Generelt. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø.

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Att. Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade København S Tlf.: Fax: CVR-nr.: Telia s høringssvar vedr. Erhvervsstyrelsens høring over udkast til metodepapir og dataanmodning ifm. revision af prisklemmetilsynet Telia modtog den 30. januar 2014 udkast til metodepapir for prisklemmerevisionen samt udkast til dataanmodning, som blev sendt i høring af Erhvervsstyrelsen med frist den 28. februar Den 4. februar modtog Telia endvidere fra styrelsen udkast til to opgavebeskrivelser for supplerende analyser af henholdsvis markedet for IP-tv og markedet for andre tillægsprodukter. Også her er fristen 28. februar DATO 28. februar 2014 Telias bemærkninger følger nedenfor. Generelt Selv om Telia har udtrykt en række forbehold for den konkrete udmøntning af Erhvervsstyrelsens eksisterende prisklemmetilsyn, støtter Telia grundlæggende, at styrelsen fører et prisklemmetilsyn over for TDC. Telia støtter også, at den eksisterende konkurrencemarginmodel (KMM) og det eksisterende prisklemmeværktøj (PKV) opdateres og forbedres. Telia finder dog, at prisklemmetilsynet ikke kan stå alene i arbejdet med at forbedre konkurrencevilkårene på det danske bredbåndsmarked. En klarere opdeling mellem TDC s detailforretning og infrastrukturforretning vil således i sig selv være et vigtigt skridt på vej mod sundere konkurrence og i øvrigt også støtte prisklemmetilsynet i form af en større gennemsigtighed i forhold til TDC s prissætning på engros- og detailniveau. Høringsperiode og tidsplan Af tidsplanen for revisionsarbejdet fremgår det, at den endelige version af dataanmodningen foreligger i uge 13 i Telia forventer, at styrelsen umiddelbart herefter vil bede selskaberne om at besvare dataanmodningen. Såfremt dette er korrekt, finder Telia det uheldigt, at dette kolliderer med anden høringsrunde over den reviderede LRAIC-model, der ifølge LRAIC-tidsplanen har frist i uge 16. I uge 13, 14, 15 og 16 risikerer selskaberne således at skulle svare på både LRAIC-høring og prisklemmedataanmodning. Dette er uheldigt, da begge

2 høringer er ganske ressourcekrævende, og der i de fleste selskaber vil være stort personsammenfald i de grupper, der skal svare. Metodepapir Gebyrer i forbindelse med ny kunde Erhvervsstyrelsen anfører i høringsnotatet, at styrelsen har undladt en række gebyrer i prisklemmeværktøjet for at holde det simpelt men, at styrelsen er indstillet på at genoverveje dette, såfremt der er velbegrundede ønsker herom i branchen. Telia vurderer, at prisklemmeværktøjet undervurderer de engangsomkostninger, en REO betaler til TDC. Telia har i det fortrolige bilag 1 anført en oversigt over hvilke engangsomkostninger, Telia har betalt til TDC i løbet af Oplysningerne stammer fra de konkrete faktureringsdata, Telia har modtaget af TDC. I oversigten kan ses, i hvor stor en andel af oprettelserne, Telia faktureres for et givent gebyr. Ligeledes kan det ses, hvad den gennemsnitlige omkostning for hvert enkelt gebyr er for en oprettelse. Samlet er det baseret på oplysningerne i bilag 1 Telias vurdering, at en REO i gennemsnit oplever engangsomkostninger på knap 100 DKK pr. GDS-oprettelse ud over selve oprettelsesprisen, mens det tilsvarende tal for en GIG-oprettelse er knap 700 DKK ud over selve oprettelsesprisen. I dag er disse engangsomkostninger ikke afspejlet i prisklemmetilsynet. Hvis TDC selv undlader at viderefakturere den slags engangsomkostninger til slutkunden, er det således de facto en måde, hvorpå TDC kan give en rabat til slutkunderne, som tilsynet ikke fanger. Hvorvidt en REO viderefakturerer en del af disse omkostninger til slutkunden, afhænger af TDC s praksis mht. viderefakturering, da det er TDC s detailprodukter og -pristrukturer, REO en konkurrerer med. TDC s praksis bør således undersøges. Hvis styrelsen beder TDC om tilsvarende oplysninger om engangsomkostninger i forbindelse med oprettelser, bør sådanne omkostninger deles op på interne hhv. eksterne engroskunder for at afspejle evt. forskelle i frekvensen af engangsomkostninger. Prisklemmer på fiber og kabel Telia har forståelse for, at Erhvervsstyrelsen for at holde tilsynet så enkelt som muligt ikke direkte modellerer en REO s omkostninger ved at replikere TDC s detailudbud af fiber- og kabelbredbåndsprodukter vha. TDC s henholdsvis fiber- Page 2 of 6

