Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?"

Transkript

1 BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge mellem deltagelse i forberedende tilbud og de udsatte unges sygdomsforløb eller kriminelle løbebane på længere sigt (set over henholdsvis en 15- og 20-årig periode). Efter en teoretisk gennemgang af den anvendte metode ses der efterfølgende på de udsatte unges overgange til kriminalitet og sygdomsforløb, hvor sidstnævnte måles ved indlæggelsesdage på sygehuse og almene lægebesøg. De forberedende tilbud har som det primære formål at forbedre de unges sociale og faglige færdigheder for at gøre den unge i stand til at påbegynde en uddannelse eller kunne klare sig ude på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke alle unge, som har været gennem et forberedende tilbud, der formår at fuldføre en uddannelse eller holde et arbejde i længere tid. Selvom om dette kan ses som de forberedende tilbud har fejlet i forhold til deres målsætning handler udfaldet også af, hvilke unge det er vi taler om. En ung, der før gangen på de forberedende tilbud vil have ekstremt svært ved at tage en uddannelse eller fungere ude på en arbejdsplads kunne succesen være, at den unge skubbes over på en anden livsbane med andre fremtidsudsigter end den unges udsigter før det forberedende tilbud. I dette notat vil vi forsøge at finde sammenhængen mellem de forberedende tilbud og udfald senere i livet. Dette gør vi ved at følge to 8. klasser fra 1995 og 2000 i henholdsvis 15 og 20 år for at se om de forberedende tilbud har betydet at de unge står bedre i forhold til kontanthjælp, sygdom og kriminalitet end unge, der ikke har været på et forberedende tilbud. Metode Betydningen af de forberedende tilbud på langt sigt i forhold til at løfte de unge, der har deltaget i et forberedende tilbud, analyseres ved at se om, hvorvidt de unge med et forberedende tilbud vil have en mindre sandsynlighed for at ende blandt de unge med flest uger på kontanthjælp, indlæggelsesuger på hospital, antal besøg hos almen læge samt antal domme. Til at måle sandsynligheden for at ende ud blandt de unge med flest givne udfald ses der på om den unge ender ud blandt de sidste 10 procent. Tænketanken DEA Fiolstræde København K Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Wen Shi Xuan, projektassistent

2 Figur 1: Udfaldsrum for de forskellige mulige udfald Ideen bag analysen er vist i figur 1. Ved at rangere hver enkelt af de unge, der afsluttede 8. klasse i 1995 eller 2000, efter hvor mange gange de har oplevet den givne hændelse i løbet af den periode de følges vil det være muligt at udpege de unge, der ligger over en given grænse. Rangeringen vil foretages efter antallet af besøg hos almen læge, antal indlæggelsesuger på sygehus, antal uger på kontanthjælp eller antal domme den unge har fået i perioden. Nedslaget ved 90 pct. vil betyde, at det f.eks. for antal af indlæggelsesuger på hospital vil være udfaldet om den unge har flere indlæggelsesuger end den unge som den sidste falder under grænsen for 90 pct. I figuren er vist tilfældet, hvor der ses på sammenhængen mellem at have været på et forberedende tilbud og ende ud blandt de 10 pct. for årgangen, 90 procentgrænsen. Her vil analysen kunne vise om vejen gennem et forberedende tilbud vil have betydning for om den unge ender blandt de 10 pct., ude i det røde felt. Til at beregne sandsynligheden for at ende her bruges en sandsynlighedsmodel. I modellen medtages oplysninger om de enkelte forberedende tilbud samt kombinationerne af produktionsskole med AVU, FVU og ungdomsskolen. Udover dette inddrages der også i modellen, hvilket uddannelsesniveau den unge har formået at gennemføre siden 8. klasse. Dette gøres for, at målet for de forberedende tilbud ikke baseres på senere uddannelsesaktivitet for den unge. Udover oplysninger om personens uddannelsesveje gennem de 15 eller 20 år inddrages også karakteristika for personen. Disse er ændringer i civilstatus, bopælsændringer, antal børn, køn, etnicitet, diagnoser, anbringelser samt forældrenes uddannelse og indkomst, når den unge er 14 år. Ændringer i civilstatus, antal børn og bopæl er medtaget for at inddrage eventuelle livsstilsskift gennem de 15 eller 2

