Februar Branchevejledning om TAGDÆKNING. Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Februar Branchevejledning om TAGDÆKNING. Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg"

Transkript

1 Februar 2018 Branchevejledning om TAGDÆKNING Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg

2 Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Adgangs- og transportveje Generelt...5 På terræn...5 Til tag...5 Flugtveje...6 Skærm og overdækning Sikring mod nedstyrtning Generelle krav...7 Taghældning mindre end 15 grader...7 Hældningstage 15 eller derover...8 Særligt for hældningstage 34 eller derover...9 Særligt for hældningstage over Krav til rækværk m.m...9 Arbejde ved gavl...10 Arbejde ved kant - murkroner...11 Indhak i facaden...11 Sikring mod nedstyrtning uanset højden...11 Gennemføringer...12 Markeringer Sikring mod gennemstyrtning Arbejde i egnet faldsikringsudstyr...13 Montage og inddækning af ovenlys...13 Montage...13 Inddækning Renovering/Service Særligt for besigtigelse og inspektion...15 Gennemstyrtningsfarer...15 Nedfaldende materialer...15 Støv...15 Arbejde i nærheden af sendemaster...15 Vind- og vejrforhold...16 Orden og ryddelighed...16 Brandsikring...16 Førstehjælpsudstyr TAGDÆKNING

3 Indhold 17 Placering og håndtering af materialer Materialeplads på jorden...17 Materialeplads på taget...17 Gasflasker...17 Transport til og fra taget...18 Manuel håndtering...18 Tagpap og folie...18 Isolering...18 Ovenlys...18 Brug af gas...19 Vurdering af tunge løft...19 El på byggepladsen Stoffer og materialer Generelle krav...20 Sikkerhedsdatablad/leverandørbrugsanvisning...20 Arbejdspladsbrugsanvisning...20 Særlig risikovurdering (kemisk APV)...21 Bitumenprodukter med organiske opløsningsmidler...21 Luftforureninger...21 Temperaturgrænser...22 Rengøring af materiel og værktøj Personlige værnemidler Åndedrætsværn...23 Beskyttelse af hud...23 Værnefodtøj...24 Velfærdsforanstaltninger...24 Uddannelse Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 28 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...28 Opstartsmøde...28 Internt informationsmøde Noter TAGDÆKNING 3

4 Indledning INDLEDNING Denne vejledning handler om en række af de forhold, som er forudsætningen for, at arbejdet med tagdækning kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejledningen indeholder derfor også en beskrivelse af de nødvendige overvejelser i forbindelse med projekteringen og planlægningen af projektet. Vejledningen er en revision af den tidligere vejledning fra 2008 og indeholder bl.a. de nye bygherrekrav til koordinering af arbejdsmiljøet i både projekterings- og planlægningsfasen. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. 4 TAGDÆKNING

5 Adgangs- og transportveje ADGANGS- OG TRANSPORTVEJE Generelt Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. (Se evt. branchevejledningerne om henholdsvis belysning og elforsyning samt færdsel på byggepladsen.) På terræn På byggepladsen etableres tilstrækkeligt med adgangs- og transportveje til, at personer kan færdes sikkert, og materialer kan transporteres på betryggende vis til arbejdsstedet. Adgangs- og transportveje skal være indrettet, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes. Det skal så vidt muligt sikres, at kørende og gående trafik holdes adskilt, og kørevejene gøres ensrettede. Endvidere skal det sikres at: veje er bæredygtige uanset vejrliget adgangsveje fra offentlig vej og fra parkeringsplads til omklædningsrum og veje mellem skure kan befærdes i normalt fodtøj adgangsveje fra omklædningsrum til arbejdspladsen kan befærdes i arbejdsfodtøj (det skal fx ikke være nødvendigt at benytte gummistøvler for at komme på taget) adgangsveje for gående skal have en bredde på mindst 80 cm. Hvis der ikke transporteres materialer, kan bredden dog reduceres til 60 cm Til tag Der skal altid benyttes hensigtsmæssige adgangsveje til taget. Trapper i bygningen bør anvendes, hvis de er egnede. Husk i projekteringen at tage hensyn til, at permanente trapper kan etableres så hurtigt som muligt Ved jævnlig færdsel fra et niveau til et andet eller ved længerevarende arbejde skal der etableres trappetårne eller lignende som adgangsvej. Vær opmærksom på, at der med længerevarende arbejde menes den samlede periode med tagarbejde; altså fx montage af trapezplader, udlægning af isolering, tagpap, ventilation m.m. Som minimum etableres trappetårne ved arbejder over 3 uger samt ved adgang til tag med over 6 m til tagkant/tagfod. Hvis der anvendes stillads fx som værn mod nedstyrtning langs facaden, kan dette også anvendes som adgangsvej til taget ved opgaver af kortere varighed forudsat, at stilladset er forsynet med stiger, trapper eller lignende. Det øverste dæk må maks. være 50 cm under tagfod, og der skal opsættes tagskærm. Hvis flere end 2 personer arbejder på stilladset samtidig, skal stilladset have separate opgangsfelter med trapper, hvis det er højere end 5 meter og længere end 10 meter. TAGDÆKNING 5

6 Adgangs- og transportveje Elevator (hejs) kan med fordel benyttes på særlige arbejdsopgaver, fx ved større opgaver på høje bygninger. Anvendes stiger som adgangsvej ved kortvarigt arbejde, skal de fastgøres og nå mindst 1 m op over adgangsstedet. Flugtveje Der skal altid være én flugtvej ud over adgangsvejen således, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed. Stiger som flugtvej skal altid fastgøres. Elevatorer accepteres ikke som flugtvej. Flugtvejene skal altid holdes frit passable, men det anbefales at markere opgangsfeltet med en kæde eller lignende. Skærm og overdækning Over adgangs- og transportveje, hvor der er risiko for nedfaldende materialer, skal der anbringes skærme eller anden form for overdækning. 6 TAGDÆKNING

7 Sikring mod nedstyrtning SIKRING MOD NEDSTYRTNING Generelle krav På byggepladser med mere end 1 arbejdsgiver, der arbejder på taget, betragtes taget som fællesområde. Bygherren eller dennes koordinator afgrænser og koordinerer sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning. Som udgangspunkt skal der etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af rækværk, net eller lignende. Sikkerhedsforanstaltningerne skal udføres på en sådan måde, at de kan anvendes til alle arbejdsprocesser - også kantinddækning. Fx sceptre fastgjort i inserts i facade, beslag for sceptre i elementsamlinger, stillads eller lignende. Rækværker, stillads eller anden kollektiv foranstaltning til sikring mod nedstyrtning kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med anvendelse af egnet faldsikringsudstyr. Efter Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt arbejde op til ca. 4 mandetimer. Arbejdet må under ingen omstændigheder påbegyndes, før sikkerhedsforanstaltningerne er i orden. Det gælder uanset, hvem der har ansvaret for at udføre foranstaltningerne. Ved arbejde og færdsel på tage skal der alt efter tagets hældning træffes nedenstående kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra tagkant og tagfod. Taghældning mindre end 15 På flade tage kan der arbejdes uden sikring, hvis faldhøjden er under 3,5 meter, og der hverken er særlig risiko for at falde eller særlig risiko for tilskadekomst ved et fald til terræn. Se mere i afsnittet om Sikring uanset højden. Derimod skal der etableres rækværk, hvis tagkanten er mere end 3,5 m over terræn.. Udføres arbejdet under gode vind- og vejrforhold og på jævnt og skridsikkert underlag, kan ovennævnte grænse efter en konkret vurdering af sikkerheden hæves til 5 meter. Hvis arbejdet foregår tættere end 2 meter fra kanten, skal der sikres ved hjælp af rækværker, stillads eller andre kollektive foranstaltninger. Det kan fx ske via: inserts indstøbt/muret i facaden til fastgørelse af rækværkssceptre beslag for sceptre i elementsamlinger mobile rækværker med kontravægte Hvis arbejde og færdsel ikke foregår nærmere end 2 meter fra kanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering 2 meter fra kanten. Uden for markeringen må der hverken ske færdsel eller placering af materialer. TAGDÆKNING 7

