AKT Sønderlandsskolen, Holstebro. AKT og inklusion

Transkript

1 AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Søren Kierkegaard Iben Lykke Zobbe Mette Nørgaard Kristensen Rudi Nielsen

2 Inklusion: Et læringsfællesskab er inkluderende når alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter. (EVA: Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011) For den enkelte betyder det således at: Eleven får udbytte af almenundervisningen Eleven deltager aktivt i det sociale fællesskab Eleven udvikler positivt selvbillede AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Adfærd er et begreb, der på en neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter. Adfærdsbegrebet siger ikke noget om årsagsforhold, men adfærden kan være mere eller mindre forståelig, sammenhængende, hensigtsmæssig.man kan sige, at barnet gennem sin adfærd også er symptombærer på de mange forskellige miljøpåvirkninger, barnet har været udsat for gennem sit opvækst. Kontakt er et begreb, der beskriver barnet i den sociale relation. I et skolebarns sociale netværk er kontakt og tilknytning meget væsentlige pædagogiske og udviklende faktorer vanskeligheder på dette område viser sig bl.a. ved forstyrrelser i den almindelige psykiske udvikling. Det er vigtigt at forstå, at et barns adfærd stort set ikke kan forstås isoleret fra i relation til andre børn eller voksne. Trivsel er et begreb, der fortæller om kvaliteten af barnets adfærd, kontakt og kontaktforhold. Trivsel har både en subjektiv, oplevelsesmæssig - og en mere objektiv, udefrakommende dimension. Trivsel er en væsentlig forudsætning for udvikling og indlæring. Ved vanskeligheder ses her forstyrrelser i muligheden for at opretholde situationsrelevante og afpassede følelser, herunder grundstemning. Inklusionstovholder: Iben Lykke Zobbe AKT-vejledere: Iben Lykke Zobbe, Rudi Nielsen og Mette Nørgaard Kristensen

3 Iben Lykke Zobbe Uddannet lærer Nr. Nissum Seminarium (1995) 3-årig AKT/KRAP-vejleder uddannet ( ) Pædagogisk diplom (PD, ): Sociale og psykiske vanskeligheder Pædagogisk/psykologisk intervention Vejledning og supervision Pædagogisk vejledning Videnskabsteori Hovedopgave (afsluttende) med hovedvægt på vejledning/supervision og AKT-arbejdet Inklusion Nøglepersonuddannet vedr. børn i familier med misbrug 1 og 2 (2008-) Et PD-modul i social inklusion (2014) Uddannet motorik assistent (2014) Inklusions tovholder (2014-) Mette Nørgaard Kristensen Uddannet lærer Skive seminarium (1994) Assertionstræningskursus (1998) Specialpædagogisk grundkursus ( ) Uddannet AKT-vejleder ( ) SNAP internat kursus (2010) Et PD-modul i social inklusion (2014) Rudi Nielsen Uddannet lærer Nr. Nissum Seminarium (2001) - herunder ekstra kursus i Børn med specielle behov og bachelor i historiebevidsthed. Kandidatur i Pædagogisk psykologi fra institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Århus med speciale i Mindfulness meditations implementering i folkeskoleregi ( ) To PD-moduler i ledelse (2013) Et PD-modul i Social inklusion (2014)

4 Hvordan arbejder vi: Som AKT-vejledere arbejder vi både forebyggende, foregribende og indgribende. Ved forebyggende aktiviteter forstås aktiviteter, der fremmer trivsel og dermed forebygger, at problemer opstår. Ved foregribende aktiviteter forstås, at man har konstateret begyndende problemer og at man gør en særlig indsats for at forhindre at problemerne forværres. Ved indgribende forstås opgaver, der går i stedet for eller ydes som supplement. Hvordan kommer man til AKT: Arbejdet med AKT ligger hos os alle. AKT-vejlederen er en mulighed man har i processen. Det er kun muligt at få et barn, en gruppe eller en klasse til AKT, hvis man som lærer/team modtager en form for sparring/vejledning/supervision omkring den givne problemstilling. Følgende faser følges: 1. Teamet omkring et barn, en gruppe elever eller en klasse arbejder med en given AKT-problematik. Man laver aftaler og prøver tiltag af. I denne fase kan man undervejs i processen drage en AKT-vejleder ind over for at få vejledning. Fasen kan gentages mange gange. 2. Det kan nogen gange være givtigt, at AKT-vejleder laver observationer omkring den pågældende AKT-problematik med efterfølgende vejledning til lærer/team. Hvis et barn observeres med henblik på vejledning af lærer/team eller i forhold til et videre forløb skal forældre kontaktes inden og AKThenvendelse, der ligger på forsiden af skoleintra udfyldes og sendes til AKTvejleder. 3. Hvis det skønnes nødvendigt som en del af processen, kan AKT-vejleder samtale med enkelte elever eller grupper af elever. Forældre skal kontaktes inden og AKT-henvendelse, der ligger på forsiden af skoleintra udfyldes og sendes til AKT-vejleder.