3 NOTAT XX juni år. Køn, etnicitet, diagnoser, anbringelser samt oplysninger om den unges forældre er medtaget, således at disse ikke påvirker betydningen af de andre faktorer, der medtages i modellen. Hvis flere unge med f.eks. diagnoser benytter sig af et forberedende tilbud vil målet for disse været influereret af dette, derfor medtages de i analysen som en forklarende variabel. Hvem har vi med og hvordan opgøres udfaldene? Analysen bygger på alle unge som i 1995 eller 2000 afsluttede 8. klasse. Disse to grupper af unge følges henholdsvis 15 og 20 år frem. De unge er fundet via elevregistret KOTRE fra Danmarks Statistik (DST), hvorfra det er muligt at se, hvornår eleven afslutter et givent uddannelsesniveau samt -trin. I analysen inddrages to indkomstmål lønindkomst og kontanthjælp for at se nærmere på den unges tilknytning til arbejdsmarkedet. I analysen ses nærmere på, hvor den unge ender i den samlede lønfordeling baseret på de 15 eller 20 år de følges. Den unges lønindkomst dannes ud fra oplysninger fra indkomstregistret IND, hvor lønopgørelsen indeholder skattepligtig løn samt værdien af frynsegoder, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse og værdien af aktieoptioner. I analysen benyttes den deflateret lønindkomst. Ligeledes ses der også på, hvor mange uger den unge modtager kontanthjælp i løbet af de 15 eller 20 år. Antal uger på kontanthjælp indeholder også uger med uddannelseshjælp og opgøres på baggrund af forløbsdatabasen DREAM. Grunden til at antal uger på kontanthjælp er valgt frem for det samlet udbetalte kontanthjælpsbeløb over årrækken skyldes, at der dermed i analysen ikke medtages ændringer i beløbsstørrelsen over årene samt forskelle i beløbet, der skyldes personens familiesammensætning. I analysen ses der også nærmere på den unges sygdomsforløb i den periode vi følger dem, her ses på antal besøg hos almen læge og antal uger den unge har været indlagt på hospital. Antal besøg hos almen læge opgøres ud fra specialekoden fra sygesikringsoplysningerne i registrene SSSY og SYSI. I opgørelsen i antallet af besøg hos almen læge fjernes alle registreringer, der kan tilskrives den unges børn. Antal uger den unge er indlagt på et hospital opgøres ud fra sygehusbenyttelsesregistret SYHB ud fra om den unge har været indlagt i forbindelse med sygdom, dermed ser vi bort fra indlæggelsesuger som skyldes fødsel. Det sidste udfald der medtages i analysen er kriminalitet målt i vægtet antal domme. Antal domme er hentet fra registret kriminalstatistik afgørelser, KRAF, mens vægtene er taget fra anklagemyndighedens sagsvægtningsmodel. Tabel 1: Anvendte vægte Vægt Drab 1,74 Vold 1 Sædelighed 1,57 Røveri 1,7 Indbrud 0,29 Tyveri 0,18 Økonomisk kriminalitet 0,54 Narkotika 0,56 3

4 Øvrig straffelov 0,57 Øvrig særlov 0,56 Da der i analysen kun ses på domme tillægges ikke en yderligere vægt på 0,3, som er forskellen, hvis straffesagen har ført til en dom. Definition af udsatte unge I modsætning til de relativt få studier, der indtil nu har analyseret betydningen af forberedende tilbud til af alle unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, for senere hen at komme i gang med en ungdomsuddannelse, fokuserer vi i denne rapport på en specifik gruppe af unge, der er særligt udfordrede (udsatte) og som typisk har høj risiko for at ende på langvarig passiv forsørgelse senere i livet. Gruppen af udsatte unge er defineret ud fra risikoen for, at de senere i livet ender ud i mere end 52 ugers langvarig passiv forsørgelse og ikke ud fra enkelte faktorer eller det faktum, at de starter på et forberedende tilbud. Denne metode er valgt, da formålet er at undersøge, om de forberedende tilbud anvendes som løftestang af udsatte unge til at komme væk fra en forventet livsbane uden for arbejdsmarkedet eller om det er andre faktorer, der gør sig gældende i forhold til de unges livsmønstre. Metoden bygger på en såkaldt profileringsmodel, der anvendes til at identificere tidlige forhold, der kan have betydning for om en person ender i langvarig passiv forsørgelse. For at kunne sige noget, hvilke forhold der har indflydelse på, om en person senere i livet ender på langvarig passiv forsørgelse, tages i analysen udgangspunkt i alle årige personer, som havde registreret en arbejdsmarkedssituation i perioden fra 2008 til Ud fra denne gruppe udvælges de personer, som i løbet af denne periode modtog ydelser fra det offentlige i en sammenhængende periode på mere end 52 uger. Karakteristikaene for personer i denne gruppe sammenlignes herefter med karakteristikaene for personer, som ikke var registreret med et længere forløb på offentlig forsørgelse, mens personerne i de grupper var 15 år gamle. Herudfra identificeres en række tidlige forhold eller såkaldte risikofaktorer som har betydning for sandsynligheden for, om en person senere i livet ender på langvarig passiv forsørgelse. De tidlige risikofaktorer (i 14-årsalderen), som findes at have betydning for om en person senere i livet ender på langvarig passiv forsørgelse, er knyttet til både personen selv, den nærmeste familie, personens lokalområde og grundskolen. I de tilfælde hvor en person scorer tilstrækkeligt højt på en række af disse risikofaktorer defineres vedkommende som værende udsat i de følgende analyser. Læs mere i baggrundsnotatet De udsatte unge en alternativ definition. De unge, de forberedende tilbud og deres livsbaner I dette afsnit ses der nærmere på årgangene 1995 og 2000 i forhold til deres brug af de forberedende tilbud igennem de 15 og 20 år de følges samt, hvordan forskellen mellem de udsatte unge og alle unge, som har eller ikke været gået på et forberedende i antallet af besøg hos lægen, antal indlæggelsesuger og domme for kriminalitet ser ud. 4

