Nyhedsbrev 2/2017. Maj Side 1/5 INDSKUD PÅ ETABLERINGS- OG IVÆRKSÆTTERKONTO

Transkript

1 Side 1/5 Indskud på etablerings og iværksætterkonto Side 1 1. regnskabsår ved stiftelse af kapitalselskaber Side 3 Ulovlige aktionærlån endnu engang Side 4 INDSKUD PÅ ETABLERINGS- OG IVÆRKSÆTTERKONTO Husk at sidste frist for indbetaling på etablerings- og iværksætterkonto er den 15. maj 2017, hvis det skal have virkning for selvangivelsen og den skattepligtige indkomst for Fradraget Fradrag gives for indskud, der er foretaget i perioden 16. maj 2016 til og med den 15. maj Eks.: Den 20. juni 2016 indskydes kr og den 20. maj 2017 indskydes yderligere kr. på den samme konto. I indkomståret 2017 kan der fratrækkes kr , som er indbetalt i Hvis indskud 2 derimod indbetales den 1. maj kan der i den skattepligtige indkomst for 2016 fratrækkes Indskudsfristen er ultimativ, hvilket betyder, at det ikke er muligt at få flyttet fristen for indskud f.eks. på grund af udsættelse med indsendelse af selvangivelsen. Hvor fratrækkes indskuddet Indskud på iværksætterkonto kan fratrækkes i den personlige indkomst. Skatteværdi op til ca. 52 %. Indskud på etableringskonto kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssigt fradrag). Skatteværdi 30 %. Fradrag uden indskud I nogle tilfælde har den skattepligtige etableret sin virksomhed i perioden efter indkomstårets udløb og inden indskudsfristens udløb. I disse tilfælde kan der foretages fradrag, uden at der samtidig sker en indbetaling. Fradraget uden indskud kan dog kun ske, hvis betingelserne for at hæve indskud er opfyldt. Indskuddets størrelse Indskud skal mindst være kr. og kan højest udgøre 60 % af lønindtægten, dog kan der altid indskydes kr. Indskud på både iværksætter- og etableringskonto opgøres samlet, når det vurderes om grænserne er nået.

2 Side 2/5 Forskel mellem etableringskonto og iværksætterkonto Indskud på etableringskonto med eller uden indskud kan fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag med en skattemæssig virkning på ca. 30 %. Indskud på iværksætterkonto med eller uden indskud kan fratrækkes i den personlige indkomst med en skattemæssig virkning på op til ca. 52 %. Når beløbene hæves af indskud eller der anvendes henlæggelser uden indskud er der en forskel på, hvordan indskuddene skal fragå i de omkostninger og/eller anskaffelser den skattepligtige har afholdt. Når der anvendes etableringskontomidler, skal udgifter og anskaffelser reduceres med 55 %, således at der kan fratrækkes 45 % af udgifter i virksomhedsindkomsten, ligesom anskaffelsessummer for driftsmidler m.v. reduceres med 55 %. Der kan således foretages skattemæssig afskrivning på 45 %. Ved iværksætterkonto sker der 100 % reduktion i omkostninger og anskaffelsessummer, idet indskuddet/henlæggelsen fratrækkes i den personlige indkomst. FINTE særligt for nystartede virksomheder For nystartede virksomheder og virksomheder med op til 5 år på bagen, som har anvendt alle gamle indskud, kan man ved at benytte sig af reglerne om fradrag uden indskud få fremrykket sine fradrag for driftsudgifter og/eller køb af driftsmidler. Fremgangsmåde Den nystartede virksomhed har i 2017 efter udløbet af indkomståret 2016 og inden 15. maj 2017 afholdt driftsudgifter/købt driftsmidler. Hvis man i 2016 betaler topskat, kan det muligvis skattemæssigt betale sig at foretage et fradrag for iværksætterkonto uden indskud på selvangivelsen for Derved får man flyttet en driftsomkostning fra 2017 til fradrag i topskat i Det skal bemærkes, at hvis man også betaler topskat i 2017, er gevinsten begrænset til likviditetsvirkningen i form af at få en mindre skat i Revisor skal derfor altid regne lidt på, om finten er nyttig for den enkelte nystartede kunde.

