Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter

Transkript

1 Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter Indhold 1 Forord Indledning Proces og tidsplan for indstilling af økonomisk optimale normer og normudbytter Proces og tidsplan for normindstillingen Arbejdsgruppen vedrørende kvælstofnormer Indhentning af kommentarer fra interessenter Beregningsgrundlag Indledning og formål Prisrelationer Kvælstofprisen Afgrødepriser Værdi af protein Sammenhæng mellem udbytte og kvælstoftilførsel Landsforsøgene Opstilling af responsfunktioner Beregning af potentielle udbytter og normudbytter Indledning Beregning af potentielt udbytte og normudbytte Korn og raps Kartofler og grovfoder Eksempel på beregning af normudbytter og Y-værdier Beregning af økonomisk optimale normer Indledning og formål Økonomisk optimum Indregning af værdien af protein Grundideen i normberegningen Korrektioner Jordtypekorrektion Forfrugtskorrektion Udbyttekorrektion Eftervirkning af husdyrgødning Eftervirkning af efterafgrøder Beregning af basisnorm Normer for græs Brødhvedenormen Fastsættelse af normer med ingen eller begrænset data fra forsøg Indstilling af økonomisk optimale normer Kvælstofprognosen Referencer

2 1 Forord Fødevareministeriets departement nedsatte i 1999 Udvalget vedrørende kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning. Dette udvalg, kaldet Normudvalget, indstiller årligt via Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) kvælstofnormer til NaturErhvervstyrelsen (Landbrugsstyrelsen). Normudvalget har nedsat en undergruppe, kaldet Arbejdsgruppen, til udarbejdelse af forslag til indstilling af årets kvælstofnormer til Normudvalget. Nærværende notat ( Drejebogen ) beskriver proceduren for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter i Danmark. De enkelte elementer i indstillingen, og tidsplanen herfor, beskrives. Hvis der i den årlige indstilling af kvælstofnormer og normudbytter afviges fra den gældende procedure, skal denne afvigelse godkendes i Normudvalget. På et møde i Normudvalget 1. februar 2016 blev det besluttet, at den da gældende Drejebog skulle opdateres. Formålet med opdateringen var at skabe større gennemsigtighed omkring normfastsættelsen, et emne som potentielt kan få større bevågenhed, efter at normreduktionen er tilbagerullet. En gruppe bestående af Ingrid K. Thomsen, Finn P. Vinther, Johannes L. Jensen, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet (AU-AGRO), Brian H. Jacobsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (KU-IFRO), Leif Knudsen, SEGES, samt Liva Vejlgaard, Landbrugsstyrelsen (LBST) har efterfølgende udarbejdet det foreliggende udkast til Drejebogen, Version 1, dateret 13. februar Hensigten med opdateringen af Drejebogen var især at forbedre formidlingen af proceduren, men opdateringen medførte også forslag til forenklinger under Afsnit 5. Disse forslag blev diskuteret på efterårsmødet den 17. november 2016, og de ændringsforslag, der blev vedtaget på mødet, er beskrevet i nærværende version af Drejebogen. Ud over ovenstående var der på Normudvalgets efterårsmøde 2016 enighed om, at der var behov for en mere generel verificering af beregningerne, hvor antagelser og vurderinger blev gennemgået med henblik på kvalitetssikring og styrkelse af dokumentationen. Et sådant arbejde omkring kvalitetssikring og transparens blev efterfølgende igangsat af AU, og status og yderligere planer blev præsenteret på efterårsmødet den 12. december På samme møde blev det aftalt at gennemføre en mere tilbundsgående analyse af procedurerne for normindstilling med deltagelse af de forskellige institutioner i Normudvalget. Resultaterne fra denne analyse vil blive inddraget i næste version af Drejebogen. Den foreliggende Drejebog er således at betragte som en foreløbig udgave, som danner baggrund for fastsættelse af normer i 2017/18 og 2018/19. Det forventes, at en revideret og opdateret Drejebog foreligger i 2018 og kan danne baggrund for normfastsættelsen for 2019/20. Drejebogen vil efterfølgende blive opdateret i det omfang, der viser sig behov. Kommissorier for Normudvalget, opdateret mht. nye medlemmer, samt for Arbejdsgruppen er indsat som bilag sidst i Drejebogen. Foulum, januar 2018 Erik Steen Kristensen 2

3 2 Indledning Danmark har siden 1985 haft fokus på at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet gennem regulering af bl.a. landbrugets anvendelse af gødning på marken. Begrænsning af kvælstoftilførslen til markerne er et centralt virkemiddel i denne regulering. Begrænsning af kvælstoftilførslen blev indført i form af økonomisk optimale normer i forbindelse med vedtagelsen af Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug i Planen trådte i kraft i planperioden 1993/94. Indtil da blev mængden af kvælstof, der kunne tilføres afgrøderne, ikke reguleret. De økonomisk optimale normer blev indtil 1998 fastsat af det daværende Plantedirektorat (i dag en del af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) efter indstilling fra Landbrugets Rådgivningscenter (i dag SEGES). I den forbindelse nedsatte Landbrugets Rådgivningscenter en arbejdsgruppe bestående af Danmarks JordbrugsForskning (nu AU-AGRO, Aarhus Universitet), DMU (nu AU-Bioscience, (AU-BIOS) Aarhus Universitet), Plantedirektoratet (nu Landbrugsog Fiskeristyrelsen) og repræsentanter for de lokale planteavlskonsulenter med det formål at opnå den størst mulige accept og forståelse af de indstillede normer. I 1998 blev det i forbindelse med vedtagelsen af Vandmiljøplan II indført, at de lovpligtige normer skulle ligge 10 pct. under økonomisk optimum. I den forbindelse blev udvalget vedrørende kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning, herefter kaldet Normudvalget, oprettet. Ovennævnte arbejdsgruppe fortsatte som et underudvalg til Normudvalget. De gældende kommissorier for hhv. Normudvalg og Arbejdsgruppe fremgår af Bilag 1 og 2. I 2005 trådte aftalen om Vandmiljøplan III i kraft. Med aftalen blev der indført et loft over det samlede kvælstofforbrug i hele landbruget. Dette medførte en normreduktion ud over de 10 pct. Efterfølgende blev der i forbindelse med aftalen om Grøn Vækst indført en teknisk justering, som reelt set sænkede loftet. Efter loftets indførelse i 2005 steg normreduktionen og var i 2015 over 20 pct. Stigningen skyldtes flere forskellige faktorer såsom opdyrkning af brakarealer, krav om randzoner, føromtalte tekniske justering, stigning i de økonomisk optimale normer bl.a. på grund af stigende udbytter samt at en del af værdien af protein blev inddraget ved indstilling af de økonomisk optimale normer. Regeringen og dennes støttepartier vedtog i december 2015 aftalen om en Fødevare- og Landbrugspakke. Pakken indeholdt bl.a. initiativ til udfasning af ovenfor beskrevne normreduktion, sådan at danske landmænd kunne anvende økonomisk optimale normer. Udfasningen blev besluttet ved lov i februar 2016, og udmøntningen af udfasningen af 2/3 af normreduktionen skete ved bekendtgørelse i marts Fjernelsen af den sidste 1/3 af normreduktionen trådte i kraft i planperioden for 2016/17. Herefter kan landbruget som udgangspunkt anvende økonomisk optimale kvælstofnormer. Udgangspunktet for normfastsættelsen er den kvælstofmængde for hver afgrøde, det er økonomisk optimalt for landmanden at tilføre, dvs. hvor marginalindtægten netop er lig marginalomkostningen til gødning. De økonomisk optimale kvælstofnormer og normudbytter indstilles hvert år i marts af Normudvalget. Normudvalget består pt. af medlemmer fra Aarhus Universitet (AU-AGRO, AU-ANIS og AU-DCE), SEGES, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet) og Miljøstyrelsen (MST). Formandskab og sekretærfunktion varetages af AU-AGRO. Der afholdes hvert år 1-3 møder i Normudvalget efter behov. Et møde i marts, hvor kvælstofprognosen og forudsætningerne for de økonomisk optimale normer godkendes af udvalget, ligger fast. Udkastet til fastsættelsen af de økonomisk optimale normer foretages af SEGES og godkendes i Arbejdsgruppen, mens 3