5 De unge og de forberedende tilbud I dette afsnit ses der nærmere på, hvem af de unge fra årgang 1995 og 2000, der har været på et forberedende tilbud igennem de 15 og 20 år, de kan følges frem. Derudover ses der også nærmere på, hvordan de udsatte unge i begge årgange igennem perioden har valgt benytte sig af de forberedende tilbud. De udsatte unge udgør henholdsvis ud af unge for 1995-årgangen, mens de udgør ud af unge af 2000-årgangen. I dette afsnit ses der nærmere på, hvor mange af de udsatte unge, der tager et forberedende tilbud og, hvilke af disse det drejer sig om. I figur 2 er andelen udsatte unge og andelen af de resterende unge med et forberedende tilbud for årgang 1995 og 2000 vist. Figur 2: Hvem tager et forberedende tilbud Udsatte unge Unge Udsatte unge Unge Ej forberedende tilbud Forberedende tilbud Andelen af udsatte unge med et forberedende tilbud er for begge årgange større end andelen er for de andre unge. Det er værd at bemærke at både for årgang 1995 og 2000 udgør andelen af udsatte unge med et forberedende tilbud over halvdelen af gruppen. For årgang 1995 har 55 pct. været gennem et forberedende tilbud, mens det for årgang 2000 drejer sig om 60 pct. af de udsatte unge. Den største forskel mellem de to grupper af unge er for årgang 2000, hvor der er 37 procentpoint flere udsatte unge, der har været gennem et forberedende tilbud i forhold til alle unge. Denne forskel er 31 procentpoint for årgang

6 I figur 3 er vist, hvilke forberedende tilbud de udsatte unge for hver årgang har været igennem i løbet af de 15 og 20 år de følges. I opgørelsen ses kun på om de har været på det pågældende tilbud og ikke, hvor mange gange de haft et forløb på det pågældende tilbud. Forskellene mellem årgangene vil være præget af forskellen på 5 år, da årgang 2000 har haft flere et større udbud og udbydere af forberedende tilbud end årgang Figur 3: De udsatte unges brug af de forberedende tilbud Pct Af figuren ses det, at produktionsskole og AVU er de to mest anvendte forberedende tilbud for begge årgange. Den største andel er for årgang 2000 valg af produktionsskole, hvor 39 pct. af de udsatte unge har været gennem et produktionsskoleforløb, mens dette er tilfældet for 30 pct. af årgang1995. AVU en er for begge årgange det næststørste taget forberedende tilbud. Af årgang 2000 har 31 pct. været gennem et AVU-forløb, mens dette gør sig gældende for 30 pct. af årgang Det tredjestørste forberedende tilbud, når vi ser på antallet af unge, der har været gennem er FVU en for begge årgange. Blandt de udsatte unge i årgang 2000 har 14 pct. været gennem et forløb med FVU, mens dette drejer sig om 8 pct. for årgang De unge og deres livsbaner I følgende ses der på, hvordan gruppen af alle 8. klasser og de udsatte unge fra samme klasser fra 1995 og 2000, der har været gennem et forberedende og som ikke har, har akkumuleret indlæggelsesuger, besøg hos almen læge og domme igennem de 15 og 20 år de kan følges. I tabel 2 og tabel 3 er vist gennemsnittet, spredningen og 90 procentgrænsen af antal af domme, antal indlæggelsesuger og antal lægebesøg for de unge, der afsluttede 8. klasse i 1995 og Dette er opgjort alle, der har eller ikke har haft et forberedende tilbud samt for de udsatte unge. 6