8 Sikring mod nedstyrtning Hældningstage 15 eller derover På hældningsstage skal der sikres mod nedstyrtning ved gavlen, hvis arbejdet foregår mindre end 2 meter fra kanten. Se mere i afsnittet om arbejde ved gavl. Desuden skal der inden arbejdet påbegyndes, etableres stillads, skærm eller lignende ved tagfoden, hvis: tagfodens højde over det omgivende underlag er mere end 2 m, og der skal foregår arbejde/færdsel i en højde af mere end 5 m over det omgivende underlag. 8 TAGDÆKNING

9 Sikring mod nedstyrtning Hvis taget er glat, skal der anvendes tagstiger eller broer - uanset arbejdshøjden. Ved tagdækning af tage over ca. 25 er anvendelse af skærm ved tagfod ikke velegnet. Her anbefales stillads, hvor der kan arbejdes fra, og hvor materiel kan placeres. Stilladser til sikring mod nedstyrtning ved tagfoden, skal opstilles, så de udgør en forsvarlig sikring mod nedstyrtning og tilskadekomst. Stilladsdækket må højst være placeret 0,5 m under overkant af tagfoden (tagfladen) og etableres med tæt finerafdækning uden opragende genstande, samt tæt finer- eller fiberskærm på stilladsets rækværk. Læs mere i standardblade for stilladser på Særligt for hældningstage 34 eller derover Arbejde og færdsel udføres fra tagstiger. Hvis den lodrette afstand fra arbejdsstedet til stillads overskrider 5 m, skal der samtidigt etableres tagskærm. Særligt for hældningstage over 60 Arbejde og færdsel udføres fra tagstiger eller broer. Hvis den lodrette afstand fra arbejdsstedet til stillads overskrider 2 m, skal der samtidigt etableres tagskærm. Krav til rækværk m.m. Rækværk, der bruges som sikring mod nedstyrtning ved tagkanten, skal uanset om det er et systemrækværk eller et rækværk, der konstrueres på stedet være tilstrækkeligt højt, have den fornødne styrke og være forsvarligt udført, så det effektivt kan forhindre, at en person falder ned. Kravene er opdelt i klasser alt efter tagets hældning 1. Vælger man at lave rækværk på stedet, skal rækværket overholde samme krav. Taghældning 0-10 Rækværker (klasse A) skal bestå af en håndliste i 1 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højdeog en fodliste. Fodlisten skal minimum være 150 mm høj, men kan undværes, hvor der er murkrone/opkant på minimum 150 mm. Anvendes rækværk af træ (god kvalitet) med en dimension på 32x125 mm, kan belastningskravene normalt overholdes med en sceptreafstand på 2,25 meter. Træet styrkesorteres på byggepladsen, så træ med store gennemgående knaster og lignende frasorteres. Dette er en opgave, der kræver særskilt instruktion. 1 Rækværker skal som min. leve op til kravene i EN/DS-standard for midlertidige rækværker. TAGDÆKNING 9

10 Sikring mod nedstyrtning Taghældning Systemrækværk (klasse B) skal bestå af en håndliste i 1 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højde og en fodliste. Fodlisten skal minimum være 150 mm, men kan undværes, hvor der er murkrone/opkant på min 150 mm. Åbningerne mellem listerne må ikke være mere end 25 cm. Laves rækværket på stedet, kan dette klares med en ekstra knæliste. Taghældning over 15 Systemskærm (klasse B) bestående af en håndliste i 1 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højde og en fodliste, hvor åbningerne mellem listerne maksimalt er 25 cm, eller der er indsat en ekstra knæliste, kan anvendes, hvis den lodrette faldhøjde ned af tagfladen ikke overstiger 2 meter. Hvis faldhøjden overstiger 2 meter, anvendes klasse C-skærm, hvor afstanden mellem listerne ikke må være mere end 10 cm. I praksis betyder det brug af plade eller lignende. Arbejde ved gavl Foregår der arbejde eller færdsel nærmere end 2 m fra gavlen, og højden til det omgivende underlag er større end 2 m, skal denne fare imødegås. Dette kan ske ved: opsætning af stillads/rækværk langs gavl, eller undtagelsesvis og ved kortvarigt arbejde, brug af faldsikringsudstyr. Se afsnit herom. 10 TAGDÆKNING

11 Sikring mod nedstyrtning Arbejde ved kant murkroner Ved arbejde med kantinddækninger fx på en murkrone skal medarbejderne sikres mod nedstyrtning. Arbejde på flade tage og tættere på kanten end 2 meter, skal sikres ved hjælp af rækværker, stillads eller andre kollektive foranstaltninger. Det kan fx ske via: inserts indstøbt/muret i facaden til fastgørelse af rækværkssceptre beslag for sceptre i elementsamlinger mobile rækværker med kontravægte særlige typer rækværker, som gør det muligt at arbejde uhindret på en murkrone Se eksempler på ovenstående foranstaltninger på bygergo.dk Murkroner og sternkanter mv. kan kun fungere som sikring mod nedstyrtning, hvis de har en højde, styrke og udformning, der mindst svarer til et rækværk. Det indebærer bl.a., at de mindst skal være 1 meter høje. Hvis det i forbindelse med tagdækkerarbejdet på murkroner ikke er muligt at sikre arbejdet vedhjælp af rækværker, stillads eller andre kollektive foranstaltninger kan arbejdet udføres ved brug af egnet faldsikringsudstyr, hvis der er tale om en kortvarig opgave op til ca. 4 mandetimer. Indhak i facaden Facader med indhak forøger risikoen for nedstyrtning, og derfor skal der ved opgaver på sådanne bygninger altid etableres sikkerhedsforanstaltninger, når højden over terræn overstiger 2 m. Foranstaltningerne kan bestå af rækværk/stillads eller en markering 2 m fra tagfoden/- kanten, hvis taghældningen er under 15. Sikring mod nedstyrtning uanset højden Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at etablere sikring mod nedstyrtning uanset højden. Vær opmærksom på, at kældernedgange, lyskasser og lignende, som udgør en fare i forbindelse med nedstyrtning, i alle tilfælde vil kræve sikkerhedsforanstaltninger - uanset faldhøjden. Det samme gælder for arbejde i stærk vind, for arbejde med fx undertagsplader (der kan gribes af vinden og fungere som sejl), for arbejde på glat underlag eller ved manglende ryddelighed. Samt for opmærksomhedskrævende arbejde eller baglæns arbejde tæt ved tagkanten. Man skal endvidere være opmærksom på, at forholdene kan ændre sig undervejs i projektet, fx midlertidig placering af materiel og materialer langs facaden. Det kan derfor anbefales, at der etableres et friareal langs facaden, som friholdes for genstande, der kan udgøre en fare i forbindelse med nedstyrtning. TAGDÆKNING 11

12 Sikring mod nedstyrtning Gennemføringer Alle åbninger i tagfladen, der udgør en fare, skal uanset størrelse og falddybde enten afdækkes, markeres eller afspærres. Det skal altid være aftalt, hvem der udfører og vedligeholder afdækninger og markeringer. Afdækninger/afspærringer skal udføres med materiale af tilstrækkelig styrke og være sikret mod enhver form for udskridning/forskydning. Markeringer Markeringer skal udføres med tydeligt markeringsmateriel. Det kan fx være kegler med lægter, plastkæde eller lignende i 1 m højde. Minestrimmel må ikke benyttes, da det ikke opfylder kravet om holdbarhed. Markeringen skal anbringes minimum 2 m fra åbning/ kant, og afstanden mellem markeringskeglerne anbefales at være maks. 3 m. 12 TAGDÆKNING