4 beregningen af normudbytterne foretages af AU-AGRO. Når de økonomisk optimale normer foreligger, kvalitetssikres disse hos AU-AGRO, inden Landbrugs- og Fiskeristyrelsen modtager den endelige indstilling af normerne. Tilsvarende udarbejder AU-ANIS det faglige grundlag for udarbejdelsen af indstillingen vedr. normer for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Dette notat beskriver proceduren, processen og tidsplanen for den årlige indstilling af økonomisk optimale normer og normudbytter. Der er taget udgangspunkt i den seneste version (februar 2016) af Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter. Materiale anvendt i forbindelse med normfastsættelsen er frit tilgængeligt for såvel udvalgets medlemmer, underudvalg og offentligheden. 4

5 3 Proces og tidsplan for indstilling af økonomisk optimale normer og normudbytter 3.1 Proces og tidsplan for normindstillingen De økonomiske normer beregnes og indstilles hvert år i henhold til en fastlagt proces og tidsplan. Aktiviteter i, og tidsplan for processen kan ses i oversigten herunder. Aktiviteterne er vist grafisk i det efterfølgende diagram. Tidsplan Aktivitet Afsnit Oktober/november Eventuelt efterårsmøde i Normudvalget December/januar AU-AGRO indhenter høstudbytter fra Statistikbanken, Danmarks 5 Statistik og gennemfører beregninger af potentielle udbytter samt normudbytte. Januar SEGES efterlyser kommentarer til normer hos interessenter 3.3 Januar/februar SEGES udarbejder en indstilling til revision af normer ud fra: 4 Opstilling af prisrelationer Indkomne kommentarer Nye forsøgsresultater Januar/februar Beregning af økonomisk optimale kvælstofnormer 6 Januar/februar Der afholdes 1-2 møder i Arbejdsgruppen 3.2 Februar AU-AGRO afslutter beregninger af potentielle udbytter samt 5 normudbytte inden møde i Arbejdsgruppen medio februar. Senest 1. marts Arbejdsgruppen sender indstilling om kvælstofnormer ved et givet udbytteniveau til Normudvalget Marts Normudvalget godkender/reviderer arbejdsgruppens indstilling og de af AU-AGRO indstillede potentielle udbytter på normudvalgsmødet Marts SEGES foretager, ud fra Normudvalgets bemærkninger, den 7 endelige indstilling af normerne. Herefter sendes normerne til kvalitetssikring hos AU-AGRO. Senest 1. april AU-AGRO fremsender den endelige indstilling til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 5

6 6 13. februar 2017

7 3.2 Arbejdsgruppen vedrørende kvælstofnormer Arbejdsgruppen vedrørende kvælstofnormer er nedsat af Normudvalget og fungerer som et underudvalg til dette. Arbejdsgruppens opgave er at vurdere, om der er forhold, der giver anledning til ændringer i normindstillingen samt årligt at foreslå økonomisk optimale normer til Normudvalget. Arbejdsgruppen ledes af den person hos SEGES, der er ansvarlig for landsforsøgene til bestemmelse af kvælstofbehov i afgrøder. Derudover indgår der repræsentanter fra AU-AGRO, AU-BIOS, MST, IFRO, Landbrugsog Fiskeristyrelsen, en repræsentant for planteavlskonsulenterne og SEGES. Som beslutningsgrundlag for arbejdsgruppen og Normudvalget udarbejder SEGES en oversigt over alle forslag til indstilling af normer. I denne oversigt indgår basisnormen (se Afsnit 6.5) for sidste år, forslag til ændring af basisnorm, og afvigelsen mellem ny basisnorm og forsøgsresultaterne. Der redegøres således for baggrunden i de tilfælde, hvor den beskrevne standardprocedure i drejebogen ikke følges. Der afholdes 1-2 møder i Arbejdsgruppen. Herefter sender arbejdsgruppen den årlige indstilling om økonomisk optimale kvælstofnormer til Normudvalget. Kommissoriet for Arbejdsgruppen fremgår af Bilag Indhentning af kommentarer fra interessenter I januar efterspørger SEGES pr. brev eller mail kommentarer hos de institutioner, interesseorganisationer eller virksomheder, som kan have kommentarer til normerne. Udgangspunktet for kommentarerne er de eksisterende normer. I brevet gøres opmærksom på, at ønske om højere normer skal være begrundet i forsøgsresultater og lignende. SEGES fører en log over kommentarer til de specifikke normer, der løbende kommer fra forskelligt hold. De institutioner eller virksomheder, der rettes henvendelse til, kan ændre sig med årene. Der rettes på nuværende tidspunkt henvendelse til følgende institutioner/virksomheder: Planteavlskonsulenterne (gennem én konsulentmeddelelse) Frugt og Grønsagskonsulenter i DLBR (gennem en konsulentmeddelelse) Aarhus Universitet Vikima Seed A/S ARDO A/S Orehoved Dansk Frysetørring ApS Dansk Skovdyrkerforening Dansk Juletræsdyrkerforening Skov og Landskab DLF-Trifolium DSV Frø Barenburg Holland BV De indkomne kommentarer til normerne fra interessenter systematiseres og præsenteres for Arbejdsgruppen (se Afsnit 3.2), der tager stilling til, om kommentarerne skal medføre ændringer i normerne. 7