7 Tabel 2: Beskrivende statistik af udfaldene for årgang 1995 Kriminalitet Indlæggelse Lægebesøg Ej forberedende tilbud Alle unge Forberedende tilbud Udsatte unge Ej forberedende tilbud Forberedende tilbud Gns. 0,72 1,44 2,21 3,62 Std. afvigelse 2,11 4,02 5,65 7,15 Grænse ved 90 pct. 1,71 3,64 5,92 10,71 Gns. 0,50 0,73 1,21 1,57 Std. afvigelse 1,87 2,46 2,91 3,32 Grænse ved 90 pct. 1,14 1,57 3,14 3,57 Gns. 134,34 176,20 238,99 298,40 Std. afvigelse 111,00 151,01 186,22 222,60 Grænse ved 90 pct. 272,00 352,00 457,00 566,00 Tabel 3: Beskrivende statistik af udfaldene for årgang 2000 Alle unge Udsatte unge Ej forberedende tilbud Forberedende tilbud Ej forberedende tilbud Forberedende tilbud Kriminalitet Indlæggelse Lægebesøg Gns. 0,60 1,51 1,62 2,93 Std. afvigelse 1,75 3,85 4,10 5,69 Grænse ved 90 pct. 1,70 4,15 4,53 8,88 Gns. 0,35 0,53 0,78 0,92 Std. afvigelse 1,39 2,23 2,02 2,13 Grænse ved 90 pct. 0,86 1,14 1,86 2,14 Gns. 105,52 133,14 186,99 217,55 Std. afvigelse 86,68 119,22 134,52 165,97 Grænse ved 90 pct. 213,00 274,00 349,00 432,00 Af tabellerne ses det, at både for alle unge og de udsatte unge vil gruppen med et forberedende tilbud gennem de 15 og 20 år have gennemsnitligt flere domme, indlæggelser og lægebesøg end gruppen af unge uden et forberedende tilbud. Ligeledes ses det også, at 90 procentgrænsen for de unge både alle og udsatte med et forberedende tilbud ligger langt højere for gruppen af unge uden et forberedende tilbud. Udover gruppen af unge med et forberedende tilbud ligger højere for alle tre udfald end dem uden et forberedende tilbud ses det også, at spredningen for denne gruppe i alle tilfælde er langt større. Dette betyder, at der er langt større variation i gruppen end for alle unge. Hvis der ses på alle unge kontra 7

8 udsatte unge ses det, at gennemsnittet, spredningen og 90 procentgrænsen er større for denne gruppe både for de unge med og uden et forberedende tilbud. Hvor ender de unge med de forberedende tilbud I dette afsnit analyseres sammenhængen mellem de forberedende tilbud og forskellige livsudfald. I gennemgangen af de fundne resultater denne sammenhæng bliver holdt imod, når der ses på alle unge og de udsatte unge, der afsluttede 8. klasse 1995 og De forberedende ses i analysen både som enkeltstående, men også som kombinationer af forskellige forberedende tilbud med hinanden. Disse kombinationer indeholder produktionsskoler, AVU, FVU og ungdomsskoler. De livsudfald, der ses nærmere på i analysen er antal besøg hos almen læge, antal indlæggelsesdage på sygehus og antal domme den unge har akkumuleret over de 15 og 20 år. Disse udfald er valgt for at forsøge at komme med et bud på, hvad de forberedende tilbud har betydet for at ændre den unges livsbane. Fælles for alle de viste resultater er, at de opdeles i alle unge og de udsatte unge for at sammenligne sammenhængen mellem de forberedende tilbud og udfaldet de to grupper imellem samt adskilles de to årgange, da de unge som afsluttede 8. klasse i 1995 vil have fem år længere at opnå og øge det givne udfald end de unge, der afsluttede 8. klasse i De forberedende tilbud og sygdom Sammenhængen mellem de forberedende tilbud og de unges sygdomshistorik over de 15 og 20 år er undersøgt ved at se nærmere på antal besøg hos almen læge og antal uger den unge har været indlagt på sygehus ved sygdom. Grunden til at vi inddrager to mål for sygdom er, at der dermed ses på mildere sygdomsforløb, der ikke kræver indlæggelse og sværere sygdomsforløb, der kræver behandling på sygehuse med indlæggelse. I analysen er der taget højde for om den unge er diagnosticeret, da dette vil have betydning for antal besøg hos almen læge og antal indlæggelsesdage samt om indlæggelsen er i forbindelse med fødsel. I tabel 4 ses der nærmere på sammenhængen mellem de forberedende tilbud og deres kombinationer i forhold til om den unge ender ud blandt de med 10 pct. flest besøg hos almen læge. 8