13 Sikring mod gennemstyrtning SIKRING MOD GENNEMSTYRTNING I forbindelse med renoveringsopgaver kan den eksisterende tagkonstruktion være svækket så meget, at der er risiko for gennemstyrtning. Eventuelle mangler udbedres, eller der etableres sikkerhedsforanstaltninger. Det er bygherrens opgave at foretage de nødvendige forundersøgelser for bl.a. at sikre, om taget er bæredygtigt og sikret mod gennemstyrtning. De projekterende skal tage højde for dette i projektmaterialet. Det skal fremgå af udbudsmaterialet, hvis taget ikke har den fornødne bæreevne. Hvis der skal oplægges nye lægter i forbindelse med nybyggeri og renoveringsopgaver må der kun anvendes styrkesorterede CE-mærkede taglægter (C18). Oplægning m.v. sker i henhold til vejledningen fra Træinformation, som beskriver forhold omkring lægtning. Brancheaftale kan ses på vores hjemmeside Arbejde i egnet faldsikringsudstyr Ifølge Arbejdstilsynets praksis kan brugen af faldsikringsudstyr normalt kun accepteres, hvis arbejdet samlet har en varighed på mindre end 4 mandetimer, fx servicearbejde, mindre reparationer og inspektion samt etablering af rækværk og lignende. Fastgørelse skal altid foregå i godkendt ankerpunkt, der skal kunne tage et træk på 1200 kg. Kontrol, eftersyn, brug og opbevaring af faldsikringsudstyret skal foretages efter leverandørens anvisninger. Leverandørbrugsanvisningen er således grundlaget for arbejdsgiverens oplæring og instruktion af de ansatte i brugen af faldsikringsudstyr. Tjek altid alle enkeltdele for revner og slidtage inden brug. Desuden skal der udarbejdes en beredskabsplan, hvori der tages stilling til, hvordan højderedning skal foregå, hvis en falddæmper udløses under arbejdet. Gennemgang af beredskabsplanen er ligeledes en del af instruktionen. Se mere herom i BFAs vejledning om faldsikringsudstyr. Montage og inddækning af ovenlys I forbindelse med montering og/eller inddækning af ovenlys er det næsten altid nødvendigt at afmontere den midlertidige afdækning eller den tilhørende kuppel, hvorved der opstår en øget risiko for nedstyrtning. Inden arbejdet påbegyndes, skal tagdækkeren derfor sikre sig, at alle materialer og alt værktøj er til stede, således at det ikke er nødvendigt at forlade arbejdsstedet, før arbejdet er færdigt og sikret igen. Montage 1. Afdækningspladen fjernes, umiddelbart forinden karmen/kuplen monteres. 2. Karmen løftes på plads ved hjælp af hjælpehåndtag, som sikrer et lige løft tæt på kroppen (hvis hjælpehåndtag ikke kan anvendes ved montage af kuppel, kan disse undlades). 3. Afdækningspladen genmonteres eller erstattes med anden sikring straks efter, at karmen er monteret. TAGDÆKNING 13

14 Sikring mod gennemstyrtning Ved ovenlys større end 50x50, såsom lysbånd, shedlys og lignende, skal der anvendes faldsikring eller der skal sikres mod nedstyrtning nedefra fx i form af en lift. Inddækning Kuppel eller afdækningsplade forskydes, så kun den side af karmen, der arbejdes på, er fri, og således at kun max 30 cm af udsparingen er åben. Hvis arbejdsstedet forlades, selv for et kort tidsrum, skal der altid etableres en sikring. 14 TAGDÆKNING

15 Renovering/service RENOVERING/SERVICE Særligt for besigtigelse og inspektion Når det i forbindelse med besigtigelse, inspektion, fejlfinding, opmåling eller lignende meget kortvarigt arbejde er nødvendigt at færdes på tage under 15, kan det ske uden de normalt krævede sikkerhedsforanstaltninger, hvis færdslen ikke foregår nærmere end 2 meter fra tagkanten. Det er en forudsætning, at arbejde og færdsel sker under gode vind og vejrforhold og taget ikke er glat. Ligeledes er det en forudsætning, at tagfladen er bæredygtig, så der er sikret mod gennemstyrtning. Det gælder også under arbejde med opstilling af en tydelig holdbar markering. Færdsel fra adgangsvej og 2 meter ind på taget kan også ske uden de normale sikkerhedsforanstaltninger, hvis det i øvrigt kan ske uden fare for nedstyrtning. Gennemstyrtningsfarer Ved renoveringsopgaver kan der være usikkerhed om tagets bæreevne. Hvor dette er tilfældet, skal der fortages en undersøgelse og træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, fx afstivning, afspærring eller brug af fx tagstiger. Særligt ved ikke-bæredygtige eternittage eller træbeton anvendes tagstiger eller lignende. Nedfaldende materialer Når man fjerner fx tagbeklædning, isoleringsmaterialer, ovenlysvinduer eller kantinddækning, skal risikoen for faldende materialer indgå i planlægningen. Sørg for løbende oprydning og sortering af affald og brug affaldsrør og tekniske hjælpemidler til større materialer og elementer. Sørg for at afspærre under arbejdsområder, hvor der risiko for, at materialerne kan falde ned fx gennem huller i taget eller langs tagkanten samt under evt. kraningsområder. Risikoen skal også fremgå af tidsplanen. Støv Ved støvende arbejdsprocesser skal støvet fjernes, inden der er risiko for at indånde det. Dette kan fx ske ved at anvende maskiner, der kan kobles til udsugning, således at støvet fjernes på udviklingsstedet. Alternativt kan der anvendes et egnet åndedrætsværn. Ved afrivning af isoleringsmaterialer skal støvpåvirkningen begrænses. Der skal anvendes egnet åndedrætsværn. Hvis der forekommer asbestholdige materialer, skal dette fremgå af udbudsmaterialet. Er der tvivl - så kontakt bygherre/entreprenør. I øvrigt henvises til branchevejledningerne om Arbejde med isoleringsmaterialer og Når du støder på asbest Arbejde i nærheden af sendemaster Ved arbejde inden for sikkerhedsafstanden fra en sendemast skal det sikres, at masten er slukket, mens arbejdet foregår. Sørg for allerede i tilbudsfasen at få en aftale med bygherren om, hvordan dette organiseres. (Se evt. branchevejledningen Mobiltelefoni - vejledning om arbejde i nærheden af sendemaster fra Industriens BAR.) Ved arbejde nærmere end 40 m fra varslingssirener, skal disse afbrydes, så længe arbejdet står på. Det kan ske ved henvendelse til det kommunale civilforsvar (teknisk forvaltning). TAGDÆKNING 15

16 Renovering/service Vind- og vejrforhold Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at udlægge tagmaterialer, når vindhastigheden overstiger m/sek. Under sådanne forhold må der kun arbejdes på taget, hvis der er etableret værn mod nedstyrtning. I bygevejr kan der pludselig forekomme vindstød. Vær desuden opmærksom på de lokale forhold, Fx kan der på høje bygninger forekomme særligt voldsomme vindstød og turbulens (sug og tryk). Store folieduge/-baner, store isoleringsplader o.l. udgør en særlig risiko, idet de let gribes af vinden. Vindhastigheden kan måles på stedet, hvis firmaet har en vindmåler til rådighed. Alternativt kan den aktuelle vindhastighed oplyses hos Danmarks Meteorologiske Institut. Orden og ryddelighed Der skal til stadighed være ordentligt og ryddeligt på arealer, hvor der foregår arbejde og færdsel samt på flugtveje. (Læs mere i branchevejledningen om Færdsel på byggepladsen.) Der må således ikke placeres materialer og materiel i disse områder på en måde, der er til fare for de ansatte, eller som forhindrer transport og brug af tekniske hjælpemidler. Affald skal løbende fjernes. Om vinteren skal der foretages snerydning og evt. grusning på adgangsveje m.m. (Se evt. branchevejledningen om Vinterforanstaltninger.) Vær desuden opmærksom på at der under udlægning af isolering, hvor der sker færdsel direkte på fx krydsfiner eller ståltrapetzplader, kan være meget glat. Elkabler og ledninger skal anbringes i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen, og i øvrigt så de ikke er til fare for arbejde og færdsel. (Se evt. branchevejledningen om Belysning og elforsyning på byggepladsen.) Rækværk, afskærmning, personlige værnemidler og lignende skal jævnligt efterses af brugeren jf. leverandørens anvisning. Hvis der konstateres fejl og mangler ved en sikkerhedsforanstaltning, er det brugerens ansvar omgående at medvirke til, at disse rettes. Brandsikring Der skal altid være slukningsmateriel på taget ved varmt arbejde. De specifikke retningslinjer om sikring mod brand er udførligt beskrevet i DBI vejledning nr. 10. Førstehjælpsudstyr Der skal altid forefindes førstehjælpsudstyr på arbejdspladsen. Ved tagarbejder er det på grund af forbrændingsrisikoen af hud og øjne særligt påkrævet, at der altid er mulighed for at få fat i rent vand. 16 TAGDÆKNING