3 Side 3/5 1. REGNSKABSÅR VED STIFTELSE AF KAPITALSELSKABER (ikke selskaber, der stiftes ved skattefri virksomhedsomdannelse) Det fremgår af selskabsskattelovens 4 stk. 2, at et kapitalselskabs 1. regnskabsår kan have en længde på op til 18 måneder, hvis ikke reglerne om omlægning af regnskabsår i selskabsskattelovens 10 stk. 5 (regnskabsår ved ændring i sambeskatning) forhindrer dette. Det har gennem mange år været opfattelsen blandt advokater m.v., at et kapitalselskabs 1. regnskabsår, uanset stiftelsestidspunktet kunne have en længde på maksimalt 18 måneder. Det har ikke tidligere været anset for stridende mod selskabsskattelovens 4 stk. 2, at 1. regnskabsperiode kom til at indeholde 1. april 2 gange, idet det der var styrende for selskabets første indkomstår var den seneste 1. april. Eks. 1. regnskabsår 1. april 2016 til 1. oktober Da selskabets første afsluttede regnskabsår ligger efter 1. april 2017 vil 1. indkomstår være Uanset at der er klare lovfæstede regler om regnskabsår og den mangeårige praksis omkring 1. regnskabsår ved stiftelse af kapitalselskaber, har SKAT udsendt styresignal, der går mod selskabsskattelovens 4 stk. 2. I SKATs styresignal fremgår det, at det er SKATs opfattelse, at det aldrig vil være muligt at have et regnskabsår, der går over den 1. april mere end en gang. Baggrunden for denne præcisering er at SKATs selskabsskattesystem (DIAS) ikke kan operere med selskaber, hvor datoen 1. april indgår 2 gange. SKATs praksis er derfor nu, at ingen nystiftede selskaber kan have et 1. regnskabsår, der indeholder datoen 1. april to gange. Det gælder uanset om det er i forbindelse med indtræden af sambeskatning eller stiftelse af enkeltstående kapitalselskaber. Det betyder, at selskaber der stiftes den 1. i månederne november, december, januar, februar og marts og april kan få et 1. regnskabsår på op til henholdsvis 17, 16, 15, 14, 13 og 12 måneder, hvorimod selskaber der stiftes den øvrige del af året kan få et 1. regnskabsår på op til 18 måneder. Da styresignalet er et arbejdsredskab for SKAT, vil indholdet i styresignalet stå ved magt, indtil et eller andet nystiftet kapitalselskab ønsker at udfordre styresignalet og føre en sag mod SKAT. Det kan være tvivlsomt, om der er nogen, der ønsker det, da ønsket om et langt 1. regnskabsår ofte er udtryk for ønske om at udskyde skattebetalingen længst mulig. Skatteudskydelsen modsvares af at skattemæssige afskrivninger på driftsmidler m.v. samtidig udskydes, idet man uanset at regnskabsåret er længere end 12 måneder kun kan afskrive med det der svarer til 12 måneders afskrivninger.

