VAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005
|
|
- Monika Amanda Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 23 Offentligt N O T A T til FMPU MILJØSTYRELSEN VAND J.nr. M kdl Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005 Hovedkonklusionen i Vandmiljø og Natur Tilstand og udvikling faglig sammenfatning som beskriver forholdene i 2004 kan sammenfattes på følgende måde: Det nationale program for overvågning er fra 2004 ændret til også at omfatte naturen og Danmark har hermed fået et integreret overvågningsprogram for akvatisk og terrestrisk miljø og natur. De generelle miljømål for habitatområderne er endnu ikke fastlagt, hvorfor det ikke er muligt at vurdere målopfyldelsen for disse områder. Resultaterne af overvågning af bl.a. sjældne og truede arter viser, at det er meget forskelligt, hvorledes disse arter klarer sig. Der er siden 1989 sket meget betydelige reduktioner i udledninger til vandmiljøet af kvælstof, fosfor og organisk stof med spildevand og kvælstof fra dyrkede arealer. Reduktionerne i udledningerne har betydet, at natur- og miljøforholdene i vandområderne generelt er blevet bedre. I vandløb er naturkvaliteten også forbedret, fordi mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse har givet bedre levesteder for dyr og planter. I grundvand er nitratindholdet i det øverste, nydannede grundvand faldende som følge af, at udvaskningen af nitrat fra landbrugsarealer er mindsket. Med hensyn til fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvandet er der ingen ændringer, men det er hovedsageligt nu forbudte stoffer der findes. Algemængden i de marine områder var i 2004 generelt større end i de foregående år, på trods af at næringssaltindholdet fortsat er faldende. I kystnære områder er der fundet misdannelser hos yngel af ålekvabber og andre fysiologiske påvirkninger hos muslinger. Påvirkningerne tilskrives miljøfremmede stoffer, men det er ikke afklaret, hvilke stoffer der er årsagen. På trods af forbedringerne var målsætninger for vandområderne i 2004 kun opfyldt i lidt over halvdelen af vandløbene, i mindre end 1/3 af søerne og i de marine områder kun i Skagerrak og i den åbne del af Nordsøen.
2 2 En højere grad af opfyldelse af de nuværende målsætninger forudsætter en yderligere reduktion af tilførslerne af fosfor og kvælstof til de søer og kystvande, hvor målsætningen ikke er opfyldt. I vandløb vil en yderligere målopfyldelse forudsætte, at der i de vandløb, der ikke opfylder målsætningen, skabes en større, naturlig variation i de fysiske forhold, og at der sker et fald i spildevandsbelastning, bl.a. fra spredt bebyggelse. Spildevand De generelle nationale reduktionsmål for kvælstof, fosfor og organisk stof har været opfyldt siden midten af 1990 erne. Trods dette udgør udledninger af spildevand m.v. fra byer, industri, dambrug og spredt bebyggelse en væsentlig andel af den samlede forureningsbelastning af de danske vandområder. I 2004 udgjorde udledningerne med spildevand ca. 10% af de samlede tilførsler af kvælstof fra land til marine områder og tilsvarende ca. 45% for fosfor og ca. 56% for nedbrydeligt organisk stof. Udledningen af kvælstof og fosfor er siden 1989 faldet med hhv. ca. 73% og ca. 85%. Det skyldes hovedsageligt reduktionerne i udledningerne fra kommunale renseanlæg og industrien. Udledningen af organisk stof er faldet med 85% siden 1989, det skyldes hovedsageligt bedre biologisk rensning på kommunale renseanlæg, men også et markant fald i udledningerne fra industrien. Samtidig er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug faldet. Kun få miljøfremmede stoffer blev fundet i udledninger fra kommunale renseanlæg og da generelt i lave koncentrationer. Koncentrationerne er lavere end kvalitetskravene for de stoffer, hvor der er fastsat kvalitetskrav for overfladevand. For industrier med egen udledning er der i nogle tilfælde fundet koncentrationer i udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der er højere end kvalitetskravet til overfladevand. Tilførsel af forurenende stoffer via atmosfæren I 2004 er beregningerne af tilførslen af forurenende stoffer via luften til de danske land- og vandområder foretaget med en ny og bedre luftforureningsmodel. Denne nye model beregner 29% og 13% lavere tilførsler af kvælstof til henholdsvis land- og vandområder end den tidligere benyttede. Beregningerne vise, at den samlede tilførsel af kvælstof fra luften til vand- og landområderne er faldet med henholdsvis ca. 20% og 23% i perioden Årsagen er en reduktion i emissionerne til atmosfæren både på dansk og på europæisk plan. Tilførslerne og koncentrationerne af tungmetaller adskiller sig i 2004 ikke væsentligt fra de seneste år. Tilførslerne af tungmetaller er i løbet af de sidste 16 år faldet mellem en faktor to og tre - størst for bly og cadmium. I 2004 er våddepositionen af miljøfremmede organiske stoffer med nedbøren med i overvågningen for første gang. Målinger viser at tilførslen er større i Midtjylland end på Anholt.