17 Placering og håndtering af materialer PLACERING OG HÅNDTERING AF MATERIALER Materialeplads på jorden Opbevaring af materialer på jorden skal foregå på et jævnt og stabilt underlag og med friholdte tilkørselsforhold, således at der kan benyttes truck, kran eller løftevogn, når materialerne skal transporteres videre. Materialeplads på taget Materialerne placeres på taget, så tekniske hjælpemidler kan anvendes. Materialerne bør placeres i den rækkefølge, de skal bruges og inden for rimelig transportafstand. Tagets bæreevne skal vurderes i forhold til den påtænkte belastning. Materialerne placeres, så de kan håndteres inden for de sikkerhedsforanstaltninger, der er etableret som sikring mod nedstyrtning. Gasflasker Tomme flasker kan ligge ned og stables til en højde af maks. 2 meter, såfremt der sikres mod udskridning. I depot skal flasker med gas være lukkede og monteret med beskyttelseshætte. Ved længerevarende pauser eller skift i arbejdsopgaver skal ventilen på flasken lukkes og slangen afmonteres. Beskadigede flasker skal anbringes på et sikkert sted og så hurtigt som muligt sendes til reparation. Området omkring flaskerne skal være ryddeligt og fri for oplagrede brandbare materialer. Der skal skiltes med Trykflasker fjernes ved brand og Rygning og brug af åben ild forbudt. Tilsyn med brandsikkerheden foretages af den lokale brandmyndighed. TAGDÆKNING 17

18 Placering og håndtering af materialer Transport til og fra taget Materialer og værktøj skal i videst muligt omfang hejses til taget. Manuel transport må kun foretages, hvis den kan ske uden risiko for sikkerhed og sundhed. Anvendes stige som adgangsvej, skal begge hænder kunne bruges til at holde fast, så lette og håndterbare materialer medbringes i en rygsæk, sømbæltet eller lignende. På de fleste tagarbejder er det mest hensigtsmæssigt at benytte kran/hejs til op- og nedhejsning af materialer samt til nedhejsning af affald. Under kraning er det vigtigt, at der bæres hjelm, og at arbejdet koordineres med kranfører og øvrige på pladsen. Der kan være tale om forskellige krantyper (fx tårnkran, mobilkran, lastbilkran) eller materialehejs. Manuel håndtering Manuel håndtering af tunge byrder skal minimeres ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Det gælder i særlig grad tagpapruller og gasflasker. Find tekniske hjælpemidler til brug for dette på bygergo.dk Hvor dette ikke kan lade sig gøre, anvendes materialer i mindre pakninger eller jobrotation. Tagpap og folie Manuelle løft og transport af tunge tagdækningsruller, der udgør risiko for sikkerhed og sundhed, skal undgås. Brug sækkevogn eller lignende til transport af tagdækningsruller frem til udlægningsstedet. Hvis det er muligt, anvendes tekniske hjælpemidler ligeledes til justering af tunge tagdækningsruller forud for fastgørelse. Hvor dette ikke er muligt, anvendes tagdækningsruller på maks. 25 kg, såfremt håndteringen ikke medfører en sundhedsskadelig belastning. Tagdækningsruller placeres altid så tæt på udlægningsstedet som muligt. Isolering Manuel håndtering af isoleringsmaterialer må ikke medføre risiko for sikkerhed og sundhed.. Alt efter vægt og rækkeafstand kan det anbefales at reducere vægten og øge håndterbarheden ved at minimere størrelsen på pladerne. Alternativt anvendes tekniske hjælpemidler i forbindelse med udlægningen. Ovenlys Som udgangspunkt monteres ovenlys ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Dette gælder altid lysbånd og shedlys samt ovenlys med motorer. 18 TAGDÆKNING

19 Placering og håndtering af materialer Karm og kuppel til mindre ovenlys kan dog monteres manuelt af 2 personer ved anvendelse af hjælpehåndtag - forudsat at vægten ikke medfører risiko for sikkerhed og sundhed. Brug af gas Flasker skal stå på fast underlag og være sikret mod væltning. Manuel håndtering af gasflasker, der medfører risiko for sikkerhed og sundhed skal undgås. De skal derfor som udgangspunkt håndteres med egnede tekniske hjælpemidler, fx med flaskevogne ved vandret transport. Håndteringen af gasflasker vurderes ikke at give anledning til tunge løft, såfremt de primært håndteres med tekniske hjælpemidler, fx flaske-/sækkevogn. Lettere manuel håndtering kan accepteres, hvis det sker med en kombination af træk, skub og rul. På mindre opgaver minimeres belastningen ved manuel håndtering ved, at flaskerne placeres på terræn, og der benyttes lange gasslanger. Vurdering af tunge løft 2 Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed og sundhed, skal undgås, og det skal vurderes, hvilke foranstaltninger der kan sikre dette. Forpligtelsen gælder alle parter og derfor skal: den projekterende med sine angivelser i projektet sørge for, at der kan bruges nødvendige egnede tekniske hjælpemidler ved håndtering af tunge byrder leverandøren beskrive i brugsanvisningen, hvordan produkterne kan håndteres virksomheden i sin APV tage stilling til, hvordan belastningerne ved manuel håndtering generelt kan minimeres, ligesom der skal instrueres i forhold til den konkrete opgave fx på baggrund af en sags-apv. 2 Se Arbejdstilsynets vurderingskriterier på under Løft og arbejdsstillinger. TAGDÆKNING 19

20 Placering og håndtering af materialer El på byggepladsen Inden arbejdet påbegyndes, skal det sikres, at der er fremført tilstrækkelig elforsyning til arbejdsstedet, herunder at det aktuelle effektbehov kan dækkes. Der skal endvidere være etableret et tilstrækkeligt antal eltavler (strømkasser). Det skal jævnligt kontrolleres, at eltavler og kabler er i forsvarlig stand - min. hver 3. måned. Tavlerne skal være sikret med overdækning mod vand og fugt og i øvrigt opfylde kravene i stærkstrømsbekendtgørelsen. Alt elektrisk håndværktøj skal efterses 2 gange om året. STOFFER OG MATERIALER Generelle krav Når der arbejdes med faremærkede kemiske stoffer og materialer, fx produkter der indeholder bitumen, gælder bl.a. følgende krav: Sikkerhedsdatablad/leverandørbrugsanvisning I forbindelse med køb/salg af produktet skal leverandøren udlevere et sikkerhedsdatablad. Anvisningerne fortæller, hvilke forholdsregler der skal tages ved brug af produktet (fx om anvendelse af personlige værnemidler). Arbejdspladsbrugsanvisning Anvendes bitumenholdige- eller andre produkter med et sikkerhedsdatablad, skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning på dansk. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal indeholde de samme punkter som sikkerhedsdatabladet/leverandørbrugsanvisningen, og kan derfor udformes som et tillæg til sikkerhedsdatabladet, men arbejdspladsbrugsanvisningen skal desuden beskrive forhold, der vedrører den konkrete brug på arbejdspladsen. En arbejdspladsbrugsanvisning er altså specifik for den enkelte arbejdsproces/-plads. Alle ansatte skal instrueres og have adgang til sikkerhedsdatabladene for de produkter, de arbejder med. Her kan en samlet mappe med arbejdspladsbrugsanvisninger være et godt redskab. Endelig skal der laves en samlet liste over alle de produkter, I bruger i virksomheden. 20 TAGDÆKNING