3 og kabel-engrosprodukter. I stedet vil styrelsen teste, om en REO kan konkurrere med TDC s fiber- og kabeldetailtjenester ved at basere sig på TDC s kobberplatform. Telia ser imidlertid en udfordring i denne tilgang, hvis en REO (evt. i visse geografiske områder) ikke kan replikere TDC s fiber- og kabel-engrosprodukter vha. engrosprodukter på kobberplatformen. I disse situationer fanger styrelsens tilsyn ikke prisklemmer opretholdt af TDC over for konkurrenter, der bliver nødt til at benytte TDC s fiber- og kabel-engrosprodukter for at kunne konkurrere med TDC. Telia opfordrer Erhvervsstyrelsen til at sikre, at en REO kan replikere TDC s fiber- og kabel-detailprodukter uden en negativ margin, også når disse detailprodukter ikke kan replikeres vha. engrosprodukter på kobberplatformen. Telefoniforbrug Dataanmodningen er ganske detaljeret, hvad angår slutkundernes gennemsnitlige telefoniforbrug. Telia er pt. usikker på, om Telia kan fremskaffe data opdelt på de angivne dimensioner. Garanterede hastigheder Telia finder, at konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet bør afspejle, at TDC fremadrettet vil benytte Dual Pair Bonding (DPB) til at sikre garanterede hastigheder til slutkunderne (jf. En REO, der ønsker at konkurrere med TDC-detailprodukter, hvor DPB-teknologi er nødvendig for at sikre den garanterede hastighed, må selv benytte DPB-teknologi. De regulerede maksimalpriser for DPB-engrosprodukter er som bekendt væsentligt dyrere end de tilsvarende single pair-engrosprodukter. Dette efterlader en stor risiko for prisklemmer, når DPB-produkter som TDC ifølge artiklen påtænker at gøre benyttes til at sikre garanterede hastigheder til privatkunder uden en tilsvarende forøgelse af detailprisen. Udover at justere konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet til at kunne fange sådanne prisklemmer bør Erhvervsstyrelsen bede TDC om nærmere at angive, hvor mange af selskabets detailkunder forventeligt vil benytte DPBforbindelser. En sådan prognose bør løbende følges op af faktiske tal for DPBanvendelsen indhentet hos TDC af Erhvervsstyrelsen. Denne prognose og rapportering kan med fordel gennemføres for andre varianter af engrosprodukter, der medfører ekstraomkostninger for en REO, der ønsker at konkurrere med TDC (f.eks. antallet af TDC s slutkunder, der kører på VDSL-udstyr). Page 3 of 6

4 Øget brug af VDSL Det er Telias vurdering, at anvendelsen af VDSL-linjekort bør øges i Erhvervsstyrelsen prisklemmetilsyn. Slutkunderne efterspørger stadig stigende båndbredder, og for at imødekomme disse, vil flere og flere slutkunder blive produceret fra fremskudte punkter i TDC s net. I udkast til revideret LRAICmodel er 15 pct. af DSL-kunderne i dag produceret fra fremskudte punkter. Dette tal er baseret på historiske indberetninger fra TDC, hvorfor tallet i skrivende stund vil være højere og fremadrettet vil stige yderligere. TDC s markedsføringsinitiativ med garanterede hastigheder vil forstærke denne tendens både for TDC selv og for en REO, der ønsker at konkurrere med TDC. Flertallet (ca. to tredjedele ifølge TDC s DSLAM-liste) af TDC s fremskudte punkter tilbyder i dag udelukkende VDSL-teknologi. Det betyder, at en REO, der benytter VULA-forbindelser produceret fra disse punkter altid vil skulle betale VDSL-tillæg til TDC. Dette gælder også, hvis slutkunden kun efterspørger f.eks. et 14 Mbit/s-produkt (ofte vil 14 Mbit/s ikke kunne nås inde fra centralen, og en REO vil derfor benytte en VULA-forbindelse fra det fremskudte punkt). Telia vurderer således, at benyttelse af VDSL-linjekort bør modelleres oftere i konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet end i dag, og at det ikke kun er det teknologiske hastighedsskel omkring de 20 Mbit/s, der bør afgøre om VDSL benyttes eller ej. Dataindsamling Høringsperiode En besvarelse af dataanmodningen i sin nuværende form vil være ganske ressourcekrævende for selskaberne. Der er tale om data på meget detaljeret niveau, og fremskaffelsen af disse vil lægge beslag på betydelige personaleressourcer. Telia vurderer derfor, at en høringsperiode på under seks uger næppe er realistisk, og at en periode på mindst otte uger må anbefales. Stor dataopgave, hvis tilsyn har de kendte undtagelser Besvarelsen af dataanmodningen vil, som anført ovenfor, kræve betydelige ressourcer hos selskaberne. Telia frygter, at dataindsamlingen muligvis vil forbedre selve konkurrencemarginmodellen og prisklemmeværktøjet, men at udmøntningen af styrelsens prisklemmetilsyn fortsat vil have en række forbehold, der svækker den reelle effekt af prisklemmetilsynet. I en sådan situation vil det store arbejde, selskaberne har lagt i besvarelsen af dataanmodningen, være tabt, fordi tilsynet fortsat har forbehold og dermed risikerer ikke at have reel betydning. Telia vil derfor opfordre styrelsen til kun at samle den skitserede mængde data ind, såfremt det fremadrettede prisklemmetilsyn ikke er behæftet med de samme Page 4 of 6