9 Tabel 4: De forberedende tilbud og antal besøg hos almen læge Årgang 1995 Årgang 2000 Alle unge Udsatte unge Alle unge Udsatte unge Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Anm.: Tabellen viser de signifikante gennemsnitlige marginale effekter af de forberedende tilbud, når de resterende af de forberedende tilbud sættes til 0 Ved antallet af besøg hos lægen er det, når der ses på alle unge, der afsluttede 8. klasse i 1995 eller 2000, hvor kombinationer af de forberedende tilbud betyder en forøgelse af sandsynligheden for at ende blandt de unge med 10 pct. flest besøg hos almen læge. For de udsatte unge ses det, at AVU som enkeltstående tilbud for årgang 1995 er med til at mindske sandsynligheden med 5 procentpoint for for at ende ud blandt de 10 pct. med flest besøg hos almen læge. Yderligere ses det også for udsatte unge, at FVU og FVU en kombineret med produktionsskole har haft betydning for sandsynligheden, dette dog kun for årgang Det fremgår nemlig af tabellen, at FVU alene øger sandsynligheden for at ende ud blandt de unge med højest antal besøg hos almen læge med 12 procentpoint, mens kombinationen med produktionsskolen mindsker sandsynligheden med 10 procentpoint. I tabel 5 er vist sammenhængen mellem de forberedende tilbud og indlæggelsesuger på sygehus. Igen ses sammenhængen ved at se nærmere på om de unge, der har gennem et forberedende tilbud eller kombinationer heraf har en mindre eller større sandsynlighed for at ende ud blandt de unge med 10 pct. flest indlæggelsesuger. 9

10 Tabel 5: De forberedende tilbud og antal indlæggelsesuger Årgang 1995 Årgang 2000 Alle unge Udsatte unge Alle unge Udsatte unge Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Anm.: Tabellen viser de signifikante gennemsnitlige marginale effekter af de forberedende tilbud, når de resterende af de forberedende tilbud sættes til 0 Generelt set ses der for ganske få af de forberedende tilbud en sammenhæng mellem disse og antal uger den unge har været indlagt. For de udsatte unge findes der ingen sammenhæng. Produktionsskolerne er det eneste forberedende tilbud, der har betydning for begge årgange. Alle unge fra årgang 1995, der har været gennem et produktionsskoleforløb vil have 2 procentpoint lavere sandsynlighed for at ende blandt de unge med 10 pct. flest indlæggelsesuger, mens der for årgang 2000 både ses en reducering af i forhold til at ende ud 10 pct. med flest indlæggelsesuger med 1 procentpoint. Derudover ses der også en sammenhæng mellem ungdomsskolen og antallet af indlæggelsesuger for årgang I dette tilfælde ses det, at udsatte unge, der har været gennem et forløb på ungdomsskolen vil have en lavere sandsynlighed, da vi finder, at sandsynligheden mindskes med 3 procentpoint for de unger, der har været gennem et ungdomsskoleforløb. De forberedende tilbud og kriminalitet Det sidste udfald som de forberedende tilbud og deres kombinationer holdes op imod er antal domme den unge har fået gennem de 15 og 20 år. Da der er stor forskel på, hvad den unge er dømt for er der i analysen foretaget en vægtning i forhold til Anklagemyndighedens vægtningsmodel fra 2015, dette er beskrevet tidligere. I tabel 6 ses der nærmere på sammenhængen mellem de forberedende tilbud samt kombinationer af disse og om den unge fra årgang 1995 eller 2000 ender blandt de unge med 10 pct. med flest domme. 10

11 Tabel 6: De forberedende tilbud og kriminalitet Årgang 1995 Årgang 2000 Alle unge Udsatte unge Alle unge Udsatte unge Produktionsskole AVU FVU Ungdomsskole Produktionsskole og AVU Produktionsskole og FVU Produktionsskole og ungdomsskole Anm.: Tabellen viser de signifikante gennemsnitlige marginale effekter af de forberedende tilbud, når de resterende af de forberedende tilbud sættes til 0 Af tabellen ses det, at unge med kombinationer af de forberedende tilbud vil have en større sandsynlighed for at ende blandt de unge med 10 pct. flest domme. Dette hænger sammen med, at disse unge i langt højere grad end de unge, der har været gennem et enkelt forberedende tilbud vil være hårdere ramt af risikofaktorerne for at ende ud i langvarig passiv forsørgelse. For de udsatte unge ses det, at der ikke er den store sammenhæng mellem de forskellige forberedende tilbud og antal domme for årgang 1995 og For årgang 1995 er det kun et produktionsskoleforløb, der har betydning. Her ses det, at sandsynligheden for at ende blandt de unge med 10 pct. flest domme mindskes med 9 procentpoint for de udsatte unge. Den højeste forøgelse af sandsynligheden ses for de unge, der har været et produktionsskoleforløb kombineret med et ungdomsskoleforløb for de udsatte unge fra årgang Her ses det, at de udsatte unge, der har haft denne kombination vil have 28 procentpoint større sandsynlighed for at ende blandt de udsatte unge med 10 pct. flest domme. Den største mindskelse af sandsynligheden ses for de udsatte unge fra årgang 2000, der har været gennem et ungdomsskoleforløb, det drejer sig om en mindskelse af sandsynligheden på 10 procentpoint. 11