21 Stoffer og materialer Særlig risikovurdering (kemisk APV) Der skal udarbejdes en særlig risikovurdering af arbejdet, når der arbejdes med eller der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer. Farlige stoffer og materialer er fx produkter mærket med faresymbol, men også produkter med 1% eller derover af et sundhedsfarligt stof eller et stof med en grænseværdi. Herudover skal der også udarbejdes en særlig vurdering af stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske egenskaber og/eller den måde, de anvendes på, kan indebære en risiko for påvirkning. I mange tilfælde vil den særlige vurdering være dækket ind af arbejdspladsbrugsanvisningen, men vær opmærksom på, at kravet om udarbejdelse af den særlige vurdering ikke kun gælder arbejde med kemiske produkter, som ved fx påføring, men også udsættelse for kemiske påvirkninger ved fx bearbejdningsprocesser. Det kunne fx være opvarmning af bitumen- eller pcb-holdige materialer eller brænding af rodhæmmende pap, der giver luftforurening (støv, partikler, gasser). Læs evt. mere om den særlige risikovurdering/kemisk APV på Bitumenprodukter med organiske opløsningsmidler Bitumenprodukter med opløsningsmidler må generelt ikke påføres ved udsprøjtning. Ved broisolering kan udsprøjtning af bitumenprodukter med opløsningsmidler dog tillades i vinterperioden fra 1. oktober til 1. april, hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et andet produkt eller påføringsmetode - fx på grund af arbejdets karakter sammenholdt med trafikforhold. Luftforureninger Ved tagarbejde kan der opstå luftforurening i form af støv i forbindelse med svejsning på gamle tagflader, bitumenrøg i forbindelse med arbejdet fra bl.a. gryder og ved svejsning samt afdampning fra opløsningsmidler i støvbindingsprodukter. Disse forureninger skal så vidtmuligt fjernes eller begrænses på udviklingsstedet. Dette kan fx gøres ved at tage hensyn til vindretningen, så luftforureninger blæser væk fra operatørens indåndingszone samt ved tilrettelæggelse af arbejdsgangen. Hvis dette ikke er muligt, skal åndedrætsværn benyttes. Gryder til opvarmning af bitumen skal være forsynet med termostat jf. asfaltreglerne i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer. Det anbefales herudover, at der anvendes sikkerhedsgryder, som ved deres udformning minimerer risikoen for skoldning i forbindelse med ilægning af bitumenblokke. Ved brug af kold-flydende produkter skal de foreskrevne optørringstider overholdes. Arbejdet skal planlægges, så andre håndværksgrupper ikke udsættes for gener og sundhedsfarlig påvirkning fra tagdækningsarbejdet. Planlægning skal fremgå af plan for sikkerhed og sundhed Når der arbejdes med foliemateriale, skal de anførte temperaturer for svejsning overholdes. TAGDÆKNING 21

22 Stoffer og materialer Temperaturgrænser Temperaturen spiller en væsentlig rolle for dannelsen af luftforureningen. Ved arbejdemed bitumenmaterialer skal temperaturerne derfor være så lave som muligt, og der må ikke arbejdes ved en højere temperatur end angivet i nedenstående skema: Temperaturgrænser for varme processer Tagdækning Oxyderet bitumen Broisolering Maks. 230 grader C Maks. 250 grader C Bitumentype: B 115/15-B 95/35 Kedlerne skal være forsynet med termostater, der sikrer, at temperaturen ikke overskrides på udlægningsstedet, ligesom kedlerne bør være afskærmede og indrettet således, at de ansatte er sikret mod at blive ramt af bitumenstænk i forbindelse med efterfyldning og eventuel overkogning. De ansatte skal endvidere have mulighed for at kontrollere anvendelsestemperaturen på selve udlægningsstedet. Rengøring af materiel og værktøj Materiel og værktøj, der forurenes med bitumenmaterialer under arbejdet, skal rengøres jævnligt. Rengøringen skal foretages på en sådan måde, at forureningen spredes mindst muligt, og således at sundhedsskadelig påvirkning undgås. Vandbaserede rensemidler uden organiske opløsningsmidler bør anvendes, hvor det er muligt. Hvis man er nødt til at supplere rengøringen med brug af et opløsende rensemiddel, kan det fx gøres således: håndværktøj og mindre effekter rengøres i lukket kar større maskiner, biler, trailere og lignende rengøres på vaskeplads med olieudskiller Brugt rensemiddel og opløst bitumen skal bortskaffes som kemikalieaffald efter de gældende regler herfor. Ved rengøring af materiel og værktøj skal der bruges personlige værnemidler - se bl.a. sikkerhedsdatabladet og arbejdspladsbrugsanvisningen for det anvendte rensemiddel. 22 TAGDÆKNING

23 Personlige værnemidler PERSONLIGE VÆRNEMIDLER VED TAGPAP- ARBEJDE OG ANDET ARBEJDE MED BITUMENHOLDIGE PRODUKTER Åndedrætsværn Ved varmklæbning og svejsning skal arbejde i røgfanen undgås. Hvis dette ikke er muligt, eller hvis der arbejdes med opløsningsmiddelholdige produkter, skal der benyttes egnet åndedrætsværn. Bemærk, at de nævnte eksempler ikke udelukker, at der skal anvendes egnet åndedrætsværn ved andre arbejdsprocesser, hvor der er sundhedsfare, som ikke kan imødegås ved andre foranstaltninger. Opvarmningstemperaturen har en afgørende betydning for udviklingen af røg og bør derfor holdes så lav som mulig, jf. foregående afsnit. Der skal normalt anvendes mindst halvmaske med filtertype A2/P2 eller turbomaske med samme filtertype. Ved arbejde med klæbemidler skal åndedrætsværnet være i overensstemmelse med kodenummerreglerne. Almindelig filtermaske må højst anvendes i sammenlagt 3 timer om dagen. Hvis arbejdet forventes at strække sig ud over 3 timer, skal der anvendes turbomaske eller luftforsynet åndedrætsværn fra arbejdets begyndelse. Åndedrætsværn skal altid være til rådighed og normalt anvendes: ved arbejde i lukkede rum hvor arbejdsstedet er overdækket når arbejdet foregår i røgfanen, og der ikke er tilstrækkelig naturlig ventilation ved arbejdsprocesser, hvor der anvendes bitumenprodukter med organiske opløsningsmidler ved arbejdsprocesser, hvor der foretages udlægning ved sprøjtning Beskyttelse af hud Som arbejdstøj anbefales en kombination af bomuld og brandhæmmende benklæder. Hvor der er risiko for hudkontakt med asfaltmaterialer, skal der benyttes personlige værnemidler i form af beskyttelsestøj/handsker, der skal hindre gennemtrængning af stænk og partikler samt eventuelle opløsningsmidler. I tilfælde af arbejde med varme asfaltmaterialer skal de personlige værnemidler kunne tåle varme. Derfor: start ikke arbejdsdagen med arbejdstøj, der er i stykker eller gennemvædet sørg for, at der er et ekstra sæt arbejdstøj til rådighed skift til det rene sæt ved gennemvædning/stærk tilsmudsning vask det forurenede tøj, før det bruges igen Der skal anvendes egnede handsker både til varmt arbejde og generelt, så hudkontakt undgås. TAGDÆKNING 23