3 3 Landovervågningsoplande Overskuddet af kvælstof på markerne er i perioden mindsket med ca. 33% på landsplan. Faldet skyldes primært et fald på 49% i forbrug af handelsgødning kombineret med ændringer i driftsforhold. Modelberegninger har vist, at udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealerne er faldet med 46% fra 1990 til 2004, samtidig viser målingerne, at koncentrationen af kvælstof i rodzonevandet er faldet ca %. Koncentrationen af kvælstof i det øvre grundvand under sandjord er faldet, mens der ikke er markante ændringer for lerjord. I vandløbene, der strømmer fra landovervågningsoplandene er indholdet af kvælstof mindsket med 20-47% i perioden Overskuddet af fosfor på markerne var på landsplan 10 kg fosfor pr. ha i 2004 mod ca. 15 kg pr. ha i I gennemsnit var der dog kun overskud på bedrifter med dyrehold, mens der var underskud på planteavlsbrug. I perioden var tilførslen af fosfor til vandløbene i gennemsnit på 0,21-0,51 kg pr. ha pr. år i landovervågningsoplandene. Det er altså kun en lille del af nettotilførslen, der tabes fra dyrkede arealer til overfladevand. Den øvrige del ophobes i overfladejorden eller nedvaskes til dybere jordlag. Tab af fosfor til vandløbene fra markerne sker de fleste steder især ved overfladisk afstrømning eller gennem dræn. Tabet stiger med stigende ophobning af fosfor i marken. Indholdet af fosfor i det vand, der siver ned fra jorden mod grundvandet, er derimod oftest lavt. Der er ikke i perioden konstateret ændring i tabet af fosfor fra de dyrkede arealer eller i afstrømningen af fosfor gennem de vandløb, der afvander landovervågningsoplandene I den første pesticidhandlingsplan fra 1986 var det et delmål, at der inden 1997 skulle være sket en 50% reduktion i den solgte mængde aktivstof i forhold til perioden Dette delmål er opfyldt. Handlingsplanens mål om at halvere behandlingshyppigheden blev ikke nået. I Pesticidplan er målet at mindske behandlingshyppigheden til 1,7 i Behandlingshyppigheden på landsplan angiver det antal gange, det dyrkede areal kunne være behandlet, hvis en fast standarddosis for hvert middel var blevet anvendt. Der er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 69% af de undersøgte indtag i det øverste grundvand én eller flere gange. Grænseværdien for drikkevand er overskredet én eller flere gange i 25% af indtagene i landovervågningsoplandene. Fire af de mest anvendte stoffer er blandt de stoffer, der oftest er fundet i det overfladenære grundvand i landovervågningsoplandene i perioden De fire stoffer er bentazon, glyphosat, metamitron og MCPA. De fleste fund er under grænseværdien for drikkevand. Grundvand Den tilgængelige grundvandsressource i Danmark er estimeret til ca. 1,0 mia. m 3 pr. år. Nationalt set er der vand nok til at dække behovet for vandforsyning, men omkring de store byer
4 4 er grundvandsressourcen dog for lille til at dække behovet, uden at der sker væsentlige påvirkninger af vandløb og vådområder. Kvalitetskriteriet for nitrat i drikkevand på 50 mg nitrat pr. liter er opfyldt for ca. 99% af det vand, der anvendes til vandforsyning. Omkring halvdelen af det øverste, nydannede grundvand indeholder mere nitrat end denne grænseværdi, dog med stor spredning. Der har i de seneste år været et generelt svagt fald i indholdet af nitrat i det øverste nydannede grundvand i sandområder. Faldet tilskrives den indsats, der er gjort efter vedtagelse af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer. Vandet i de øvrige grundvandsforekomster er generelt dannet før 1987 og er derfor ikke påvirket af indsatsen i forbindelse med Vandmiljøplanen. Indholdet af fosfor i grundvand er i ca. 20% af boringerne over grænseværdien for drikkevand. Dette er dog af underordnet betydning, idet fosfor fjernes på vandværkerne, men det kan ikke udelukkes, at udstrømning af fosforholdig grundvand til fjorde mv. kan bidrage væsentligt til iltsvind mv. i disse. De målte indhold af fosfor i grundvandet afspejler i al væsentlighed de naturbetingede indhold i grundvandet. Forekomsten af arsen og nikkel i grundvandet begrænser størrelsen af den ressource, der er tilgængelig for indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Stofferne findes naturligt i grundvandet, men for nikkel skyldes høje koncentrationer overpumpning af grundvandsmagasiner. Stofferne tilbageholdes til en vis grad i vandværkernes sandfiltre og udgør som hovedregel ikke noget problem for drikkevandskvaliteten. Hyppigheden af pesticidfund i boringer til vandforsyning fortsætter i 2004 den nedadgående udvikling fra sidste år. Den væsentligste årsag til de færre fund er, at boringer med pesticider lukkes. I grundvandsovervågningen er der derimod en øget hyppighed af pesticidfund både under og over grænseværdien for drikkevand. Der findes fortrinsvis nu forbudte stoffer, men også enkelte tilladte. En væsentlig årsag til en lidt højere fundprocent i 2004 sammenholdt med tidligere år er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med ungt grundvand. Desuden er der kommet nye stoffer med i overvågningsprogrammet som kartoffelmidlet metribuzin, hvis nedbrydningsprodukter i 2004 blev fundet i over halvdelen af de analyserede indtag i et amt. Stoffet blev forbudt i Stoffet indgår ikke i vandværkernes kontrol af indvindingsboringer. Vandløb I gennemsnit for vandløb er indholdet af kvælstof i vandet faldet med 29% siden 1989, mens transporten af kvælstof er faldet med 34%. Faldet skyldes fald i udvaskningen af nitrat fra dyrkede arealer er mindsket, og forbedret kvælstoffjernelse på renseanlæg. Indholdet af fosfor i vandløb er i gennemsnit faldet med 43% siden 1989, mens transporten af fosfor er mindsket med 39%. Faldet skyldes udbygningen af renseanlæg med fosforfjernelse, herunder også små anlæg for at beskytte lokale recipienter.
