Rødderne. Førskolebørn - Eventyrhuset

Transkript

1 Rødderne Førskolebørn - Eventyrhuset

2 Rødderne Rødderne er en førskolegruppe bestående af de kommende skolebørn fra Vildbasserne og Krudtuglerne. Gruppen starter op d. 1. august og slutter d. 31. juli året efter. Vi arbejder ud fra ideologien man ikke kan forstå andre, før man forstår sig selv. Vi forsøger at få børnene til at forstå de følelser, som udspiller sig inde i dem selv, så børnene modnes følelsesmæssigt og socialt. Jo bedre kontakt man har med sig selv des bedre og dybere forstår man andre mennesker samt det at indgå socialt i en kompleks verden. Vi har fokus på empati, som er evnen til at indleve sig i andre, med alt hvad det indebærer af forståelse, samhørighed og medfølelse. Empati er knuden der knytter menneskelige fællesskaber sammen.

3 Innovationspædagogik, kreativitet og naturvidenskab Vi arbejder med børnenes nysgerrighed ved at have fokus på naturvidenskab og være undersøgende omkring alt, hvad der rør sig i børnenes verden og fantasi. Vi styrker børnenes modenhed igennem innovations pædagogik, hvor tilgangen er legende, undersøgende, eksperimenterende og undrende. Alt inde på stuen kan bruges og indgå i leg, det kan være at et bord er en scene, en hule eller et skib. Vi har diverse materialer fremme til fri afbenyttelse, så det altid er tilladt og muligt at bruge sin fantasi og viden til at skabe og være kreativ. Børnene skal IKKE spørge om lov, de kan starte deres leg og kreative processer ved at tage det ned fra hylderne, som de skal bruge. Vi rydder ikke altid op, da børnene skal have mulighed for at følge op på deres projekt den næste dag. Alle børn laver ikke det samme, på samme tid, derfor er der ofte gang i flere forskellige aktiviteter og lege på samme tid inde på stuen. Børnene får derved mulighed for at inspirere, kopiere og lære af hinanden. Vi arbejder med forskellige temaer, som ofte er udsprunget af det børnene har snakket med os om, og de ønsker og idéer som optager børnegruppen. Vi har planlagt det sådan, at det har været muligt at arbejde med projekterne inde på stuen og på vores ture ud af huset. Den bedste måde at lære og erfare på er, at det man ikke kender svaret på, skal undersøges. Vi giver ikke svaret til børnene med det samme, men vi undersøger muligheder sammen med børnene og gør det sanseligt og synligt. Denne proces gør, at børnene får en læringsmetode indkodet, som de vil kunne bruge fremover. Vi arbejder med 3 forskellige fremgangsmåder, den første er, at vi finder forskellige planter, sten osv., når vi er ude på tur og herefter tager vi det med hjem og undersøger det i vores forskerrum. Den anden er, at vi laver eksperimenter enten inde eller udenfor. Den tredje er, at vi laver tema uger, hvor vi kan koncentrere os om enkelte emner og gå mere i dybden med vores undersøgelser.

4 Vi vil gøre børnene nysgerrige og bevidste om at være undersøgende, eksperimenterende, opfindsomme, fantasifulde og skabende i de kreative processer på stuen, i naturen og i deres leg. Vi inspirer og udfordrer børnene til selv at tænke i muligheder, for at kunne finde frem til resultatet og nå egne og fælles mål. Når børnene møder en udfordring, er det deres idéer og løsningsforslag vi afprøver først. Vi tror på, at inddragelse af naturvidenskaben i pædagogikken, vil være med til at åbne deres øjne for den mangfoldighed af detaljer og muligheder der er, når de oplever at naturen er større end de umiddelbart tror. Det bidrager til en nysgerrighed og undren overfor naturen og omverden, der omgiver os. Det skaber en begyndende viden om de uendelige rækker af fænomener og processer, der er en del af den virkelighed og verden vi lever i. Regnen falder jo ikke bare ned, hvor kommer den fra? Når vi bevidst griber fat i nysgerrigheden, lysten og interessen for at undersøge og fordybe sig, opstår der en interesse for at vide mere og stille nye åbne og konstruktive spørgsmål, der kan undersøges.

