96 Amager Øst 3,04 Bispebjerg 3,07 Brønshøj-Husum 3,01 Vanløse 2,86 Valby 3,13 Vesterbro og Kgs. Enghave 3,67 Nørrebro 3,53 Østerbro 3,16 Indre By & Christianshavn 3,72 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 42

43 Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? Der sker for lidt i mit lokalområde Gennemsnit på en 5-punkt skala med 1=Meget uenig og 5=Meget enig Base: (n=756) Amager Vest 3,18 Amager Øst 3,02 Bispebjerg 3,06 Brønshøj-Husum 3,01 Vanløse 3,14 Valby 3,1 Vesterbro og Kgs. Enghave 2,46 Nørrebro 2,55 Østerbro 2,81 Indre By & Christianshavn 2,33 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Grundet de relativ små baser i de enkelte bydele, er der ikke statistisk belæg for at konkludere, at der er forskellige holdninger på tværs af bydelene. Der er dog et par interessante forskelle, der er værd at fremhæve. Bydelsresultaterne kan dog stadig bruges som et samlet overblik over, hvordan holdningerne til de enkelte områder er i lokalområderne. Resultatet kan dermed give en indikation af i hvilke bydele, man bør have et øge fokus på udvikling af lokalområdet. Det er interessant at Vesterbro og Kgs. Enghave, Nørrebro, Østerbro og Indre By & Christianshavn af deres egne beboere, vurderes som værende mere levende og variereret end de øvrige bydele. I relation til hvorvidt der sker en masse spændende ting i byen, er tendensen den samme. Samtidig er der langt flere beboere i de øvrige bydele, der vurderer, at der sker for lidt i deres lokalområde. Det er samtidig interessant, at der er flere beboere på Nørrebro og i Indre By & Christianshavn, der finder deres lokalområde støjende end i de øvrige bydele. 43

44 5.4 Ophold i byrummet Københavnerne er i undersøgelsen ligeledes blevet bedt om, at vurdere hvordan og hvor ofte de opholder sig i byrummet henover året. Resultaterne vil ikke blive sammenlignet med tidligere års resultater, da resultaterne i høj grad er influeret af udefrakommende faktorer som vejret som kan variere fra år til år. Hvor ofte opholder du dig (slår dig ned) på torve, pladser eller strøggader? Base: (n=756) Forår 5% 6% 34% 36% 15% 3% 2% Sommer 8% 12% 43% 24% 8% 3% 1% Efterår 3% 4% 21% 36% 28% 6% 2% Vinter 2% 2% 9% 25% 41% 17% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Flere gange dagligt En gang dagligt Et par gange ugentligt Et par gange månedligt Sjældnere end månedligt Aldrig Ved ikke Der er ikke overraskende flest københavnere der oftere opholder sig på torve, pladser eller strøggader om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere der opholder sig på torve, pladser eller strøggader om foråret end om efteråret. Hvis vi anser mindst et par gange månedligt som nedre grænse for højfrekvent ophold i byrummet, opholder 81 % af københavnerne sig mindst et par gange månedligt på torve, pladser og strøggader om foråret. 87 % om sommeren, 64 % om efteråret og 38 % om vinteren. Sammenligner man med 2011-undersøgelsen, er der tale om et mindre fald i opholdsfrekvensen på samtlige årstider. Dette kan skyldes mange ting, men som tidligere nævnt har vejret afgørende indflydelse på hvor ofte, københavnerne opholder sig i byrummet. 44

45 På tværs af årstiderne er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle om foråret og om sommeren udover at aldersgrupperne år og år i signifikant højere grad end de årige, opholder sig en gang dagligt i byrummet. Om efteråret og om vinteren er der derimod observeret en række interessante demografiske forskelle. Om efteråret er der signifikant flere mænd (25 %), der opholder sig et par gange ugentligt i byrummet og signifikant flere kvinder (31 %), der opholder sig sjældnere end månedligt i byrummet. Aldersmæssigt adskiller de årige sig fra de 50+ årige i det signifikant flere af de årige (42 %), opholder sig i byrummet et par gange månedligt. Det er essentielt at understrege, at andelen af københavnere med børn og børnebørn i indeværende undersøgelse er relativ lille. Med dette in mente er det interessant, at signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (46 %) end københavnere med børnebørn og uden børn, opholder sig et par gange månedligt i byrummet om efteråret. Det er samtidig interessant, at signifikant flere københavnere med børn i alderen år (27 %) end københavnere med børn i alderen 0-9 år, opholder sig i byrummet et par gange ugentligt om efteråret. Om vinteren er der, som om efteråret, signifikant flere mænd (12 %) der opholder sig et par gange ugentligt i byrummet og signifikant flere kvinder (45 %), der opholder sig sjældnere end månedligt i byrummet. Aldersmæssigt adskiller de 30-49årige sig fra de øvrige aldersgrupper i det signifikant flere i denne aldersgruppe (49 %), opholder sig i byrummet sjældnere end et par gange månedligt. De 66+ årige københavnere adskiller sig ligeledes signifikant fra de yngre københavnere, i det de i signifikant højere grad aldrig (25 %) opholder sig i byrummet om vinteren. 45

46 Hvor lang tid varer dine ophold på torve, pladser eller strøggader oftest? Base: (n=756) Forår 5% 23% 39% 21% 1% 7% 3% Sommer 3% 10% 26% 41% 8% 1% 7% 3% Efterår 12% 31% 31% 11% 1% 7% 6% Vinter 27% 31% 12% 5% 1% 7% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kun gennemgang til fods eller på cykel Under 30 min. 30 min min. 1-3 timer 4-6 timer Mere end 6 timer Ved ikke Opholder mig ikke på torve, pladser eller strøggader på denne årstid Der er meget store forskelle i varigheden af københavnernes ophold i byrummet afhængigt af årstiden. Det er ikke overraskende om sommeren flest københavnere opholder sig længere tid i byrummet. Om sommeren opholder 50 % af københavnerne sig i byrummet i mere end 1 time pr. ophold. Om foråret er der 22 %, om efteråret 12 % og om vinteren 6 % der opholder sig i mere end 1 time i byrummet pr. ophold. Ser man på tværs af årstider er der observeret en række interessante demografiske forskelle. Om foråret er der signifikant flere kvinder (26 %), der opholder sig i byrummet i 1-3 timer. Det samme gør sig gældende for aldersgrupperne år (28 %) og år (24 %), der i signifikant højere grad end 50+ årige opholder sig 1-3 timer i byrummet. Københavnere med små børn (21 %) og københavnere uden børn (24 %) opholder sig ligeledes signifikant mere i 1-3 timer i byrummet sammenlignet med københavnere med børnebørn. Om sommeren adskiller kvinderne sig ligeledes fra mændene i relation til varigheden af deres ophold i byrummet. Signifikant flere kvinder opholder sig 1-3 timer (46 %) og 4-6 timer (11 %) i byrummet. Samtidig adskiller de yngste københavnere (13 %)sig fra de øvrige aldersgrupper ved i signifikant højere grad at opholde sig 4-6 timer i byrummet. 46

47 Københavnere med mindre børn (33 %) og københavnere med børnebørn (37 %) opholder sig i signifikant højere grad end københavnere uden børn/børnebørn minutter adgangen i byrummet. Om efteråret er der signifikant flere kvinder (15 %), der kun er på gennemgang i byrummet. Samtidig er der signifikant flere mænd (35 %), der opholder sig i byrummet i mindre end en halv time. Samtidig er der signifikant flere uden børn/børnebørn (12 %) og med børnebørn (18 %) end københavnere med små børn, der kun er på gennemgang til fods eller på cykel. Der er ikke signifikante forskelle på mænd og kvinders opholdsfrekvens om vinteren. Segmenteret på alder er der derimod enkelte forskelle. Signifikant flere af de årige (30 %) og årige (33 %) end de 66+årige, er kun på gennemgang til fods eller på cykel. Også om vinteren er der adfærdsmæssige forskelle på Københavnere med og uden børn. Signifikant flere københavnere med små børn, end dem uden børn/børnebørn, opholder sig under 30 minutter i byrummet pr. ophold. Derimod er der signifikant flere københavnere uden børn/børnebørn (7 %), end københavnere med små børn, der opholder sig i 1-3 timer pr. gang i byrummet. Med udgangspunkt i ovenstående kan det konkluderes, at københavnernes livscyklus i høj grad influerer deres adfærd og dermed opholdsfrekvens i byrummet. 47