12 Samlet resultattabeller Tabel 7: Sandsynlighed for at ende ud blandt de 10 pct. af unge med flest besøg hos almen læge Antal udrejse år Ændring af bopælskommune Ændring i civilstatus Antal børn Alle unge Udsatte unge ,19* 0,0177-0,02 0,0266 0,09* 0,0197 0,10* 94-0,21-6,9200 0,03 1,4200 0,13 5,8600 0,19 15,6900-0,15 0,0911 0,30* 0,1479 0,26* 0,1084 0,06 0,0465 0,02 0,0809-0,03 0,1103 0,20 0,1062 0,14* 0,0467 Højeste fuldførte uddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse -0,34* 0,0440-0,32-9,6300-0,35 0,2040-0,16 0,1477 Erhvervsuddannelse -0,33* 0,0280-0,25-9,6700-0,46* 0,1231-0,18 0,1027 KVU -0,49* 0,0461-0,46-9,7700-0,21 0,3210 MVU -0,52* 0,0317-0,46-14,4900-0,72* 0,2089-0,49* 0,2096 LVU -0,80* 0,0377-0,72-19,6000-0,78* 0,3242-0,60* 0,2947 Forældres indkomst -0, ,5200 0,05 0,0286 0,0337 Forældres højeste uddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse -0,02 0,0667-0,17-2,7400 0,16 0,2492 0,03 0,1722 Erhvervsuddannelse -0,04 0,0229-2,1200 0,09 0,1173 0,0900 KVU -0,13* 0,0486-0,02-0,4100-0,37 0,5003-0,41 0,3698 MVU -0,09* 0,0291-0,11-3,8400 0,44 0,2834-0,28 0,2762 LVU -0,16* 0,0439-0,23-5,5300 0,33 0,

13 Produktionsskole AVU Produktionsskole og AVU FVU Produktionsskole og FVU Ungdomsskole Produktionsskole og Ungdomsskole Ungdomshøjskole Folkehøjskole Daghøjskole OBU Frie fagskoler Kvinde Nydansker Diagnose Anbringelse Konstant -0,16* 0,0370-0,13* 0,0365 0,25* 0,0696-0,13 0,0704 0,29* 0,1214-0,23* 0,0901 0,11 0,2190-0,14 0,1335-0,42* 0,0402 0,0800 0,1244-0,23* 0,0757 1,41* 0,0245-0,16* 0,0440 0,72* 0,0448 0,34* 0,0399-2,37* 0,1258-0,24-6,6300-0,14-3,4700 0,28 4,1300-0,09-1,4000 0,11 1,1700-0,39-4,4200 0,40 2,1700-0,25-1,7300-0,46-9,3900 0,11 1,2000-0,5400-0,20-2,7100 1,37 57,6800-0,26-6,3700 0,67 16,9400 0,33 8,2000-2,45-20,6200-0,16 0,1494-0,31* 0,1460 0,14 0,2528 0,54* 0,2296-0,96* 0,4569-0,17 0,3083 0,26 0,5287 0,39 0,4304-0,24 0,2344-0,98* 0,4225-0,19 0,5304 0,06 0,2694 1,10* 0,1763-0,10 0,1431 0,52 0,4303 0,18 0,1135-3,45* 0,6086-0,22 0,1205-0,07 0,1345 0,14 0,1940-0,18 0,1925 0,31 0,2543-0,20 0,2831-0,48 0,5242 0,63 0,4386-0,41 0,2966 0,04 0,2310-0,13 0,2875 0,11 0,2004 0,87* 0,1312-0,58* 0,1340 0,94* 0,4177 0,16 0,0937-2,73* 0,6146 N R^2 20, Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. Tomme celler skyldes for få observationer med pågældende karakteristika 13