5 5 Indholdet af tungmetaller og pesticider måles i 5 vandløb. Indholdet af metaller var generelt væsentligt lavere end kvalitetskriterierne for overfladevand, dog er der i enkelte tilfælde fundet højere indhold af bly og kobber. Overvågningen af pesticider omfatter 10 ukrudtsmidler og 8 af deres nedbrydningsprodukter. I hovedparten af de analyserede prøver er der fundet ét eller flere pesticider. Tre af de mest anvendte ukrudtsmidler er hyppigt fundet både i vandløb og under markerne i landovervågningen. Det er glyphosat, MCPA og terbutylazin. Tre ukrudtsmidler, som ikke længere må bruges, er fundet i en stor del af prøverne: trichloreddikesyre (55%), DNOC (15%) og atrazin (8%). Der er ikke fastsat kvalitetsgrænser for de undersøgte stoffer. Miljøtilstanden i vandløb er vurderet ud fra forekomsten af smådyr. Overvågningsresultaterne viser, at der siden 1994 er sket en gradvis forbedring i den økologiske tilstand i de danske vandløb. Det skyldes især bedre spildevandsrensning og mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. På landsplan opfyldte 58% af de undersøgte vandløb deres målsætning i På Bornholm opfyldte alle 6 undersøgte vandløb målsætningen mod 61% på Fyn, 62% i Jylland og kun 34% på øerne øst for Storebælt. Målopfyldelsen er bedst (88%) for de højest målsatte vandløb. Søer Overvågningsprogrammet er fra 2004 ændret, så det nu omfatter en ekstensiv overvågning af 1074 søer og damme med et begrænset måleprogram hver 3. eller 6. år. Samtidig er den intensive overvågning indskrænket fra 31 til 23 søer, hvoraf de 20 har været med i programmet siden Denne ændring betyder, at der i løbet af de næste 6 år tilvejebringes en samlet viden om tilstanden i en stor, repræsentativ del af de danske søer. Resultaterne fra de intensivt overvågede søer i 2004 viser, at miljøtilstanden siden 1989 er forbedret som følge af faldende tilførsler af fosfor. Faldet i tilførslen er meget forskellig fra sø til sø afhængig af, hvor meget udledningen med spildevand i søoplandet er mindsket, men er i gennemsnit halveret siden Fosfortilførslen til søerne var i 2004 fordelt med ca. 34% fra spildevand, ca. 44% fra dyrkning af jorden i oplandet og de resterende ca. 22% fra den naturbetingede baggrundstilførsel. Tilførsel og indhold af kvælstof i søerne er faldet som følge af mindsket udvaskning af nitrat fra dyrkede arealer. I ca. halvdelen af de intensivt overvågede søer er indholdet af næringssalte i vande faldet, hvilket har ført til et fald i algemængden i ca. 1/3 af søerne. Selv om miljøtilstanden i søerne er forbedret, var miljømålene i 2004 kun opfyldt i 5 af de 23 intensivt overvågede søer. I nogle af søerne vil miljøtilstanden formentlig blive forbedret yderligere, når fosforfrigivelse fra sedimentet er klinget af. Indholdet af næringssalte og alger
