Private fællesveje. - hvor svært kan det være? Tue Trier Bing, juridisk konsulent, COWI A/S 6 DECEMBER 2017 VEJFORUM

Transkript

1 Private fællesveje - hvor svært kan det være? Tue Trier Bing, juridisk konsulent, COWI A/S 1

2 Overblik Hvad er en privat fællesvej? Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. Ca km privat fællesvej 2

3 Udfordring Myndigheder Administration af privatvejsloven mv. - officialmaksimen Domstole Privatretlige tvister forhandlingsprincippet 3

4 Vejret Vejret: Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens 10, nr. 5. Stiftelse Privat aftale Hævd Tildelt af myndighed (fx udlæg, jf. privatvejslovens 26, stk. 2, eller ekspropriation) Dokumentation Tingbogen Domsudskrift Oplysninger fra vejejer Offentligt grundlag Hvilke ejendomme tjener vejudlæg? Geodatastyrelsen Udstykningsmæssig historie Har ejendommen adgang til den private fællesvej? Hvordan er ejendommen tidligere indgået i kommunens afgørelse? Privatvejslovens 44 (by) - vedligeholdelse HR: Vedligeholdelsespligt for tilgrænsende ejendomme U: Ejere der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen Privatvejslovens 13 (land) - vedligeholdelse Vedligeholdelsespligt for vejberettigede Vigtigt med dokumentation for vejret. Grundejerens eller kommunens ansvar? 4

5 Vejret Vejret: Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens 10, nr. 5. Stiftelse Privat aftale Hævd Tildelt af myndighed (fx udlæg, jf. privatvejslovens 26, stk. 2, eller ekspropriation) Dokumentation Tingbogen Domsudskrift Oplysninger fra vejejer Offentligt grundlag Hvilke ejendomme tjener vejudlæg? Geodatastyrelsen Udstykningsmæssig historie Har ejendommen adgang til den private fællesvej? Hvordan er ejendommen tidligere indgået i kommunens afgørelse? Privatvejslovens 44 (by) - vedligeholdelse HR: Vedligeholdelsespligt for tilgrænsende ejendomme U: Ejere der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen Privatvejslovens 13 (land) - vedligeholdelse Vedligeholdelsespligt for vejberettigede Vigtigt med dokumentation for vejret. Grundejerens eller kommunens ansvar? 5

6 Dokumentationskrav Betydning af dokumentationskrav: Vejdirektoratets afgørelse af 9. januar 2017 (16/ ): "Allerede fordi kommunen ikke har fordelt udgifterne til vejens vedligeholdelse blandt ejerne af samtlige tilgrænsende ejendomme uden at have forklaret nærmere eller dokumenteret, hvorpå den bygger sin antagelse om, at ejeren af en enkelt ejendom ikke skulle have vejret til vejen, må vi konstatere, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med privatvejslovens 44 og dermed ulovlig." Hvad skulle kommunen have gjort? 6

7 Vejdirektoratets afgørelse af 10. marts 2017 Vej stemmer ikke overens med matrikelkortet. Kan kommunen gøre noget ved tvist om vejs beliggenhed, herunder beliggenhed af skel? 7

8 Vejdirektoratets afgørelse af 10. marts 2017 Vejdirektoratets afgørelse af 10. marts 2017 (17/ ): "Vi er enige med kommunen i, at kommunen ikke har lovhjemmel i privatvejsloven til at træffe afgørelse om beliggenheden af et skel, som fastlægges efter matrikellovgivningen. Endvidere afhænger en privat fællesvejs beliggenhed af en fortolkning af vejretten, som kommunen heller ikke kan træffe afgørelse om efter privatvejsloven. Dermed kan kommunen heller ikke træffe afgørelse om istandsættelse af den del af arealet som grundejerne ikke er enige om ejerskab og status af." 8

9 Vejdirektoratets afgørelse af 10. marts 2017 Vejdirektoratets afgørelse af 10. marts 2017 (17/ ): "Vi er enige med kommunen i, at kommunen ikke har lovhjemmel i privatvejsloven til at træffe afgørelse om beliggenheden af et skel, som fastlægges efter matrikellovgivningen. Endvidere afhænger en privat fællesvejs beliggenhed af en fortolkning af vejretten, som kommunen heller ikke kan træffe afgørelse om efter privatvejsloven. Dermed kan kommunen heller ikke træffe afgørelse om istandsættelse af den del af arealet som grundejerne ikke er enige om ejerskab og status af." 9

10 Højesterets dom af 20. januar 2011 (MAD )

11 Højesterets dom af 20. januar 2011 (MAD ) Markvejens tinglyste bredde var 3,77 m (6 alen) Servitut tinglyst i Vejejeren skulle "taale den over Parcellen i retningen Øst til Vest førende markvej.". Til- og frakørselsvej til offentlig vej for 241 ha stor skovejendom. Skulle ejeren acceptere svingningsarealer ved vejens udmunding?

12 Højesterets dom af 20. januar 2011 (MAD ) Højesteret (stadfæster Østre Landsrets dom): "Driften af appellantens skov kræver anvendelse af tunge og lange køretøjer, herunder sættevogn [ ] Det er et nødvendigt led i retten til anvendelse af de pågældende køretøjer, at ind- og udkørselsforholdende er egnede, idet retten ellers gøres illusorisk. Indstævnte må derfor i henhold til den tinglyste vejret tåle, at der ved Østergårdsstræde er svingningsarealer således, at køretøjerne kan foretage kørsel til og fra den offentlige vej."

13 Højesterets dom af 20. januar 2011 (MAD ) Højesteret (stadfæster Østre Landsrets dom): "Driften af appellantens skov kræver anvendelse af tunge og længe køretøjer, herunder sættevogn [ ] Det er et nødvendigt led i retten til anvendelse af de pågældende køretøjer, at ind- og udkørselsforholdende er egnede, idet retten ellers gøres illusorisk. Indstævnte må derfor i henhold til den tinglyste vejret tåle, at der ved Østergårdsstræde er svingningsarealer således, at køretøjerne kan foretage kørsel til og fra den offentlige vej."

14 Ændring som led i "samfundsmæssig udvikling" Vestre Landsrets dom af 28. maj 2004: Hvor meget skal man finde sig? "Efter tilblivelsen og indholdet af skødets bestemmelse om vejret må det antages, at vejretten var tænkt anvendt til normal kørsel til landbrugsejendom. [ ] Efter indholdet af forslag til lokalplan nr. 81 må det lægges til grund, at færdslen på vejen vil blive forøget som følge af opførelse af en hotelbebyggelse/hytteby med tilhørende friarealer, anlæg af yderligere fiskesø, etablering af parkeringsplads, reception, kiosk, toiletbygning og lignende. En sådan udvidelse af trafikken er af en så ekstraordinær karakter, at den ikke kan anses omfattet af den vejret, sagsøgers ejendom blev tillagt i 1920, hvorfor sagsøgte kan modsætte sig denne." 14

15 Ændring som led i "samfundsmæssig udvikling" På samme linje: ØLD (fra landbrug til forretning) U (landbrug til etablering af modelflyveplads) Omvendt: U Ø (yderligere udstykning til 13 sommerhusgrunde (i forvejen adgangsvej for ca. 20 sommerhusgrunde) gik ikke ud over hvad der måtte forudsættes ved stiftelse af vejretten - relativ forøgelse) 15

16 Højesterets dom af 20. januar 2011 (MAD )

17 Gravetilladelser 17

18 Gravetilladelser Privatvejslovens 68, stk. 1: Medmindre andet følger af særlig lovgivning, kræver det kommunalbestyrelsens tilladelse i og på private fællesveje 1) at nedlægge eller omlægge underjordiske ledninger med tilbehør og 2) at anbringe eller flytte masterækker, lysstandere og lign. med tilbehør. Grundejer Stk. 4: Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af arbejder, som kommunalbestyrelsen har tilladt efter stk. 1, eller som kommunen har godkendt eller krævet udført efter 67. Vejmyndighed Ledningsejer 18

19 Gravetilladelser Privatvejslovens 68, stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren 1) yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved ledningsanlæggets anbringelse eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af dette, 2) retablerer vejareal og 3) arbejdsareal efter endt arbejde og skriftligt underretter kommunen om, at retableringsarbejderne er gennemført. Grundejer Vejmyndighed Ledningsejer 19

20 Gravetilladelser Partshøring? Grundejer Forvaltningsretlige krav: - Legalitetsprincippet - Proportionalitetsprincippet - Lighedsprincippet Vejmyndighed Ledningsejer 20

21 Gravetilladelser Retablering i bedre stand? Vejdirektoratets afgørelse af 5. september 2003 (A01-D ): "Det vil efter Vejdirektoratets opfattelse ikke være lovligt at stille krav om, at vejen skal retableres til bedre standard end den standard, vejen havde ved arbejdets påbegyndelse." 21

22 Gravetilladelser Hvad hvis grundejer er uenig med kommunen? Vejdirektoratets afgørelse af 28. september 2017 (17/ ): "Vi kan dog konstatere, at kommunen som den kompetente myndighed har vurderet, at en tilstrækkelig retablering har fundet sted, når de seneste krævede udbedringer er udført, jf. privatvejslovens 68, stk. 2, nr. 2." Kan ikke tage stilling til erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler. Vejdirektoratet tager stilling til retlige spørgsmål 22

23 23