5 forbehold som i dag (f.eks. at TDC må følge et andet selskabs detailprissætning ned, uanset hvor lille en spiller på markedet, det andet selskab er). VoIP-abonnementer bør tælles på samme måde som i telestatistikken Erhvervsstyrelsen lægger op til, at selskaberne i tabel 5.2 angiver, hvor mange af selskabernes VoIP, der er aktive, ud fra et kriterium om, at slutkunden har anvendt telefoniabonnementet i løbet af det angivne år. Telia skal opfordre til, at styrelsen i stedet anvender Telestatistikkens definition på aktive VoIP-kunder og dermed henter oplysningerne i selskabernes indberetning til Telestatistikken. Dette vil spare selskaberne for unødigt dataarbejde. Historiske data Styrelsen lægger op til at samle data ind for tre år: 2011, 2012 og En række data er vanskelige at fremskaffe blot for ét år. Samtidig er Telia usikker på, om der er en væsentlig gevinst ved at samle data ind for alle tre år frem for blot Telia vil derfor opfordre til, at det bør være muligt kun at levere 2013-data i de tilfælde, hvor det vil være uforholdsmæssigt krævende eller umuligt at skaffe tal for 2011 og Kunder, der benytter VDSL Telia formoder, at der i kolonnen Andel VDSL-linjekort i fane 2 og 4 s tabel 7 skal angives, hvor stor en andel af kunderne med den givne downloadhastighed sidder på et VDSL-linjekort (uden nødvendigvis at benytte en VDSL-hastighed). Hvis der menes noget andet, bør Erhvervsstyrelsen specificere dette. Erhvervsstyrelsen bør overveje, om de indrapporterede tal til styrelsens telestatistik kan benyttes i stedet for at bede branchen fylde tabel 7 ud. I den seneste udgave af telestatistikken, har selskaberne som noget nyt i skema 14 angivet antallet af DSL-kunder baseret på VDSL-teknologi dog i hastighedsintervaller og ikke på de enkelte hastigheder. Data fordelt på privat- og erhvervskunder Erhvervsstyrelsen beder om det samme sæt data for hhv. privat- og erhvervskunder. Telia skal gøre opmærksom på, at det for en række af de efterspurgte oplysninger sandsynligvis vil være vanskeligt eller umuligt at adskille privat- og erhvervskunder. Et eksempel på dette er den datatrafik, der efterspørges i fane 2 og 4 s tabel 7. Dokumentation af slutbrugeromkostninger Styrelsen lægger op til, at selskaberne benytter omkostningsposter fra den officielle årsrapport til at dokumentere selskabets forskellige typer Page 5 of 6

6 slutbrugeromkostninger i bredbåndsforretningen. Dette er ikke muligt for Telia, da omkostninger i Telias officielle regnskaber ( nal_data_q4_2013.xlsx) ikke er opgjort på landeniveau og i øvrigt kun i meget aggregerede kategorier. Telia forsøger gerne at benytte fortrolige interne regnskaber til at dokumentere slutbrugeromkostninger, men Telia er usikker på, om omkostningskategorierne i disse interne regnskaber er egnede til at foretage denne øvelse på en meningsfuld måde. Kundelevetider Erhvervsstyrelsen anfører, at bruttoafgangen af slutkunder korrigeres for slutbrugere, som fortryder indgåelse af aftalen. Telia er ikke enig i denne afgrænsning. Telia har reelle omkostninger også over for TDC til disse slutkunder. Telia finder, at det vil undervurdere en REO s omkostninger, hvis omkostninger relateret til fortrydende slutkunder ikke medregnes i REO ens samlede omkostninger ved at drive forretning. De to opgavebeskrivelser Telia støtter, at styrelsen gennemfører supplerende analyser af tv-markedet og markedet for tillægstjenester. Telia finder, at det er væsentligt at få belyst, hvilke omkostninger en REO har ved at konkurrere med TDC s bundtede bredbåndsprodukter, som indeholder bl.a. tv- og musiktjenester. F.eks. er det Telias vurdering, at TDC må have haft massive omkostninger til at udvikle den PLAY-tjeneste, herunder YouMusic-tjenesten, selskabet benytter til at tilbyde musik, film, serier og tv til slutkunderne. Selskaber, der ønsker at konkurrere med TDC på disse produkter må enten afholde tilsvarende udviklingsomkostninger eller betale tredjeparts-tjenesteudbydere for at benytte deres tilsvarende tjenester. Med venlig hilsen Lars Høyrup Jensen Telia Danmark Page 6 of 6