KVALITETSRAPPORT FOR BAVNEHØJSKOLEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR BAVNEHØJSKOLEN 2017

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.4 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 5. TRIVSEL 5.1. Trivsel i klasse 5.2 Trivsel i klasse 6. KVALITETSOPLYSNINGER 6.1. Kompetencedækning 7. FORÆLDRETILFREDSHED 8. HANDLEPLANER 9. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 10. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 3

4 4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFO-området, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: 5

6 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i

7 90 pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering. 7

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Bavnehøjskolen ligger i den østlige del af Hadsten. Skolen er en 2-3 sporet skole med elever fra årgang. Der er 40 ansatte og 353 elever på skolen. Skolen har aldersblandet undervisning på årgang og traditionel klassedannelse fra klassetrin. Skole og SFO nyder godt af de attraktive idræts- og naturomgivelser. I skoledelen benyttes legeplads, idrætsbaner, SFO-område og skoven i størst mulig udstrækning. SFO på Bavnehøjskolen er kendt for sin aktive brug af de indbydende udeområder, herunder "byggeren" og skoven. Omkring skolen er der et veludbygget stisystem, så eleverne kan færdes trygt til og fra skole. På Bavnehøjskolen præges hverdagen af en anerkendende kultur, hvor værdierne trivsel, respekt, dannelse, læring og fællesskab er bærende elementer for alle aktiviteter mellem elever, forældre og personale. Vi har meget fokus på elevernes trivsel, og arbejder med Perspekt og "Fri for mobberi" som en fast bestanddel af arbejdet på alle årgange. Bavnehøjskolens elever fortsætter på Hadsten Skole efter 6.klasse, og vi indgår i tæt samarbejde med Hadsten Skole omkring overgangen fra Bavnehøjskolen til Hadsten Skole. Elever fra Bavnehøjskolen benytter Hadsten Skoles faciliteter i forbindelse med indendørs idræt. IKT er en integreret del af alle fag på alle klassetrin, og bruges, hvor det fremmer elevernes læring. Vi har smart-board i alle klasselokaler, alle medarbejdere har adgang til en arbejdscomputer og alle elever fra 3. årgang har fået stillet en Chromebook til rådighed. Der er mulighed for at booke IPads til klasserne. Der arbejdes med innovation og problemløsning gennem f.eks. LEGO-robotter, STEM-forløb og andre undervisningstyper i både indskolingen og på mellemtrinnet. Skolen er i gang med et innovationsforløb, som har sit primære udspring i indskolingen. Her vil LEGO være et gennemgående materiale. Skolen råder over en 3D printer og en lasercutter, som primært benyttes på mellemtrinnet. Vi forsøger gennem hele skoleforløbet, at udvikle eleverne til dygtige, selvstændige og kritiske brugere af IT og dets muligheder. Læringsplatformen Meebook benyttes til planlægning af undervisningsforløb, til årsplanlægning og til elevernes elektroniske elevplaner. 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Her har du mulighed for at skrive skolens sammenfattende helhedsvurdering. Nedenstående overskrifter skal indgå i vurderingen. 8

9 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Der arbejdes på alle klassetrin med løbende evaluering, og det er med til at sikre at elevernes faglige potentialer udfoldes i deres fællesskaber. Vi opnår generelt rigtig gode resultater i fagene, og vi har løbende fokus på at fastholde det høje faglige præstationsniveau gennem vores læse- og matematikvejledere, og de faglige konferencer med årgangsteam og vejledere. 3.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Skoleelevers faglige og sociale resultater og sociale udvikling påvirkes af det sociale miljø i klasserummet. På Bavnehøjskolen arbejder vi målrettet med undervisningsmaterialet "Perspekt" og "Fri for mobberi" på alle klassetrin. Materialet Perspekt træner elevernes evne til konfliktløsning, ansvarsfølelse, respekt for forskellighed samt forståelsen for regler. Målet er at eleverne på Bavnehøjskolen, bliver selvstændig individer, der træffer fornuftige beslutninger og tager hensyn til andre. Udover Perspekt arbejdes med materialet Fri for Mobberi, et materiale fra Red Barnet og Kronprinsesse Mary Fonden. Materialet er et forebyggende antimobbeprogram, der primært henvender sig til de yngste elever. På Bavnehøjskolen benyttes Fri for Mobberi i førskolen samt i indskolingen. Den nationale trivselsrapport viser gode resultater. Eleverne er i trivsel, de har det godt med deres klasser, lærere og kammerater. Vi oplever ind imellem elever der driller/drilles, men mobning foregår ikke på Bavnehøjskolen. Det er vores fornemmelse, at mobning forsvandt, da den aldersblandede indskoling blev indført. Eleverne i de aldersblandede klasser, danner relationer på tværs af alder og køn, hvilket medfører en mere samlet børnegruppe hvor venskaber trives på kryds og tværs. Derudover har skolen indført venskabsklasser, hvor de ældste og yngste elever har fælles opgaver/oplevelser. Det kan f.eks. være gensidig massage, ture ud af huset eller elevfremlæggelser. 3.3 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Bavnehøjskolen har i perioden haft følgende fire strategiske indsatsområder: Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Hvor målet er, at anvendelsen af it og medier skal understøtte og synliggøre børn og unges læring, trivsel og dannelse i et bredt og gensidigt perspektiv. Innovation - Digitale lege og læringsformer Hvor målet er at udvikle leg og læring, i et fællesskab med børn og voksne, med fokus på kommunikation, kollaboration, kreativitet og problemløsning. Kapacitetsopbygning af PLC Hvor målet er at understøtte en professionel indsats, fleksible arbejdsgange og videndeling i professionelle læringsfællesskaber. 9

