Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...

Transkript

1

2 Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer... 3 Jeg - støttende principper:... 3 Praktikmappe... 4 Påklædningspolitik... 4 Tavshedspligt... 4 Medicin hvad må du?... 4 Samarbejde med praktikvejlederen... 5 Vejledning og refleksion

3 Mødet med praktikstedet I psykiatrien skal du forvente at anvende dig selv som redskab. Der vil kun være få instrumentelle opgaver. På hospitalerne bliver psykiatribrugeren omtalt som patient og på et plejecenter for mennesker med demens som borger/beboer. Forskellen er, at hospitalet er et behandlingssted og på et plejecenter er det et bosted deres egen bolig. På Liselund arbejder vi med kontaktpersonsystem og du vil selv blive med-kontaktperson for nogle af beboerne/borgerne. Mange af sygeplejeopgaverne omhandler støtte til hverdagsaktiviteter og det at have et meningsfuldt liv. Almene sygeplejeopgaver kan være observation af symptomer, virkning og bivirkninger af medicin og grundlæggende sygepleje. Som social- og sundhedsassistentelev/sygeplejestuderende skal du kunne etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer. Relationerne mellem borgeren og dig er helt central for et samarbejde. At opbygge en relation kan gøres forholdsvis hurtigt eller det kan tage uger eller måneder. Det er vigtigt at kontakten mellem Jer bygger på respekt, accept, anerkendelse, lydhørhed, rummelighed og ligeværdighed. Derved kan opnås tillidsfulde relationer. Du må have en vis indsigt i dine egne forudsætninger. Kommunikation, både verbalt og nonverbalt, er et af de vigtigste redskaber i mødet med demente borgere/beboere. Du må gennem empati og observation få en fornemmelse af, hvor meget kontakt borgeren kan rumme og afpasse din kommunikation til situationen. Her ud over vil du møde mange andre facetter af sygeplejen, du som fagperson skal forholde dig til, i mødet med demente borgere. Pårørende og frivillige er også en meget vigtig samarbejdsressource, som værdsættes højt på Liselund. Liselund Liselund er et plejecenter med 60 boliger, der er fordelt i 3 huse. Lilla og Grøn hus rummer hver 20 borgere, som bor i fast bolig. Orange hus rummer 10 borgere, som bor i fast bolig, 4 midlertidige demenspladser og 6 specialiserede pladser. Målgruppen Målgruppen på Liselund er borgere, der er diagnosticeret med en demenssygdom eller som har en adfærd, der gør, at de kan profitere af et miljø, hvor personalet har en socialpædagogisk tilgang. Specialiseret afsnit Målgruppen på disse 6 pladser er borgere med komplekse problematikker, ofte svære adfærdsmæssige problemer som eksempelvis en udadreagerende adfærd og psykiatriske symptomer samt borgere med en problemskabende adfærd, som ikke kan rummes på de almene 2

4 demens midlertidige- eller faste demenspladser. Der vil ofte være tale om borgere med en dobbeltdiagnose, hvor demenssygdommen fylder mest i det samlede billede af borgeren. Der er tale om borgere, der har svært ved at fungere alene og skal have betydelig professionel hjælp for at kunne agere i sociale sammenhænge. Værdigrundlag Arbejder efter de overordnede værdier i Viborg Kommune. På Liselund mener vi, at det er værdifuldt at skabe rammerne for et hjemligt miljø, hvor der er mulighed for at leve et privat liv i egen bolig, og hvor der er respekt for den enkeltes selvbestemmelse. Vi har tæt samarbejde med pårørende. Metode/tilgang På Liselund tager vi udgangspunkt i en række forskellige teorier i vores tilgang til borgerne. Personalegruppen er tværfagligt sammensat af social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og ergoterapeuter. Ud fra faglig refleksion tilrettelægger vi plejen, omsorgen og tilgangen til hver enkelt borger ud fra en samlet vurdering af borgerens livshistorie, psykologiske behov, ressourcer, kognitive vanskeligheder og eventuelle adfærdsproblematikker, der kan følge med demenssygdommen. Vi betragter i høj grad konflikter og eventuel udadreagerende adfærd som borgerens reaktion på, at der i situationen er stillet for store krav til vedkommende. Som personale har vi til opgave at analysere situationer, hvor en borger har udvist adfærdsforstyrrelser, og reflektere over, hvordan vi kan nedsætte kravene, så de er tilpasset borgerens ressourcer. Ved at ændre vores adfærd kan vi påvirke borgerens adfærd. Herunder beskrives nogle af de metoder og tilgange, vi arbejder med: Socialpædagogisk tilgang: I socialpædagogisk praksis er der fokus på at finde ind til og tage udgangspunkt i borgerens identitet for at forstå, hvad meningen er for den enkelte. Kontakt - øer: En kontakt-ø er en konkret afgrænset og målrettet aktivitet, som giver mulighed for kontakt mellem en beboer og en medarbejder. En kontakt-ø er et planlagt tidsbestemt forløb (f.eks. 10 minutter), der foregår fysisk isoleret. Det vil sige, at beboer og medarbejder trækker sig tilbage fra fællesskabet. En kontakt-ø kan tilbydes flere gange om dagen. En kontakt-ø er en struktureret aktivitet, der tilbydes på samme måde og med samme forløb hver gang. Jeg - støttende principper: Det moderlige princip: repræsenterer en base og beskyttelse. Kontinuitet, trofasthed og kravløshed er centralt i dette princip. Det faderlige princip: repræsenterer et "puf" ud i verden. Motivation og stimulering: giver støtte til initiativer i forhold til adfærd. Give støtte, til at deltage i aktiviteter der er tilpasset personen. Kontinuitet og regelmæssighed: At skabe en struktureret hverdag, med genkendelighed og daglige rutiner. 3

