Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
|
|
- Philip Mørk
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats
2
3 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at tage nuet alvorligt. Hverdagen i en daginstitution giver børn værdifulde erfaringer med at høre til i et fællesskab, at være accepteret for den, man er, at mestre nye udfordringer og løbende lægge små sten til den store mosaik om, hvordan verden gribes og begribes erfaringer, som skabes i pædagogiske læringsmiljøer, tilrettelagt og støttet af pædagoger med dyb viden om børns trivsel, læring og udvikling. Vi har med andre ord en enestående chance for at øge børns sociale mobilitet med daginstitutioner af høj kvalitet % af børn befinder sig i en socialt udsat position. Vi ved, at disse børn er i særlig risiko for at ende i en permanent udsat position, både i skolen og fremadrettet. Det har store konsekvenser både for det enkelte barn, familien og for samfundet, men det behøver ikke ende sådan. Forskning viser, at en god normering og en høj pædagogandel i daginstitutionen er en af de vigtigste investeringer i børns udvikling, senere skolegang og generelle livschancer særligt for børn i udsatte positioner. Allerede i 2009 råbte forskerne vagt i gevær over de lave normeringer, men siden er det kun gået en vej og det er ned. Det er på tide at indføre minimumskrav, som sikrer den generelle kvalitet i daginstitutionerne. Det betyder, at vi skal have et minimum af pædagoger i vores daginstitutioner, og der, hvor der er behov for en særlig pædagogisk indsats, skal der være mulighed for sociale normeringer. Vi kan som samfund ikke acceptere, at det er postnummeret og kommunernes størrelse, økonomi og politik, der afgør, om et barn får den nødvendige pædagogiske støtte. Ej heller, at det er de børn med størst behov, der møder færrest uddannede pædagoger. Både politisk og i de kommunale forvaltninger er der store ambitioner på børneområdet, men alt for ofte bliver det ved skåltalerne. Nu er det tid til handling. I BUPL mener vi, at alle børn har ret til en god start. Og vi har klare forslag til, hvad der skal til for at løse denne vigtige opgave. For pædagoger er centrale, hvis vi skal lykkes med den tidlige indsats. Elisa Rimpler Bergmann Formand for BUPL 3
4 De grundlæggende kompetencer udvikles i barnets første år. En tidlig pædagogisk indsats har derfor stor betydning for både den kort- og langsigtede udvikling af børns sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige kompetencer. (AE, 2014) 15 pct. eller cirka hvert sjette barn har forældre, der i større eller mindre grad har svage ressourcer. Disse børn er i risiko for selv at blive socialt udsatte som voksne. Social udsathed har både store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. SFI Det er bedre for små børn i udsatte positioner at komme i vuggestue end at være hjemme, for vuggestuen har pædagoger, der er uddannet i det vigtige helt tidlige relationelle samspil. Egmont Fonden, Gruppestørrelse er et vigtigt parameter for kvalitet i dagtilbud særligt for børn i udsatte positioner. Der bliver nemlig skabt en bedre inklusion af børn i udsatte positioner ved mindre gruppestørrelser, hvor gruppen er ledet af en pædagog. Christoffersen m.fl., Kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i børneinstitutionen for barnets intellektuelle udvikling. Christoffersen et al., En høj pædagogandel har en positiv effekt på barnets læring både i 0-5-årsalderen og senere i livet. Rambøll m.fl., Vuggestue fører til højere karakterer i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve end dagpleje. Gupta & Simonsen, Høj normering har en positiv effekt på små børns senere udvikling og skoleparathed. En ændring af normeringerne til færre børn pr. voksen har vist sig at gøre de voksne mere sensitive og opmærksomme, og børnene bliver tilbudt flere udviklingsrelevante aktiviteter og lærerige lege. SFI
5 Tidlig indsats er afgørende, når alle børn skal rustes til livet For langt de fleste børn er familien centrum for den tidlige udvikling og læring. Men for børn i udsatte positioner har daginstitutionen en særligt afgørende rolle. Her kan barnet få vigtige erfaringer, som familien af forskellige årsager ikke kan tilbyde, fx når det gælder støtte til sproglig og motorisk udvikling. Både danske og internationale undersøgelser viser, at pædagogisk støtte til børn i udsatte positioner tidligt i livet har en langvarig positiv betydning. Børn, der har gået i en daginstitution af høj kvalitet, klarer sig bedre resten af livet både når det gælder uddannelse og job, og færre bliver kriminelle eller får overførselsindkomst. Et afgørende element i at skabe denne høje kvalitet er, at personalet er pædagogisk uddannet. Forskningen viser nemlig også, at uddannet personale er bedre til at tilrettelægge stimulerende, pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet, som understøtter børns alsidige personlige, kognitive, sociale og sproglige udvikling og trivsel en pædagogisk kompetence, som ikke kan erstattes af erfaring. Flere børn i udsatte positioner skal derfor starte i vuggestue - og de skal starte tidligere. Alle børn skal have den nødvendige støtte og omsorg For børn i socialt udsatte positioner er det ekstra vigtigt, at der er tid og ressourcer i daginstitutionen til den nære kontakt og den omsorg, vi ved, særligt denne børnegruppe har brug for. Vi ved fra forskningen, at kvaliteten i samspillet med pædagogen er helt afgørende for barnets udvikling og læring. Pædagogisk arbejde med små grupper af børn gør det muligt at tilrettelægge udforskende samspil, som i høj grad understøtter børns udvikling og læring, fordi der her er bedre betingelser for samtaler baseret på åbne spørgsmål og for uforstyrrede undersøgelser og eksperimenter med tilpasset støtte fra en pædagog. Daginstitutioner med høj andel af børn i udsatte positioner skal derfor tilføres ressourcer, så der er tid og plads til dette tætte, pædagogiske samspil med de børn, der trænger mest og til den nære, tillidsfulde dialog med deres forældre. Desværre er det kun et fåtal af kommunerne, der i dag benytter sociale normeringer som en del af deres tidlige indsats. Det skal ændres, hvis vi vil gøre alvor af at ændre fremtiden til det bedre for disse børn. Staten skal derfor afsætte en udvidet pulje til sociale normeringer, så alle kommuner kan ansætte flere pædagoger i institutioner i de områder, hvor der er særligt mange børn i udsatte positioner. 5
6 Støt barnet ved at støtte familien Der er ofte komplekse og samvirkende årsager til, at en familie befinder sig i en udsat position. Derfor skal det tværprofessionelle samarbejde om familien etableres så tidligt som muligt i barnets liv. Et tæt og systematisk samarbejde mellem sundhedsplejen og pædagoger skal sikre, at familien får den relevante støtte i forældreskabet og til at skrive deres børn ind i daginstitution tidligere. Pædagoger i daginstitutionerne med særlig ekspertise i børns tidlige udvikling, ressourceorienteret forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde skal varetage denne funktion som familiepædagoger og derved sikre, at der, allerede før barnet starter i daginstitutionen, er etableret en tillidsfuld relation til familien, og at den støtte, familien har brug for, koordineres og samtænkes. Daginstitutioner i udsatte områder skal derfor have familiepædagoger og i samarbejde med sundhedsplejen bygge bro mellem hjemmet og daginstitutionen, så eventuelle udfordringer opspores tidligt, og børn i udsatte positioner starter tidligere i vuggestue. Barnet i centrum for det tværprofessionelle samarbejde Trygge og tillidsfulde relationer er alfa og omega i samarbejdet med familier, der ofte møder mange skiftende fagprofessionelle med forskellige perspektiver på deres udfordringer. Institutioner med mange børn i udsatte positioner skal derfor fungere som ressourcecenter. En høj pædagogandel, en god normering og tid til det tværfaglige arbejde skal sikre, at der er ressourcer til det pædagogiske arbejde med barnet, det tætte forældresamarbejde og stærke tværprofessionelle relationer. En høj pædagogandel, social normering og et højt kompetenceniveau inden for de udfordringer, som disse familier står med, sikrer, at familierne kan få den nødvendige sparring i hverdagen, og at børnene møder pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet. Med institutionen som centrum for det tværprofessionelle samarbejde sikres det desuden, at pædagogens helhedsorienterede viden om barnets hverdag udgør fundamentet i samarbejdet om og med familien, og at familien får en kendt og tryg indgang til de fagprofessionelle, som skal støtte den. Pædagoger og lederes viden om barnets hverdag i institutionen skal udgøre afsættet for samarbejdet med familien. Det tværprofessionelle samarbejde skal derfor forankres i daginstitutionen. Daginstitutioner med høj andel af børn i udsatte positioner skal derfor fungere som ressourcecentre med særligt højt kompetenceniveau. 6
7 Case: Daginstitutionen som ressourcecenter Eksperimentalinstitutionen, Årets Dagtilbud 2016 I Eksperimentalinstitutionen på Amager er halvdelen af de 60 børn visiteret til institutionen på grund af forskelige psykosociale vanskeligheder. Institutionen har en pædagogandel på 100 % og en høj normering, som gør det muligt at møde alle børn med udgangspunkt i deres unikke situation og skabe et udvidet forældresamarbejde, hvor der er behov for en ekstra opmærksomhed. Alle pædagoger har efteruddannelsesspecialer, som gør dem i stand til at arbejde med både børn og familier på et højt fagligt niveau. Institutionen tilbyder desuden ture og fælles oplevelser til familier med særlige behov, hvor forældre og barn sammen med en pædagog foretager sig noget sammen uden for institutionen. Fokus kan fx være, hvad gode oplevelser er for et barn, hvordan man kører i bus eller tog med sit barn eller køber ind og laver mad, når barnet er med. Trygge overgange skaber trygge børn og familier Behovet for støtte stopper ikke ved barnets overgang til næste institution. Tværtimod er det vigtigt at fortsætte indsatsen, ikke mindst i overgangen fra børnehave til SFO/fritidshjem og skole. Alt for mange børn i udsatte positioner har det svært, når de starter i skole. Når børnene starter i SFO/fritidshjem, mødes de af få voksne og en meget stor børnegruppe, hvoraf de fleste er ældre end dem selv og mere erfarne med skolelivet. Det kan være overvældende og uoverskueligt for et sårbart barn, og det giver dårlige betingelser for en tryg overgang og deltagelse i fællesskabet. Derfor skal der mere fokus på sammenhængen i overgangen for børn i udsatte positioner. Forskning viser, at en overgang reelt først er slut, når barnet er fuldt integreret i sit nye miljø. Først der er barnet klar til at indgå med sin fulde opmærksomhed i skolens liv. Det er derfor nødvendigt, at overgangen tilrettelægges ud fra et børneperspektiv, så børnehavens viden om barnet og dets relationer følger med, og barnet kan støttes så længe, det har behov for det. I den sammenhæng er det også vigtigt, at barnets skoleparathed vurderes ud fra pædagogiske perspektiver og ikke økonomiske. Overgangen fra børnehave til skole og SFO/fritidshjem skal derfor understøttes af pædagoger, som følger barnet ind i skolen og som har særligt fokus på børnenes behov og perspektiver i overgangen. 7
8 Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 BUPL foreslår: 1 Tidlig indsats er afgørende, når alle børn skal rustes til livet Tidlig opskrivning i vuggestue. Flere børn i udsatte positioner skal starte i vuggestue og de skal starte tidligere. 2 Alle børn skal have den nødvendige støtte og omsorg Udvid puljen til sociale normeringer øremærket til, at kommunerne kan ansætte flere pædagoger til børnene i områder med særlige udfordringer. 3 Støt barnet ved at støtte familien Daginstitutioner i udsatte områder skal have familiepædagoger og i samarbejde med sundhedsplejen bygge bro mellem hjemmet og institutionstilbuddet, med henblik på tidlig indskrivning i daginstitution og tidlig opsporing af problemer. 4 Barnet i centrum for det tværprofessionelle samarbejde Daginstitutioner med høj andel af børn i udsatte positioner skal fungere som ressourcecentre med social normering og pædagoger med efteruddannelsesspecialer. Daginstitutionerne for bordenden: Kommunerne skal forpligtes på at sikre, at det tværprofessionelle samarbejde sker med afsæt i barnets hverdag i daginstitutionen og med lederen/pædagogerne for bordenden. 5 Trygge overgange skaber trygge børn og familier Overgang fra daginstitution til SFO/fritidshjem skal understøttes af pædagoger, der følger barnet ind i skolen. August 2018 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund bupl.dk Illustrationer: Thorbjørn Christoffersen
Alle børn og unge skal med i fællesskabet. BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019
Alle børn og unge skal med i fællesskabet BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019 Alle børn og unge skal med i fællesskabet Virkeligheden i dag er, at fællesskabet ikke er for alle. Det rammer særligt
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereNotat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud
Dato: 03.08.2017 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereHøringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet
Stevns kommune Dato: 7-6-2017 Deres ref.: 4660 Store Heddinge Vor ref.: Sagsbehandler: jqs / jrb Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet Hermed følger BUPL s høringssvar til Stevns
Læs merePointer fra forskning om kvalitet
www.eva.dk Pointer fra forskning om kvalitet Opstartsseminar i kommunalt partnerskab d. 20. september 2017 Hvorfor skal vi fokusere på kvalitet i dagtilbud? Bedre livsmuligheder - særligt for børn fra
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereUnge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018
Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePædagogisk tilsyn efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereData og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.
Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereForældremøde den Bifrost/Spanager
Forældremøde den 22.05.2019 Bifrost/Spanager 22.05.2019 Dagsorden 1. Velkomst ved Rikke, præsentation af aftens program 2. Oplæg ved Lisbeth om KIDS. 3. Oplæg ved Dorte vdr. vores fokuspunkter Modtagelse
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale
Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereINDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Læs mereSkole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereDagtilbud i Danmark. Frederiksdal Niels Glavind. Bureau
Dagtilbud i Danmark Frederiksdal 20.11.2018 Niels Glavind Bureau 2000. www.bureau2000.dk 1 Dagsorden for seminar Lidt om Bureau 2000 Hvad giver kvalitet i dagtilbud især for de svage? Hvordan er status
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereEvalueringsperspektiver på læreplansarbejdet
www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereDen nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereHoldningsnotat fra Børne- og Kulturchefforeningen om kvalitet i dagtilbud
maj 2017 Holdningsnotat fra Børne- og Kulturchefforeningen om kvalitet i dagtilbud 1. Dagtilbud er fundamentet for børns læring, trivsel og udvikling Næsten alle børn i alderen 10 måneder til skolestart
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereDET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereBØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3
BØRNEHUSET SYDS Børnehuset Karlsvognen 07-03-2019 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereMere fælles velfærd 3 planer til styrkelse af arbejdet med børn og unge
Mere fælles velfærd 3 planer til styrkelse af arbejdet med børn og unge 1. Indledning Med budgetforliget for Budget 2017 udtrykker forligspartierne ønske om at hæve skatten med ét procentpoint. Pengene
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereBørnehavens betydning for børns udvikling
Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens
Læs mereKvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er højkvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Læs merePædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018 Indledning Det overordnede grundlag for det pædagogiske arbejde og dermed også for udformningen af årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er service-
Læs mereKL inviterer til fælles handling om børn og unge
KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer
Læs mereBørne- og ungdomsforvaltningens indsatsplan for Københavns Kommunes handicappolitik
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 18. september 2018 Børne- og ungdomsforvaltningens indsatsplan for Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 Den 8. november
Læs mereFLERE PÆDAGOGER TIL BØRNENE SÅDAN FOREBYGGER VI PÆDAGOGMANGEL BUPL S REKRUTTERINGSUDSPIL 2019
FLERE PÆDAGOGER TIL BØRNENE SÅDAN FOREBYGGER VI PÆDAGOGMANGEL BUPL S REKRUTTERINGSUDSPIL 2019 »Alt det, der giver børnene trygge rammer, er påvirket af, at personalet får noget uddannelse. Jo mere uddannelse
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mere