10 Adgang til velfungerende it for alle Hvor målet er, at ressourcer til arbejdet med it og medier skal der være tilgængelige, velfungerende og differentierede til anvendelse på alle niveauer. Synlig læring, trivsel og dannelse for alle Læringsplatformen Meebook er implementeret i alle klasser på skolen med henblik på at formidle læringsforløb med mål, forløbsbeskrivelser og evaluering. Skolen har i indeværende skoleår en forventning om, at der laves digitale årsplaner og elevplaner i Meebook. I opstartsugen forud for skoleåret har vi afholdt kursusforløb i udfærdigelse af årsplaner og elevplaner. Der er forskel på, hvor langt personalet er i brugen af Meebook nogle er meget langt, mens andre forsat har brug for vejledning. Skolen har både i Skovhuset og på mellemtrinnet synlig læring, hvor forældre eksempelvis inviteres op på skolen en eftermiddag, for at se nogle af de ting eleverne arbejder med. Der er en klar tendens til, at elevernes arbejde bliver præsenteres vha. IT Innovation - digitale lege- og læringsformer Bavnehøjskolen arbejder meget med innovation som omdrejningspunkt for planlægning af undervisningen. Skolen har haft en hel dag, hvor alle skolens elever skulle arbejde med innovation. I den forbindelse blev programmering, leg og læring med minirobotter Blue Bots, og andre digitale medier brugt. Skolen har også haft en dag med Jon Bille (tidligere Microsoft), som fortalte om innovation og hvad smart anvendelse af IT kan give af muligheder. Jon holdt foredrag for indskolingen, mellemtrinnet, lærerne og senere på dagen for interesserede forældre/skolebestyrelsesmedlemmer i kommunen. Med henblik på at skabe sammenhæng i et 0-18-års perspektiv har indskolingen deltaget et, deltaget i projekt Leg og læring med mikro-robotter, mens mellemtrin- og udskoling har deltaget i projekt Digitalt design og laserskæring. Vi har haft 5 indskolingslærere og 4 mellemtrinslærere på uddannelse i forhold til nævnte 2 projekter. Herudover har skolen deltaget i Fremtidstræf på 5. og 6. årgang med design, mediefortælling og programmering som omdrejningspunkt, Vi havde den fornøjelse at vinde træffet med vores 5. årgang. Udvalgt personale fra SFO har deltaget i Socialt Udviklingscenter (SUS)- projekt om digitale, inkluderende lege, Af andre udviklingstiltag kan nævnes animated learning som didaktisk tilgang, mens der i aktionslæringsforløb er blevet udviklet nye digitale lege. Kapacitetsopbygning Skolen har tilbudt faglige kompetenceløft bredt i organisationen og understøttet videndeling gennem netværksdeltagelse for ressourcepersoner. I PLC. Vi har haft fokus på systematisk brug af læringssamtaler i matematik og dansk, hvor IT har spillet en stor og vigtig rolle i forhold til indsamling og bearbejdning af data. Desuden afholdes en læringssamtale med trivsel som omdrejningspunkt på alle årgange. Adgang til velfungerende it for alle 10