48 Hvilke formål har dine besøg på torve, pladser og/eller strøggader? Base: (n=756) At gå på café At gå tur At kigge på butikker, loppemarked m.m. 68% 67% 71% At møde / være sammen med mine venner / familie 61% At få frisk luft At kigge på mennesker 56% 56% At sidde på en bænk At deltage i arrangementer f.eks. koncerter At cykle en tur At nyde naturen / udsigten 48% 47% 43% 41% At nyde fred og ro 29% At spise medbragt mad 19% At løbe, spille bold, sejle eller anden motion At lege / mine børn leger 12% 10% At lufte hund At arbejde 6% 5% Andet Ved ikke Opholder mig ikke på torve, pladser eller strøggader 1% 1% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Køn og alder har stor indflydelse på, hvad man bruger byrummet til. Segmenterer man på køn, er der tydelige forskelle kvinder og mænd imellem. Kvinder bruger i signifikant højere grad end mænd byrummet til at gå på café (77 %), at kigge på butikker mv. (77 %), at møde/være sammen med venner (67 %), at deltage i arrangementer (50 %) og til at spise medbragt mad (23 %). Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Københavnere i alderen år bruger i signifikant højere grad end de øvrige aldersgrupper byrummet til at møde/være sammen med venner mv. (75 %), at spise medbragt mad (33 %) og til at løbe, spille bold mv. (22 %). 48

49 Hvor ofte besøger du parker, naturområder, havnebade eller strande? Base: (n=756) Forår 2% 5% 28% 16% 27% 16% 3% 3% Sommer 5% 11% 41% 13% 18% 9% 1% 3% Efterår 2% 4% 20% 16% 27% 25% 3% 3% Vinter 2% 3% 13% 12% 23% 34% 9% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Flere gange dagligt En gang dagligt Et par gange ugentligt Kun i weekender Et par gange månedligt Sjældnere Aldrig Ved ikke Københavnerne er ligeledes blevet bedt om, at vurdere hvordan og hvor ofte de opholder sig i parker, naturområder, havnebade eller strande. Resultaterne vil ikke blive sammenlignet med tidligere års resultater, da resultaterne i høj grad er influeret af udefrakommende faktorer som vejret, som kan variere fra år til år. Der er ikke overraskende flest københavnere der oftere opholder sig i parker, naturområder, havnebade eller strande om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere der opholder sig i parker, naturområder, havnebade eller strande om foråret end om efteråret. Hvis vi anser mindst et par gange månedligt som nedre grænse for højfrekvent ophold i parker, naturområder, havnebade eller strande, opholder 78 % af københavnerne sig mindst et par gange månedligt i parker, naturområder, havnebade eller strande om foråret. 88 % om sommeren, 69 % om efteråret og 53 % om vinteren. Sammenligner man med 2011-undersøgelsen, er der tale om et mindre fald i opholdsfrekvensen på samtlige årstider. På tværs af årstiderne er der observeret en række interessante demografiske forskelle. 49

50 Om foråret er der signifikant flere københavnere i alderen år (23 %) og år (17 %) end de 66+ årige, der kun opholder sig i parker, naturområder, havnebade eller strande i weekenden. Det er essentielt at understrege, at andelen af københavnere med børn og børnebørn i indeværende undersøgelse er relativ lille. Med dette in mente er der, når man segmenterer på om man har børn eller børnebørn, ligeledes observeret en række interessante forskelle. Københavnere med børn i alderen 0-9 år (28 %) samt københavnere med børnebørn (34 %) besøger i signifikant højere grad end københavnere med børn i alderen år parker, naturområder, havnebade mv. et par gange ugentligt. Samtidig besøger københavnere med børn i alderen år (23 %) i signifikant højere grad end københavnere med mindre børn parker, naturområder, havnebade mv. sjældnere end et par gange månedligt. Om sommeren er der ligeledes observeret en række demografiske forskelle, om end besøgsfrekvensen i langt højere grad er langt mere sammenfaldende grupperne i mellem sammenlignet med de øvrige tre årstider. Københavnere i alderen 66+ år (9 %) besøger i signifikant højere grad end de yngste københavnere parker, naturområder, havnebade mv. flere gange dagligt. Samtidig er der signifikant flere af de årige (21 %) end de årige, der besøger parker, naturområder, havnebade mv. et par gange om måneden. Om sommeren er der signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (43 %) samt københavnere uden børn/børnebørn (42 %), der besøger parker, naturområder, havnebade mv. et par gange om ugen. Der er samtidig flere københavnere med små børn (19 %) end københavnere med større børn eller uden børn, der kun besøger parker, naturområder, havnebade mv. i weekenden. Om efteråret er der signifikant flere 66+ årige københavnere (10 %) end københavnere i alderen år, der besøger parker, naturområder, havnebade mv. dagligt. De årige (21 %) og de årige (18 %) adskiller sig samtidig fra 66+årige, da disse aldersgrupper i signifikant højere grad kun besøger parker, naturområder, havnebade mv. i weekenderne. Københavnere med børn i alderen 0-9 år (28 %) besøger i langt højere grad end andre københavnere kun parker, naturområder, havnebade mv. i weekenderne. Om vinteren er der signifikant flere mænd (15 %), der kun besøger byens grønne og blå områder i weekenderne. Aldersmæssigt adskiller de årige (17 %) og årige (13 %) sig fra de ældste københavnere ved kun at besøge byens grønne og blå områder i weekenderne. De ældste københavnere (9 %) adskiller sig samtidig fra de årige ved i højere grad at besøge byens grønne og blå områder dagligt. Segmenteret på om man har børn, er der ligeledes om vinteren en række interessante forskelle. Københavnere med små børn besøger i højere grad byens grønne og blå områder i weekenden, end de 50

51 københavnere uden børn/børnebørn eller københavnere med børnebørn. Samtidig er der signifikant flere københavnere uden børn/børnebørn end københavnere med små børn, der besøger Københavns grønne og blå områder sjældnere end et par gange om måneden. Hvor lang tid varer dine ophold i parker, naturområder, havnebade eller strande om sommeren oftest? Base: (n=756) Parker/Naturområder 4% 8% 28% 46% 5% 1% 7% 1% Havnebade/Strande 15% 9% 16% 35% 10% 1% 12% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kun gennemgang Under 30 min. 30 min min. 1-3 timer 4-6 timer Mere end 6 timer Ved ikke Opholder mig ikke om sommeren 52 % af københavnere vurderer i dette års undersøgelse, at deres ophold varer mere end en time, når de besøger byens grønne områder om sommeren. Sammenlignet med 2011 er der tale om en stigning idet andelen sidste år udgjorde 47 %. Denne stigning er dog ikke signifikant. Andelen af københavnere hvis ophold varer mere end en time ved besøg i byen blåområder, er 46 % og dermed uændret i forhold til Der er signifikant flere mænd der opholder sig under 30 minutter (10 %) og minutter (33 %) i byens grønne områder. Samtidig er der signifikant flere kvinder, der opholder sig 1-3 timer (51 %) i byens grønne områder. Sammenligner man med opholdets varighed i byens blå områder, er der signifikant flere mænd (12 %), der opholder sig under 30 minutter og signifikant flere kvinder (13 %), der opholder sig 4-6 timer i byens blå områder. 51

52 Aldersmæssigt er der ligeledes en række forskelle, hvor aldersgrupperne adskiller sig signifikant fra hinanden. Disse forskelle er observeret både for besøg i byens grønne og blå rum. Den helt store forskel er, at de yngste københavneres ophold i byens grønne og blå rum varer længere end de ældste københavnere. Hvad er typisk dit formål med at være i parker, naturområder, havnebade eller strande? Base: (n=756) At få frisk luft At gå tur At nyde naturen / udsigten 62% 65% 70% At møde / være sammen med mine venner / familie 53% At nyde fred og ro 46% At sidde på en bænk At kigge på mennesker At cykle en tur At deltage i arrangementer f.eks. koncerter 40% 38% 38% 34% At gå på café At spise medbragt mad 29% 27% At løbe, spille bold, sejle eller anden motion At kigge på butikker, loppemarked m.m. At lege / mine børn leger 15% 13% 19% At lufte hund 7% At arbejde Andet Ved ikke Opholder mig ikke i parker, naturområder, havnebade eller strande 2% 5% 2% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Køn og alder har ligeledes stor indflydelse på, hvad man bruger byens grønne og blå rum til. Segmenterer man på køn, er der tydelige forskelle kvinder og mænd imellem. Kvinder bruger i signifikant højere grad end mænd byen grønne og blå rum til at få frisk luft (76 %), at gå tur (70 %), at møde/være sammen med venner (61 %), at deltage i arrangementer (40 %), at gå på café (36 %), at spise medbragt mad (34 %) og at kigge på butikker, loppemarked mv. (19 %). Mænd bruger i signifikant højere grad byens grønne og blå rum til at løbe, spille bold mv. Aldersmæssigt er der ligeledes tydelige forskelle. Københavnere i alderen år bruger i signifikant højere grad end de øvrige aldersgrupper byens grønne og blå rum til at møde/være sammen med venner mv. (70 %) og til at spise medbragt mad (39 %). Københavnere i alderen år bruger i højere grad end de ældre københavnere byens parker, naturområder mv. til at møde/være sammen med venner mv. (56 %), at spise medbragt mad (30 %) og til at lege med deres børn (26 %). De ældste københavnere 52