5 Pædagogens rolle Vi stopper ikke børnenes lege eller kreative processer før vi ved præcis, hvad formålet er, vi overvejer og er bevidste om, hvorfor vi stopper barnet. Vi skal være åbne og kunne rumme børnenes forskelligheder og meninger. Vi skal lade os begejstre, inspireres og støtte op omkring børnenes idéer, fantasi, lege og kreative processer. Vi skal overskue et stort og aktivt udviklingsrum på flere niveauer i samme rum. Vi skal være ansvarlige for at skabe rammer, der inspirerer til udvikling af leg og som appellerer til fantasi, kreativitet og innovativ tænkning. Vi skal aldrig lave produktet færdigt for børnene, men inspirere ved hjælp af spørgsmål ind til, hvordan de selv kan komme videre i processen og gøre dem bevidste om at bruge hinanden. (Vi skal være tolerante overfor ens samarbejdspartner).

6 Personlig og følelsesmæssig udvikling Vi giver børnene redskaber til at mærke efter inde i dem selv og til selv at komme videre, når der er følelser, der er svære at håndtere og som der påvirker deres dag. Det kan være følelser, der kommer af noget hjemmefra, noget de har oplevet f.eks. om morgenen, der kan være følelser, der opstår i løbet af dagen, men som er vigtigt at få bearbejdet, så dagen i børnehaven giver størst mulighed for udvikling og læring. Vi snakker med børnene, når de kommer i situationer, de ikke selv kan komme ud af og vi går ind som mæglere, når der skal løses konflikter. Vi fortæller om følelser og hjælper børnene med at sætte ord på, når de ikke ved hvad der sker inde i dem selv. Vi lærer dem at fortælle og bruge følelserne, når der er noget de vil sige til hinanden f.eks. jeg bliver ked af det, når du lukker mig ude af legen, eller siger jeg er dum Vi arbejder også med, at de skal være i stand til at forstå og se hinandens følelser. Vi ønsker at børnene mærker efter når de er sultne, derfor har vi gjort madpakkerne frie, børnene bestemmer selv, hvornår de vil spise. Vi følger op på det 3 gange om dagen kl. 9, kl. 11, og kl.14. det gør vi for at være sikre på, at alle får spist i løbet af dagen. Vi vil lære børnene, at det er vigtigt, at mærke efter og forstå de signaler kroppen fortæller og hvad det gør ved dem. Når man er sulten, tørstig og utilpas påvirker det både humør, tolerance, opmærksomhed, koncentration, indlæring og de sociale relationer negativt. Det samme gælder, når børnene går ud, de bliver nødt til selv at mærke efter om de bliver kolde, hvis de går uden jakke. De skal ikke have fortalt, hvad slags tøj de skal have på, men hvordan vejret er og derefter selv mærke efter. I forhold til påklædningen skal vi ikke overføre det, vi mærker til børnene, vi mennesker er forskellige. Vi ser selvfølgelig efter kulde/varme signaler som snotnæse, gåsehud og mærker om de har kolde lemmer, er våde af sved eller om tøjet klistre til kroppen.