6 6 i det store antal ekstensivt overvågede søer er højere end i de intensivt overvågede. Det betyder, at vandkvaliteten i de danske søer som helhed generelt er dårligere end i de intensivt overvågede søer. Marine områder Indholdet af uorganisk fosfor og kvælstof i fjorde/kystvande er omtrent halveret siden 1989, som følge af at fosfor bliver fjernet fra spildevandet og at udvaskningen af nitrat fra de dyrkede arealer er faldet. Det lavere indhold af næringssalte i de marine områder har ført til, at mængden af alger er faldet og sigtdybden steget siden 1980 erne, idet algernes vækst nu i højere grad end tidligere kan være begrænset af mangel på kvælstof og/eller fosfor. Miljøtilstanden i de frie vandmasser var i 2004 generelt dårligere end de foregående 5 år. Det skyldes bl.a. en opblomstring i Bælthavet af en særlig alge, en såkaldt silicoflagellat, i april-juni 2004, formentlig på grund af tilførsel af næringssalte fra bundvandet. Den generelt dårligere miljøtilstand i 2004 kan desuden være en eftervirkning af det ekstraordinært store iltsvind i 2002 kombineret med effekter af klima og havstrømme. I 2004 var iltsvindet mindre udbredt og varede kortere tid end i de to foregående år. Iltindholdet i bundvandet i fjorde/kystvande har generelt været lavt i de seneste 6 år. Der er ingen markante udviklinger i forekomst og dybdegrænser for undervandsplanterne i kystvandene, bortset fra et fald i ålegræssets dækningsgrad og dybdeudbredelse inderst i fjordene. Derimod er tætheden af bunddyr og antallet af arter i hver bundprøve i de indre, åbne farvande faldet jævnt siden De forureningsfølsomme arter af bunddyr er gået mere tilbage end de mere forureningstolerante. I fjorde/kystvande skyldes tilbagegangen det ekstreme iltsvind i PCB er i de fleste områder fundet i koncentrationer, som muligvis kan have en effekt på miljøet. Bromerede flammehæmmere indgår i 2004 for første gang i det marine program, og er fundet i 75% af prøverne. Tributyltin (TBT) er generelt fundet i lavere koncentrationer i 2004 end i Koncentrationen er i alle de undersøgte områder på et niveau, hvor der er stor risiko for at der vil forekomme effekter på dyr. De højeste koncentrationer er fundet i Randers Fjord og i fynske fjorde, som har meget skibstrafik og skibsrelaterede aktiviteter. Der er fundet tegn på at fisk og muslinger i visse kystnære områder er påvirkede af miljøfremmede stoffer. De nuværende målsætningerne vurderes generelt at være opfyldt i Skagerrak og i de åbne dele af Nordsøen. Det er tæt på at være opfyldt i det åbne nordlige og centrale Kattegat. I de øvrige danske farvande anses målsætningerne ikke at være opfyldt. Dette skyldes først og fremmest tilførsler af næringsstoffer. Et højt indhold af TBT, organoklorforbindelser, PAH eller tungmetaller forhindrer visse steder, at målsætningen kan opfyldes.