53 bruger i højere grad end de yngre de grønne og blå rum til at sidde på en bænk (56 %) og til at gå på café (40 %). Hvor tilfreds er du med følgende forhold? Base: (n=756) Gennemsnit (1-5) Indretning af de grønne og blå områder i dit lokalområde 1% 8% 22% 44% 17% 8% 3.73 Afstanden til de grønne og blå områder i din bydel 1% 4% 13% 47% 31% 5% 4.08 Indretning af de lokale byrum med opholdsmuligheder 1% 10% 28% 44% 9% 8% 3.53 Afstand til lokale byrum med opholdsmuligheder 1% 6% 18% 49% 20% 6% 3.85 Mulighed for fred og ro i dit lokalområde 4% 11% 19% 47% 16% 2% 3.62 Indretning af stoppesteder/stationer 2% 12% 26% 42% 13% 5% 3.53 Gåafstand til kollektiv transport 1% 3% 8% 39% 47% 2% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget utilfreds (1) Utilfreds (2) Hverken utilfreds eller tilfreds (3) Tilfreds (4) Meget tilfreds (5) Ved ikke/ikke relevant Københavnerne er også blevet bedt om, at vurdere hvor tilfredse de er med en række forhold vedrørende bylivet. Det område flest københavnere er tilfredse med, er gåafstanden til kollektiv trafik. De områder færrest er tilfredse med, er indretningen af de lokale byrum med opholdsmuligheder og indretning af stoppested/stationer. Segmenteret på alder er der observeret en række forskelle på tilfredsheden. Signifikant flere københavnere i alderen år (12 %) er generelt mere utilfredse med indretningen af de grønne og blå områder i deres lokalområde end københavnere i alderen år. De 66+årige københavnere (87 %) er i højere grad end de 15-49årige generelt tilfredse med afstanden til de grønne og blå områder i deres bydel. I relation til indretning af de lokale byrum med opholdsmuligheder er der signifikant flere af de årige end de årige, der generelt er tilfredse. 53

54 De ældste københavnere (80 %) er generelt mere tilfredse med afstanden til de lokale byrum med opholdsmuligheder, ligesom de generelt er mere tilfredse end de årige med indretningen af stoppesteder/stationer. Segmenteret på om hvorvidt man har børn, er der ligeledes en række forskelle. Københavnere med små børn er generelt mere utilfredse med langt de fleste forhold og københavnere med børnebørn generelt mere tilfredse. Dette hænger naturligt sammen med de aldersmæssige forskelle der er observeret. Hvor tilfreds er du med følgende forhold? Indretning af de grønne og blå områder i dit lokalområde 3,73 3,68 Afstanden til de grønne og blå områder i din bydel 4,08 4,1 Indretning af de lokale byrum med opholdsmuligheder 3,32 3,53 Afstand til lokale byrum med opholdsmuligheder 3,85 3,77 Mulighed for fred og ro i dit lokalområde 3,52 3,62 Indretning af stoppesteder/stationer 3,27 3,53 Gåafstand til kollektiv transport 4,15 4,3 1,00 2,00 3,00 4,00 5, (n=756) 2011 (n=565) Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der i år observeret en stigning i tilfredsheden på samtlige forhold med undtagelse af afstanden til de grønne og blå områder i bydelen. Stigningen i tilfredsheden med indretningen af de lokale byrum med opholdsmuligheder og gåafstand til kollektivtrafik er signifikant. 54

55 Markeder Koncerter Kulturdage Udstillinger (foto, kunst) Bydelsfester Skt. Hans fest Festivaler Teater Vejfester Motionsløb Julefest Skøjtebaner Cirkus Karneval Dans Ingen af disse Ved ikke Hvilke af disse arrangementer i byens rum har du besøgt/deltaget i indenfor det seneste år Base: (n=756) 1% 3% 7% 9% 6% 7% 6% 9% 4% 6% 8% 19% 17% 13% 15% 15% 11% 13% 13% 21% 21% 27% 28% 26% 27% 29% 34% 42% 38% 42% 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 53% 57% 57% I lokalområdet I byen Generelt deltager flere københavnere i arrangementer der ikke er bydels specifikke, men henvender sig til alle i hele byen. Markeder, koncerter, kulturdage og udstillinger er de arrangementer flest københavnere, har besøgt og deltaget i indenfor det seneste år. Det gør sig gældende både på i forhold til arrangementer i København som helhed samt på lokalområdeniveau. Segmenteret på alder er der kun observeret få signifikante forskelle. Kvinder (32 %) har i signifikant højere grad deltaget i teater arrangementer i hele byen, og mænd har i signifikant højere grad deltaget i motionsløb (18 %), der har foregået i deres lokalområde. Segmenteret på alder er der observeret en lang række signifikante forskelle på tværs af aldersgrupper. Signifikant flere af de årige københavnere har deltaget i bydelsfester (41 5), festivaler (36 %), vejfester (24 %), og motionsløb (17 %) i hele byen. De ældste københavnere har i højere grad end de årige deltaget i udstillinger (64 %) og teater (39 %) i hele byen. De årige har i højere grad end de årige deltaget i markeder (65 %) og udstillinger (57 %) i hele byen. 55

56 På lokalområdeniveau er der ligeledes observeret en række aldersmæssige forskelle. De yngste københavnere (27 %) har i højere grad end de årige deltaget i festivaler, og har i højere grad end de 66+ årige deltaget i motionsløb (17 %). De ældste københavnere (29 %) har også på lokalområdeniveau deltaget i flere teaterarrangementer end de yngre københavnere. 100% Hvor ofte deltager du eller er du tilskuer til arrangementer i byens rum? Her tænkes eks. på koncerter, events, motionsløb m.m. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 38% 38% 30% 30% 30% 20% 10% 10% 9% 13% 13% 6% 5% 4% 5% 0% Aldrig Et par gange om året Et par gange hvert halve år Ca. en gang om måneden Oftere end en gang om måneden Ved ikke 2012 (n=756) 2011 (n=565) Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er fordelingen, af hvor ofte københavnerne deltager i arrangementer i byens rum uændret. Der er ikke nævneværdige demografiske forskelle på, hvor ofte københavnerne deltager i arrangementer udover at de ældre københavnere, i signifikant højere grad end de yngste københavnere, aldrig deltager arrangementer i byens rum. 56

57 Hvad synes du om udbuddet af følgende aktiviteter? Base: (n=756) Gennemsnit (1-5) Børneaktiviteter 1% 2% 16% 25% 4% 52% 3.61 Ældreaktiviteter 1% 3% 15% 20% 4% 58% 3.53 Aktiviteter for unge 1% 3% 15% 36% 10% 35% 3.80 Familieaktiviteter 1% 4% 23% 33% 5% 34% 3.58 Konkurrence-aktiviteter 3% 21% 36% 10% 30% 3.74 Aktiviteter med dyr 1% 6% 25% 16% 2% 49% 3.22 Aktiviteter i dit lokalområde 2% 7% 33% 35% 5% 18% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget dårligt (1) Dårligt (2) Hverken godt eller dårligt (3) Godt (4) Meget godt (5) Ved ikke/ikke relevant Da størstedelen af de præsenterede aktiviteter i højere grad henvender sig til specifikke målgrupper som eksempelvis ældre, unge, familier med børn etc., er der mange i undersøgelsen, der har svaret ved ikke/ikke relevant til de pågældende aktiviteter. Det er derfor mere relevant at segmentere på alder og familiestatus. Generelt er aktiviteter for unge den aktivitetsform, der opnår den bedste vurdering og aktiviteter med dyr den aktivitetsform, der opnår den dårligste vurdering. I relation til børneaktiviteter er der ikke overraskende signifikante 66 % af de helt unge københavnere, der har svaret ved ikke/ikke relevant. Dette skyldes formentlig, at denne gruppe i langt mindre grad end de øvrige aldersgrupper har børn. Det er derfor heller ikke overraskende, at der er signifikant flere i aldersgrupperne år (28 %), år (31 %) og 66+ år (40 %) der generelt synes godt om udbuddet af børneaktiviteter. Segmenterer man på familie status, er der ligeledes signifikante forskelle grupperne i mellem. 46 % af de københavnere med børn i alderen 0-9 år, 45 % af de københavnere med børn i alderen år samt 48 % af dem med børnebørn vurderer, at udbuddet af børneaktiviteter generelt er godt. Der er dog signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (9 %), der vurderer, at udbuddet generelt er dårligt. 57