7

8 Vores rolle Vi skal sikre os, at alle børn bliver set og hørt. Vi skal vise, at de betyder noget for os, at vi er til at stole på og vi anerkender og lytter til hvad de fortæller og tager dem alvorligt, hvad det end måtte være de fortæller. Vi skal forholde os til hvordan hvert enkelt barn har det i dag og være bevidst om det enkelte barns samspil med gruppen hver dag. Vi skal være troværdige og ansvarlige voksne, der vil, kan og tør gøre os betydningsfulde i børnenes liv, da det er i betydningsfulde relationer udvikling sker. Samspillet og relationen mellem os og børnene, kvaliteten og konsekvenserne er udelukkende vores ansvar. Det betyder, at vi skal arbejde bevidst med at reflektere over hvad vi selv gør, giver og skaber i relationen med børnene, det er os, der skal ændre adfærd og tilgang til barnet. Vi skal sørge for, at alle børn har mindst en betydningsfuld og tæt relation til én af os. De personlige kompetencer styrkes ved, at de tænker i muligheder og ikke i begrænsninger. Det, at undres og undersøge øger lysten til at lære og drage egne erfaringer. Erfaringer til glæde for én selv, men også for andre. Vi skal respektere deres valg, hvis der er en af os, der betyder mere for dem. Særligt i de situationer, hvor de har noget på hjertet og følelserne er på spil. Vi viser, hvem vi er, som menneske og ikke kun som pædagog. Hvad gør det ved os. Tydeliggøre ved kropssprog og mimik, at vi mærker, forstår og anerkender, de følelser de har. Vi vil gerne arbejde med at det er tilladt, at en voksen siger ja, selvom den anden har sagt nej. Den, der siger nej skal begrunde sit nej overfor børnene. Vi tror på, at det er muligt at arbejde sådan, da vi voksne har forskellige kompetencer og grænser og dermed skaber mulighed for en større rummelighed og fleksibilitet, der giver børnene de optimale vilkår for at være medbestemmende og tage ansvar for egne idéer og ønsker.

9 Ture ud af huset Vi tager på ture i nærområdet og bruger naturen som legeplads og lærings rum I starten tager vi på tur 4 dage om ugen fra kl. 9 til 14, kun fredag er vi hjemme. Denne dag er fredet til hygge, hvor børnene selv bestemmer, hvad de vil lave denne dag. Da førskolegruppens børn kommer fra 2 stuer, er vi opmærksomme på de grupperinger som er dannet inden. Vi arbejder på, at alle børn ser hinanden og ikke kun gider dem fra deres egen gamle stue. Det at være ude giver mulighed for, at udgangspunktet er nyt for alle, og de gamle roller og grupperinger har størst mulighed for at udvikles til nye. Vi er bevidste om trygheden ved at være sammen med dem man kender bedst, men støtter dem i at danne nye venskaber, da de sociale relationer kan bruges i fritiden og ved skole start. I starten planlægger vi forskellige temaer og fordyber os i det så længe, det er inspirerende og givende for børnene. Børnene er med til at bestemme, hvad vi skal fordybe os i og arbejde med. Det bliver ofte noget, de finder spændende og er oppe i tiden f.eks. smølfer eller lign. Vi tager gerne de samme steder hen for at børnene kan få følelsen af, det er deres sted. Når børn bliver trygge ved et sted, kan de rigtig udforske og lege kan forsættes og udbygges i det uendelige. Vi går hen til de steder, som vi kan og vi udforsker tit andre veje og stier for at komme dertil.

10 Vi går, fordi det er sundt at røre sig, det giver mere overskud og energi. Børn er motoriske meget aktive, de hopper, løber, danser, kaster, sparker, klatre, hænger med hovedet nedad osv., de afprøver deres færdigheder gennem leg og kropslig aktivitet. Det styrker og udvikler deres kropslige fornemmelser og sanseintegrationen. Kropsbrug og brugen af sanserne gennem leg, udforskning, oplevelser og aktivitet har stor betydning for opmærksomheden, hukommelsen og koncentrationen. De personlige og sociale kompetencer styrkes gennem bevægelse og bevægelsesaktiviteter. Sociale færdigheder styrker sproget, idet sprog udvikles gennem kommunikation og fællesopmærksomhed. Det at være en del af et fællesskab og betyde noget for andre styrker selvværdet, at overskride egen grænser eller fysisk formåen styrker selvtilliden. Der er kun 2 ting, som kan holde os hjemme og det er hvis vejret bliver så dårligt, at vi ikke kan få noget ud af at tage ud. Den anden er, hvis børnene er så godt i gang, at det ikke giver nogen mening, at vi stopper det, de er i gang med for at tage på tur.

