Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

Transkript

1 Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der er stor forskel på arbejdsløsheden, særligt langtidsledigheden, i de forskellige tyske regioner. Nogle af de tidligere østtyske stater nærmer sig sydeuropæiske tilstande. Derudover er mere end hver femte af de tyske beskæftigede ansat i lavtlønsjob. Det gælder særligt de ufaglærte, hvor det er mere end hver anden, der arbejder til lav løn. Af cheføkonom Erik Bjørsted & stud.polit. Andreas Gorud Christiansen 24. september 217 Analysens hovedkonklusioner Arbejdsløsheden i Tyskland er blandt de laveste i EU. Geografisk er landet dog kendetegnet ved en tydelig skævvridning mellem de nordlige og de sydlige delstater. Det gælder særligt i forhold til omfanget af langtidsledighed, hvor andelen af langtidsledige i de tidligere østtyske regioner kan nærme sig sydeuropæiske højder. Andelen af lavtlønnede har igennem en årrække været voksende i Tyskland, og iflg. de seneste tal er 22, pct. af de beskæftigede ansat i lavtlønsjob, hvilket er en af de højeste andele af lavtlønnede i EU. Det er i høj grad ufaglærte, der er ansat i lavtlønsjob. I Tyskland er,4 pct. af de beskæftigede ufaglærte ansat i lavtlønsjob, mens det i EU som helhed er 28,3 pct. En lavtlønnet tjener i Tyskland under 1, euro i timen, svarende til knap 8 kr. i timen. Det er specielt hoteller og restauranter samt rejsebureauer og rengøring mv., som har en høj andel af lavtlønnet arbejdskraft. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Ledigheden i Tyskland var samlet set på 4,1 pct. i 216. Dermed var ledigheden i Tyskland sidste år blandt de absolut laveste i EU, hvor ledigheden til sammenligning var på 8,6 pct. i 216. Tysklands relativt lave ledighed giver dog ikke et fyldestgørende billede af, hvordan det ser ud i de enkelte tyske regioner. I figur 1 ses en meget tydelig skævvridning i mellem regionerne. De sydlige regioner i Tyskland har således en markant lavere ledighed end de andre regioner. Ledigheden i de sydtyske regioner var i 216 visse steder helt nede omkring 2,6 pct., mens arbejdsløsheden i de nordlige regioner, især de nordøstlige, var væsentligt højere, og i visse tilfælde helt op imod til 7,8 pct. Figur 1. Arbejdsløshed i Tyskland, 216 Der er således stor forskel på arbejdsmarkederne i det nordlige og sydlige Tyskland, ift. til jobmuligheder og måske sammensætningen af arbejdsstyrken. I figur 2 ses det, at skævvridningen også giver sig til udtryk, når man ser på fordelingen af langtidsledige i de enkelte regioner. Langtidsledige er ledige, som har været uden job i mindst 12 måneder. Igen er det de nordlige regioner, der har den største koncentration af langtidsledige. Andelen af langtidsledige er op imod omkring 6 pct. af de arbejdsløse i nogle regioner, hvilket er en meget høj koncentration af langtidsledige, man normalt mere forbinder med de sydeuropæiske arbejdsmarkeder end med Tyskland. 2

3 Figur 2. Andel langtidsledige som procent af de ledige i Tyskland, 216 Anm.: der ses på andelen af ledige, som har været arbejdsløse i mindst et år. Mere end hver femte lønmodtager i Tyskland er lavtlønnet Polariseringen på det tyske arbejdsmarked kommer ikke kun til udtryk ved, at der er stor forskel på arbejdsløshedssituationen i de forskellige regioner af Tyskland. Af speciel interesse er de såkaldte lavtlønsjob, som er defineret ved at være job, hvor lønnen ligger under 2/3 af medianlønnen. Mere end hver femte lønmodtager i Tyskland er ansat i lavtlønsjob. Det fremgår af figur 3. Af figur 3 fremgår det også, at andelen af tyske lønmodtagere, som er ansat i lavtlønsjob er vokset de seneste år. Andelen siden 26 er steget med 2,2 pct. point. Et tysk lavtlønsjob er et job til under 1, euro i timen. Det svarer til knap 8 kr. i timen. 3

4 Figur 3. Udviklingen i det tyske marked for lavtlønsjob siden Anm.: Lav løn er 2/3 af medianlønnen. I internationalt perspektiv er Tysklands andel af lavtlønnede meget høj. I EU indtager Tyskland således en 7. plads over lande med flest beskæftigede i lavtlønsjob. Dermed er andelen af lavtlønnede i Tyskland faktisk højere end i Grækenland, og det er kun nogle af de nye østeuropæiske lande, som har en højere andel af lavtlønnet arbejdskraft end Tyskland. I Danmark er det til sammenligning kun 8,6 pct. af de beskæftigede, som er ansat i et lavtlønsjob. Figur 4. Andelen af ansatte i lavtlønsjobs i de 28 EU-lande, Letland Romanien Litauen Polen Kroatien Estland Tyskland Grækenland Irland UK Cypern Slovakiet Tjekkiet Holland Slovenien Bulgarien Ungarn EU-28 Malta Østrig Spanien Portugal Luxemborg Italien Frankrig Danmark Finland Belgien Sverige Anm.: Lav løn er 2/3 af medianlønnen. 4