58 Vurderingen af ældreaktiviteter er i høj grad aldersrelateret. Ikke overraskende er der 71 % af de årige og 73 % af de årige, der ikke kan vurdere udbuddet. Samtidig er der signifikant flere af de årige (27 %) og de 66+ årige (50 %), der vurderer, at udbuddet af ældreaktiviteter er godt. Signifikant flere af de årige københavnere (63 %) vurderer, at udbuddet af aktiviteter for unge generelt er godt. Ikke overraskende er der signifikant flere af de ældste københavnere der ikke kan vurdere aktiviteter for unge. I vurderingen af familieaktiviteter er der aldersmæssigt ikke de store signifikante forskelle. Ser man derimod på familiestatus, er der signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (12 %) og år (8 %) end dem uden børn, der vurderer, at udbuddet af familieaktiviteter generelt er dårligt. Konkurrence-aktiviteter vurderes generelt mere positivt af de yngre københavnere end de ældre. Således er der signifikante 56 % af de årige og 52 % af de årige, der vurderer, at udbuddet generelt er godt. Noget tyder på, at konkurrenceaktiviteterne generelt henvender sig til de yngre, idet signifikante 46 % af de 66+ årige ikke har vurderet denne aktivitet. I vurderingen af aktiviteter med dyr er der aldersmæssigt ikke de store signifikante forskelle. Ser man derimod på familiestatus, er der signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (15 %) end dem uden børn, der vurderer, at udbuddet af aktiviteter med dyr generelt er dårligt. Samtidig er der signifikant flere med små børn (35 %) og børnebørn (37 %) end københavnere uden børn, der vurderer, at udbuddet hverken er godt eller dårligt. I relation til udbuddet af aktiviteter i lokalområdet er der signifikant flere mænd (37 %), der vurderer, at udbuddet hverken er godt eller dårligt. Der er samtidig signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år end københavnere uden børn, der vurderer, at udbuddet hverken er godt eller dårligt (46 %), samt at udbuddet generelt er dårligt (17 %). 58

59 Hvad synes du om udbuddet af følgende aktiviteter? Børneaktiviteter 3,61 3,55 Ældreaktiviteter 3,43 3,53 Aktiviteter for unge 3,58 3,8 Familieaktiviteter 3,44 3,58 Konkurrence-aktiviteter 3,74 3,74 Aktiviteter med dyr 3,22 3,28 Aktiviteter i dit lokalområde 3,27 3,42 1,00 2,00 3,00 4,00 5, (n=756) 2011 (n=565) Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der i år observeret en stigning i tilfredsheden af udbuddet af aktiviteter med undtagelse af aktiviteter med dyr, hvor tilfredsheden er faldet og konkurrenceaktiviteter der er uændret. Stigningen i tilfredsheden med aktiviteter for unge og aktiviteter i lokalområderne er signifikant. 59

60 5.5 Børn i byen Københavnerne med børn og børnebørn er også blevet bedt om at vurdere en lang række aspekter med det udendørs byliv i København, der henvender sig til børn og børnefamilier. 100% Hvor tilfreds eller utilfreds er du med muligheden for at lege udendørs i dit lokalområde? Base: Har hjemmeboende børn i alderen 0-18 år eller har børnebørn (n=249) Gennemsnit: 3,67 90% 80% 70% Topbox (NET): 61% 60% 50% 47% 40% 30% Bottombox (NET): 12% 20% 10% 3% 9% 18% 14% 9% 0% Meget utilfreds (1) Utilfreds (2) Hverken tilfreds eller utilfreds (3) Tilfreds (4) Meget tilfreds (5) Ved ikke/ikke relevant Som det fremgår af ovenstående, er 61 % af børnefamilierne i undersøgelsen generelt tilfredse med muligheden for at lege udendørs i deres lokalområde. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (20 %), der er meget tilfredse med mulighederne. Ser man på tværs af børnenes alder, og om hvorvidt man har børn eller børnebørn, er der signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (19 %) og år (18 %) end københavnere med børnebørn, der vurderer, at mulighederne generelt ikke er gode nok. Det er samtidig interessant, at signifikant flere københavnere med børnebørn (13 %) ikke har kunnet vurdere mulighederne. 60

61 100% Hvor ofte tilbringer du og/eller dit barn tid på en offentlig legeplads? Base: Har hjemmeboende børn i alderen 0-18 år eller har børnebørn (n=249) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 22% 21% 18% 25% 10% 0% 2% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere end månedligt Aldrig Ved ikke 12% Noget kunne tyde på at københavnske bedsteforældre ikke på samme måde som forældrene benytter de offentlige legepladser. Signifikante 42 % af de 66+ årige tilbringer aldrig tid på en offentlig legeplads med deres børnebørn. Dette kan der være mange årsager til. Den mest åbenlyse forklaring kunne være børnebørnenes alder. Jo ældre de er, jo større er sandsynligheden for, at man som bedsteforælder aldrig tilbringer tid på en legeplads med dem. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder, der tilbringer tid på en offentlig legeplads månedligt og signifikant flere af de årige, der tilbringer tid med deres børn på en offentlig legeplads ugentligt. Børnenes alder er generelt en afgørende faktor for hvor ofte, man tilbringer tid på en offentlig legeplads. Københavnere med børn i alderen 0-9 år tilbringer generelt oftere tid på en offentlig legeplads, og københavnere med børnebørn tilbringer i langt højere grad sjældnere eller aldrig tid på en offentlig legeplads. 61

62 Hvor enig er du i følgende udsagn om Københavns legepladser? Base: Har hjemmeboende børn i alderen 0-18 år eller har børnebørn (n=249) Gennemsnit (1-5) Jeg er tilfreds med afstanden til en offentlig legeplads 2% 6% 11% 48% 15% 18% 3.85 Indretningen er opfindsom 2% 9% 31% 33% 6% 20% 3.39 Legeredskaberne er nye 3% 12% 26% 32% 6% 22% 3.32 Indretningen er spændende og anderledes 2% 8% 35% 29% 7% 19% 3.37 Jeg er tryg ved legepladserne 2% 4% 15% 51% 9% 19% 3.77 Legepladserne holdes generelt rene 2% 6% 19% 46% 6% 21% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig (1) Uenig (2) Hverken enig eller uenig (3) Enig (4) Meget enig (5) Ved ikke Forældre og bedsteforældre er ligeledes blevet bedt om, at vurdere en række aspekter vedrørende legepladserne i København. Det område der opnår den bedste vurdering, er afstanden til en offentlig legeplads. Det område der opnår den dårligste vurdering, er legeredskaberne. Segmenteret på alder er der signifikant flere af de årige end de ældste københavnere, der generelt er tilfredse med afstanden til en offentlig legeplads. Der er samtidig signifikant flere med børn i alderen 0-9 år (80 %), der generelt vurderer afstanden til en offentlig legeplads positivt. Det samme gør sig gældende i relation til indretningen af legepladserne. Signifikant flere med børn i alderen 0-9 år (53 %) er generelt enige i, at indretningen af byens legepladser er opfindsom. I relation til legeredskaberne er der signifikant flere københavnere i alderen år (47 %) end de 66+ årige, der generelt er enige i, at legeredskaberne er nye. Samtidig er københavnere med lidt større børn (23 %) i højere grad end københavnere med børnebørn generelt uenige i, at legeredskaberne er nye. Københavnere med små børn (50 %) er dog i højere grad end de københavnske bedsteforældre generelt enige i, at legeredskaberne er nye. 62

63 De årige (47 %) er i signifikant højere grad end de 66+ årige enige i, at legepladsernes indretning er spændende og anderledes. Forældre til de yngre børn er ligeledes i relation til legepladsernes indretning i signifikant højere grad enige i, at indretningen er spændende og anderledes. I vurderingen af tryghed ved legepladserne, er der også her signifikant flere af de årige (72 %) og de årige (72 %) end 66+ årige, der generelt er enige i, at de er trygge ved legepladserne. Også her er forældre til de yngste børn (79 %) i højere grad generelt enige i, at de er trygge ved legepladserne. I relation til renhold af legepladserne er der signifikant flere mænd, der hverken er enige eller uenige i, at legepladserne generelt holdes rene. Ligeledes i forhold til renhold er der signifikant flere af de årige (61 %) og årige (59 %) end 66+ årige, der generelt er enige i, at legepladserne generelt holdes rene. Forældre til børn i alderen 0-9 år (69 %) er i signifikant højere grad generelt enige, i at legepladserne holdes rene. Der er samtidig signifikant flere forældre til børn i alderen år (8 %) end forældre til børn i alderen 0-9 år, der er meget uenige i, at legepladserne holdes generelt rene. Hvor enig er du i følgende udsagn om Københavns legepladser? Base: Har hjemmeboende børn i alderen 0-18 år eller har børnebørn Jeg er tilfreds med afstanden til en offentlig legeplads 3,85 3,91 Indretningen er opfindsom 3,39 3,51 Legeredskaberne er nye 3,32 3,45 Indretningen er spændende og anderledes 3,37 3,31 Jeg er tryg ved legepladserne 3,77 3,79 Legepladserne holdes generelt rene 3,58 3,56 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5, (n=249) 2011 (n=292) 63