14 Tabel 8: Sandsynlighed for at ende ud blandt de 10 pct. af unge med flest indlæggelsesuger Antal udrejse år Alle unge Udsatte unge * 0,0128-0,03-1,8400 0,0681 0,02 0,0638 Ændring af bopælskommune 0,03 0,0242 0,02 1,0500 0,07 0,1300 0,11 0,1060 Ændring i civilstatus 0,01 0,0187 0,04 1,4800-0,07 0,1156 0,11 0,1088 Antal børn -0,02* 93 0,03 2,3100-0,08 0,0489-0,01 0,0485 Højeste fuldførte uddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse -0,25* 0,0376-0,23-7,5600-0,34 0,2065 0,01 0,1389 Erhvervsuddannelse -0,29* 0,0243-0,26-10,7400-0,22 0,1223-0,04 0,0979 KVU -0,43* 0,0422-0,31-7,1900-0,62 0,4733-0,37 0,3617 MVU -0,41* 0,0294-0,40-12,8800-0,14 0,1934-0,23 0,2026 LVU -0,55* 0,0323-0,48-14,9600-0,89* 0,4480-0,65 0,3346 Forældres indkomst 81-0,1500 0,08 0,0451 0,0266 Forældres højeste uddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse -0,16* 0,0628 0,10 1,8800-0,86* 0,4026-0,16 0,1832 Erhvervsuddannelse -0,03 0,0213 0,01 0,3400-0,16 0,1154 0,06 0,0849 KVU -0,09 0,0451 0,0900-0,24 0,4964 0,3076 MVU -0,06* 0,0265-0,02-0,6500 0,17 0,3061-0,15 0,2467 LVU -0,08* 0,0379-0,02-0,4800 0,18 0,5910 0,28 0,3943 Produktionsskole -0,10* 0,0324-0,08-2,7100-0,13 0,1427-0,16 0,

15 AVU Produktionsskole og AVU FVU Produktionsskole og FVU Ungdomsskole Produktionsskole og Ungdomsskole Ungdomshøjskole Folkehøjskole Daghøjskole OBU Frie fagskoler Kvinde Nydansker Diagnose Anbringelse Konstant 0,03 0,0331 0,10 0,0632-0,01 0,0603 0,13 0,1064 0,0766-0,15 0,1774 0,1142-0,14* 0,0333-0,07 0,0744-0,15 0,1176-0,11 0,0797 0,20* 0,0173 0,03 0,0397 0,96* 0,0627 0,29* 0,0363-1,94* 0,1220-0,02-0,5200 0,04 0,7000-0,08-1,4100 0,15 1,7400-0,18-2,3300 0,02 0,1300 0,02 0,1300-0,13-3,2600-0,04-0,4500-0,0100 0,03 0,3900 0,17 9,5600-0,14-3,7800 0,93 16,9600 0,25 6,5700-2,06-17,7900 0,10 0,1374-0,24 0,2447 0,20 0,2165-0,56 0,4240-0,56 0,3549 0,63 0,5357 0,15 0,4417-0,09 0,2106-0,26 0,3612-0,29 0,5016 0,19 0,2628 0,24* 0,1213-0,24 0,1397 0,1114-2,05* 0,5700 0,10 0,1234 0,1791-0,23 0,1873 0,38 0,2415-0,40 0,2966 0,16 0,4673-0,48 0,2671 0,2389-0,36 0,2944 0,23 0,2009 0,24* 0,0986-0,45* 0,1259 1,01* 0,3937 0,14 0,0869-1,79* 0,5304 N R^2 3, Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. Tomme celler skyldes for få observationer med pågældende karakteristika 15

16 Tabel 9: Sandsynlighed for at ende ud blandt de 10 pct. af unge med flest domme Antal udrejse år Ændring af bopælskommune Ændring i civilstatus Antal børn Alle unge Udsatte unge ,01 0,0106 0,06* 0,0254-0,18* 0,0215-0,03* 0,0104 Højeste fuldførte uddannelse 00-0,03-1,2200-0,22-7,5700 0,03 1,7100-0,12 0,0830-0,16 0,1746 0,13 0,1593-0,23* 0,0739 0,07 0,0605-0,28* 0,1164 0,1531-0,12 0,0706 Gymnasial ungdomsuddannelse -0,67* 0,0407-0,72-21,4200-1,09* 0,4051-0,56* 0,2492 Erhvervsuddannelse -0,43* 0,0238-0,37-15,8200-0,81* 0,1863-0,31* 0,1302 KVU -0,83* 0,0453-0,88-17,5300-0,53 0,3924 MVU -1,12* 0,0384-1,06-25,3600-0,65* 0,3141-1,01 0,5212 LVU -1,40* 0,0413-1,41-32,3200 Forældres indkomst 88 0,02 2,3300 0,0289 0,06 0,0456 Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU Produktionsskole Forældres højeste uddannelse 0,0616-0,12* 0,0225-0,18* 0,0503-0,20* 0,0295-0,15* 0,0454-0,28* 0,0338-0,0800-0,10-4,3000-0,17-3,7100-0,20-6,6100-0,17-4,0200-0,33-10,6100-0,45 0,3217-0,06 0,1572-0,50 0,5619-0,14 0,4405 0,42 0,4517-0,80* 0,2124-0,19 0,2092-0,06 0,1145 0,28 0,2589 0,20 0,2244-0,22 0,

