N O TAT. Opdatering med overslagsår i tilskudsmode l- len

Transkript

1 N O TAT Opdatering med overslagsår i tilskudsmode l- len Overslagsårene i tilskudsmodellen er nu opdateret med KL s skøn for udviklingen i bloktilskud, skattegrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter mv. De nye skøn for overslagsårene er nærmere beskrevet i det følgende. Udskrivningsgrundlaget i modellens databank er tilpasset KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. Skønnene er udmeldt i Budgetvejledningen i skrivelse G.1-3. Kommunen kan finde folketal, udskrivningsgrundlag og grundværdier, der indgår i statsgarantien for 2010 på modellens hjemmeside i regnearket Statsgarantitabel.xls. Arket indeholder endvidere kriterieværdierne i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov samt oplysninger om selskabsskatten. Den 3. juli 2009 Jnr G01 Sagsid Ref PSN, JMP, MOM, MHL psn@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /14 Bloktilskud De bloktilskudspuljer for , der er lagt ind i KL s tilskudsmodel, er skønnet med udgangspunkt i aktstykket til Folketingets Finansudvalg om bloktilskuddet til kommunerne. KL s skøn er udarbejdet ved at fremskrive bloktilskuddene på lov- og cirkulæreprogrammet 2008/2009 med de seneste oplysninger om pris- og lønudviklingen og skøn for budgetgarantien mv., jf. nedenstående oversigt.

2 Skøn for opgørelsen af bloktilskuddet Mio. kr Permanent tilskud i 2009 P/L, jf aktstykket , , , , ,0 2. Permanent tilskud i løbende P/L , , , , ,5 3. Balancetilskud *) , , , ,0 Budgetgaranti pkt Efterregulering af ,0 5. Budgetgaranti ,3 6. Permanent opregulering for , , , ,8 7. Midtvejsregulering 1.213,0 KL's foreløbige budgetgarantiskøn: 8. Efterregulering af ,0 9. Budgetgaranti ,5 10. Budgetgaranti ,6 11. Budgetgaranti ,6 12. Permanent opregulering for ,6 918,2 946,7 13. Permanent opregulering for , ,0 14. Permanent opregulering for ,6 15. Budgetgaranti i alt (summen af pkt.4-14) 1.213, , , , ,6 16. Lov- og cirkulæreprogram mv. 359, , , , ,1 17. Andre reguleringer 801,8-238,3 498,9 512,6 527,4 18. Trepartsinitiativer -94,6-670,5-689,9 Bloktilskud i alt , , , , ,7 Tidligere skøn april , , , , ,1 Difference 2.413,6-115, , , ,5 Anm.: Da bloktilskuddet fremover reguleres med en fremadrettet PL, er alle beløb ekskl. pkt. 1 i løbende pris- og lønniveau. *) Der ikke er indgået aftale om balancetilskud i perioden Balancetilskuddet (pkt. 3 i oversigten vedr. bloktilskuddet) Der er i tilskudsmodellen i perioden indlagt et beregningsteknisk skøn over mertilskud/balancetilskud (pkt. 3). De enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet fremgår af oversigten på næste side, og i det følgende gives en nærmere redegørelse for posterne. Serviceudgifterne Serviceudgifterne tager udgangspunkt i aftalen for 2010 og er fremskrevet med pris- og lønudviklingen. KL har ikke forudsat nogen realvækst i udgiftsskønnet. Der er imidlertid lagt en korrektion for demografisk vækst ind på 200 mio. kr. årligt. Der er endvidere taget højde for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet. 2