11 Alle elever på 3-6 årgang har fået stillet en ChromeBook til rådighed, og vi har for 0-2 årgang indkøbt et ekstra klassesæt af I-pads. Desuden har vi investeret i nye projektorer til alle klasseværelser, samt nyindkøbt 65 tommers smartsskærme til vores 2 nye faglokaler - skolekøkken og naturhus. Skolen har prioriteret en del ressourcer til teknisk IT støtte, så elever og personale kan få hurtig teknisk hjælp. Desuden har vi prioriteret ressourcer til vores PIT medarbejder, således at personalet også kan få didaktisk støtte i brugen af it. Bavnehøjskolen - samlet vurdering it understøtter undervisningsdifferentiering, varieret brug af medieudtryk og læringsformer støtter elever med særlige behov samt brug af forskellige læringsstile. it har en positiv effekt på elevernes motivation, da det er anderledes og bygger på spil, konkurrence samt kommunikation kendt fra elevernes fritidsliv. it muliggør autencitet i form af opdaterede ressourcer, mulighed for at udgive til rigtige modtagere og rammer til realistisk simulering. it fremmer samskabende læring, hvor især muligheden for at dele i Google har åbnet mulighed for reel fælles produktion og feedback. it fremmer en evalueringskultur i forhold til selvrettende prøver ved færdighedsrelaterede aktiviteter, hvilket frigør ressourcer til andre opgaver se nedenstående. it understøtter inklusion i et fagligt og socialt fællesskab gennem brug af læse-og skriveværktøjer, inkluderende lege, stilladserende værktøjer og større variation af aktiviteter. It understøtter skolens arbejde med innovation Medarbejderne på Bavnehøjskolen bruger muligheden, og er glade for at dele på GoogleDrev i samarbejdet på årgange, i afdelingerne og som samlet skole Forældretilfredshed RG I den seneste forældretilfredshedsundersøgelse er 84 procent af forældrene meget tilfredse eller tilfredse med deres barns skolegang på Bavnehøjskolen. De fysiske rammer og barnets trivsel er de områder, hvor forældrene er mest tilfredse, og vi er specielt glade for at vores arbejde med elevernes trivsel bliver positivt modtaget hos forældrene. Det område, hvor forældrene er relativt mindst tilfredse, er samarbejdet mellem skole og hjem. Vi prioriterer forældresamarbejdet højt, og skriver ugentligt nyhedsbrev fra lederteam til alle forældre, og derudover deltager en ledelsesrepræsentant i forældremøder på alle årgange. I samarbejde med bestyrelsen har vi lavet et princip for skole-hjemsamarbejdet, og vi vil løbende arbejde med at udvikle skole-hjemsamarbejdet. Tilsvarende er forældretilfredsheden også lavest i SFO-delen omkring samarbejde og kommunikation, og på den baggrund er vi begyndt at arbejde med at lave synlige ugeplaner og aktivitetsplaner i SFO. 11

12 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 12

13 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 Skolen Nej Nej Kommunen Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 4.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 Skolen Nej Ja Kommunen Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

17 5. TRIVSEL 5.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 7.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 7.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 17

18 Figur 7.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 7.4 Er du glad for dine lærere? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 18

19 Figur 7.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 19

20 Figur 7.6 Lærer du noget spændende i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 7.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 5.2 Trivsel i klasse 8.0 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 20

21 8.1 Svarfordeling for klassetrin på temaet: Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 21

22 8.2 Svarfordeling for klassetrin på temaet: Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 8.3 Svarfordeling for klassetrin på temaet: Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 22

23 8.4 Svarfordeling for klassetrin på temaet: Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 23

24 6. KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 7. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for *ASKE, ASKE, *LIN, *BØGE, BIRK, BØGE, BØGE, EGE, KAST, LIND, ASKE, BIRK, EGE, LIND, BØGE, *KAST, *0A, BIRK, BØGE, LIND, ASKE, EGE, KAST, KAST, *WEB, *BØGE, ASKE, BIRK, BØGE, EGE, LIND, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 5A, 5B, 6A, 6B og *WEB i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse. Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for *ASKE, ASKE, *LIN, *BØGE, BIRK, BØGE, BØGE, EGE, KAST, LIND, ASKE, BIRK, EGE, LIND, BØGE, *KAST, *0A, BIRK, BØGE, LIND, ASKE, EGE, KAST, KAST, *WEB, *BØGE, ASKE, BIRK, BØGE, EGE, LIND, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 5A, 5B, 6A, 6B og *WEB i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse 27