24 Personlige værnemidler Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for den nødvendige rengøring og vedligeholdelse af personlige værnemidler, og der kan ikke indgås aftaler om, at den ansatte selv påtager sig vask af personlige værnemidler som forurenet beskyttelsestøj. Den ansatte skal efterlade personlige værnemidler på arbejdsstedet og må ikke medbringe dem til eget hjem. Værnefodtøj Der skal anvendes fodtøj, som tåler varme. Ved valg af sko skal der tages hensyn til, at de har de rette værneegenskaber. Herudover skal fodtøjet vælges ud fra de forhold, der i øvrigt arbejdes under, fx temperatur, fugtighed, underlagets beskaffenhed m.m. Fodtøjet skal desuden være tilpasset den enkelte medarbejders behov. Velfærdsforanstaltninger 3 Ansatte, som arbejder med asfaltmaterialer, skal enten have velfærdsforanstaltninger efter reglerne i bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning eller efter reglerne i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Arbejde med asfaltmaterialer omfattet af bilag IV i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer vil normalt blive betragtet som stærkt tilsmudsende arbejde og dermed som arbejde, hvor det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet asfaltmaterialet fra huden. Dette indebærer bl.a., at den ansatte på arbejdsstedet i forbindelse med spisepauser og toiletbesøg skal have mulighed at vaske hænder og bruge egnet rensemiddel samt, at der skal være stillet brusebad til rådighed, og at gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt. Velfærdsfaciliteterne skal findes eller etableres i egnede lokaler, der er til rådighed under arbejdet på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette, eller er etableret i skurvogne eller andre flytbare enheder. Hvis der er mere end 4 personer om benyttelsen, skal indretningen opfylde kravene i bekendtgørelsen om indretning af skurvogne o.l., eller er til rådighed i et af arbejdsgiveren etableret samlingssted, udgangssted eller lignende. Se mere herom BFAs Håndbog for Arbejdsmiljø Den ansatte vil normalt ikke kunne henvises til at benytte velfærdsfaciliteterne i egen bolig, ligesom den ansatte normalt ikke vil kunne henvises til velfærdsfaciliteter på offentlige rastepladser, cafeterier o.l. steder, hvor der er andre end arbejdsgiverens ansatte, der benytter sig af de samme faciliteter. Førerkabinen vil normalt ikke kunne accepteres som egnet velfærdsfacilitet. 3 At-vejledning C TAGDÆKNING

25 Personlige værnemidler Hvis fx spisning og omklædning skal kunne foregå i førerkabinen, nødvendiggør det en særlig indretning af kabinen, så bl.a. de hygiejniske krav til indretningen af velfærdsfaciliteterne er overholdt. Normalt vil det betyde, at der adskilt fra den øvrige førerkabine skal være et særligt aflukke, indrettet til dette formål, som endvidere skal kunne opvarmes. Uddannelse Alle, der arbejder med tagdækning, skal have gennemgået kurset Tagdækning Sikkerhed bitumen og asfaltmaterialer. Har man arbejdet med området før den 1. januar 2012, kan man undtages fra kursuskravet, hvis man er instrueret om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået et sådant kursus. Kurserne indgår i tagdækkeruddannelsen, men tilbydes også særskilt på erhvervsskolerne. Vær desuden opmærksom på, at forsikringsselskabet kan kræve bevis for gennemført uddannelse i udførelse af varmt arbejde. TAGDÆKNING 25

26 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet ANSVAR OG PLIGTER FOR ARBEJDSMILJØET Ifølge Arbejdsmiljøloven har både bygherren, den projekterende, leverandøren, arbejdsgiver (udførende) og ansatte en række pligter, der er med til at sikre, at projektet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Disse generelle pligt- og ansvarsområder kan ses på dk. I forhold til de generelle pligt- og ansvarsområder skal bygherren dog være særligt opmærksom på nedenstående. Hvis det forventes, at der i byggeprocessen er mere end én arbejdsgiver til stede samtidigt på byggepladsen skal bygherren bl.a. sørge for: at udpege en koordinator af arbejdsmiljøet under projekteringen og under udførelsen, at udarbejde en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) for byggepladsens indretning og drift, når der forventes mere end 10 beskæftigede ansatte samtidigt på pladsen. Denne skal være tilgængelig for de ansatte på byggepladsen. at afgrænse sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne (fx adgangsveje og orienteringslys på byggepladsen), inden aktiviteterne på byggepladsen går i gang, at anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis arbejdet forventes at vare i mere end 30 dage, og med mindst 20 beskæftigede samtidigt. Eller hvis den samlede arbejdsmængde på pladsen formodes at overstige 500 manddage. at medvirke til at der kan arbejdes forsvarligt. Ved tagdækning skal bygherren særligt sikre, at: særlige risici i forbindelse med det konkrete projekt er identificeret, undersøgt og vurderet det forud for arbejdet er undersøgt, om taget er bæredygtigt og sikret mod gennemstyrtning, eller om der eventuelt skal udbedres skader og mangler i forhold til dette sikkerhedsforanstaltninger på fællesarealer, som fx på tag samt adgangs-, flugt- og transportveje, er koordineret med de forskellige entreprenører og fremgår af plan for sikkerhed og sundhed det i journalen angives, hvordan fremtidig vedligeholdelse og reparationsarbejde kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, såfremt det ikke allerede fremgår af projektet, hvordan der fx sikres mod nedstyrtning. Bygherrens opgaver i forbindelse med varmt arbejde Hvis der er tale om varmt arbejde, er der nogle helt særlige forhold, man skal være opmærksom på. Som fx at oplyse om, hvorvidt der er særlige brandmæssige risici ved arbejdsstedet. Læs mere i vejledningen fra Brandteknisk Institut ( Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som tager særlig højde for redning ved brand. På dbi-net.dk kan der hentes en blanket, til brug for en aftale om varmt arbejde - ikke mindst af hensyn til forsikringen. 26 TAGDÆKNING

27 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet I forbindelse med tagdækkerarbejdet skal arbejdsgiveren være særligt opmærksom på, at: virksomhedens APV for tagdækkerarbejdet, kan danne grundlag for instruktion, og sørge for at de ansatte oplæres og om fornødent trænes i brugen af fx faldsikring virksomheden er repræsenteret på bygherrens koordinerende sikkerhedsmøder at der etableres det fornødne arbejdsareal i forbindelse med tagdækkerarbejdet, herunder mulighed for at bruge kran i fornødent omfang, samarbejde om sikkerhedsforanstaltninger ved tagarbejde med de øvrige entreprenører med opgaver på taget, bortskaffe affald, sørge for udlevering, vask og vedligeholdelse af personlige værnemidler, de ansatte har gennemført de lovpligtige uddannelser, som arbejdet kræver. Det kan fx dreje sig om arbejde med teleskoplæsser, kran eller andre maskiner samt stilladser og asfalt. Ved tagdækning skal arbejdsgiveren sørge for, at: leverancer er planlagt, så de leveres og lagres så tæt på montagestedet som muligt der ved særligt farligt arbejde er udarbejdet en skriftlig vurdering fx som en del af sags-apven. Ved særligt farligt arbejde skal man som arbejdsgiver være opmærksom på, at der desuden er krav om, at bygherren udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed uanset antallet af beskæftigede på pladsen alle, der arbejder med tagdækning, har den lovpligtige uddannelse/særlige instruktion. Se side 29. I forbindelse med tagdækkerarbejdet skal de ansatte være særligt opmærksomme på, at: der skal anvendes personlige værnemidler, som fx åndedrætsværn, høreværn, øjenværn og handsker der er pligt til at gennemgå de uddannelser, der kræves; fx teleskoplæsser, kran, asfalt og stillads m.m. bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med instruktionerne meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen, som ikke er forsvarlige eller i orden. TAGDÆKNING 27