3 Beregning af mertilskud/balancetilskud i perioden Mia. kr Nettoudgifter på serviceområdet 230,6 237,7 244,0 251,1 Nettoudgifter på overførselsområdet 48,9 51,6 54,4 57,4 Nettoanlægsudgifter 14,9 12,1 12,4 12,7 Nettorenteudgifter 0,1-0,1-0,1-0,1 Finansforskydninger, herunder likviditetsforbrug -0,1-0,5-0,6-0,7 Grundbidrag og udviklingsbidrag til regionerne 7,3 7,5 7,7 7,9 Udgifter i alt 301,6 308,3 317,9 328,3 Skatteindtægter herunder: Forskudsskat -194,4-199,9-205,2-210,8 Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning -0,5 0,9 1,0 0,0 Dødsboskat -0,3-0,4-0,4-0,4 Selskabsskat -6,4-4,9-4,1-4,7 Grundskyld -19,6-20,8-21,9-23,2 Andre ejendomsskatter -4,5-4,9-5,0-5,1 Det skrå skatteloft 0,1 0,1 0,1 0,1 Øvrige skatter og afgifter -0,2-0,2-0,2-0,2 Skatter i alt -225,8-229,9-235,7-244,1 Statstilskud mv. -58,6-59,2-62,3-65,3 Låneadgang vedr. anlæg -3,1-1,6-1,6-1,6 Indtægter i alt -287,5-290,7-299,6-311,0 Behov for mertilskud 14,1 17,6 18,3 17,3 Nettoudgifterne på overførselsområdet Nettoudgifter på overførselsområdet er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Udgangspunktet er det forventede udgiftsniveau i 2010 (aftaleniveauet), som er opjusteret med den forventede satsreguleringsprocent (3,7 pct.). Endvidere er tillagt: De forventede merudgifter til førtidspension, som følge af øget kommunal medfinansiering De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08, heriblandt de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen på integrationsområdet De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2008/09, heriblandt de økonomiske konsekvenser af sygefraværshandlingsplanen. Der er ikke indlagt vurderinger af konjunkturudviklingen i overslagsårene. Satsreguleringsprocenten er i overslagsårene skønnet til 3,7 pct. Nettoanlægsudgifterne Bruttoanlægsudgifterne udgør i mia. kr. Forudsætningen for at nå op på et anlægsniveau på 20 mia. kr. er bl.a. en ekstraordinær forhøjelse af kvalitetsfondstilskuddet på 2 mia. kr. samt øvrige meranlæg på 4 mia. kr. I forhold til overslagsårene i tilskudsmodellen er det forudsat at det ekstraordinære kvalitetsfondsløft på 2 mia. kr. bortfalder. Herudover er det forudsat at 1 mia. kr. af det øvrige løft bortfalder. I 2013 er det forudsat, at kommunerne får udbetalt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden (fra den uudmøntede del af kvalitetsfonden). Bruttoanlægsindtægterne udgør i ,1 mia. kr. og er pl-fremskrevet i overslagsårene. 3

4 Nettorenteudgifterne Der forudsættes nettorenteindtægter på 100 mio. kr. i perioden Finansforskydningerne Finansforskydningerne omhandler kommunernes betaling af indskud i Landsbyggefonden, konsekvenser af ændrede udbetalingsregler for sociale pensioner, jf. BV-skrivelse G.3-2 af 14. juli 1999, side 10 pkt. 37 samt en række andre mindre korrektioner. Kommunernes grundbidrag og udviklingsbidrag Kommunernes grundbidrag udgør i mio. kr., mens udviklingsbidraget udgør 663 mio. kr. Beløbene er i overslagsårene fremskrevet med den forventede udvikling i den regionale pl inkl. udgifter til medicin. Hertil kommer, at der er forudsat egenfinansiering på 1,5 mia. kr. i 2010 (til afholdelse af anlægsudgifter). Egenfinansieringen vedrører frigivelsen af deponeret overskudslikviditet. Dette niveau er videreført i overslagsårene. Skatteindtægter Forskudsskatten er fremskrevet med KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. Selskabsskat Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr / / / /2013 Vækst i pct. -5,23-24,19-15,56 13,70 I 2010 forventes et fald på 5 pct., som hovedsageligt kan tilskrives omlægningen af selskabsbeskatningen i I 2011 og 2012 forventes provenuet fra selskabsskatten at blive noget under normal niveauet, hvilket bl.a. kan tilskrives lavere eksport og indenlandsk efterspørgsel samt lavere indtjening i den finansielle sektor, jf. Skatteministeriets seneste skøn fra maj 2009 over selskabs- og fondsskat ekskl. kulbrinteskat. Stigningen i provenuet fra 2013 skal blandt andet ses i lyset af Forårspakke 2.0, som indbefatter en harmonisering af beskatningen af selskabers aktier og udbytter. Skatteomlægningen forventes at indbringe et merprovenu fra selskabsskatten på 0,1 pct. af BNP i Grundskyld fremskrivningen bygger på KL s nye skøn for udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier, jf. tabel 9.1 i budgetvejledningsskrivelse G