4 Side 4/5 SKATs styresignaler kan ses i SKM SKAT, SKM SKAT og SKM SKAT Vi mener Der kan være mange gode argumenter for, at et 1. regnskabsår ikke kan indeholde datoen 1. april to gange. Men det er vores opfattelse, at vi på det skattemæssige område er på en glidebane, når SKAT ved hjælp af styresignaler eller en ændret beskrivelse i den juridiske vejledning ændrer på en praksis, som det er tilfældet her. Sidst vi så et tilsvarende tilfælde var den famøse udmelding omkring parkeringsudgifter, hvor SKAT heldigvis kom til fornuft, uden at det var nødvendigt at føre en opslidende sag i retssystemet (vi troede fastlæggelse af love og regler ved dekreter kun var noget nyvalgte præsidenter benyttede sig af). Efter vores opfattelse bør ændring af en praksis, der ikke har baggrund i en konkret domstolsafgørelse, ske ved at lovgrundlaget ændres og ikke alene ud fra SKATs ændrede fortolkninger (eller fordi SKATs systemer ikke kan klare de gældende regler). Vi har drøftet spørgsmålet om nystiftede selskabers 1. regnskabsår med flere advokater m.v. Desværre er opfattelsen hos andre rådgivere, at man bare må rette ind efter SKATs styresignaler, og ingen har ønsker om eller planer om at udfordre SKATs styresignaler. ULOVLIGE AKTIONÆRLÅN ENDNU EN GANG I arbejder vi i øjeblikket med 5-6 skattesager, hvor der er sket beskatning af et ulovligt aktionærlån opstået efter august De sager vi p.t. har i gang vedrører alle, at aktionæren er blevet beskattet af det samme beløb 2 gange. Det er vores opfattelse, at det aldrig har været intentionerne i loven, at aktionærer, der har overtrådt reglerne om ulovlige aktionærlån skal beskattes af lånet 2 gange. Men det er det, SKAT spiller ud med i de pågældende sager. Forholdet er ganske enkelt, at aktionæren ved indkomstårets udløb har deklareret udbytte eller afsat løn til sig selv, til dækning af det ulovlige aktionærlån. Når SKAT kontrollere selskabets mellemregning med aktionæren, beskatter SKAT alle hævninger i løbet af året uden smålig skelen til at mellemværendet er udlignet ved indkomstårets udløb. SKATs begrundelse er, at aktionærens private hævninger/køb i selskabet skal beskattes på det tidspunkt, hvor hævningen/købet er foretaget. SKAT er fløjtende ligeglade med at mellemværendet er udlignet ved indkomstårets udløb.

5 Side 5/5 SKATs opfattelse medfører, at aktionærer, der har udlignet mellemværendet med udbytte eller løn beskattes 2 gange af det samme beløb. Aktionæren har dog aldrig fået det deklarerede udbytte eller lønnen, idet beløbet er gået til udligning af det ulovlige mellemværende. Det finder vi er meget forkert, idet aktionærer, der bare har ladet stå til og intet gjort, slipper med at SKAT gennemfører en beskatning og herefter kan aktionæren udlodde selskabets tilgodehavende mod aktionæren til sig uden skat!! Konsekvensen er derfor, at aktionærer der retter sig efter loven får en dummebøde svarende til skatten af det ulovlige mellemværende, hvorimod aktionærer der ignorere loven ikke får en tilsvarende dummebøde. Der er flere andre forhold, der også trænger til en prøvelse, herunder spørgsmålet om, hvorvidt man kan påberåbe sig, at beskatningen skal ske ud fra et nettoprincip, altså kun beskatning af nettohævningen i året. SKATs afgørelser viser alle, at det er SKATs opfattelse, at beskatning sker ud fra et bruttoprincip. Hvad kan man gøre? På baggrund af de sager vi p.t. har set, er det vores opfattelse, at revisor/ rådgiver bør være varsom med at anbefale en aktionær med ulovlige hævninger i selskabet at forsøge at udligne disse ved at deklarere udbytte eller ansætte løn, idet det som nævnt kan udløse dobbeltbeskatning af den ulovlige hævning. Det er bedre for aktionæren, at angive beskatningen på det tidspunkt hævningen er sket og herefter udlodde selskabets fordring til sig selv uden skat, hvis selskabets kapitalforhold selskabsretligt kan bære det. Det er vores opfattelse, at alle sager, hvor der har været dobbeltbeskatning, skal indbringes for klageinstanserne. Hvad gør? Vi samarbejder i øjeblikket med andre rådgivere for at finde en vej ud af den urimelige dobbeltbeskatning. Både vi og de rådgivere vi samarbejder med er enige i hovedformålet med beskatningen af de ulovlige aktionærlån, men det er alles opfattelse, at SKAT i de afgørelser, vi hidtil har set kører en alt for restriktiv kurs, som efter vores opfattelse ikke har været intentionerne i lovbestemmelserne.