64 Sammenlignet med 2011 er det kun områderne, om hvorvidt indretningen er spændende og anderledes samt renhold af legepladserne, hvor der er sket en positiv udvikling. De øvrige områder opnår alle en dårligere vurdering i 2012 end i Udviklingen i holdningerne til om hvorvidt indretningen er opfindsom, og om legeredskaberne er nye, er de eneste hvor udviklingen i forhold til sidste år, er signifikant. Hvor længe bliver I typisk på en offentlig legeplads? Base: Har hjemmeboende børn i alderen 0-18 år eller har børnebørn (n=249) Når jeg er på en legeplads med mit barn 20% 29% 7% 26% 18% Når mit barn er på en legeplads alene 5% 9% 3% 61% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mere end 6 timer 4-6 timer 1-3 timer 30 min min. Under 30 min. Er der aldrig Ved ikke Som det fremgår af ovenstående, er der stor forskel på opholdets varighed på en offentlig legeplads. Varigheden afhænger i høj grad af om forældrene er der med barnet eller om barnet opholder sig der alene. Segmenteret på alder er der signifikant flere af de årige end de 50+ årige, der tilbringer minutter på en offentlig legeplads, når de er der med deres barn. Segmenteret på familiestatus er der også her forskel på opholdets varighed afhængigt af barnet alder. 34 % af forældrene med børn i alderen år opholder sig aldrig på en offentlig legeplads, hvilket formentlig hænger sammen med barnet/børnenes alder. Samtidig er der signifikant flere forældre til børn i alderen 0-9 år der opholder sig på en offentlig legeplads i 1-3 timer (34 %) og i minutter (47 %). 64

65 Hele 63 % af forældrene til børn i alderen 0-9 år oplyser, at deres barn ikke opholder sig på en offentlig legeplads alene. Der er endvidere signifikant flere forældre til børn i alderen år, der oplyser, at deres barn tilbringer under 30 minutter alene på en offentlig legeplads. 5.6 Muligheder i byens rum 100% Hvor tilfreds er du med, at der i København er mulighed for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter? Base: (n=756) 90% 80% 70% 60% 50% 49% 40% 40% 36% 35% 30% 20% 10% 0% 2% 0% 10% 2% 14% Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds 7% Dit lokalområde 3% 2% Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/ikke relevant Hele byen Når man sammenligner hele byen med lokalområderne, er der signifikant flere københavnere, der generelt er tilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i hele byen. Der er tydelige demografiske forskelle, når man segmenterer på køn og alder. I relation til mulighederne i byen som helhed, er der ikke de store aldersmæssige forskelle. Kvinder (92 %) er dog i signifikant højere grad generelt tilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i hele byen. Segmenterer man på familiestatus, er der signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (57 %) end københavnere med børnebørn eller uden børn, der er tilfredse med mulighederne. Samtidig er der signifikant flere københavnere uden børn/børnebørn (51 %) og med børnebørn (55 %), der er meget tilfredse med mulighederne. 65

66 I relation til mulighederne i lokalområderne er der her flere tydelige aldersmæssige forskelle. Signifikant flere københavnere i aldersgrupperne år (15 %) og år (16 %) er generelt utilfredse med mulighederne i lokalområderne. Omvendt er der signifikant flere 66+årige københavnere (84 %), der generelt er tilfredse med udbuddet. Segmenteret på køn er kvinderne i højere grad meget tilfredse (41 %) og mændene tilfredse (41 %). De aldersmæssige forskelle slår ligeledes igennem, når man segmenterer på familiestatus. Københavnere med børn i alderen 0-9 år (24 %) og år (22 %) er i højere grad generelt utilfredse med mulighederne for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter i deres lokalområde. Københavnere med børnebørn er derimod signifikant mere tilfredse (84 %) med mulighederne, og københavnere uden børn (71 %) er signifikant mere tilfredse end københavnerne med små børn. Hvor ofte sidder du ude på en cafe/restaurant? Base: (n=756) Forår 1% 20% 42% 27% 6% 4% Sommer 5% 38% 35% 15% 3% 3% Efterår 1% 10% 32% 38% 16% 3% Vinter 2% 10% 36% 47% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere end månedligt Aldrig Ved ikke Københavnerne er også blevet bedt om, at vurdere hvor ofte og hvor længe de sidder ude på caféer og restauranter. Resultaterne vil ikke blive sammenlignet med tidligere års resultater, da resultaterne i høj grad er influeret af udefrakommende faktorer som vejret. Der er ikke overraskende flest københavnere, der sidder ude på caféer og restauranter om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere, der sidder ude på caféer og restauranter om foråret end om efteråret. 66

67 Hvis vi anser mindst månedligt som nedre grænse for højfrekvent besøg på caféer og restauranter, sidder 63 % af københavnerne ude på caféer og restauranter mindst månedligt om foråret. 78 % om sommeren, 43 % om efteråret og 12 % om vinteren. 100% Hvor længe varer opholdet typisk? Base: (n=756) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 45% 42% 30% 20% 10% 0% 4% 1% 0% Under 30 min. 30 min min. 1-3 timer 4-6 timer Mere end 6 timer Ved ikke Sidder aldrig ude på caféer og restauranter 5% 3% 45 % af københavnere vurderer i denne undersøgelse, at deres ophold varer mere end en time, når de sidder ude på caféer og restauranter og 42 %, at besøget varer 1-3 timer. Andelen af københavnere hvis ophold varer mere end 4-6 timer er 1 %. Denne fordeling skal ses i lyset af, at besøg på caféer og restauranter ofte har helt konkrete formål af kortere eller længere varighed som eksempelvis at drikke en kop kaffe eller spise et måltid. Det vurderes derfor ikke urealistisk, at ikke flere københavnere opholder sig længere tid en 4-6 timer på caféer og restauranter. Når man ser på de forskellige demografika, er der tydelige forskelle på mænd og kvinder og på tværs af aldersgrupper. Der er signifikant flere mænd, hvor opholdet på caféer og restauranter varer mellem minutter (50 %). Kvindernes besøg varer generelt længere idet signifikant flere kvinder, opholder sig 1-3 timer (49 %) på caféer og restauranter. 67

68 Aldersmæssigt er der en række forskelle, hvor aldersgrupperne adskiller sig signifikant fra hinanden. Den helt store forskel er, at de yngste københavneres besøg på caféer og restauranter varer længere end de ældste københavnere. Ser man på forskellene mellem københavnere med små børn og uden børn, er der signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (52 %) hvis besøg varer minutter. 100% Hvor tilfreds er du med omfanget af gadehandel? Med gadehandel mener vi handel fra bod eller vogn på gaden. Base: (n=756) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 16% 31% 31% 24% 33% 20% 17% 10% 5% 3% 10% 4% 6% 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Dit lokalområde Hele byen Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/ikke relevant Københavnerne er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere omfanget af gadehandel i byen som helhed og i deres lokalområde. Som det fremgår, er københavnerne generelt mere tilfredse med gadehandlen i København som helhed end i deres lokalområde. I relation til gadehandlen i lokalområderne er der signifikant flere mænd (25 %), der generelt er utilfredse. Der er samtidig signifikant flere årige (34 %) end årige, der generelt er tilfredse med omfanget af gadehandel i deres lokalområde. Segmenteret på familiestatus er der signifikant flere københavnere med børn i alderen år (33 %) end københavnere uden børn, der er generelt utilfredse. I vurderingen af omfanget af gadehandel i hele byen er der ligeledes observeret demografiske forskelle. Mænd (17 %) er i forhold til byen som helhed ligeledes 68

69 signifikant mere utilfredse med omfanget. De årige (37 %) og de årige (37 %) er mere tilfredse med omfanget af gadehandlen end de 66+ årige. 100% Hvor ofte besøger du stader og gadehandel? Base: (n=756) 90% 80% 70% 60% 50% 48% 40% 30% 23% 20% 13% 10% 8% 7% 0% 1% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere end månedligt Aldrig Ved ikke 48 % af københavnerne vurderer, at de besøger stader og gadehandel sjældnere end månedligt, og 32 % at de besøger stader og gadehandel minimum månedligt. Som med mange af de øvrige udendørs bylivsaktiviteter er besøg på stader og gadehandel årstidsrelateret og influeret af vejret. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder (54 %,) der besøger stader og gadehandel sjældnere end månedligt og signifikant flere mænd (17 %), der aldrig på besøger disse. Segmenteret på alder er der signifikant flere af de årige københavnere (30 %) end de yngre, der månedligt besøger stader og gadehandel. Familiestatus har ligeledes i relation til besøg på stader og gadehandel afgørende indflydelse på frekvensen af besøgene. Signifikant flere københavnere med børn i alderen 0-9 år (54 %), end københavnere med børn i alderen år, besøger sjældnere end månedligt stader og gadehandel. Københavnere med børn i alderen år (16 %) besøger i signifikant i højere grad stader og gadehandel ugentligt. 69