5 Andre ejendomsskatter skønnes at stige med 2 pct.point i overslagsårene. Kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft genoptages i 2008 efter at have været nulstillet i I 2010 ændres medfinansieringsgrænsen fra 24,96 pct. til 24,74 pct. og topskattegrundlaget forventes at falde med 20 pct. sfa., at topskattegrænsen hæves i I overslagsårene er det skrå skatteloft fremskrevet med KL s nye skøn for væksten i de personlige indkomster. Fordelingen af kommunernes andel af dødsboskatten genoptages i 2010 vedrørende dødsboskat/afsluttede ansættelser for Den endelige afregning af dødsboskatten i 2010 vedr. afsluttede ansættelser for indkomståret 2007 er opgjort til 307 mio. kr. Afregningen for den enkelte kommune kan aflæses i budgetwebben under SKAT statistik, liste 7101 ansat 2007, skema Skat kommune og kørselsnummer 49. I overslagsårene skønnes dødboskatten vedr. afsluttede ansættelser at blive 350 mio. kr. Øvrige skatter og afgifter er lagt fladt ind i overslagsårene. Statstilskud mv. Posten Statstilskud mv. omhandler en fremskrivning af bloktilskuddet og særtilskuddene til kommunerne med pris- og lønudviklingen. Virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet er medtaget i opgørelsen. Metoden sikrer parallelitet i forhold til håndteringen af udgiftssiden i balanceberegningen. Skønnet for statstilskuddet mv. er løftet noget i forhold til de skøn, der blev udsendt i april. Løftet skyldes bl.a., at nettovirkningen af årets lov- og cirkulæreprogram er større end skønnet i april. Endvidere er der foretaget en teknisk korrektion af opgørelsen af skønnet for Låneadgang vedr. anlæg Der indgår en samlet låneadgang på 3,1 mia. kr. i I overslagsårene er låneadgangen forudsat at udgøre 1,6 mia. kr. Budgetgarantien (pkt i oversigten vedr. bloktilskuddet) Efterreguleringen af budgetgarantien for (pkt. 4) er opgjort til -572 mio. kr. i 2009-pl. Den markante negative efterregulering skyldes, at de budgetgaranterede udgifter i 2008 er en smule lavere end den forventede stigning, som lå til grund for udbetalingen af den foreløbige budgetgaranti. 5