7 7 Terrestriske naturtyper Overvågning af naturtyperne på land er fra 2004 integreret i det landsdækkende overvågningsprogram. Overvågningen på land var i 2004 koncentreret om de arealer, der er udpeget som habitatområder i henhold til Habitatdirektivet. Et hovedformål er at vurdere, om Danmark opfylder dette direktiv. De fleste danske naturtyper er udviklet i en kombination af naturgivne forhold (klima, jord og indvandring af arter), mens kun ganske få arealer har forekomst af selvudviklet natur. Derfor er de vigtigste årsager til ændringer på naturarealerne skift i driften af arealerne, herunder dræning og gødskning, samt tilførsel via luften af forurenende stoffer fra forbrændingsprocesser og fra landbrug. Tilførsel af kvælstof fra luften favoriserer de næringskrævende arter på bekostning af den plantevækst, der er karakteristisk for den næringsfattige naturtype. Ophør af græsning medfører ofte at områderne gror til med træer og buske. Da 2004 var det første år med overvågning af naturtyperne, kan resultaterne ikke bruges til at beskrive en udvikling, ligesom det statistiske grundlag er begrænset. Men resultaterne kan give et udgangspunkt for vurdering af tilstanden på naturarealer, der er omfattet af Habitatdirektivet. Det er dog ikke muligt at vurdere, om miljøtilstanden opfylder målsætningerne, da de konkrete kvalitetskriterier for god bevaringsstatus endnu ikke er fastlagt. Artsovervågning Overvågningen af arter er også først blevet en del af det nationale overvågningsprogram fra Overvågningen omfatter forekomst af udvalgte plante- og dyrearter efter EU Habitatdirektivet og EU Fuglebeskyttelsesdirektivet, samt arter, hvor mere end 20% af den samlede bestand findes i Danmark. Et hovedformål med overvågningen er at vurdere, om Danmark opfylder sine forpligtelser i relation til Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Nogle arter er imidlertid blevet overvåget i andet regi gennem adskillige år. Derfor nævnes her som eksempler hovedkonklusioner for sådanne fire arter: odder, vandranke, hedepletvinge og grågås. Forekomsten og udbredelsen af odder er steget markant siden Den positive udvikling i bestanden skyldes forbedringer i levesteder, etablering af faunapassager ved vejanlæg og påbud om anvendelse af stopriste i ruser. Planten vandranke vokser i småsøer, vandløb og kanaler med langsomt flydende eller stillestående vand nogle få steder i Vestjylland. Der er ikke markante ændringer i forekomst siden Selvom ikke mindst Skjern Å-restaureringen har forbedret forholdene for arten, forekommer den fortsat kun på få lokaliteter med ringe geografisk spredning. Sommerfuglen Hedepletvinge lever på fugtige heder og ugødede enge på mager jord med rigelige bevoksninger
8 8 af djævelsbid, som er dens foretrukne værtsplante. Den er kun fundet i Vendsyssel i 2004, og der er ikke tegn på markante ændringer i forekomst i de seneste år. Grågæs er som led i et internationalt samarbejde siden 1984 optalt hvert år i september måned på udvalgte lokaliteter. Antallet af grågæs er steget jævnt gennem perioden, men mest markant siden Politisk/administrative aspekter På baggrund af den faglige sammenfatning og vedtagne miljømål, kan følgende konkluderes: Der er ikke tvivl om, at udviklingen set over en årrække både med hensyn til at forbedre kvaliteten af vandmiljøet og med hensyn til at reducere tilførsler af forurenende stoffer fortsat går i den rigtige retning. De tidligere vedtagne handlingsplaner, strategier og aftaler vurderes på sigt at medvirke til et renere vandmiljø. Med hensyn til forurenende stoffer i grundvand er det generelt endnu ikke muligt, på grund af tidsforsinkelsen, at sige noget sikkert om effekten af de tiltag, der er foretaget over for landbruget. Der ses dog i det yngre grundvand et mindre fald i indholdet af nitrat, hvorimod belastningen med pesticider ikke er blevet mindre set over perioden Det er hovedsageligt nu forbudte stoffer der findes. Regeringen har den 10. oktober 2003 offentliggjort Pesticidplan , en plan som har til mål at begrænse anvendelsen af pesticider. Samtidig er en effektiv godkendelsesordning et væsentligt instrument i forhold til at beskytte grundvandet. En forbedret miljøkvalitet i vandløb forudsætter, at der i øget grad skabes mere naturlige og varierede fysiske forhold i vandløbene, og at udviklingen sikres i forhold til de allerede iværksatte tiltag over for udledninger fra spredt bebyggelse. For endeligt at nå miljømålene er det for mange søer og lukkede fjorde nødvendigt med en indsats mod fosfortabet fra især de dyrkede arealer en indsats, der bl.a. er omfattet af Vandmiljøplan III. Samtidig skal udviklingen sikres i forhold til de allerede iværksatte tiltag over for udledninger fra spredt bebyggelse. Resultaterne af Vandmiljø og Natur 2004 kan også bruges til at belyse den nødvendige indsats til opfyldelse af målsætningerne efter vandrammedirektivet og habitatdirektivet, der skal fastlægges i de kommende vandplaner og Natura 2000-planer. I 2006/2007 fastlægger EU miljømålene i forhold til Vandrammedirektivet, mål, der skal anvendes, når der i 2009 skal udarbejdes Vandplaner. Vandplanerne indeholder målsætninger for alle vandområder og indsatsplaner for de vandområder, hvor målene ikke er opfyldt, sidstnævnte med henblik på målopfyldelse i Natura 2000-planerne vil indeholde målsætninger for alle udpegede Natura 2000-områder og indsatsprogrammer for sikring af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Vandrammedirektivets krav om regulering af tilførslerne af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet er konkretiseret i 2001 gennem vedtagelsen af liste over prioriterede stoffer på fæl-
9 9 lesskabsniveau. Der pågår et arbejde med at etablere kvalitetsmål og udarbejde forslag for konkrete forureningsbegrænsende tiltag over for de prioriterede stoffer. En række stoffer er endvidere udpeget og prioriteret gennem havkonventionerne som problemstoffer i havmiljøet, samtidig vil miljøfarlige stoffer blive prioriteret i de kommende år ved de rutinemæssige revisioner af fællesskabets liste. Gennem den maritime organisation IMO blev der i år 2001 vedtaget en Antifouling konvention, som i første omgang omfatter restriktioner i anvendelse af antibegroningsmidlet TBT. For at fremme ratifikationsprocessen i EU-landene har EU udstedt et direktiv om forbud mod salg og markedsføring af TBT. Desuden er der vedtaget en forordning, der forbyder alle EU skibe at blive malet med TBT. Med såvel direktiv som forordning er det nødvendige grundlag til stede for, at EU-landene kan ratificere konventionen.
Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereVandmiljø og Natur 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø og Natur 24 Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 558 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø
Læs mereForureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor
Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereHvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?
Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereHar beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?
Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereVandmiljø og Natur 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 646, 27 Vandmiljø og Natur 26 NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereNatura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mere