70 100% Hvor tilfreds eller utilfreds er du med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion (løbe, gå, lege, spille bold, sejle m.m.)? Base: (n=756) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 41% 40% 30% 20% 10% 0% 2% 1% 6% 5% 14% 18% Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Dit lokalområde 23% 20% 17% 12% Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/ikke relevant Hele byen Københavnerne er i undersøgelsen ligeledes blevet bedt om, at vurdere mulighederne for at bruge byen til udendørs motion både i byen som helhed og i deres lokalområde. Som det fremgår, er københavnerne generelt mere tilfredse med mulighederne i deres lokalområde. Der er ikke store demografiske forskelle grupperne imellem. Dog er mænd signifikant mere utilfredse med mulighederne og københavnere under 50 år generelt mere tilfredse. Dette gør sig gældende både i forhold til vurdering af mulighederne i lokalområderne og i København som helhed. 70

71 Hvor ofte benytter du dig af Københavns udendørs idrætsfaciliteter (ved vand, skøjtebaner, boldbaner/boldbure, træningspavilloner)? Base: (n=756) Forår 1% 9% 13% 23% 50% 5% Sommer 2% 14% 13% 20% 46% 5% Efterår 1% 8% 11% 24% 51% 5% Vinter 6% 9% 25% 54% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Ved ikke Der er ikke overraskende flest københavnere der benytter sig af Københavns udendørs idrætsfaciliteter om sommeren end om vinteren, ligesom der er flere der benytter sig heraf om foråret end om efteråret. Hvis vi anser mindst månedligt som nedre grænse for højfrekvent brug af udendørs idrætsfaciliteterne benytter 23 % af københavnerne sig af disse mindst månedligt om foråret. 29 % om sommeren, 20 % om efteråret og 15 % om vinteren. Generelt bruger de yngre københavnere de københavnske udendørs idrætsfaciliteter oftere end de ældre. Dette gør sig gældende henover hele året. Om foråret og om sommeren bruger københavnere med børn i alderen 0-9 år i signifikant højere grad end københavnere uden børn udendørs idrætsfaciliteter ugentligt. 71

72 Hvad skal der til for, at du vil opholde dig mere i byens rum? Base: (n=756) Byen skal være mere grøn 45% Mere information om muligheder for aktiviteter 39% Mindre trafik 38% Byen skal være renere 36% Flere bænke 31% Mere liv i byen (Caféer, handelsliv, musik m.m.) 29% Bedre belægning, mere belysning 23% Større tryghed 21% Bedre mulighed for fysisk aktivitet 17% Andet 9% Ved ikke 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 45 % af københavnerne vurderer, at de vil opholde sig mere i byens rum, hvis byen var mere grøn. 39 % vurderer, at mere information om muligheder for aktiviteter ville kunne øge deres brug af byens rum. 38 % vurderer, at mindre trafik i byen ville kunne få dem til at opholde sig mere i byens rum. Der er tydelige holdningsmæssige demografiske forskelle til, hvad der skal til for, at københavnerne vil opholde sig mere i byens rum. Signifikant flere mænd vurderer, at byen skal være renere (40 %). Der er samtidig signifikant flere københavnere i de ældre aldersgrupper, der deler denne holdning. Københavnere under 49 år vurderer, i højere grad end københavnere over 50 år, at bedre muligheder for fysisk aktivitet, mere liv i byen og mere information om muligheder for aktiviteter mv. vil kunne få dem til at opholde sig mere i byens rum. 72

73 5.7 Tryghed i byen Når du opholder dig på torve, pladser og strøggader i dit lokalområde i dagstimerne, hvor enig er du i følgende udsagn? Base: (n=756) Gennemsnit (1-5) Der er for meget trafik 3% 21% 28% 34% 12% 3% 3.33 Området er ikke egnet til ophold 12% 40% 29% 12% 3% 4% 2.52 Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 29% 42% 17% 8% 2% 2% 2.10 Det er rart når der er mange mennesker omkring mig 2% 11% 34% 42% 9% 2% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig (1) Uenig (2) Hverken enig eller uenig (3) Enig (4) Meget enig (5) Ved ikke Københavnerne er i undersøgelsen også blevet bedt om, at vurdere hvor enige de er i en række udsagn omkring deres ophold på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i både dags- og aftentimerne. I relation til ophold på torve, pladser og strøggader i dagstimerne er der 46 % af københavnerne der vurderer, at der er for meget trafik. 15 % vurderer, at området er uegnet til ophold, 10 % er bange for at blive udsat for kriminalitet, og 51 % vurderer, at det er rart med mange mennesker omkring dem. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der, når man sammenligner skalagennemsnit, sket en signifikant udvikling på samtlige områder med undtagelse af om hvorvidt det er rart at være omringet af mange mennesker. I forhold til 2011 er der i 2012 færre københavnere der vurderer, at der er for meget trafik, og færre der vurderer, at området er uegnet til ophold. Dog er der i 2012-undersøgelsen flere københavnere, der giver udtryk for at være bange for at blive udsat for kriminalitet. Der er samtidig observeret en række demografiske forskelle. De mest interessante er, at mænd i signifikant højere grad generelt mener, at der er for meget trafik (51 %). Derudover er der signifikant flere mænd (17 %), der generelt er uenige i, at det er rart 73

74 med mange mennesker omkring dem, når de opholder sig på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde. Aldersmæssigt er den mest interessante forskel, at signifikant flere af de ældste københavnere (21 %) er bange for at blive udsat for kriminalitet, når de opholder sig på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i dagstimerne. De ældste københavnere (64 %) er samtidig generelt mere enige i, at det er rart med mange mennesker omkring dem, hvilket formentlig hænger sammen med, at det øger deres følelse af tryghed. Når du opholder dig på torve, pladser og strøggader i dit lokalområde i aften- og nattetimerne, hvor enig er du så i følgende udsagn? Base: (n=756) Gennemsnit (1-5) Der er for meget trafik 5% 34% 31% 20% 6% 4% 2.89 Området er ikke egnet til ophold 7% 33% 29% 21% 5% 6% 2.82 Der er god belysning i området 3% 17% 34% 37% 4% 4% 3.23 Jeg kan ikke lide at opholde mig ude, når det er mørkt 16% 41% 20% 16% 5% 2% 2.52 Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 16% 34% 25% 16% 8% 2% 2.65 Det er rart når der er mange mennesker omkring mig 1% 7% 29% 51% 9% 3% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget uenig (1) Uenig (2) Hverken enig eller uenig (3) Enig (4) Meget enig (5) Ved ikke I relation til ophold på torve, pladser og strøggader i aften- og nattetimerne er der 26 % af københavnerne, der vurderer, at der er for meget trafik. 26 % vurderer, at området er uegnet til ophold, 41 % at der er god belysning i området, 21 % at de ikke kan lide at opholde sig uden for, når det er mørkt, 24 % er bange for at blive udsat for kriminalitet og 60 % vurderer, at det er rart med mange mennesker omkring dem. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der, når man sammenligner skalagennemsnit, sket en positiv udvikling på samtlige områder med undtagelse af om hvorvidt man er bange for at blive udsat for kriminalitet eller om det er rart at være omringet af mange mennesker. Dog er der kun to af områderne hvor udviklingen er signifikant. I forhold til 2011 er der i dette års undersøgelse signifikant flere københavnere der vurderer, at der er 74

75 god belysning i deres lokalområde. Dog er der samtidig signifikant flere københavnere, der giver udtryk for at være bange for at blive udsat for kriminalitet. De mest interessante demografiske forskelle der er observeret er, at mænd i signifikant højere grad generelt mener, at der er for meget trafik (33 %). Derudover er der signifikant flere mænd, der generelt er uenige i, at de ikke kan lide at opholde sig ude når det er mørkt (66 %). Der er samtidig signifikant flere mænd der generelt er uenige i, at de er bange for at blive udsat for kriminalitet (56 %), og at det er rart med mange mennesker omkring dem (12 %), når de opholder sig på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. De københavnske kvinder er i højere grad generelt enige i, at det er rart med mange mennesker omkring dem (69 %), og at de er bange for at blive udsat for kriminalitet (29 %), samt at de ikke kan lide at opholde sig ude når det er mørkt (28 %). Aldersmæssigt er den mest interessante forskel, at der er signifikant flere af de ældste københavnere (34 %) der er bange for at blive udsat for kriminalitet når de opholder sig på torve, pladser og strøggader i deres lokalområde i dagstimerne. Samtidig er der signifikant flere af de årige end de årige der deler denne holdning. De ældste københavnere (33 %) er samtidig generelt mere enige i, at de ikke kan lide at opholde sig ude, når det er mørkt, hvilket formentlig hænger sammen med, at det øger deres følelse af utryghed. 75