5 Nærhed og grænser: Ved grænser og nærhed handler det om at være god til at læse personens grænser og behov for nærhed, og også at være klar over at personer, som er meget impulsstyrede kan have svært ved at finde andres grænser, og det er derfor vigtigt, at man hjælper dem med at finde grænserne, når grænsen er nået. Men også at hjælpe med nærheden, da der også behov for nærhed, selvom vi har en grænse. At man er der, og dermed skabe en tillid. Der skal være en balance mellem grænse og nærhed. Skærmning: Dette princip indeholder tre elementer: Omsorg, ansvarsovertagelse og kompensation. Hvert enkelt af disse elementer er defineret som følger: Omsorg bygger på ligeværdighed og respekt for personen samt på mindstemiddelsprincippet, det vil sige princippet om at vælge den mindst indgribende intervention først. Målet er egenomsorg. Ansvarsovertagelse betyder, at man i mere eller mindre grad overtager det ansvar, personen normalt ville tage for sig selv, når vedkommende ikke selv kan, magter eller evner dette. Målet er autonomi. Kompensation indebærer hjælp til personen i forhold til ikke-intakte jeg-funktioner. Målet er, at det ikke længere er nødvendigt at kompensere. Praktikmappe Til SOSU-elever udleveres der en praktikmappe, hvor mål for uddannelsen kan læses og arbejdes med. Til Sygeplejestuderende vil der være mål og kompetence materiale, svarende til det semester i uddannelsen man er på. Her vil også fremgå hvilke teorier der skal arbejdes med og der vil forefindes en litteraturliste. Påklædningspolitik På et plejecenter bæres uniform (bukser, T-shirt, vest). Der anvendes navneskilt med navn. Tavshedspligt Der er selvfølgelig tavshedspligt omkring beboerne/borgerne og de episoder du kommer til at opleve eller overvære og overhøre. Medicin hvad må du? Som elev og studerende skal du følge de retningslinjer der er bestemt for dit praktiksted og Viborg Kommunes retningslinjer. Der SKAL altid være et autoriseret personale der har tjekket medicinen inden du som elev/studerende udlevere medicin til beboeren/borgeren. 4

6 Samarbejde med praktikvejlederen Praktikvejlederen/kliniske vejleder er din nærmeste samarbejdspartner. Sammen planlægger I ved forventningssamtale dit praktikforløb ud fra uddannelsens mål og læringsaktiviteter. Når du ikke er på arbejde på samme tid som din vejleder, vil det øvrige personale træde til som dine daglige vejledere. Du vil samarbejde med beboernes/borgernes kontaktpersoner, hvor du bliver koblet på som med-kontaktperson. Arbejdet med mennesker med demens kan påvirke dig følelsesmæssigt. Det er vigtigt at du ikke går alene med dine følelser men får talt om oplevelsen med personalet, du er tilknyttet. Samarbejdet er afhængigt af to parter og forudsætter hinandens gensidige gode vilje. Fungerer samarbejdet mellem din vejleder og dig ikke, er det vigtigt, at du hurtigt får gjort opmærksom på det. Normalt kan samarbejdsproblemer løses ved at tale om dem. Hvis det ikke lykkes, inddrages din vejleder, uddannelseskonsulenten og evt. skole. Uddannelseskonsulent og praktikansvarlig er Susanne Aas og kan kontaktes på (også sms) og s2a@viborg.dk Vejledning og refleksion I dit læringsforløb vil der blive planlagt sammen med din vejleder hvordan du bedst arbejder med målene for din uddannelse. Der vil blive afsat tid til vejledning og refleksion. Rigtig god praktik 5