28 8. HANDLEPLANER Handleplan for læsning på 5.årgang 2017/18 Sammenhæng/status: Resultaterne for de nationale test 2017 viser: ikke tilstrækkeligt antal gode læsere på 4. årgang 2016/17 Mål: at mindst 80% af eleverne på årgangen er "gode" til at læse Tiltag: For nuværende 5.årgang med ikke antal tilstrækkelig gode læsere er specifikt iværksat følgende: 5 elever skal gennemføre Elbros lister samt ordblindetesten i marts/april Et staveforløb i jan/feb 2018 Opsamling med en gruppe elever fra begge 5. klasser, der befinder sig på stavetrin 3 Arbejde med lydfølgeregler, hvor læsevejleder indgår i forløbet. Læseløft i jan/feb For enkelte elever to timer om ugen med læsevejleder. Eleverne lixes inden og efter forløbet. På 4. årgang var der efter den obligatoriske test 2017 tilbud om læseløft for elever i målgruppen med materialet Fingernemt Tegn: 6. årgangs nationale læsetest i 2019 viser tilfredsstillende progression i forhold til testen for 4. årgang 2017 Evaluering: Evaluering af ovennævnte proces på baggrund af tegnene med læsevejeldere og ledelse. læsekonferencerne evalueres på dansk fagudvalgsmøder Ansvarlig: Lederteam 28

29 Handleplan for kompetenceudvikling Sammenhæng/status: På Bavnehøjskolen er kompetencedækningsprocenten i 2016 på 78 procent. Forventningen er 85 procent i 2016 og 90 procent i Procenttallet er i stigende og i skoleåret 2017/18 er tallet steget til 88 procent. Vi har på skolen været gennem en økonomisk genopretningsperiode, og har derfor haft en del personaleudskiftninger og -reduktioner. Vi er nu mere i ro personalemæssigt, og vil prioritere at få kompetencedækningsprocenten i mål. Mål: At nå det kommunale mål om 90 procents kompetencedækning i Tiltag: I fagfordelingen vil vi prioritere, at medarbejderne underviser i deres linjefag Tegn: At der i fagfordelingen bliver prioriteret medarbejdernes formelle kompetencer. Evaluering: Opsamling på fagfordelingen sommeren 2018 med fokus på linjefagsdækningsmålet. Ansvarlig: Lederteam 29

30 9. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Der blev til kvalitetsrapporten 2014/15 lavet handleplaner på læsning og matematik. Læsning: Resultaterne for læsning viste på både 2., 4. og 6.klasse ikke 80 procent gode læsere. Resultaterne to år efter viser at daværende 2.årgang ikke har nået målet endnu, mens daværende 4.årgang har nået de 80 procent gode læsere på 6.årgang. Indsatsen har handlet om generelt at løfte læseresultater på Bavnehøjskolen, og de strukturelle tiltag; læsekonferencer, systematisk brug af resultater og øget fokus på læsekultur og læsning, vurderer vi har virket, og de er blevet en del af det daglige arbejde og den almindelige struktur. Der arbejdes videre med en handleplan for læsning på 5.årgang 2017/18. Matematik: I matematik viste resultaterne for daværende tredje årgang, at der ikke var tilstrækkelig med elever med gode resultater i testen. Handleplanen: Der er på den baggrund iværksat matematikkonferencer og skabt en praksis, hvor alle klasser deltager i de frivillige test på den årgang, hvor man også tager den obligatoriske test. Der er udstrakt brug af ROS-test, og opfølgning på resultaterne af disse gennem matematikvejledere og lærere. Da matematiktesten tages med treårige intervaller kender vi endnu ikke årgangens niveau i den nationale matematiktest, men gennem andre test og prøver vurderer vi at årgangen er godt på vej mod målet, og fra ledelsen og matematikvejledernes side er der løbende fokus på årgangen. 30

31 10. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Udtalelse omkring kvalitetsrapport 2017 fra skolebestyrelsen på Bavnehøjskolen Generelt er vi rigtig glade for de trivselsmæssige resultater og de faglige resultater i dansk og matematik, som vi har opnået på skolen, mens vi er lettere bekymrede over tilbagegangen i læseresultaterne på 4.årgang (nuværende 5.årgang). Vi er dog tilfredse med de igangværende tiltag ift. en faglig styrkelse. Vi ønsker og har planer om at inddrage forældrene i højere grad i de kommende års udviklingstiltag med målet om fortsat stigning i de faglige og trivselsmæssige resultater. Særligt kunne vi godt tænke os, at forældrene blev inddraget i højere grad omkring handleplanen for udvikling af læseresultaterne på 4.årgang (nuværende 5.årgang). Bavnehøjskolen lever ikke op til målsætningen for kompetencedækning, men det arbejdes der allerede på at få gjort noget ved, og målet er at indhente niveauet inden udgangen af I forhold til digitalisering og anvendelse af IT i undervisningen holder Bavnehøjskolen for nuværende et fint niveau. Skolebestyrelsen ser med spænding frem til hele implementeringen af MeeBook og Aula som Skoleintras afløser. 31