76 Bilag 1 spørgeramme Københavns Kommune Byliv Skema version 2 DK MBM C:\Users\Mette.b-m\Documents\Skema version 2.docx Last printed: :34:00 Tekst I denne undersøgelse vil vi gerne vide, hvad du synes om det udendørs byliv i København. Hvor tilfreds er du med omfanget af de forskellige typer af byliv og hvor vigtig synes du, de forskellige typer af byliv er? Vi vil gerne have din hjælp til at få et endnu bedre udendørs byliv. I undersøgelsen spørger vi både ind til dit lokalområde og byen i øvrigt. Det udendørs byliv dækker i denne undersøgelse dels over arrangementer lokalt i din bydel og i byen i øvrigt, udendørs servering, gadehandel og markeder og dels spørger vi ind til, hvad du synes om det uformelle byliv. Her tænker vi på mulighederne for at mødes, spille bold, slappe af på en bænk, lege m.m. Enkeltsvar randomiser 1-10 Sc.1 Hvilken bydel i København bor du i? 1. Indre By & Christianshavn 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterbro og Kgs. Enghave 5. Valby 6. Vanløse 7. Brønshøj-Husum 8. Bispebjerg 9. Amager Øst 10. Amager Vest 11. Bor ikke i København 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 76

77 (Hvis Sc.1 = 11 screen-out) Flersvar randomiser 1-12 svar er SP INGEN TVANG Sc.2 Hvilke af følgende udsagn passer på dig? 1. Har hjemmeboende børn i alderen 0-9 år 2. Har hjemmeboende børn i alderen år 3. Har børnebørn 4. Arbejder i København 5. Overvejer at flytte ud af byen 6. Er inkarneret bymenneske 7. Elsker at udnytte byens muligheder og tilbud 8. Jeg færdes stort set kun i byen i forbindelse med indkøb 9. Jeg foretrækker at færdes i mit lokalområde 10. Jeg færdes i hele byen 11. Jeg slapper af, når jeg færdes i byen 12. Jeg dyrker sport organiseret i forening eller lignende Tekst (denne tekst skal være på samme side som sp.1a) Dette spørgsmål skal belyse, hvordan du vurderer dine muligheder for at deltage i bylivet i København. Byliv skal her forstås meget bredt. Det er f.eks. at sidde udendørs på en café, deltage i arrangementer i byens rum, at gå eller løbe en tur, at slappe af og nyde fred og ro i en park eller at bare slå sig ned på en plads og iagttage mennesker, der går forbi. Kort sagt at deltage i alt det, der foregår, når mennesker færdes og opholder sig i byens offentlige rum. Enkeltsvar indsæt smiley Sp.1A Hvor tilfreds er du med mulighederne for at deltage i bylivet? 1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant Batteri enkeltsvar randomiser udsagn Sp.1B Hvordan oplever du bylivet i København? 1. Byen er levende og varieret 2. Byen er støjende 3. Der sker en masse spændende ting i byen 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 77

78 4. Kedeligt - der sker for lidt Skala: 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke Enkeltsvar Sp.2 Hvor vigtigt synes du det er med et levende og varieret byliv? 1. Slet ikke vigtigt 2. Mindre vigtigt 3. Hverken/eller 4. Vigtigt 5. Meget vigtigt 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser udsagn Sp.3 Hvordan oplever du bylivet i dit lokalområde? 1. Mit lokalområde er levende og varieret 2. Mit lokalområde er støjende 3. Der sker en masse spændende ting i mit lokalområde 4. Der sker for lidt i mit lokalområde Skala: 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar Sp.4 Hvor ofte opholder du dig (slår dig ned) på torve, pladser eller strøggader? 1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 78

79 4. Vinter Skala: 1. Flere gange dagligt 2. En gang dagligt 3. Et par gange ugentligt 4. Et par gange månedligt 5. Sjældnere end månedligt 6. Aldrig 7. Ved ikke Batteri enkeltsvar (årstiden vises kun hvis man IKKE har svaret aldrig i sp.4) Sp.5 Hvor lang tid varer dine ophold på torve, pladser eller strøggader oftest? 1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter Skala: 1. Kun gennemgang til fods eller på cykel 2. Under 30 min min. 59 min timer timer 6. Mere end 6 timer 7. Ved ikke Flersvar halvåbent randomiser 1-16 (kun hvis man IKKE har svaret aldrig for alle årstider i sp.4) Sp.6 Hvilke formål har dine besøg på torve, pladser og/eller strøggader? 1. At gå på café 2. At spise medbragt mad 3. At sidde på en bænk 4. At gå tur 5. At cykle en tur 6. At løbe, spille bold, sejle eller anden motion 7. At kigge på mennesker 8. At kigge på butikker, loppemarked m.m. 9. At nyde naturen / udsigten 10. At lege / mine børn leger 11. At lufte hund 12. At få frisk luft 13. At nyde fred og ro 14. At møde / være sammen med mine venner / familie 15. At deltage i arrangementer f.eks. koncerter 16. At arbejde 17. Andet, noter venligst hvad: 18. Ved ikke 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 79

80 Batteri Enkeltsvar Sp.7 Hvor ofte besøger du parker, naturområder, havnebade eller strande? 1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter Skala: 1. Flere gange dagligt 2. En gang dagligt 3. Et par gange ugentligt 4. Kun i weekender 5. Et par gange månedligt 6. Sjældnere 7. Aldrig 8. Ved ikke Batteri enkeltsvar hvis sp.7_2 EJ=7 (har ikke svaret aldrig for sommer) Sp.8 Hvor lang tid varer dine ophold i parker, naturområder, havnebade eller strande om sommeren oftest? 1. Parker/Naturområder 2. Havnebade/Strande Skala: 1. Kun gennemgang til fods eller på cykel 2. Under 30 min min. 59 min timer timer 6. Mere end 6 timer 7. Ved ikke Flersvar halvåbent randomiser- (kun hvis man IKKE har svaret aldrig for alle årstider i sp.7) Sp.9 Hvad er typisk dit formål med at være i parker, naturområder, havnebade eller strande? 1. At gå på café 2. At spise medbragt mad 3. At sidde på en bænk 4. At gå tur 5. At cykle en tur 6. At løbe, spille bold, sejle eller anden motion 7. At kigge på mennesker 8. At kigge på butikker, loppemarked m.m. 9. At nyde naturen / udsigten 10. At lege / mine børn leger 11. At lufte hund 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 80

81 12. At få frisk luft 13. At nyde fred og ro 14. At møde / være sammen med mine venner / familie 15. At deltage i arrangementer f.eks. koncerter 16. At arbejde 17. Andet, noter venligst hvad: 18. Ved ikke Batteri enkeltsvar indsæt smiley randomiser udsagn Sp.10 Hvor tilfreds er du med følgende forhold? 1. Indretning af de grønne og blå områder i dit lokalområde 2. Afstanden til de grønne og blå områder i din bydel 3. Indretning af de lokale byrum med opholdsmuligheder 4. Afstand til lokale byrum med opholdsmuligheder 5. Mulighed for fred og ro i dit lokalområde 6. Indretning af stoppesteder/stationer 7. Gåafstand til kollektiv transport Skala: 1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant Flersvar randomiser - svar er SP Sp.11A Hvilke af disse arrangementer i byens rum har du besøgt/deltaget i indenfor det seneste år i dit lokalområde? 1. Koncerter 2. Dans 3. Udstillinger (foto, kunst) 4. Skøjtebaner 5. Teater 6. Festivaler 7. Motionsløb 8. Karneval 9. Kulturdage 10. Vejfester 11. Bydelsfester 12. Skt. Hans fest 13. Cirkus 14. Julefest 15. Markeder 16. Ingen af disse 17. Ved ikke Flersvar randomiser. svar er SP 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 81

82 Sp.11B Hvilke af disse arrangementer i byens rum har du besøgt/deltaget i indenfor det seneste år i hele byen? 1. Koncerter 2. Dans 3. Udstillinger (foto, kunst) 4. Skøjtebaner 5. Teater 6. Festivaler 7. Motionsløb 8. Karneval 9. Kulturdage 10. Vejfester 11. Bydelsfester 12. Skt. Hans fest 13. Cirkus 14. Julefest 15. Markeder 16. Ingen af disse 17. Ved ikke Enkeltsvar Sp.12 Hvor ofte deltager du eller er du tilskuer til arrangementer i byens rum? Her tænkes eks. på koncerter, events, motionsløb m.m. 1. Aldrig 2. Et par gange om året 3. Et par gange hvert halve år 4. Ca. en gang om måneden 5. Oftere end en gang om måneden 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar indsæt smiley Sp.13 Hvad synes du om udbuddet af følgende aktiviteter? 1. Børneaktiviteter (f.eks. skøjtebaner, børneteater) 2. Ældreaktiviteter (f.eks. kulturdage, koncerter) 3. Aktiviteter for unge (f.eks. festivaler) 4. Familieaktiviteter (f.eks. julefest, bydelsfester) 5. Konkurrence-aktiviteter (f.eks. motionsløb) 6. Aktiviteter med dyr (f.eks. cirkus, dyrskue) 7. Aktiviteter (f.eks. ovenstående) i dit lokalområde Skala: 1. Meget dårligt 2. Dårligt 3. Hverken godt eller dårligt 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 82