8 4 Beregningsgrundlag 4.1 Indledning og formål I processen for den danske normindstilling indgår ud over de ovenfor beskrevne responsfunktioner mange faktorer, hvoraf nogle er dynamiske. Særligt de økonomiske faktorer og responsfunktionerne revideres hvert år. Andre faktorer er mere stabile og revideres alene, når der er grundlag for det. Hvert år overvejes de fleste faktorer, men dette medfører ikke nødvendigvis ændringer. I dette afsnit beskrives faktorerne og metoderne, hvormed de er fastsat. 4.2 Prisrelationer Prisrelationer et centralt element når det økonomiske optimum for kvælstoftildeling skal beregnes. Forud for normberegningerne foretager SEGES hvert år en opdatering af prisrelationerne. I forbindelse med beregning af økonomisk optimum for forsøgsdata, er det de aktuelle prisrelationer mellem kvælstof og salgsprisen på afgrøden, der er centrale. Prisen på protein anvendes i et senere led i processen, når der foretages korrektion for proteinindhold (se Afsnit 6.2.1) Kvælstofprisen Kvælstofprisen findes ved at indhente de aktuelle landmandspriser på gødning for december/januar måned. I de senere år er det sket på baggrund af hvor planteavlsrådgivningen i Gefion (indgår i DLBR) har oprettet en database, hvor aktuelle landmandspriser på gødning løbende indberettes. Det er gennemsnitsprisen i december/januar i det interval, hvori prisen opgives på kornbasen, der anvendes. Gødning indeholder, ud over kvælstof, også andre næringsstoffer, som f.eks. fosfor, kalium, svovl og magnesium. For at kunne isolere kvælstofprisen, skal der derfor tillige kendes en pris for øvrige komponenter. Prisrelationerne beregnes med udgangspunkt i samme database med udgangspunkt i prisen for diammoniumfosfat, kaliumklorid, magnesiumkalk og svovlsur ammoniak. Den indstillede kvælstofpris indgår som en vægtning af prisen på kvælstof i ammoniumnitrat, NS- og NPKS-gødninger ud fra fordelingen af det aktuelle forbrug året før (fremgår af Oversigt over Landsforsøgene). Den kvælstofpris, der anvendes i indstillingen, er et gennemsnit af de sidste fem års priser Afgrødepriser Afgrødepriserne for vårbyg og vinterhvede findes ud fra kapiteltaksten (en årligt revideret prissætning for vårbyg og vinterhvede) for hvert af de seneste fem år. Hvis kapiteltaksten i året før normindstilling endnu ikke er offentliggjort, anvendes en beregnet pris ud fra Danmarks Statistiks prisoplysninger. Prisen for rug, triticale samt havre fastsættes ud fra prisen på vårbyg og vinterhvede, med den normalt gældende prisrelation. Prisen for raps og græsfrø m.v. fastsættes som udgangspunkt ud fra Oversigt over Landsforsøgene året før, idet de aktuelle priser vurderes her. For grovfoder (majs og græs), beregnes de interne priser ved nyeste budgetkalkuler. Budgetkalkulerne genberegnes ud fra den pris på korn, som anvendes i den aktuelle normindstilling. Prisen på korn har betydning for beregning af det såkaldte alternative dækningsbidrag (dækningsbidrag for korn), der indgår i beregning af grovfoderpriser. Der anvendes som for kvælstofprisen et gennemsnit af de seneste fem års priser. Som beslutningsgrundlag for Arbejdsgruppen og Normudvalget udarbejdes der hvert år en oversigt over de seneste ti års priser. 8

9 4.2.3 Værdi af protein Protein i afgrøder kan have en særskilt værdi. Det betyder, at værdien af afgrøden stiger med stigende proteinindhold. Værdien af protein kan være bestemt i markedet som en regulering af prisen for f.eks. korn efter proteinindhold, enten som et minimumskrav til protein eller som en gradueret afregning efter proteinindhold. For brødhvede, eksporthvede og maltbyg er der minimumskrav til protein evt. suppleret med en graduering af pris efter proteinindhold i nogle givne proteinintervaller. For maltbyg er der desuden en overgrænse for proteinindhold og en aftagende afregning efter proteinindhold ved høje niveauer. For afgrøder til foder kan prisen på protein beregnes ud fra prisen på afgrøden og prisen på proteinkilder (f.eks. soyaskrå, solsikkeskrå o.l.), som afgrøden typisk blandes med for at opfylde dyrenes krav til proteinindhold i foderet. I beregningen kan tages hensyn til, at proteinkvaliteten normalt ændres ved stigende proteinindhold i afgrøden, og at dette kræver afstemning med syntetiske aminosyrer. I normfastsættelsen indgår prisen for protein i den endelige beregning ved at korrigere afgrødeprisen for værdien af protein. Udgangspunktet er en afgrødepris ved et givet proteinindhold og en ændring i prisen pr. procentenhed protein pr. udbytteenhed. Ved fastsættelse af prisen på protein i korn tages udgangspunkt i et foderoptimeringsprogram til slagtesvin udarbejdet af Videncenter for Svin (SEGES). Beregninger i foderoptimeringsprogrammet viser, at hvis f.eks. hvede med et proteinindhold på 9 pct. og 10 pct. har samme kornpris (105 kr. pr. hkg, soyaskrå koster 250 kr. pr. hkg), vælges hvede med 10 pct. protein. Det samme gælder når hveden med 10 pct. protein koster 108,05 kr. pr. hkg. Hvis prisen på hvede med 10 pct. protein øges til 108,07 kr. pr. hkg, fortrækkes hvede med 9 pct. protein i stedet for hvede med 10 pct. protein. På den måde kan man med brug af foderoptimeringsprogrammet fastslå, at værdien af en yderligere proteinenhed i hvede i dette eksempel er 3,06 kr. pr. pct. enhed, som fremgår af Tabel 4.1. Videncenter for Svin har udviklet en regressionsligning til samme type beregning uden anvendelse foderoptimeringsprogrammet. Værdien af protein pr. pct. enhed pr. hkg kan pt. beregnes ud fra følgende ligning: Værdi pr. pct.enhed protein (kr. pr. hkg) = -0, , x proteinudgangspunkt 0, x pris på vinterhvede + 0, x pris på soyaskrå. Hvor proteinudgangspunkt udtrykker det proteinindhold, der er i vinterhveden før forøgelsen med 1 pct. enhed. Som det fremgår af ligningen ovenfor stiger værdien af protein med en øget pris på soyaskrå (Tabel 4.1). Omvendt falder værdien af protein med en stigende kornpris, ligesom værdien falder med et højere proteinudgangspunkt. Analysen viser også, at en stigende aminosyrepris reducerer værdien af en yderligere pct. enhed protein. Når værdien af yderligere protein i korn falder med stigende kornpris, skyldes det, at andre krav til foderblandingen (f.eks. energiindhold) indirekte har indflydelse på, hvordan kornprisen påvirker værdien af yderligere protein. Det betyder også, at en stigende kornpris har en dobbelt effekt idet den højere kornpris øger den optimale kvælstofnorm samtidig med, at en lavere proteinværdi trækker i retning af et lavere økonomisk optimum. Ovenstående ligning er baseret på et omregningsforhold mellem kvælstofindhold og proteinindhold med en faktor 6,25, der anvendes i alle afgrøder, når protein anvendes til opfodring. For at korrigere til at der ved bestemmelse af protein ved kornhandel i vinterhvede regnes med en omregningsfaktor for protein og kvælstof på 5,7, korrigeres den fundne korrektion af kornprisen for protein med 5,7/6,25 = 0,912. I andre afgrøder er 9

10 relationen mellem kvælstof og protein 6,25 ved bestemmelse af proteinindhold ved handel. Derfor er det kun i vinterhvede, at der foretages en korrektion. Tabel 4.1. Eksempel på beregning af proteinværdien. Udgangspunktet er et proteinindhold i vinterhvede på 9 pct. Soyaskrå (kr. pr. 100 kg) Vinterhvede (kr. pr. 100 kg) Pris pr. pct. enhed protein pr. hkg 250 3,06 2,11 1, ,47 3,51 2, ,87 4,92 3,96 Som udgangspunkt for beregning af pris på soyaskrå og på vinterhvede anvendes data fra Danmarks Statistik. For vinterhvede anvendes årets kapiteltakst. Den anvendte pris på protein i indstillingen beregnes som et gennemsnit af fem år. I stedet for soyaskrå, som anvendes som proteinkilde i beregningerne, er det i en vis udstrækning muligt at anvende andre proteinkilder, som f.eks. rapsskrå og solsikkeskrå. Disse er ofte billigere end soyaskrå men kan have negativ indflydelse på tilvækst mv. hos dyrene. Prisen på disse proteinkilder indstiller sig normalt efter prisen på soyaskrå. Det betyder, at anvendelse af prisen på soyaskrå anses for retvisende i beregningerne. I visse tilfælde kan der opnås merpris for korn med højt proteinindhold. Det gælder specielt for brødhvede, der håndteres særskilt i normindstillingen. Merpris kan også i nogle situationer opnås for eksporthvede, hvor der stilles krav om et minimum proteinindhold. Dette kan udløse en specifik normberegning ud fra de faktiske prisforhold. Ved beregning af norm for grovfoderafgrøder, anvendes en lavere proteinpris end i korn, fordi det er muligt at anvende alternative proteinkilder, herunder i en vis udstrækning foderurea. Baseret på beregninger fra Dansk Kvæg vurderes prisen for protein i grovfoder at udgøre 75 pct. af prisen for protein i korn. (Ole Aaes, SEGES, Kvæg, pers. kom). 4.3 Sammenhæng mellem udbytte og kvælstoftilførsel Responsfunktioner, der udtrykker sammenhængen mellem udbytte og kvælstoftilførsel for en given afgrøde, opstilles ud fra data fra markforsøg. Forsøgsgrundlaget for udarbejdelsen af de danske normer er primært Landsforsøgene (se Afsnit 4.3.1). Med udgangspunkt i data fra Landsforsøgene, opstilles de responsfunktioner, der danner grundlag for beregningen af de økonomisk optimale normer. I dette afsnit gives en kort beskrivelse af Landsforsøgene og behandling af data Landsforsøgene SEGES og de lokale landbrugscentre samarbejder hvert år om at gennemføre landsforsøgene. Forsøgene anlægges i normalt dyrkede marker for at sikre, at afprøvningen af gødningstildeling, sorter og planteværn er tæt knyttet til praktisk brug. Der gennemføres ca forsøg årligt, hvoraf ca. 175 er gødningsforsøg. Af disse har til formål at fastlægge det økonomisk optimale kvælstofniveau. Når formålet med et forsøg er at finde den optimale kvælstofmængde, gennemføres landsforsøgene med mindst fire forskellige kvælstofniveauer med fire gentagelser. I de forsøg, der er specielt designet til at kunne 10

11 bestemme optimum, vælges det højeste kvælstofniveau til at være mindst 50 kg N pr. ha over det forventede økonomisk optimale kvælstofniveau. I korn og raps gennemføres forsøgene normalt ved fem eller seks kvælstofmængder. Der må ikke tilføres husdyrgødning til forsøgene i høståret, dvs. fra høst af sidste afgrøde til høst af forsøgsafgrøden. I nogle få forsøgsserier kan der dog være tildelt husdyrgødning. Her foretages beregningerne af optimum ved at antage, at den tilførte ammoniummængde bestemt ved analyse, har samme virkning som kvælstof i handelsgødning. Langt hovedparten af kvælstofforsøgene er étårige, dvs. alle forsøgsled er gødet ens i årene forud. I forsøgene måles N-min om foråret, jordens tekstur og standardanalyser. Sædskifte, herunder efterafgrøder, nedmuldning af biprodukter og tilførsel af organiske gødninger, registreres detaljeret fem høstår forud for forsøget. I perioden 5 til 50 år forud for forsøget registreres sædskifte og tilførsel af organiske gødninger på et overordnet niveau. Disse oplysninger anvendes til at opstille forsøgets basisnorm (se Afsnit 6.5) De fleste forsøg gennemføres i vårbyg og vinterhvede med henblik på dels at kunne følge udviklingen i kvælstofbehovet, dels for at kunne beregne generelle korrektioner for kvælstofbehov på jordtyper, forfrugter, eftervirkning af husdyrgødning mv. Når forsøgsparcellerne høstes, registreres forsøgets resultater. I korn bestemmes proteinindholdet i kerne ved hvert kvælstofniveau. Udbyttet bestemmes på parcelniveau. Kerneudbyttet omregnes til standardkvalitet, dvs. et givet vandindhold Opstilling af responsfunktioner Data fra landsforsøgene samles i Database for Markforsøg. I databasen er der programmeret en beregningsrutine, som fastsætter udbytteresponsfunktionen for de enkelte forsøg. Som responsfunktion bruges som standard et tredjegradspolynomium. I tilfælde hvor nettoindtægtsfunktionen, beregnet ud fra udbytteresponsfunktion, afgrødepris og kvælstofpris, ikke har et optimum, vælges i stedet et andengradspolynomium som udbytteresponsfunktion. Hvor der ikke er et rentabelt merudbytte i forsøget, sættes den optimale kvælstofmængde til nul. Et tredjegradspolynomium som udbytteresponsfunktion er valgt, fordi det er meget fleksibelt og beskriver forsøgsdata godt, samt giver troværdige beregninger af optimum i langt de fleste forsøg. Tredjegradspolynomiet giver lidt lavere optimale kvælstofmængder, end hvis et andengradspolynomium var anvendt konsekvent. Ved beregning af kvælstofnormer anvendes et gennemsnit af de beregnede økonomisk optimale kvælstofmængder i enkeltforsøgene. Der indstilles hvert år kvælstofnormer for ca. 250 afgrøder, og da der kun udføres markforsøg for af de mest udbredte af dem, kan der ikke opstilles en responsfunktion for alle afgrøder. Kvælstofnormerne for afgrøder uden eller med begrænset forsøgsgrundlag indstilles ved andre metoder (se Afsnit 6.6). 11

12 5 Beregning af potentielle udbytter og normudbytter 5.1 Indledning I planperioden 1998/99 blev der indført underoptimale kvælstofnormer, og siden 2005 er der hvert år beregnet de aktuelle, økonomisk optimale kvælstofnormer ved det udbytteniveau, der ville have været uden reducerede normer. Udbyttet, der forventes at kunne være opnået uden kvælstofrestriktioner, kaldes det potentielle udbytte eller udbyttepotentiale. Ud over det potentielle udbytte beregnes normudbytte, dvs. det udbytte, som landmanden kan anvende til for nogle afgrøder at opnå øget kvælstofkvote (udbyttekorrektion). En højere kvælstofkvote kan opnås, hvis gennemsnitsudbyttet gennem en årrække har været højere end det normudbytte, der fremgår af Vejledningen det enkelte år. I forhold til beregningsmetoden for potentielle udbytter og udbyttenormer beskrevet af Knudsen og Vinther (2010), blev det på efterårsmødet i Normudvalget 17. november 2016 besluttet følgende: I. Kun Danmarks Statistiks gennemsnitsudbytter på landsplan anvendes. Dvs. særbestillingen af udbytter opgjort på såkaldte DJF-regioner udelades. II. Danmarks Statistiks gennemsnitsudbytter anvendes direkte; dvs., at beregningen af konventionelle udbytter udelades. Bortset fra ovennævnte ændringer fastsættes de potentielle udbytter samt normudbytter på tilsvarende vis som i Knudsen og Vinter (2010). Der vil dog automatisk ske ændringer i de anvendte parametre på grund af tilbagerulningen af normreduktionen. Disse ændringer er sammen med den generelle beregningsmetode beskrevet nedenfor. 5.2 Beregning af potentielt udbytte og normudbytte Efter indhentning af de aktuelle afgrødeudbytter i det senest tilgængelige høstår i Statistikbanken ( gennemføres en test af, om der indgår stærkt afvigende udbytter i det pågældende år. Hvis udbyttet afviger mere end 10 pct. fra gennemsnitsudbyttet for de foregående fem år, korrigeres udbyttet for det pågældende år til +/-10 pct. af de foregående fem års gennemsnitsudbytte. Den korrigerede værdi indgår i de efterfølgende og fremtidige gennemsnitsberegninger. Beregningen af potentielle udbytter og normudbytter fremgår af Tabel 5.1 og er skitseret i Figur 5.1 (venstre). Tabel 5.1. Beskrivelse af Y1-Y5 i Figur 5.1 (venstre) og de tilknyttede beregningsmetoder, der inkluderer A (effekt af reduceret gødningsniveau), B (uhensigtsmæssig fordeling af gødningen) og C (forventet årlig udbyttestigning). Parameter Beregning Beskrivelse Y1 Konventionelt udbytte baseret på Danmarks Statistik over en femårig periode Y2 Y2 = Y1 + A + B Udbyttepotentiale uden kvælstofreduktion Y3 Y3 = Y2 + (5 x C) Fremskrevet forventet udbyttepotentiale uden kvælstofreduktion Y4 Y4 = Y3 - (Y2 Y1) Fremskrevet forventet udbytte med kvælstofreduktion Y5 Y5 = Y4 (3 x C) Normudbytte til opnåelse af udbyttekorrektion (til Vejledningen) Tilbagerulningen af normreduktionen vil betyde ændringer i beregningerne angivet i Tabel 5.1. Som følge af tilbagerulningen vil Y2 og Y4 gradvist blive udfaset, og faktorerne A (effekt af reduceret gødningsniveau) og B (uhensigtsmæssig fordeling af gødningen), som begge er knyttet til den tidligere normreduktion, vil udgå. 12

13 Der indgår fem års gennemsnit i Y1, og i årene efter tilbagerulningen af normreduktionen vil en stigende andel af årene være gødet uden restriktioner. Effekten af tilbagerulningen af normreduktionen vil først skulle inddrages i beregningen af Y4. Her vil fremskrivningen af Y3 til Y4 skulle justeres i forhold til, at normreduktionen reduceres til 1/3 i 2015/16, hvilket får betydning for beregningen af normerne fra 2016/17. Her vil normreduktionen have været fuldt gældende i fire år, men kun være 1/3 i ét år. For planperioden 2016/17 er der således korrigeret med 4,33/5, som det fremgår af faktoren Z i Tabel 5.2. Efterfølgende nedskrives Z i takt med, at flere og flere år bliver uden normreduktion. Fra 2021/22 vil alle de foregående fem år være dyrket uden normreduktion. Beregningen af Y2, dvs. udbyttepotentiale uden kvælstofreduktion i Figur 5.1 (venstre), vil ligeledes gradvist ændres ved, at et stigende antal af de fem år, der ligger bag gennemsnitsudbytterne fra Danmarks Statistik, vil være dyrket uden normreduktion. Fra planperioden 2016/17 og indtil 2023/24 vil afstanden mellem Y1 og Y2 og mellem Y3 og Y4 derfor gradvist mindskes (Tabel 5.2), indtil der opstår en situation svarende til Figur 5.1 (højre), hvor der alene er tale om en fremskrivning af gennemsnitsudbytterne fra Danmarks Statistik med henblik på beregning af hhv. Y3, som anvendes ved beregning af økonomisk optimal kvælstofnorm (se Afsnit 7) samt Y5, dvs. normudbyttet til udbyttekorrektion ifølge Vejledningen. Tabel 5.2. Faktorer (V og Z) der skal indgå i beregning af Y2 (Y2 = Y1 +V x (A + B)) og Y4 (Y4 = Y3 Z x (Y2 Y1)) i de år, der forløber, indtil effekten af normreduktionen ikke længere influerer på den anvendte beregningsmetode. Planperiode V Z 2016/17 4,33/5 2017/18 3,33/5 2018/19 4,33/5 2,33/5 2019/20 3,33/5 1,33/5 2020/21 2,33/5 0,33/5 2021/22 1,33/ /23 0,33/5 2023/

14 Figur 5.1. Nuværende (venstre) og fremtidige principper (højre) til beregning af normudbytter. Bemærk at værdier på y- akser ikke kan sammenlignes i disse to eksempler. Beregningsmetoden, der kan anvendes efter 2022/23, hvor A og B udgår (Tabel 5.2), fremgår af Tabel 5.3. Tabel 5.3. Beskrivelse af Y1, Y3 og Y5 i Figur 5.1 (højre) og de tilknyttede beregningsmetoder efter 2022/23. C svarer til den forventede årlige udbyttestigning. Parameter Beregning Beskrivelse Y1 Konventionelt udbytte baseret på Danmarks Statistik over en femårig periode uden normreduktion Y3 Y3 = Y1 + 5 x C Fremskrevet forventet udbyttepotentiale Y5 Y5 = Y3 3 x C eller Y5 = Y1 + 2 x C Normudbytte til opnåelse af udbyttekorrektion (til Vejledningen) Ovennævnte beregninger gennemføres for afgrødegrupper svarende til hhv. korn og raps og til kartofler og grovfoder. Beregningsmetoderne for de to afgrødegrupper er dog ikke identiske, hvorfor de gennemgås separat Korn og raps De anvendte udbyttedata for korn og raps fra Danmarks Statistik har omfattet ni afgrødekategorier: vår- og vinterbyg, vår- og vinterhvede, vinterrug, triticale, havre + blandsæd samt vår- og vinterraps. Den lave udbredelse af vårraps har dog betydet, at denne afgrøde ikke længere opgøres selvstændigt af Danmarks Statistik. På baggrund af beslutningen nævnt i Afsnit 5.1. opdeles udbytterne ikke i konventionelle og økologiske udbytter. Den manglende opdeling har kun betydende effekt for vårhvede, hvor en relativ stor andel dyrkes økologisk. For at kompensere for dette, fastfryses udbyttet på det konventionelle udbytteniveau fastsat for 2016/17, og udviklingen beregnes fremover ud fra den procentvise udvikling i vårbyg. De gennemsnitlige udbytter for afgrødekategorierne på landsplan indhentes fra Statistikbanken. Høstudbytterne stammer fra indberetninger fra landmænd og var i 2015 baseret på brutto bedrifter svarende til 8 pct. af alle bedrifter i det pågældende år (Anonym, 2015). 14