11 Vores rolle Vi skal være en del af de fysiske aktiviteter, finde eller skabe et miljø der stimulerer, udfordrer og vækker børnenes nysgerrighed og bevægelseslyst. Være opmærksomme på og tillade at børnene skaber deres egen kropserfaringer. Vi skal give tid til leg, tid til at fejle, tid til at gentage og tid til at udfordre, eksperimentere og øve sig. Støtte dem i at overvinde sig selv ved noget, der er svært.

12 Computer på stuen og hygge fredag Vi har 3 computere på stuen, som børnene må bruge. Kun den ene har installeret spil. Vi har valgt, at dokumentere alt med billeder og videoer. Vi ligger det hele ind på computeren, så børnene kan kigge på det, når de har lyst. Det giver dem en masse at snakke om og de bliver glade, når de genkender sig selv og hinanden. De snakker om, hvad der sker og kan du huske, da vi det styrker hukommelsen, sproget og de sociale relationer. De bruger billeder og videoer til at skabe de lege, som de ellers kun leger, når vi er på tur. Fredag er hjemme/hygge dag. Vi ved, at børnene bruger mange ressourcer og energi på at være på tur i 4 dage. Denne dag kan børnene lave lige det, de har lyst til, og vi voksne har ikke nogen overordnet plan for dagen. Vi følger børnenes spor. Fredag bruges også til specielle oplevelser, som STOR spilledag med Wii, fest eller hvad de nu kunne have lyst til. Fredag er den eneste dag, der må spilles spil på computeren. Et barn spiller maks. 20 min. Der sker en masse socialt og sprogligt, når en gruppe børn sidder sammen ved computeren og løser opgaver i fællesskab. Alle de andre dage må børnene bruge computerne til at tegne, skrive, høre musik, se billeder og egne optagede videoer på. Der kommer trådløst netværk på stuen, så har vi også mulighed for at søge på nettet. Især hvis der kommer et spørgsmål vi ikke lige er i stand til at svare på eller vi har behov for at vise noget visuelt. Fredag er der kaffe/te fra kl. 13 på stuen. Det står fremme og forældrene har mulighed for at sætte sig ned og være på stuen, og børnene kan fortælle og vise alt det som det i en travl hverdag er svært at få tid til.

13 Selvhjulpen Vi vil gøre børnene selvhjulpne Vi gør alle selvhjulpne på toilettet. Alle børn skal selv tage tøj på og pakke deres madpakker og drikkedunk i tur tasken. Børnene gøres bevidste om, at have styr på deres egen ting og deres garderober. Vores rolle Vi støtter og vejleder børnene verbalt med anvisninger. Forældresamarbejde Vi vil bruge forældreintra til at fortælle om vores planer og projekter og vi vil evaluere løbende gennem året. Hver fredag vil der være kaffe og the på stuen, hvor forældre og børn kan sidde og hygge og få en snak med pædagogerne eller se hvad børnene har lavet på stuen. Fredag er STRESS FRI DAG, det betyder at forældrene kommer ind på stuen og henter deres børn på en rolig og hyggelig måde, men også at pædagogerne på stuen ikke starter store projekter op, men følger det børnene nu har lyst til at lave. Vi vil give forældrene mulighed for at deltage i stuens hverdag, tage med ud på ture eller deltage i diverse projekter. Forældrene kan til en hver tid byde ind med noget, de kan eller er gode til. Det giver børnene tryghed og sikkerhed, når ens forældre føler sig godt tilpas i børnehaven og når børnene får denne følelse, bliver muligheden for læring og udvikling størst. Forældrenes meninger og begejstring smitter af på børnene.

14

15

16