17 AVU Produktionsskole og AVU FVU Produktionsskole og FVU Ungdomsskole Produktionsskole og Ungdomsskole Ungdomshøjskole Folkehøjskole Daghøjskole OBU Frie fagskoler Kvinde Nydansker Diagnose Anbringelse Konstant -0,31* 0,0410 0,34* 0,0741-0,11 0,0655 0,24* 0,1156-0,24* 0,0860 0,57* 0,1734-0,15 0,1399-0,58* 0,0553-0,47* 0,1026-0,36* 0,1277-0,58* 0,1681-1,12* 0,0240 0,67* 0,0374 0,49* 0,0592 0,38* 0,0399-0,57* 0,1280-0,43-9,5400 0,40 5,7000-0,23-3,4700 0,42 4,4400-0,46-5,1700 0,62 3,9300-0,40-1,9500-0,88-11,4500-0,24-2,3800-0,54-4,4800-0,87-4,7200-1,21-48,2100 0,56 17,3000 0,41 8,6300 0,55 14,0000-0,83-7,1100-0,13 0,1867 0,58 0,3130 0,45 0,2624-0,07 0,4226 0,53 0,3258 0,07 0,5204-0,69* 0,3214-0,91 0,5584-1,56* 0,1796 0,53* 0,1696 0,43 0,4554 0,62* 0,1484-0,14 0,6123-0,21 0,1510 0,06 0,2220 0,10 0,1884 0,42 0,2607-1,15* 0,4915 1,32* 0,6151-0,72* 0,3368 0,29 0,2669-0,69 0,3674-0,62 0,4640-1,34* 0,1143 0,62* 0,1197 0,08 0,3265 0,63* 0,1062-1,34* 0,6622 N R^ Anm.: * indikerer signifikans på 5 pct. Tomme celler skyldes for få observationer med pågældende karakteristika 17

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud?

Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? METODENOTAT Hvordan måler vi institutionerne og skolernes løfteevne for de udsatte unge i forberedende tilbud? I dette notat gives en nærmere gennemgang af datagrundlaget og metoden, der anvendes til at

Læs mere

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko

Læs mere

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge?

Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Er forberedende tilbud vejen til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for de udsatte unge? Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom Udgiver: DEA Dato

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Et analyseprojekt af Tænketanken DEA Lavet af Tænketanken DEA for den A.P. Møllerske Støttefond.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb

Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Hvilke institutioner og skoler løfter de udsatte unge bedst? En analyse af AVU-, FVU-, produktionsskoleog ungdomsskoleforløb Udarbejdet af: Claus Aastrup Seidelin, cheføkonom Kasper Marc Rose Nielsen,

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere

De udsatte unge - En alternativ definition

De udsatte unge - En alternativ definition METODENOTAT De udsatte unge - En alternativ definition I dette notat gennemgås metoden, der anvendes til at definere unge, som er udsatte, i de forberedende tilbud. I modsætning til tidligere analyser

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke

Læs mere

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN

og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE Kvantitativ analyse som beskriver gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016, deres overgange fra uddannelseshjælp,

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,

Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før

Læs mere

Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg

Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? Bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg Er vejen bestemt på forhånd? bedsteforældres betydning for unges uddannelsesvalg er en del af projektet Hvad driver unges

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København December Statistik UU København 2016 Statistikken er et nedslag, og omfatter i alt 94.416 unge fra 8. klasse til 24 år. Undervisningspligtige børn Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013 Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013 Klyngeanalyse Kvantitativ analyse til gruppering af fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere 02. januar 2018 Viden og Analyse/CCFC 0 Sammenfatning I

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema

Læs mere

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November 2017 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SOCIAL PROFIL, METODE... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score...

Læs mere

UU - Status og uddannelsesstatistik. Maj 2017

UU - Status og uddannelsesstatistik. Maj 2017 UU - Status og uddannelsesstatistik Maj 2017 Resume af statistik 94,2 % af de 15-17 årige er enten i gang med uddannelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse. 65 % blandt de 15-17 årige er i gang

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Køns betydning for karakterer på hf

Køns betydning for karakterer på hf NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere