Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)

Transkript

1 Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune Viborg Byråd vedtog den 4. februar 2009 en ny organisering af den centrale administrative organisation. Heri indgik, at Familieområdet var overgået fra Job og Velfærd til Børn og Unge Forvaltningen. I Børn og Unge igangsatte man en række parallelle processer, der skulle klæde ledere og medarbejdere på til at implementere den nye organisation. Til at koordinere arbejdet og til løbende at igangsætte initiativer i forhold til implementeringsprocessen, nedsatte FællesMED en implementeringsprojektgruppe sammensat af både medarbejderog ledelsesrepræsentanter. Ny struktur i Familieafdelingen En af de processer, der blev sat i gang i forbindelse med den nye organisering, var i Familieafdelingen, hvor der skulle opbygges en ny struktur baseret på opdeling i distrikter frem for opdeling i specialer. Strukturen blev færdiggjort efter sommerferien 2009, og den 28. august 2009 startede Familieafdelingen op i en ny struktur ud fra princippet socialrådgivning fra A Z. Dette med henvisning til, at sagerne ikke længere skifter rådgiver når problemstillingen ændrer karakter, men at den rådgiver, der begynder på sagen, følger sagen til dørs, uanset hvad sagen måtte udvikle sig til. I forhold til det tværfaglige samarbejde bliver der i den nye organisering tilknyttet en fast socialrådgiver til hvert enkelt skoledistrikt. Den socialrådgiver, der tilknyttes det enkelte skoledistrikt, vil være en gennemgående aktør i det tværfaglige arbejde i forhold til det specifikt forebyggende arbejde, der foregår inden en sag eventuelt bliver en sag i Familieafdelingen. Derudover vil der i den nye organisering fortsat være en socialrådgiver fra Familieafdelingen repræsenteret i hver Sundhedsfremmegruppe (SUF-gruppe). SUF-grupperne er et fora for det tværfaglige samarbejde i forhold til det overordnede generelle og forebyggende samarbejde. Selve organiseringen af SUF-grupperne er ved at blive evalueret med henblik på at få tilpasset SUF-gruppernes organisering til den nye struktur i Familieafdelingen. Udviklingen af en ny model for det tværfaglige samarbejde og de eksisterende politiker på børne- og ungeområdet På baggrund af den nye struktur i Familieafdelingen tog implementeringsprojektgruppen i efteråret 2009 initiativ til at udarbejde en ny model for det tværfaglige samarbejde. Der blev indhentet inspiration i Fredericia Kommune, der har gode erfaringer med den tværfaglige model, som de for nylig har implementeret i Kommunen. Familiechef Kirsten Blæhr og Skoleleder Jan Henriksen fra Fredericia Kommune blev inviteret til at fortælle om modellen for det tværfaglige på et temamøde den 10. september 2009 for socialrådgiverne, repræsentanter fra lederkredsen på skoler, institutioner, klubber samt ledelsen i Børn og Unge. På temamødet fik deltagerne også mulighed for at komme med deres input til en ny tværfaglig model. Der er nu udarbejdet et forslag til en ny tværfaglig model for den tidlige og forebyggende indsats. Modellen er udarbejdet inden for rammerne af Viborg Kommunes politikker på børne- og ungeområdet, hvilket betyder, at de overordnede politiske mål og målsætninger på børne- og ungeområdet stadigvæk er de samme. Den nye model for det tværfaglige samarbejde skal derfor ses som en ny arbejdsmåde i arbejdet for at opnå de allerede fastsatte mål på området. Selve indholdet i modellen er udarbejdet med på baggrund af temamødet den 10. september

2 Implementeringen af en ny tværfaglig model Den nye tværfaglige model træder i kraft, når principperne er godkendt i Fælles-MED Børn & Unge og alle ledere har fået information om modellen på et ledermøde den 6. november Det betyder, at der er et par måneder til at forberede indførslen af den nye model, således, at alle pr. 1. januar har det tværfaglige samarbejde organiseret efter den nye model med de midler og de kompetencer, der på dette tidspunkt findes i Børn og Unge. Der vil både før og efter den 1. januar 2010 ske en løbende udvikling og optimering af indholdsdelen, og der vil blive igangsat initiativer, der skal støtte op om den nye model. Målet er, at man på sigt får skabt den ideelle model både i teori og i praksis. Et eksempel på et af de initiativer, der skal sættes i gang, er en fælles kompetenceudvikling for alle de medarbejdere, der indgår i det tværfaglige samarbejde i Børn og Unge. Målet med den fælles kompetenceudvikling er, at der over 3-årig periode bliver etableret et fælles udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde i Børn og Unge. I det nye år vil der også blive igangsat processer med henblik på at revidere de to politikker Den sammenhængende børnepolitik og Lys i øjnene. n kan i en bekendtgørelser udøvelsen af deres tjenehverv Den nye tværfaglige model for en tidlig og forebyggende indsats Indsatsen i forhold til børn og unge med særlige behov strækker sig fra den tidlige indsats i almensystemet til den særlige støtte, som skal gives udsatte børn og unge. En sammenhængende og koordineret indsats mellem almensystemet og specialsystemet er derfor afgørende for barnets trivsel og udviklingsmuligheder. Det betyder, at alle ansatte i Børn og Unge er ansvarlige for, at børn og unge trives i Viborg Kommune, og når der opstår en bekymring for et barn, har alle derfor et ansvar for at bidrage til problemets løsning. I praksis betyder det, at hver enkel afdeling/institution i alle sager bør undersøge, hvad man kan gøre både for at bidrage til problemets løsning og for at hjælpe de andre afdelinger/institutioner med at løse deres opgaver. Man kan i almensystemet eksempelvis ikke forvente, at de ca. 50 socialrådgivere, der er ansat i Viborg Kommune kan igangsætte en indsats for alle de børn og unge i almensystemet, der på et tidspunkt får brug for ekstra støtte. Hvis almensystemet ikke selv kan igangsætte en tidlig og forebyggende indsats, og hvis almensystemet ikke er en aktiv samarbejdsparter i sager, hvor fx også Familieafdelingen, PPR eller sundhedsplejen er involveret, så vil der være mange børn og unge, der ikke vil modtage den støtte de har behov for. Modellen tillægger således almenområdet stor betydning, ligesom den placerer en relativ stor opgave og et relativt stort ansvar her. Afgørende for, at formålet med det tværfaglige samarbejde at undgå eksklusion og begrænse antallet af underretninger er at der skabes og stimuleres et aktivt/fagligt miljø på skolen og i dagtilbudsområdet, hvorfra løsning af det enkelte barns problemstilling kan initieres. Modellen skal samtidig understøtte princippet om, at problemløsningen skal have sit udgangspunkt i barnets omgivelser, snarere end hos barnet selv. Med barnets omgivelser menes i denne sammenhæng hele vejen rundt om familie, skole/dagtilbud og fritidsliv. Det tværfaglige samarbejde skal sikre, at relevante parter bliver inddraget, når det er hensigtsmæssigt i forhold til løsningen af det enkelte barns problemstilling. I dette afsnit beskrives den nye tværfaglige model. Modellen er illustreret på næste side og viser fem forskellige niveauer for det tværfaglige samarbejde. 2

3 Centralt Distrikt Institution Der er 4 samarbejdsfora og dermed også 4 niveauer for det tværfaglige samarbejde om den tidlige og forebyggende indsats for et barn/en ung, som man er bekymret for. Samarbejdet på de 4 niveauer foregår inden sagen evt. bliver til en familiesag. De 4 niveauer samt det tværfaglige samarbejde omkring familiesager er beskrevet kort i herunder og er gældende for alle medarbejdere uanset om bekymringen opstår i sundhedsplejen, i daginstitutionen/dagplejen, i skolen/ i SFO en eller i et klubtilbud. Hvis bekymringen opstår i skoletandplejen, skal tandplejen kontakte Sekretariatet for oplysninger om, hvilken institution eller skole barnet er tilknyttet. Det er derefter den pågældende institution/skole, der handler på bekymringen i henhold til de 4 niveauer for det tværfaglige samarbejde om den tidlige og forebyggende indsats. Niveau 1: Når den enkelte medarbejder er bekymret for et barn Handling: Den enkelte medarbejder der har en bekymring for et barn forsøger at finde en løsning sammen med barnet og barnets forældre. b) Problemet løses ikke der sker ikke en positiv udvikling Medarbejderen med bekymringen har ansvaret for, at indsatsen løftes til niveau 2 Niveau 2: Kollegateamet Handling: Medarbejderen, der har en bekymring inddrager kollegaer i et kollegateam. På det første møde drøftes sagen, og der udpeges en tovholder for sagen. Problemets løsning er dog stadig et fælles ansvar, hvilket betyder, at alle som udgangspunkt skal have en opgave med fra hvert møde i kollegateamet. Lederen kan inddrages i arbejdet i kollegateamet, hvis det vurderes at være mest hensigtsmæssigt. 3

4 Kollegateamet har mulighed for at få konsultativ bistand fra Sundhedsplejen, Resursekorpscentret, PPR og Familieafdelingen. Kollegateamet indhenter kun konsultativ bistand såfremt man i teamet vurderer, at der er behov for det, men når behovet er der, vil den pågældende afdeling være forpligtiget til yde konsultativ bistand. Forældrene, barnet/ den unge og evt. netværket/nærmiljøet omkring barnet/den unge inddrages b) Problemet løses ikke der sker ikke en positiv udvikling Tovholderen har ansvaret for at sagen løftes op på niveau 3 Niveau 3 - Institutionsteamet Handling: Tovholderen bringer sagen ind i institutionsteamet. Institutionsteamet er et team på institutionen/i afdelingen (eksempelvis afdelingsteam) og i institutionsteamet deltager lederen altid i møderne. Institutionstemaet vurderer, hvilke tværfaglige samarbejdsparter det er nødvendigt at involvere. De samarbejdsparter, der kontaktes af institutionsteamet har pligt til at indgå i samarbejdet om barnet/den unge. Alle har også i institutionsteamet et fælles ansvar for at forbedre barnets/den unges trivsel, så efter hvert møde i institutionsteamet får alle deltagere som udgangspunkt en opgave. Forældrene, barnet/den unge og evt. netværket/nærmiljøet omkring barnet/den unge inddrages b) Problemet løses ikke der sker ikke positiv udvikling Tovholderen har ansvaret for at sagen løftes op på niveau 4. Niveau 4 Trivselsteamet Handling: Tovholderen bringer sagen ind i trivselsteamet, der er et fast team med repræsentanter fra sundhedsplejen, kompetencecentret, PPR og Familieafdelingen. Teamet forsøger at finde en løsningsmodel med henblik på at forbedre barnets/den unges trivsel. Alle i teamet har ansvar for opgavens løsning og alle deltagere i trivselsteamet tager som udgangspunkt en opgave med fra hvert møde. Forældrene, barnet/den unge og evt. netværket/nærmiljøet omkring barnet/den unge inddrages b) Problemet løses ikke der sker ikke positiv udvikling Når det besluttes, at der er behov for mere end hvad der kan løftes i det forebyggende, tværfaglige samarbejde, sikrer tovholderen sig, at sagen overdrages til Familieafdelingen Niveau Familiesag Handling: I familieafdelingen, starter sagen hos den rådgiver, der iflg. cpr-fordelingen er ansvarlig for sagen, MEN den socialrådgiver, der er fast tilknyttet skoledistriktet, har til opgave at sørge for, at der med det samme etableres kontakt/samarbejde mellem skolen/daginstitutionen og den ansvarlige rådgiver. Begge socialrådgivere deltager på et overdragelsesmøde. 4

5 Selvom sagen er blevet til en familiesag betyder det ikke, at det tværfaglige samarbejde ophører. Tværtimod vil der ofte være behov for, at den tværfaglige indsats, der allerede er i gang fortsætter. Familieafdelingen er på dette niveau tovholder i sagen, men alle tværfaglige parter kan efter behov stadig involveres i sagen og kan varetage opgaver, der kan bidrage til at forbedre barnets/den unges og familiens trivsel 5