15 Parametrene A, B og C anvendt i beregningerne i Tabel 5.1 er vist i Tabel 5.4. De afgrøder, der i kategorien korn og raps kan opnå udbyttekorrektion i form af øget kvælstofkvote, er ligeledes angivet i Tabel 5.4 sammen med korrektionens størrelse. Tabel 5.4. Faktorer til korrektion af økonomisk optimale udbyttenormer for korn og oliefrø samt faktor for udbyttekorrektion. Afgrødekode Afgrøde Reduceret gødningsniveau (A) Uhensigtsmæss ig fordeling (B) Forventet årlig udbyttestigning (C) Korrektion for udbytte (hkg pr. ha) (hkg pr. ha) (hkg pr. ha pr. år) (kg N pr. hkg) 2 Vårhvede 0,8 0,5 0,4 1,3 6 Vårhvede, brødhvede 0,8 0,5 0,4 1,7 1, 3, 4, 55, 5, 56, 58 Vårbyg og anden vårkorn 0,8 0,5 0,4 1,5 7 Korn + bælgsæd, under 50 % 0,8 0,5 0,4 0,5 bælgsæd 11 Vinterhvede 1,2 0,7 0,9 1,5 13 Vinterhvede, brødhvede 1,2 0,7 0,9 1,7 10, 57, 14, 15, 16, 17 Anden vintersæd 1,7 % af udbyttet i de foregående fem år 1,0 % af udbyttet i de foregående fem år 0,6-0,7 1,2 21, 23, 180 Vårraps, rybs, gul sennep 0,3 0,3 0,3 1,5 22 Vinterraps 0,5 0,4 0,4 1,5 122, 124 Kommenfrø, spinatfrø Valmuefrø Kartofler og grovfoder Danmarks Statistiks udbytter i kategorien kartofler og grovfoder omfatter lægge-, spise- og stivelseskartofler, sukkerroer til fabrik, silomajs samt græs- og kløvermark i omdrift. Udbytterne for disse afgrøder er baseret på spørgeskemaer udfyldt af ca. 50 planteavlskonsulenter (Anonym, 2015). Udbyttedokumentationen for kartofler og grovfoder er vurderet at være behæftet med så stor usikkerhed, at udbytterne ikke som for korn og raps kan bruges til beregning af Y3 (Figur 5.1). I stedet op- eller nedskrives normudbytterne for disse afgrøder med samme procentsats som gennemsnittet af ændringen i vårbyg og vinterhvede. De afgrøder, der i kategorien kartofler og grovfoder kan opnå udbyttekorrektion i form af øget kvælstofkvote, er angivet i Tabel 5.5 sammen med værdien af korrektionen. 15

16 Tabel 5.5. Faktorer til udbyttekorrektion for afgrøder hørende under kategorien kartofler og grovfoder. Korrektion for Afgrødekode Afgrøde udbytte (kg N pr. hkg) 150, 151, 152, 153 Kartofler 0,2 160 Sukkerroer til fabrik 0,1 161 Cikorierødder 0,1 (kg N pr. t) 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons Permanent græs til fabrik , 274, 279 Permanent lucerne/kløver/græs til fabrik Græs til fabrik Kløvergræs til fabrik Græs/kløvergræs med under 50 % kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni Eksempel på beregning af normudbytter og Y-værdier Ud fra principperne beskrevet i Afsnit 5 udarbejdes hvert år en tabel med de beregnede Y1-Y5. Et eksempel for planperioden 2016/17 er givet i Tabel 5.6. I denne planperioden indgik gennemsnitsudbytter for perioden indhentet fra Danmarks Statistik. Dette svarer til Y1 (Tabel 5.6). Ud fra Y1 er Y2-Y5 beregnet som angivet i Tabel 5.1 og Tabel 5.2 med de parametre, der er angivet i Tabel 5.4. De fem år, der lægges til grund for Y1-Y5, rykker sig hvert år, således at der for planperioden 2017/18 anvendes gennemsnit for Den aktuelle tabel med Y1-Y5 forelægges hvert år for Arbejdsgruppen, inden den indgår i beregning af de økonomisk optimale normer (Afsnit 7), der foreslås indstillet af Normudvalget. Tabel 5.6 svarer dog ikke fuldt ud til den tabel, der blev forelagt Arbejdsgruppen i foråret 2016, da proceduren mht. inddragelse og økologi mm. (Afsnit 5.1) ikke var ændret på det pågældende tidspunkt. Tabel 5.6 viser således de parametre, der vil indgå fremover, mens Y3 svarer til de værdier, der aktuelt blev anvendt i normindstillingen for 2016/17. 16

17 Tabel 5.6. Gennemsnitsudbytte gennem fem år ( ) fra Danmarks Statistik (DST) samt Y1-Y5 beregnet for planperioden 2016/17. Rækker markeret med fed svarer til de afgrøder, der indgår som eksempel på anvendelse af Y3 i Afsnit 7. DST udbytte Mellemregninger Beregnede normudbytter 2016/17 Ændring i forhold til 2015/16 Y1 Y2 Y3 Y4 Y5 Y3 Vårbyg (hkg pr. ha) 54,7 56,0 58,3 57,2 55,8 0,6 Vinterbyg (hkg pr. ha) 60,1 61,8 65,4 64,0 61,8 0,9 Vårhvede (hkg pr. ha) 50,8 52,1 54,4 53,3 51,9 0,9 Vinterhvede (hkg pr. ha) 72,0 73,9 78,4 76,7 74,0-0,3 Vinterrug (hkg pr. ha) 55,2 56,7 59,9 58,6 56,7 1,1 Havre-blandsæd (hkg pr. ha) 51,4 52,7 54,9 53,8 52,5 0,5 Triticale (hkg pr. ha) 54,7 56,2 59,4 58,1 56,2 1,4 Vårraps (hkg pr. ha) 22,2 22,8 24,1 23,6 22,8-0,5 Vinterraps (hkg pr. ha) 37,1 38,0 40,0 39,3 38,1 0,3 Industrikartofler (hkg pr. ha) Spisekartofler (hkg pr. ha) Læggekartofler (hkg pr.ha) Fabriksroer (hkg pr. ha) Silomajs (FE pr. ha) Græs i omdrift (FE pr. ha) Ændring for grovfoderafgrøder m.m. (gns. af vårbyg og vinterhvede): Pct. ændring Vårbyg 1,0 Vinterhvede -0,4 Gns. 0,3 17

18 6 Beregning af økonomisk optimale normer 6.1 Indledning og formål Formålet med denne del af beregningerne er at fastsætte de endelige kvælstofnormer for hver jordtypekategori ud fra økonomiske optimum beregnet for hvert forsøg og ud fra de fastsatte potentielle udbytter (se Afsnit 5). I forbindelse med normberegningerne anvendes der flere forskellige korrektioner, som muliggør omregning fra forsøgsdata til norm. Dette afsnit beskriver korrektioner og metoder til fastsættelse af basisnormen. Det er basisnormen, der er udgangspunktet for den endelige normindstilling. 6.2 Økonomisk optimum Som et trin i normberegningen beregnes økonomisk optimum for de enkelte forsøg ved hjælp af responsfunktioner og de af normudvalget godkendte priser på afgrøder og kvælstof. Parametrene til responsfunktionen beregnes i database for markforsøg (NFTS). Fra forsøgsdatabasen overføres data på enkeltforsøgsniveau via et standardudtræk til et regneark, hvor de videre beregninger sker. Der beregnes et optimum henholdsvis uden og med proteinkorrektion. Beregningen foretages for alle forsøg i alle år ud fra parametrene til responsfunktionerne for de enkelte forsøg med nutidige prisrelationer. Ved fastsættelse af normer anvendes forsøgsdata fra de seneste ti år. I Figur 6.1 er vist et eksempel på en merudbyttekurve for et gennemført forsøg (fs. nr løbenr. 6). Figur 6.1. Udbytte i vinterhvede i forsøg ( , løbenr. 6) med stigende tilførsel af kvælstof. Udbyttekurven bestemmes som et tredjegradspolynomium ved lineær regression. Optimum uden proteinkorrektion bestemmes ud fra polynomiumkonstanterne og pris på afgrøde og kvælstof. 18

19 6.2.1 Indregning af værdien af protein I kornafgrøder og andre afgrøder, hvor værdi af protein kan prissættes, beregnes den økonomisk optimale kvælstofmængde med og uden værdisætning af protein. Denne beregning foretages i dag ikke i forsøgsdatabasen men i et regneark, hvor alle forsøgsresultater fra forsøgsdatabasen læses over og viderebehandles. Beregningen foretages ved, at der estimeres en funktion for kvælstofoptagelse i kernen (i form af et tredjegradspolynomium). For hvert kvælstofniveau, der indgår, beregnes afregningsprisen for kornet ud fra det målte proteinindhold. For hvert kvælstoftrin kan det økonomiske udbytte beregnes som målt udbytte, ganget med afregningspris, fratrukket omkostninger til kvælstof (mængde x pris). Herefter estimeres en funktion for det økonomiske udbytte i form af et tredjegradspolynomium, hvorefter optimum kan beregnes. I Figur 6.2 er vist beregninger for samme forsøg som i Figur 6.1 med og uden proteinkorrektion. Værdien af protein er sat til 3,70 kr. pr. pct.enhed protein pr. hkg. Nettoindtægten er beregnet som bruttoindtægt minus omkostninger til kvælstof. Optimum findes, hvor nettoindtægten er størst. Figur 6.2. Nettoindtægt ved stigende tilførsel af kvælstof (forsøg nr løbenr. 6) beregnet med og uden proteinkorrektion. Værdien af protein er sat til 3,70 kr. pr. pct.enhed protein pr. hkg. Der indstilles pt, kun én norm for hver afgrøde, der for korn er baseret på, at 75 pct. af proteinværdien indregnes i normen. Den indstillede norm beregnes derfor som en vægtet norm (25 x indstillet norm uden proteinkorrektion + 75 x indstillet norm med proteinkorrektion) /100. For grovfoderafgrøder korrigeres med 100 pct. af proteinværdien. For prisfastsættelse af protein henvises til Afsnit

20 6.3 Grundideen i normberegningen Af forsøgene fremgår, at der inden for den enkelte afgrøde findes en meget stor variation i økonomisk optimum mellem forsøgene. En del af denne variation kan forklares ud fra de konkrete forhold i forsøgsmarken. I bestemmelsen af den bekendtgørelsesmæssige kvælstofnorm for en afgrøde i en konkret mark indgår forfrugt, jordtype, forventet udbytte, eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrøder samt kvælstofprognose. Kvælstofprognosen udtrykker variationen mellem årene i den tilgængelige kvælstofmængde (N-min) ved vækstsæsonens begyndelse, og er hovedsageligt et udtryk for vinternedbøren. Korrektionerne for forfrugt, jordtype, eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrøder samt kvælstofprognosen gælder på tværs af afgrøder og fastsættes efter en samlet vurdering ud fra statistiske analyser af forsøg i alle afgrøder. Ud over ovenstående faktorer til forklaring af variationen i kvælstofbehovet mellem marker er der flere mere individuelle forhold i den enkelte mark, der kan give et afvigende kvælstofbehov, men disse er ikke inddraget i normudarbejdelsen. Ovenstående korrektioner indgår, når kvælstofnormen skal fastsættes for den enkelte mark. Jordtypekorrektion indgår ved, at normerne er oplyst for fem jordtypekategorier. Forfrugtsvirkning indgår ved, at der for hver afgrøde er fastsat en forfrugtsvirkning, som skal fratrækkes kvælstofnormen i den efterfølgende afgrøde. Korrektion for udbytte indgår ved, at udbyttet varierer mellem de enkelte jordtypekategorier og at normen korrigeres i forhold hertil. Eftervirkning af husdyrgødning indgår ikke direkte i normerne, men indgår i kravet til udnyttelsesprocent til husdyrgødning, hvor første års virkning og eftervirkning er slået sammen. Kravet til udnyttelse af svinegylle er f.eks. 75 pct. af totalkvælstof, der fagligt består af en virkning på 65 pct. i første år og 10 pct. eftervirkning i de følgende år. Kravet til efterafgrøder indregnes i normerne ved, at der skal indregnes en eftervirkning af pligtige efterafgrøder på henholdsvis 17 og 25 kg N pr. ha efterafgrøder på planteavls- og husdyrejendomme. Kvælstofprognosen indgår ved, at landmanden årligt skal korrigere kvælstofnormen efter kvælstofprognosen, som udsendes i marts måned, og bygger på forskelle i tilgængeligt kvælstof i jorden i det aktuelle år og de foregående 11 år. Ovenstående betyder, at kvælstofnormen eller kvælstofbehovet for hver afgrøde i en given mark kan bestemmes som: Kvælstofbehovet i den enkelte mark = basisnorm + forfrugt + jordtypekorrektion + udbyttekorrektion + eftervirkning af husdyrgødning + eftervirkning af efterafgrøder + kvælstofprognose Når basisnormen er fastsat, kan normerne for de forskellige jordtyper, udbytteniveauer mv. beregnes ud fra korrektionsfaktorerne. Basisnormen gælder ved et defineret udbytteniveau (basisudbytte), hvor de andre korrektioner er nul (dvs. ved en jordtypekorrektion på 0 (på JB 2+4), en forfrugtsvirkning på 0, en eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrøder på 0 kg N pr. ha samt en kvælstofprognose på 0). Basisudbyttet har været holdt konstant for hver afgrøde gennem alle år, og størrelsen af basisudbyttet influerer ikke på normindstillingen det er alene et omdrejningspunkt hvorfra der via udbyttekorrektionen kan omregnes til andre udbytteniveauer. I det efterfølgende vises først, hvordan korrektionerne er fastsat og beregnes, og dernæst hvordan basisnormen beregnes. 20

21 6.4 Korrektioner Korrektionerne er udarbejdet for, at kvælstofnormerne kan komme så tæt på det reelle kvælstofbehov i den enkelte mark som muligt. Baggrunden for fastsættelse af korrektionsfaktorer for jordtype, udbytte og forfrugter bygger først fremmest på forsøg i vinterhvede og vårbyg, hvor der er gennemført et stort antal forsøg. Korrektioner for eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrøder tager udgangspunkt i, hvor stor eftervirkning, der skal indregnes ifølge Vejledningen. Om korrektionsfaktorerne er fastsat korrekt, kan årligt vurderes ud fra udskrifter, hvor forsøgsresultater sammenlignes med normer, der årligt præsenteres for Arbejdsgruppen og Normudvalget. På disse udskrifter sammenlignes de indstillede normer med indregning af alle korrektionsfaktorer med forsøgsresultater opdelt efter forfrugter, jordtyper, eftervirkning af husdyrgødning og udbytte. Kun for vårbyg og vinterhvede er der tilstrækkeligt grundlag for at foretage denne sammenligning Jordtypekorrektion Jordtypekorrektionen angiver variationen i kvælstofbehov mellem jordtyper alt andet lige, dvs. med samme forfrugt, udbytteniveau, eftervirkning mv. Den faglige baggrund for jordtypekorrektionen er, at forskellige jordtyper stiller en forskellig kvælstofmængde til rådighed for afgrøderne. Størstedelen af dette skyldes, at N- min varierer systematisk om foråret mellem jordtyperne, og at mineraliseringen mellem jordtyperne kan variere. Ud fra jordtypekorrektion kan normen for en bestemt jordtype beregnes ud fra basisnormen. Der anvendes tre jordtypekorrektioner i forbindelse med normindstillingen. En korrektion for vårsæd (bar jord efterår), en korrektion for vintersæd og en korrektion for afgrøder der har stort kvælstofoptag om efteråret (vinterraps, græs mv.). Jordtypekorrektionerne fremgår af Tabel 6.1. Tabel 6.1. Jordtypekorrektion for vår- og vintersæd samt afgrøder med stor kvælstofoptagelse om efteråret. Afgrøde Vårsæd Vintersæd Stort kvælstofoptag efterår Jordtype (JB) (kg N pr. ha) JB JB Vandet sandjord (JB 1-4) JB JB Jordtypekorrektionen er som udgangspunkt bestemt ud fra mange års målinger i Kvadratnettet og udtrykker systematiske forskelle i N-min forår mellem de enkelte jordtypekategorier. Jordtypekorrektionen er dog justeret ud fra multipel regressionsanalyse af forsøgene i vårbyg og vinterhvede. Det betyder, at de nugældende jordtypekorrektioner ikke helt passer med målingerne i Kvadratnettet. Ved fastsættelse af jordtypekorrektioner skal man være meget opmærksom på, at de i høj grad vekselvirker med den fastsatte udbyttekorrektion. De to korrektioner modvirker hinanden, hvorfor de skal ses i sammenhæng. Hvis forsøgsgrundlaget i en given afgrøde taler entydigt herfor, kan jordtypekorrektionen fraviges i den generelle korrektion. Det tilstræbes, at jordtypekorrektionerne er konstante over årene. Hvis der er store afvigelser mellem forsøgsdata og de indstillede normer, overvejes det dog, om jordtypekorrektionerne skal kalibreres. Ændringer 21

22 i jordtypekorrektionerne har stor indflydelse på normerne, hvorfor forslag til ændringer forelægges Arbejdsgruppen og skal godkendes i Normudvalget Forfrugtskorrektion Forfrugtsværdien er et mål for den mængde kvælstof, en given afgrøde efterlader til rådighed for den efterfølgende afgrøde. Hovedafgrødens norm reduceres således i forhold til den foregående afgrødes forfrugtsværdi. Forfrugtsværdien indregnes alene for enårige afgrøder. Forfrugtsværdien beregnes primært ud fra forsøg i vårbyg og i vinterhvede. I vårbyg beregnes forfrugtsværdien af roer, kartofler og kløvergræs, fordi der her er et stort nok datagrundlag fra forsøgene til at gøre det. I vinterhvede kan forfrugtsværdien af raps, ærter, frøgræs m.fl. beregnes. For resten af afgrøderne fastsættes forfrugtsværdierne i forhold hertil ud fra en vurdering af, hvor stor en kvælstofmængde, der efterlades i rod- og afgrøderester af afgrøden. Forfrugtsværdien af kornafgrøder er pr. definition Udbyttekorrektion Det antages generelt, at kvælstofbehovet er stigende med udbyttet, fordi afgrøden optager mere kvælstof. I landsforsøgene er vist en signifikant statistisk sammenhæng mellem økonomisk optimale kvælstofmængder og udbyttet i vinterhvede og i vårbyg. Denne statistiske analyse har ført til, at der i dag regnes med en udbyttekorrektion på 1,5 kg N pr. hkg for vinterhvede og vårbyg. Dvs. kvælstofbehovet i vinterhvede på samme jordtype er 15 kg N pr. ha højere ved et udbytte på 80 hkg pr. ha end ved 70 hkg pr. ha. Udbyttekorrektionerne for andre afgrøder end vårbyg og vinterhvede er vurderet ud fra kvælstofindholdet i afgrøden og om der indgår bælgplanter (Tabel 5.4). Det skal understreges, at udbyttekorrektionen ikke svarer til, at en tilførsel på 15 kg N ekstra pr. ha giver et merudbytte på 10 hkg pr. ha. Ved hjælp af udbyttekorrektionen omregnes kvælstofbehovet mellem udbytteniveauer. Se tillige bemærkninger under jordtypekorrektioner (Afsnit 6.4.1), der hænger sammen med udbyttekorrektioner Eftervirkning af husdyrgødning Eftervirkningen af husdyrgødningen påvirker kvælstofbehovet på den enkelte mark, hvilket der skal tages højde for i normberegningen på baggrund af Tabel 6.2. Ved normudarbejdelsen antages eftervirkningen af husdyrgødningen at være 10 pct. af den samlede tilførsel af totalkvælstof i husdyrgødning fem år forud for forsøget (svinegylle) og tilsvarende 15 pct. for kvæggylle (Sørensen et al., 2017). Tabel 6.2. Faktorer til beregning af den aktuelle eftervirkning af husdyrgødning i forsøgene. Eftervirkning af totalkvælstof tilført i år før forsøg (pct.) År Svinegylle Kvæggylle og andre organiske gødninger Hvis tilførsel af husdyrgødning fem år forud for forsøget ikke er oplyst, regnes med en eftervirkning på 9 kg N pr. ha som en gennemsnitlig eftervirkning Eftervirkning af efterafgrøder I normsættet er fastsat en akkumuleret eftervirkning af efterafgrøde på 17 kg N pr. ha på brug under 0,8 DE pr. ha og 25 kg N pr. ha for brug med eller over 0,8 DE pr. ha. Eftervirkningen af efterafgrøder søges beregnet for de aktuelle forsøg, der bruges ved normindstillingen, men der er en vis usikkerhed om registreringerne på 22