5 4. Elever har mulighed for at benytte sig af åbne tider i Det lille hus, som er skolens ene AKT-rum. Skolens AKT-vejledere sidder i det lille hus 6 lektioner og 1 frikvarter om ugen. Hvis en elev har mødt op dér tre gange, kontaktes forældrene. Observationer er en naturlig del af AKT-arbejdet. Da relationer er altafgørende for trivsel og adfærd, har vi som AKT-vejledere relationer i fokus i vores arbejde. Vi observerer derfor altid på relationer mellem elever, mellem lærer-elev, pædagogelev etc. Da vi har forskellige kompetenceområder, kan der være forskellige grunde til, hvilken AKT-vejleder, man har brug for eller får tilbudt. Tag eventuel en snak med AKT-vejleder inden. Til lærere og teams tilbyder vi: Samtale om hvilke forebyggende aktiviteter, der med fordel kan arbejdes med i klassen med eller uden AKT-vejleder. (MNK, RN, IZ) Deltagelse i team-møde med klassens trivsel som omdrejningspunkt. (MNK, RN, IZ) Bekymringssamtale - en uforpligtende samtale om den første bekymring. (MNK, RN, IZ) Observation i klassen med efterfølgende refleksion eller vejledning. (MNK, RN, IZ) Marte Meo med efterfølgende refleksion eller vejledning. (IZ) Rådgivning og sparring (MNK, RN, IZ) Aktionslæring (RN) Kollegial vejledning alene eller i teams. (MNK, RN, IZ) Supervision alene eller i teams. (IZ) Supervision i reflekterende teams. (IZ)

6 Materiale og idébank, herunder råd og konkret materiale til anvendelse i klassen enten af teamet eller en AKT-vejleder. (MNK, RN, IZ) Deltagelse og hjælp ved udarbejdelse af handleplaner. (RN, IZ) Deltagelse og hjælp til udfyldning af fx papirer til kommune, PPR eller Børnepsykiatrisk afdeling. (RN, IZ) Deltagelse i samtaler og møder med forældre. (MNK, RN, IZ) Deltagelse i forældremøder i klasser hvor der er massive AKT-problematikker (MNK, RN, IZ) Introduktion og arbejde med (RN) Til elever, grupper eller klasser tilbyder vi: I forbindelse med kriser i familien: Individuelle eller gruppesamtaler/støtte i forbindelse med fx alkohol eller andet misbrug i familien, sorg i forbindelse med sygdom eller dødsfald i familien, vold i familien, vanskelig skilsmisse, seksuel misbrug etc. (MNK, RN, IZ) Individuelle samtaler/støtte til elever der har ondt i livet. Her arbejdes der blandt andet med styrkelse af selvværd og adfærdsændring. (MNK, RN, IZ) Konfliktløsning - i grupper eller i en klasse. (MNK, RN, IZ) Vredeshåndtering. (MNK, RN, IZ) Forebyggende social træning med en gruppe elever eller en klasse. Kan fx laves som et forløb, hvor eleverne gives konkrete redskaber til konflikthåndtering. (MNK, RN, IZ) Adfærdsregulering, motorisk uro. Herunder sansemotorisk screening. (IZ) Adfærdsregulering, motorisk uro (MNK, RN, IZ) Udlån af HOKKI-stole, kuglepuder, store siddebolde, nulrebolde, høre-bøffer, elastikker etc. (MNK, RN, IZ) Sansemotorisk stimulation. (IZ) Sansemotorisk screening (IZ) Mindfullness (RN, IZ) Afstresning (RN, IZ)

7 AKT, inklusion og Sansemotorisk stimulation De 3 primære sanser (Labyrintsansen, taktilsansen og kinæsthesisansen) er af basal betydning for barnets motoriske udvikling, sociale liv, trivsel, sproglige udvikling, indlæring og koncentrationsevne. Balancen er ikke en sans, men en integration af fire sanser: labyrintsansen, taktilsansen, kinæsthesisansen og synet. Balancen bliver usikker eller dårlig, blot en af de fire sanser ikke er normalt udviklet. Det er af afgørende betydning for alle bevægelser, grundlege og idræt. Det er derfor vigtigt, at børn dagligt bliver udfordret på sanserne. Hvis noget er slået fejl, er det vigtigt, at vi sætter ind hjemme, i skolen, i fritidshjemmet. Der er i AKT-regi mulighed for at få et barn screenet i forhold til de primære sanser. Barnet deltager på et hold to timer om ugen i 12 uger Hjemmet får tilsendt anbefalinger i forhold til at udfordre og udvikle sanserne. Lærere/pædagoger der har barnet får anbefalinger på et opsamlingsmøde. Tilmelding fra klasselærer eller forældre til Iben Lykke Zobbe, AKT-vejleder og inklusionstovholder

8