5 Mere end halvdelen af de ufaglærte er ansat i lavtlønsjob For at dykke yderligere ned i, hvordan det tyske marked for lavtlønsjob adskiller sig, er det relevant at se på andelen af ansatte i lavtlønsjob fordelt på uddannelse. Betragter man de ufaglærte er andelen af lavtlønnede i Tyskland helt oppe på,4 pct. Det er den 3. højeste andel af lavtlønnede i EU, og hele 22,1 pct. point højere end for de 28 EU-lande under et. Det fremgår af figur. Figur. Ufaglærte i lavtlønsjobs i de 28 EU-lande, Slovakiet Kroatien Tyskland Tjekkiet Romanien Polen Litauen Slovenien Letland Estland Bulgarien Ungarn Grækenland Cypern Irland Østrig UK EU-28 Luxemborg Holland Malta Danmark Spanien Portugal Frankrig Italien Finland Belgien Sverige Anm.: Lav løn er 2/3 af medianlønnen: Ufaglærte dækker personer, som har grundskolen, som højest fuldførte uddannelse, og dækker uddannelseskoderne -2 (Pre-primary, primary and lower secondary education). Det kan virke naturligt, at der er mange lavtlønnede som samtidigt er ufaglærte, men sammenlignet med de andre lande i EU, virker andelen på det tyske arbejdsmarked ekstraordinært høj. Ser man på de andre uddannelsesgrupper, som kan karakteriseres som ungdoms- og erhvervsuddannelserne samt videregående uddannelse, ses det samme billede - altså at Tyskland i alle kategorier har en højere andel i lavtlønsjobs end de 28 EU-lande samlet set. Det fremgår af figur 6A og 6B, hvor andelene af ansatte i lavtlønsjobs i Tyskland i de forskellige uddannelsesniveauer ses ift. den samlede andel for de 28 EU-lande. Det ses, at det i høj grad er andelen af ufaglærte i lavtlønsjob, som adskiller sig mest markant fra EU, som helhed.

6 Figur 6A. Lavtløn. i Tyskland fordelt på udd. Figur 6B. Lavtløn. i EU samlet fordelt på udd Total Grundskole Ungdoms- og erhvervsudd Videregående udd. Total Grundskole Ungdoms- og erhvervsudd Videregående udd. Anm.: Lav løn er 2/3 af medianlønnen: Ufaglærte dækker uddannelseskoderne -2 (Pre-primary, primary and lower secondary education) hvilket også betegnes som grundskole. Ungdoms- og erhvervsuddannelser dækker her over uddannelseskoderne 3-4 (Upper secondary and post-secondary non-tertiary education). Til sidst karakteriseres videregående uddannelse ved uddannelseskoderne -8 (Tertiary education). 26-tallene indeholder ikke Kroatien. De to figurer viser samtidig, hvordan at der både for Tyskland og EU under et, er sket et lille fald i andelen af ufaglærte lavtlønnede ansatte, mens der har været stigninger i begge de øvrige uddannelsesgrupper fra 21 til pct. af de beskæftigede i hoteller og restauranter er lavtlønnede i Tyskland Af figur 6 er de lavtlønnede fordelt efter brancher i Tyskland og de 28 EU-lande under et. Det ses her hvordan, at Tyskland i brancher som hotel- og restaurationsbranchen samt rejsebureauer, rengøring mv. har en markant højere andel af lavtlønsansatte end EU-landene under et. I hotel- og restaurationsbranchen ligger andelen for Tyskland på 7,1 pct., mens den for de 28 EU-lande samlet er 47,3 pct. I den anden ende af skalaen finder vi brancher som energiforsyning, finansiering og forsikring samt råstofudvinding, som har en relativt lille andel af lavtlønnet arbejdskraft. 6

7 Figur 7. Lavtlønsansatte fordelt på brancher, Tyskland EU Hoteller og restauranter Rejsebureauer, rengøring mv. Kultur, fritid og anden service Transport og opbevaring Bilhandel og -værksteder mv. Andre serviceydelser Ejendomshandel mv. Sundhedsvæsen Information og kommunikation Vandforsyning og renovation Videnservice Industri Bygge og anlæg Undervisning Råstofindvinding Finansiering og forsikring Energiforsyning 7