83 4. Godt 5. Meget godt 6. Ved ikke/ikke relevant Enkeltsvar hvis sc.2=1,2 el. 3 indsæt smileys Sp.14 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med muligheden for at lege udendørs i dit lokalområde? (f.eks. på torve, pladser, parker og naturområder). 1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant Enkeltsvar hvis sc.2=1,2 el. 3 Sp.15 Hvor ofte tilbringer du og/eller dit barn tid på en offentlig legeplads? 1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere end månedligt 5. Aldrig 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser udsagn hvis sc.2=1,2 el. 3 Sp.16 Hvor enig er du i følgende udsagn om Københavns legepladser? 1. Jeg er tilfreds med afstanden til en offentlig legeplads 2. Indretningen er opfindsom 3. Legeredskaberne er nye 4. Indretningen er spændende og anderledes 5. Jeg er tryg ved legepladserne 6. Legepladserne holdes generelt rene Skala: 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser udsagn hvis sc.2=1,2 el. 3 Sp.17 Hvor længe bliver I typisk på en offentlig legeplads? 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 83

84 1. Når jeg er på en legeplads med mit barn 2. Når mit barn er på en legeplads alene Skala: 1. Mere end 6 timer timer timer min. 59 min. 5. Under 30 min. 6. Er der aldrig 7. Ved ikke Batteri enkeltsvar randomiser udsagn indsæt smileys Sp.18 Hvor tilfreds er du med, at der i København er mulighed for at kunne sidde udendørs på caféer og restauranter? 1. Dit lokalområde 2. Hele byen 3. Skala: 1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant Batteri enkeltsvar Sp.19 Hvor ofte sidder du ude på en cafe/restaurant? 1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter Skala: 1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere end månedligt 5. Aldrig 6. Ved ikke Enkeltsvar (årstiden vises kun hvis man IKKE har svaret aldrig i sp.19) Sp.20 Hvor længe varer opholdet typisk? 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 84

85 1. Under 30 min min. 59 min timer timer 5. Mere end 6 timer 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar indsæt smiley Sp.21 Hvor tilfreds er du med omfanget af gadehandel? Med gadehandel mener vi handel fra bod eller vogn på gaden. 1. Dit lokalområde 2. Hele byen Skala: 1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant Enkeltsvar Sp.22 Hvor ofte besøger du stader og gadehandel? 1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere end månedligt 5. Aldrig 6. Ved ikke Batteri enkeltsvar indsæt smiley Sp.23 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med mulighederne for at bruge byen til udendørs motion (løbe, gå, lege, spille bold, sejle m.m.)? 1. Dit lokalområde 2. Hele byen Skala: 1. Meget utilfreds 2. Utilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds 6. Ved ikke/ikke relevant 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 85

86 Batteri enkeltsvar Sp.24 Hvor ofte benytter du dig af Københavns udendørs idrætsfaciliteter (ved vand, skøjtebaner, boldbaner/boldbure, træningspavilloner)? 1. Forår 2. Sommer 3. Efterår 4. Vinter Skala: 1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere 5. Aldrig 6. Ved ikke Flersvar halvåbent randomiser 1-9 Sp.25 Hvad skal der til for, at du vil opholde dig mere i byens rum? 1. Større tryghed 2. Bedre belægning, mere belysning 3. Flere bænke 4. Byen skal være renere 5. Byen skal være mere grøn (flere træer, buske og blomster) 6. Bedre mulighed for fysisk aktivitet (løbestier, legepladser, boldbaner m.m.) 7. Der skal være mere liv i byen (Caféer, handelsliv, musik m.m.) 8. Mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelser m.m. 9. Mindre trafik 10. Andet: 11. Ved ikke Batteri enkeltsvar - randomiser udsagn Sp.26 Når du opholder dig på torve, pladser og strøggader i dit lokalområde i dagstimerne, hvor enig er du i følgende udsagn? 1. Der er for meget trafik 2. Området er ikke egnet til ophold 3. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 4. Det er rart når der er mange mennesker omkring mig Skala: 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 86

87 Batteri enkeltsvar - randomiser udsagn Sp.27 Når du opholder dig på torve, pladser og strøggader i dit lokalområde i aften- og nattetimerne, hvor enig er du så i følgende udsagn? 1. Der er for meget trafik 2. Området er ikke egnet til ophold 3. Der er god belysning i området 4. Jeg kan ikke lide at opholde mig ude, når det er mørkt 5. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 6. Det er rart når der er mange mennesker omkring mig Skala: 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig 6. Ved ikke 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 87

88 Bilag 2 åbne besvarelser Spørgsmål 6 At drikke øl At gå med barnevogn, få barnet til at sov at mærke storbyens/bydelens pulserende liv at ryge cigaretter At sole mig at spise en is fotografere Grille i Fælledparken med familien læse sommetider drikke en øl Spørgsmål 9 at bade At bade at bade at bade og sole At bade og sole sig at bade/svømme At cykle på arbejde. Min rute går via utterslev mose at fotografere at løbe At svømme en tur bade bade Bade Bade ;-) Bade i havvand! drikke øl med venner Fotografere naturen Få en smule privatliv/være næsten reelt alene Geocaching Gå i vandet gå i vandet ligge i solen. læse læse bøger læse en bog Parker: se på blomster Pause på en rotur plukke hyldeblomster, æbler, hindbær, svampe, ramsløg mv slappe af sol på stranden solbade Solbade svømme 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 88

89 Spørgsmål 25 Alle ovenstående gør at jeg vil opholde mig mere men det er ikke nødvendigt alle tingene bliver gjort At jeg ikke går på arbejde. Jeg mangler tid, snarere end muligheder. At jeg overvinder min egen dovenskab bedre offentlig transport Bedre og mere stabilt vejr!!!! bedre opholdsmuligheder især ved alt det nybyggeri ved kanalerne og ved havnefronten bedre parkering udenfor lokalområdet Bedre parkeringsforhold Bedre vejr Bor 7 måneder i min kolonihave -- har derfor ikke så stor brug for byen Byens vandområder skal gøres væsentligt mere attraktive, fx gennembrud mellem nu adskilte kanaler/vandområder, og væsentligt mere justits med hensynsløs færdsel, fx hurtige mortorbåde. børnene skal være mere selvkørende Cafer på legepladserne, ligesom i berlin cyklister overholder reglerne om kørsel på fortorvet Der er ramponeret og møgbeskidt og ikke vedligeholdt mange steder Der mangler udendørs klatrefaciliteter som i malmø nær turningtorso Det er fuldkommen mit eget ansvar. Der bliver allerede nu gjort rigtig meget fra arrangørers side - jeg skal bare se at få dellerne i frigear, som man siger ;-) Det ønsker jeg ikke er der nok fitness redskaber i det fri, fx. ved damhussøen Flere offentlige ordentlige og rene toiletter flere offentlige toiletter Flere offentlige toiletter rundt omkring. Flere parkeringspladser og mindre byggerod flere skraldespande så affald ikke bliver smidt på jorden flere toialetter Færre gademusikanter, facere og andre idioter, og i særdeleshed færre uopdragne støjende ghetto-mennesker Færre udlændinge færre voldlige og truende nakohandlere mm. have mere tid :-) Jeg bruger byen rigtig meget Jeg er normalt meget tilfreds men i disse år er der for meget byggeri og omlægning igang. Jeg skal finde det relevant JEG SKAL HAVE FÆRRE RYGSMERTER Jeg skal have mere tid i mit liv Jeg skal sgu nok bare tage mig sammen man skal lave parkerne om til parker og ikke motionsområder mere fritid Mere fritid :) Mere krat og 'vilde' områder i parker osv. Mulighed for at 'gemme' sig lidt og få lidt privatliv/oplevelse af alenethed. Derudover skal jeg blive bedre til at komme ud af døren...! mere politi mere politi på gaden Mere tid :-) Mere tid og penge Mindre af asfalteredes pladser! Mere græs og grønt! mindre graffiti, flere åbne pladser, mindre "pjat" og færre træer og buske Mindre hensysløse mennesker mindre høj musik Mindre larm, og færre højtalere med støjende musik 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 89

90 Mulighed for at være i tørvejr, overdækkede steder Nogen at opleve det med offentlige toiletter offentlige toiletter opholder mig allerede meget i byens rum... Opholder mig hele tiden i byen!! ordentlige mennesker overdækkede bænke/opholdssteder, så man kan være ude, også i regnvejr Tid tilgængelige toiletter Udendørs motions "maskiner" som i England og Tyrkiet, generelt flere udbud til ældre mennesker Ville være fantastisk med tunneller ved alle veje ved søerne. Ydre Nørrebro skal være renere 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 90