28 Før arbejdet går i gang FØR ARBEJDET GÅR I GANG Projektgennemgangsmøde Selv når aftalegrundlaget (kontrakterne) er entydigt, kan det være nødvendigt specielt på større opgaver at holde et projektgennemgangsmøde med det formål at få detaljerne i det samlede projekt på plads. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: Grænseflader/koordinering mellem aktørerne Tidsplanen (fx hvornår der er behov for brandvagt) Fælles sikkerhedsforanstaltninger og flugtveje Projektgennemgangsmødet er også et oplagt forum for aftale om varmt arbejde: Herunder afklaring af, om bygherre ønsker brandvagt til rådighed, og i hvilke tidsrum (perioder i byggeriet) bygherre ønsker en sådan ordning. Endvidere afklares afregningen af denne opgave. Læs mere i vejledningen fra DBI, se side 26. Opstartsmøde På større byggepladser med mindst 2 firmaer og mindst 11 beskæftigede skal bygherren sørge for, at koordinatoren afholder opstartsmøde med entreprenørerne, inden deres arbejde sættes i gang. Det gælder også i byggeperioden, når der starter nye entreprenører eller underentreprenører på byggepladsen. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: gennemgang af det kontraktlige grundlag, opfølgning på tids- og procesplaner, grænseflader/koordinering mellem aktørerne, hvem som har ansvar for etablering og vedligeholdelse af færdsels-, flugt- og adgangsveje, samt med tilsyn og oprydning af samme veje, fælles sikkerhedsforanstaltninger og vinterforanstaltninger, om der er særlige risici, gennemgang og færdiggørelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS), retningslinjer for overdragelse og skift i entrepriser fx drift og vedligehold af byggepladsen, muligheden for at anvende de planlagte tekniske hjælpemidler, deltagelse i sikkermøder, sikkerhedsrunderinger og underretning af underentreprenører. 28 TAGDÆKNING

29 Før arbejdet går i gang Internt informationsmøde Det er vigtigt, at arbejdsmiljørelevant information som fx aktuelle forhold fra APVen, vurderingen af særligt farligt arbejde samt aftaler fra opstartsmødet kommer videre til de enkelte entreprenørers ansatte. Dette kan foregå på et internt møde for tagdækkerne på pladsen. Her kan projektmaterialet ligeledes gennemgås sammen med leverandørenes brugsanvisninger og evt. andre relevante oplysninger fra projektgennemgangsmødet, som fx aftale om varmt arbejde. Alle arbejdsmiljørelevante dokumenter og brugsanvisninger skal udleveres/være tilgængelige for de ansatte på pladsen, og det interne informationsmøde kan evt. fungere som forum for instruktion. TAGDÆKNING 29

30 Noter NOTER 30 TAGDÆKNING

31 Noter NOTER TAGDÆKNING 31

32 Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg VIL DU VIDE MERE? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrevet. - om gode tekniske hjælpemidler - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer - love og bekendgørelser om arbejdsmiljø Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Bygmestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: kontakt@bfa-ba.dk ISBN: Varenummer

Branchevejledning om TAGDÆKNING

Branchevejledning om TAGDÆKNING November 2015 Branchevejledning om TAGDÆKNING Indhold INDHOLD 6 Indledning 7 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...7 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...8 Leverandørens

Læs mere

Branchevejledning om TAGDÆKNING

Branchevejledning om TAGDÆKNING Marts 2015 Branchevejledning om TAGDÆKNING Indhold InDhold 6 Indledning 7 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...7 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...8 Leverandørens

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

1. Tage med hældning på under 15 grader

1. Tage med hældning på under 15 grader 1. Tage med hældning på under 15 grader 1.1. Arbejde ved tagkant på tage med en hældning på under 15 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på under 15 grader, skal sikres mod nedstyrtning

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

Fald fra højden ved arbejde på tage

Fald fra højden ved arbejde på tage De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde og færdsels på tage på byggepladser. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren

Læs mere

08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE

08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE 08/2016 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 5 Indledning 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 8 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...8 Opstartsmøde...8 Planlægning og

Læs mere

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 3 Indledning 4 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 5 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...5

Læs mere

Fald fra højden på byggepladser

Fald fra højden på byggepladser De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde i højden. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge-

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING 2008, 2. udgave Indhold 3 Forord 4 Projektering og planlægning 4 Bygherren 4 Projekterende 5 Entreprenøren 5 Projektgennemgangsmøde 5 Opstartsfasen 6 Sikkerhed i planlægningsfasen

Læs mere

Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-vejledning A.2.1 November 2005-3. udgave juni 2008 Erstatter december 2002 Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes

Læs mere

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Branchevejledning om ANHUGNING OG AFHUGNING AF CONTAINERE, PAVILLONER OG MANDSKABSSKURE

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Branchevejledning om ANHUGNING OG AFHUGNING AF CONTAINERE, PAVILLONER OG MANDSKABSSKURE i Bygge & Anlæg Branchevejledning om ANHUGNING OG AFHUGNING AF CONTAINERE, PAVILLONER OG MANDSKABSSKURE Indhold INDHOLD 4 Indledning Bygherrens ansvar...4 5 Planlægning 6 Eksempler på metoder til anhugning

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Arbejde på tag i driftsfasen

Arbejde på tag i driftsfasen Arbejde på tag i driftsfasen Koordinators rolle? 2017-08-06 Jørgen B. Harder Chefkonsulent, Arbejdsmiljø Bygningskonstruktør 2222 2125 jobh@niras.dk Faldsikring 2 - Jørgen B. Harder Har vi et problem?

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. GRØNLAND. Juni 2006

At-VEJLEDNING. GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. GRØNLAND. Juni 2006 At-VEJLEDNING GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. Juni 2006 GRØNLAND 2 Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde på en bygge- og anlægsplads er altid

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE Fakta om TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE I forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse har vi i vejledningen om byggepladsveje beskrevet, hvem som har ansvaret for, at byggepladsveje og

Læs mere

Tunge løft Vejledning 5

Tunge løft Vejledning 5 Tunge løft Vejledning 5 Byggekomponentbrugsanvisning for tagpap Tagpapbranchens Oplysningsråd JANUAR 2006 Tunge løft 1 Vejledning 5 Indledning Denne vejledning omhandler håndtering af tagpap på flade tage

Læs mere

Arbejde i højden fra reb

Arbejde i højden fra reb Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-

Læs mere

Brug de personlige værnemidler, der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter.

Brug de personlige værnemidler, der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg MALERARBEJDE Ved spartling og maling af diverse overflader kan man især udsættes for kemi, belastende arbejdsstillinger, ensidigt gentaget belastende

Læs mere

Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT

Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT 12/2015 Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...6 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...7

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

Arbejdstilsynets regler for byggepladser

Arbejdstilsynets regler for byggepladser Arbejdstilsynets regler for byggepladser 1. Adgang til skurbyen. Det skal være muligt at færdes i almindeligt fodtøj mellem parkeringsplads og skurbyen. 2. Adgang fra skurbyen til byggepladsen og rundt

Læs mere

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker TEMA TRÆSEKTIONEN Maj 2012 2 Stillads Huskeregler ved brug af stilladser Stilladser og tagarbejde Adgang på stillads må først ske, når det er meldt klar og der er skiltet korrekt. Skilt skal angive: Hvad

Læs mere

Arbejde i højden. stilladser, faldsikring m.m. Karin B. Mikkelsen, COWI ARBEJDE I HØJDEN

Arbejde i højden. stilladser, faldsikring m.m. Karin B. Mikkelsen, COWI ARBEJDE I HØJDEN Arbejde i højden stilladser, faldsikring m.m. Karin B. Mikkelsen, COWI 1 Dagens program 12.30 13.30 Lovgivning Særligt farligt arbejde PSS Planlægning af farligt arbejde 13.30 13.45 Pause 13.45 14.45 Rækværker

Læs mere

1/10. Kapitel 1 - Område

1/10. Kapitel 1 - Område Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

Læs mere

MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten

MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten Generelt Arbejdet med oplægning af tagsten kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig

Læs mere

Bilag 4 - Arbejde med asfaltmaterialer

Bilag 4 - Arbejde med asfaltmaterialer Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1391 af 4. december 2017 Bilaget omfatter arbejde med nedennævnte arbejdsprocesser med anvendelse af de angivne asfaltmaterialer. Dog gælder følgende bestemmelser

Læs mere

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.

Læs mere

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder I medfør af 11a, 15, stk. 2, 33, stk. 1, 35, 56 og 67 i Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland,

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE I forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse har vi i vejledningen om byggepladsveje beskrevet, hvem

Læs mere

Faldsikring - At-vejledning D Arbejdstilsynet

Faldsikring - At-vejledning D Arbejdstilsynet Faldsikring Vejledning handler om, hvornår man skal bruge faldsikringsudstyr, hvordan det skal bruges og de krav, der stilles til mærkning mv. At-vejledning D.5.5-2 Juli 2007 - Opdateret oktober 2014 Erstatter

Læs mere

Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder

Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder At-meddelelse nr. 1.03.1 September 1998 Erstatter: Juli 1997 Baggrund Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning. Denne At-meddelelse oplyser

Læs mere

Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning

Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Faktaark 1 - Planlægningsværktøj I får her et planlægningsværktøj, som I fremover kan bruge, når I udregner tilbud på nye byggeopgaver og planlægger kommende

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre

Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre 11-02-2019 J.nr. 20195000116 Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre I medfør af 17, stk. 3, 35, 39, 43, 49, 49 c, stk. 1, og

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejde med formolier

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejde med formolier At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17-1 Arbejde med formolier Maj 2006 Opdateret august 2019 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Faktaark 2. Værktøjer. Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon

Faktaark 2. Værktøjer. Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Værktøjer 12 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen

Læs mere

Indhold Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1: Fastholdelse af påbud om at en ansat straks sikres tilstrækkeligt. Lov om arbejdsmiljø

Indhold Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1: Fastholdelse af påbud om at en ansat straks sikres tilstrækkeligt. Lov om arbejdsmiljø Nyhedsbrev nr. 2/2018 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 4 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i februar 2018. rne vil kunne læses i deres helhed

Læs mere

Branchevejledning om TÆKKEARBEJDE

Branchevejledning om TÆKKEARBEJDE Marts 2015 Branchevejledning om TÆKKEARBEJDE Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Før arbejdet går i gang Opstartsmøde...5 Mindre pladser...5 Større pladser...5 Arbejdspladsvurdering (APV)...6 Instruktion og

Læs mere

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1) BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejde med formolier

At-VEJLEDNING. Arbejde med formolier At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17 Arbejde med formolier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE. 2. udgave

BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE. 2. udgave BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE 2. udgave Indhold 3 Indledning 4 Projektering og planlægning Bygherren Projekterende Entreprenøren De ansatte Projektgennemgangsmøde Opstartsfasen 7 Indretning af

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

OPLÆGNING ASBEST TAGSTEN N ÅBRANCHEVEJLEDNING BETON- OG TEGL-

OPLÆGNING ASBEST TAGSTEN N ÅBRANCHEVEJLEDNING BETON- OG TEGL- BRANCHEVEJLEDNING OM N ÅBRANCHEVEJLEDNING R D U S T Ø D E OM R P Å OPLÆGNING ASBEST AF AF BETON- OG B R A N C H E - TAGSTEN BETON- OG TEGL- TEGL- TAGSTEN V E J L E D N I N G BRANCHEVEJLEDNING OM OPLÆGNING

Læs mere

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bek. nr. 395 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejde med asfaltmaterialer

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejde med asfaltmaterialer At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.16 Arbejde med asfaltmaterialer Juli 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.22 af september 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Arbejde med nanomaterialer

Arbejde med nanomaterialer Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

HAR DU FÅET EFTERSET DIT FALDSIKRINGSUDSTYR?

HAR DU FÅET EFTERSET DIT FALDSIKRINGSUDSTYR? HAR DU FÅET EFTERSET DIT FALDSIKRINGSUDSTYR? Aalborg Diamantværktøj er autoriseret i at efterset faldsikringsudstyr fra Cresto, Antec og Miller! Aalborg Diamantværktøj - Gugvej 134-9210 Aalborg SØ Telefonnr.:

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

STILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

STILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til STILLADSARBEJDE Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Bilag 24 BYGHERRE tjekliste journal som logbog

Bilag 24 BYGHERRE tjekliste journal som logbog Vejledning og tjekliste til indhold i journal i udførelsesfasen og for den færdige bygning Denne vejledning og tjekliste 2.1.1 for journal beskriver brugen af journal som en logbog. Der findes på Byggesagsstyring.nu

Læs mere

Faktaark 2. Værktøjer. Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon

Faktaark 2. Værktøjer. Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Værktøjer 12 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1 Side 1 APV-spørgeskema Vand, kloak og affald Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning

Læs mere

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Vesterport, AAB afd. 6 Realisering af fysisk helhedsplan - Renovering og modernisering \\cher\sagarkiv\2011\1100017931\dok\ld00821-1-kegh.xlsx Paradigme 2016-03-18 Pladsens

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler 1) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler 1) (Brug af stilladser, stiger og rapelling) I bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelsen af tekniske

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde 1) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen

Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Alex Tran 2 Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud

Læs mere

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vandforsyning Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:39 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Som projekterende skal du sikre, at det under byggeriet er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og håndtering af materialer som gipsplader, døre,

Læs mere

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Sceneteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:17 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

Afsnit 12. Andet. Branchevejledning om skure Sommerhuse/ferieboliger Nuværende indgåede akkordaftaler Feriepenge.

Afsnit 12. Andet. Branchevejledning om skure Sommerhuse/ferieboliger Nuværende indgåede akkordaftaler Feriepenge. Afsnit 12 Andet Branchevejledning om skure Sommerhuse/ferieboliger Nuværende indgåede akkordaftaler Feriepenge 11-2017 afsnit 12 2 I N D R E T N I N G A F S K U R V O G N E O G L I G N E N D E BRANCHEVEJLEDNINGER

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygherrens pligter Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 07/2017. Branchevejledning om ARMERINGSARBEJDE ved in situ støbning af beton

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 07/2017. Branchevejledning om ARMERINGSARBEJDE ved in situ støbning af beton Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 07/2017 Branchevejledning om ARMERINGSARBEJDE ved in situ støbning af beton Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 NÅR ARBEJDET SKAL UDFØRES Bygbarhed...6

Læs mere

Branchevejledning om Færdsel på byggepladsen. transportveje

Branchevejledning om Færdsel på byggepladsen. transportveje Branchevejledning om - Adgangsog transportveje Indhold InDhold 4 Indledning Byggepladsveje... 5 Køreveje... 5 Gangveje... 6 Afskærmning af nedfaldende genstande... 7 8 Indendørs adgangsveje 9 Lodrette

Læs mere

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde 1)

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde 1) BEK nr 1516 af 16/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20100045510 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKTION. Emne: PERSONLØFTERE. Godkendt af ledelsen

SIKKERHEDSINSTRUKTION. Emne: PERSONLØFTERE. Godkendt af ledelsen BRAVIDA DANMAK A/S Emne: SIKKERHEDSINSTRUKTION PERSONLØFTERE Sikkerhedsinstruk.: SI21 Udgave-Dato 02-03.11.2016 MILJØ & SIKKERHED SIKKERHEDSHÅNDBOG Udarbejdet af/afd. WTL/861 Godkendt af ledelsen Godkendt

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Faldsikring At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret

Læs mere

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 09/2019. Branchevejledning om EPOXY OG PU-SKUM FRA LUKKEDE EMBALLAGER

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 09/2019. Branchevejledning om EPOXY OG PU-SKUM FRA LUKKEDE EMBALLAGER i Bygge & Anlæg 09/2019 Branchevejledning om EPOXY OG PU-SKUM FRA LUKKEDE EMBALLAGER Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Planlægning af arbejdet Valg af produkt...5 Sikkerhedsdatablade...6 APV ved arbejde

Læs mere

Inspiration til god branchepraksis

Inspiration til god branchepraksis Inspiration til god branchepraksis Her finder I inspiration til god branchepraksis inden for udvalgte arbejdsopgaver. Inspiration til god branchepraksis beskriver, hvordan I sikkert udfører forskellige

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø

Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø Spørgsmål på niveau 2 og 3 er svarafhængige dvs. at de kun folder sig ud og skal besvares, hvis de er relevante. Der spørges ind til alt det, der kræves

Læs mere