6 Budgetgarantien for (pkt. 5) er opgjort til mio. kr. Den fremadrettede budgetgaranti beregnes over en to-årig periode som forskellen mellem udgifterne i det senest kendte endelige regnskab og de skønnede udgifter i budgetåret. Skønnet bygger på den aktuelle udvikling på samtlige budgetgaranterede områder. Væksten har tre centrale årsager, nemlig væksten i udgifterne til førtidspension, kontanthjælp/aktivering og sygedagpenge. Den stigende andel af førtidspensionister med (øget) kommunal medfinansiering, er den vigtigste forklaring på stigningen i udgifterne til førtidspension. Dernæst lægger den stigende ledighed pres på udgifterne til kontanthjælp/aktivering, hvor også de økonomiske konsekvenser af velfærdsaftalen har en betydning dog med modsat fortegn. I bloktilskuddet er der indlagt en permanent opregulering for på 980 mio. kr. (pkt. 6). Beløbet er opgjort som væksten i de budgetgaranterede udgifter fra regnskab 2007 til regnskab KL har foretaget et skøn over den fremadrettede budgetgaranti i overslagsårene Desuden er der foretaget en permanent opregulering af budgetgarantien for årene , og Punkterne 8-14 gennemgås nedenfor. KL s skøn for efterregulering for (pkt. 8) er forskellen mellem regnskab 2007 og KL s skøn for Da 2009 bliver midtvejsreguleret i overensstemmelse med KL s skøn for 2009, forventes ingen efterregulering af KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 9) er opgjort som forskellen mellem det forventede udgiftsniveau i 2009 (baseret på det udgiftsniveau, der ligger til grund for midtvejsreguleringen) og udgiftsniveauet i Til aftaleniveauet for 2010 er tillagt satsreguleringsprocenten, en forventet stigning i udgifterne til førtidspension samt konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08 og 2008/09. Det skal understreges, at der ikke er indlagt reguleringer af budgetgarantien vedrørende konjunkturudviklingen. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 10) er opgjort som skønnet for 2010 (aftaleniveau) tillagt satsreguleringsprocenten og tillagt et skøn for udgifterne på førtidspensionsområdet og konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08 og 2008/09. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 11) er opgjort som skønnet for 2010 (aftaleniveau) tillagt satsreguleringsprocenten og til- 6

7 lagt et skøn for udgifterne på førtidspensionsområdet og konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08 og 2008/09 og regnet frem til 2011 og Endelig foretages et skøn over den permanente opregulering fra , og (pkt ). Den permanente opregulering skønnes med henblik på at opnå det korrekte niveau i overslagsårene. Med hensyn til den indlagte vækst i de budgetgaranterede udgifter samt øvrige overførsler fra år til år er der fra 2010 og frem foretaget et konkret skøn over udgifterne til kontanthjælp/aktivering, førtidspension og ledighedsydelse, sygedagpenge, boligsikring/-ydelse, personlig tillæg, fleksjob og seniorjob. I skønnene er indregnet en stigning for udgifterne på førtidspensionsområdet, som følge af refusionsomlægningen, samt konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2007/08 og 2008/09. Ydermere er fremskrevet med en satsregulering på 3,7 pct. I tabellen nedenfor ses de skønnede udgifter på de enkelte overførselsområder. Mio. kr. Løbende priser Aftale 2008 Regnskab 2008 Aftale 2009 Budget 2009 Skøn 2009 Aftale 2010 Skøn 2011 Skøn 2012 Skøn 2013 Kontanthjælp/aktivering Førtidspension EGU Integration Ledighedsydelse Budgetgaranti i alt Sygedagpenge Boligsikring/ - ydelse Pers. tillæg Fleksjob Residual Øvrige overførsler i alt BG og øvrige i alt Tabellen ovenfor kan bruges til at se hvilket niveau, der er indregnet i modellen på de enkelte budgetgaranterede områder. Desuden kan væksten i de budgetgaranterede udgifter beregnes fx fra regnskab 2008 til aftale 2010 eller fra aftale 2010 til skønnet for 2011 og frem. Lov- og cirkulæreprogrammet mv. (pkt. 16 og 17 i oversigten vedr. bloktilskuddet) Der redegøres nærmere for punkterne på lov- og cirkulæreprogrammet mv. i skrivelse G.3-2 i Budgetvejledning

8 Trepartsinitiativer (pkt. 18 i oversigten vedr. bloktilskuddet) De negative reguleringer i vedrørende trepartsinitiativerne skyldes, at en række af initiativerne udfases. Initiativerne vedrørende dimensioneringen af SOSU-uddannelserne, lederuddannelse samt voksenelevløn er dog permanente. Det er aftalt, at disse initiativer også skal kompenseres efter Niveauet for kompensationen vil dog først blive fastlagt i 2011 i forbindelse med den planlagte evaluering af trepartsaftalerne. De negative reguleringer i 2012 og 2013 kan derfor godt blive større eller mindre. Skattegrundlaget Udskrivningsgrundlaget i modellens databank er tilpasset KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget, der er udmeldt i budgetvejledningsskrivelse G.1-3. KL s nyeste skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget er i 2008 og 2009 korrigeret for skattereformen Lavere skat på arbejde og Forårspakke 2.0 i 2010 og videre frem. Tabellen nedenfor viser de nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i G.1-3 og tilskudsmodellen. Det skal bemærkes, at vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget i G.1-3 og tilskudsmodellen ikke er ens. Det skyldes, at vækstskønnene i G.1-3 er beregnet på baggrund af de skatteregler, der er gældende for det pågældende indkomstår. Vækstskønnene i tilskudsmodellen er beregnet på baggrund af de skatteregler, der var gældende ved aftalesituationen for det pågældende indkomstår (efterreguleringsgrundlaget). Eksempelvis skønnes væksten i udskrivningsgrundlaget for indkomståret 2008 i G.1-3 til 2,3 pct., når der korrigeres for de ændrede skatteregler for indkomståret sfa. skattereformen Lavere skat på arbejde. I tilskudsmodellens databank er vækstskønnet for indkomståret 2008 opgjort til 2,6 pct. på baggrund af de regler der var gældende ved aftalesituationen for Der blev dengang forudsat, at det særlige pensionsbidrag skulle genindføres for indkomståret 2008, og skattereformen Lavere skat på arbejde var endnu ikke vedtaget. Vækst i udskrivningsgrundlaget i pct. (Hele landet) Vækst i pct Skrivelse G. 1-3* 2,3 0,7 5,9 2,8 2,7 2,7 Databank 2,6-0,9 7,2 2,8 2,7 2,7 *KL s nye skøn Forskellene i vækstprocenterne sikrer, at tilskudsmodellen indeholder det grundlag, som kommunerne bliver efterreguleret efter. Den samlede vækst i 8

9 perioden er dog den samme i tilskudsmodellen som i Budgetvejledningen dvs. 9,0 pct. Det er Lavere skat på arbejde, der er årsag til, at niveauet i 2008 og dermed vækstprocenterne for 2008 og 2009 i modellens databank adskiller sig fra vækstprocenterne i budgetvejledningsskrivelse G.1-3. Første række i tabellen viser udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag opgjort efter de gældende regler, jf. skrivelse G.1-3, dvs. et grundlag, hvor virkningen af lavere skat på arbejde er indarbejdet. Der er herunder taget højde for: Forhøjelse af personfradraget med 500 kr. i 2008 Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 4,0 pct. i 2008 Forhøjelse af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. Suspension af det særlige pensionsbidrag (SP-bidraget). Anden række i tabellen viser udviklingen i efterreguleringsgrundlaget, som er beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det vil sige før fremsættelsen af Lavere skat på arbejde. Det blev dengang forudsat for 2008: At den særlige pensionsopsparing blev genindført med virkning fra 2008 At beskæftigelsesfradraget og personfradraget alene reguleres med udviklingen i reguleringsprocenten. Det fremgår af tabellen, at grundlaget for 2008, som kommunerne bliver efterreguleret efter i 2011, skønnes at stige med 2,6 pct. fra 2007 til Opgøres væksten inkl. virkningen af Lavere skat på arbejde, er væksten kun på 2,3 pct. Det udskrivningsgrundlag for 2008, kommunerne indberetter til tilskudsmodellen, skal beregnes på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det vil sige før fremsættelsen af Lavere skat på arbejde, da de kommuner, som har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag for 2008, får neutraliseret virkningerne af Lavere skat på arbejde. De kommuner der har valgt statsgaranti for 2008, bør også indberette et udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det sikrer, at modellen kan anvendes til at vurdere om valget af garanti var et godt valg. 9

10 Fra og med 2009 opgøres kommunernes udskrivningsgrundlag inkl. virkningen af lavere skat på arbejde, suspension af SP-indbetalingerne og inklusiv virkningerne af SP-udbetalingerne og de ændrede fradragsregler fra og med 2010, hvilket primært er forklaringen på det forholdsvis lave skøn for 2009, jf. budgetvejledningsskrivelse G.1-3. I tilskudsmodellen anvendes væksten i efterreguleringsgrundlaget for 2009, som er beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det blev dengang forudsat for 2009: At den særlige pensionsopsparing blev genindført med virkning fra Det fremgår af tabellen, at det grundlag for 2009, som kommunerne bliver efterreguleret efter i 2012, skønnes at falde med 0,9 pct. fra 2008 til 2009, hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 (efterreguleringsgrundlaget) til 2009 (efterreguleringsgrundlaget). I G.1-3 er efterreguleringsprocenten fra 2008 til 2009 opgjort til at falde med 0,6 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 (årets regler for indkomståret) til 2009 (efterreguleringsgrundlaget). Det udskrivningsgrundlag for 2009, kommunerne indberetter til tilskudsmodellen, skal beregnes på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for De kommuner der har valgt statsgaranti for 2009, bør også indberette et udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for Det sikrer, at modellen kan anvendes til at vurdere om valget af garanti var et godt valg. Fra og med 2010 opgøres kommunernes udskrivningsgrundlag inkl. virkningen af Forårspakke 2.0. I 2010 skønnes skatteomlægningen at øge den kommunale indkomstskat med godt 6,7 mia. kr. Det fremgår af tabellen, at grundlaget for 2010 i databanken skønnes at stige med 7,2 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 (efterreguleringsgrundlaget) til 2010 (gældende lovgivning). 10

11 Statsgarantien For at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bedst muligt afspejler det faktiske udskrivningsgrundlag for 2010 i hver enkelt kommune, korrigeres det kommunale udskrivningsgrundlag i 2007 for ændringer af skattereglerne siden I dette tilfælde drejer det sig om Lavere skat på arbejde og Forårspakke 2.0. Der skal ikke korrigeres for suspensionen af SP-bidraget, da SPbidraget også var suspenderet i Garantiprocenten er opgjort til 8,8 pct. fra 2007 til 2010 på baggrund af et korrigeret udskrivningsgrundlag for Det er ikke muligt at gange KL s vækstprocenter for skattegrundlaget i tilskudsmodellen sammen for årene 2007 til 2010 for at få garantiprocenten på 8,8 pct. En sådan beregning giver 9,0 pct. Vækst i udskrivningsgrundlaget Vækst i pct til 2010 Skrivelse G ,0 Databank 9,0 Forskellen på statsgarantiprocenten på 8,8 pct. og KL s skøn for statsgarantien på 9,0 pct. kan forklares ved forskellige opgørelsesmetoder. Statsgarantien på 8,8 pct. er beregnet på baggrund af et korrigeret udskrivningsgrundlag for 2007, mens KL s skøn for statsgarantiprocenten er beregnet ud fra et ukorrigeret udskrivningsgrundlag i I figuren er de to forskellige opgørelsesmetoder vist. Det ses, at de to opgørelsesmetoder giver det samme niveau for udskrivningsgrundlaget i De to forskellige opgørelsesmetoder Mia. kr Korrigeret udskrivningsgrundlag 2007 KL's ukorrigeret udskrivningsgrundlag

12 Grundværdier Modellen er opdateret med de endelige grundværdier for 2008 samt de grundværdier, som indgår i budgettet for Skønnene for udviklingen i grundværdierne i overslagsårene i tilskudsmodellen er dem, som også fremgår af budgetvejledningsskrivelse G.1-3. Det forventes, at grundværdierne i de kommende budgetår stiger med udviklingen i reguleringsprocenten for grundværdierne. Reguleringsprocenten i budgetåret opgøres som den skønnede vækst i hele landets udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct.point, idet den dog maksimalt kan udgøre 7 pct. KL s skøn for væksten i grundværdierne fra 2010 til Vækst i pct Skrivelse G ,8 5,7 5,7 Det skal bemærkes, at kommunerne ikke kan anvende tilskudsmodellen til at lave en prognose over provenuet i grundskyld. For at beregne provenuet af grundskyld skal grundværdierne deles op i henholdsvis grundværdier vedrørende produktionsjord og øvrige grundværdier, da produktionsjord beskattes med en lavere grundskyldspromille end øvrige grundværdier. Grundværdier i tilskudsmodellen kan alene anvendes i beregningen af udligningsbeløbene. Grundværdierne indregnes i 2009 i beskatningsgrundlaget med 9,7 pct. Øvrige justeringer af modellens beregningsgrundlag De øvrige justeringer af modellens beregningsgrundlag omhandler bl.a.: Skøn for betalingskommunefolketal Skøn for nettodrifts- og anlægsudgifter Skøn for udgiftsbehov. Det er det såkaldte betalingskommunefolketal, der anvendes i tilskudsmodellens opgørelse af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. KL har på tilskudsmodellens hjemmeside tidligere udsendt en kommunefordelt tabel med oplysninger om kommunernes betalingskommunefolketal pr. 1. januar Såfremt kommunens betalingskommuneforhold ikke skønnes at ændre sig nævneværdigt i modelperioden, kan kommunen overveje at skønne sit betalingskommunefolketal i modellens beregningsperiode ved at korrigere skønnene for CPR-folketallet med den seneste forskel mellem CPR- og betalingskommunefolketallet. 12

13 Justeringen vedrørende opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov er en konsekvens af nye oplysninger om folketal og om kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Endvidere er de enkelte aldersgruppers vægt i opgørelsen af udgiftsbehovet for perioden nu baseret på statsgarantien for Tilsvarende er de sociale kriterier i samme periode opdateret med værdierne for Kommunen har som sidste år mulighed for at indlægge egne skøn for fordelingen af betalingskommunefolketallet på aldersgrupper samt egne skøn for kriterieværdier i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov. Såfremt kommunen ikke gør brug af denne mulighed vil fordelingen på aldersgrupper samt oplysningerne vedrørende kriterierne i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov blive baseret på KL s skøn, jf. endvidere notatet Tabellerne i modellen. Skøn for udgifterne i udligningen Det skal bemærkes, at KL i landsdatabanken for hvert år har to skøn for kommunernes udgifter. Det ene skøn omhandler budgetsituationen og det andet regnskabssituationen (efterreguleringen). Udgiftsskønnet for budgetsituationen er for det udmeldte beløb i garantien. For perioden er det KL s skøn for beløbet i garantien. Nettodrifts- og anlægsudgifterne er for 2010 eksempelvis beregnet som nettodrifts- og anlægsudgifterne i budgettet for 2009 fremskrevet med PL, budgetgaranti samt virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet. Denne fremskrivningsmetode rummer dog den svaghed, at den ikke tager højde for eventuelle udgiftsmæssige konsekvenser af den økonomiske aftale. På den baggrund har KL i tilskudsmodellen i regnskabssituationen for 2010 indlagt et skøn for de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter, der tager afsæt i den metode, der anvendes i forbindelse med opgørelsen af kommunernes balancetilskud i økonomiaftalerne. Herunder indgår eksempelvis en vurdering af anlægsniveauet i budgetåret. Denne metode har tidligere vist sig at være mere retvisende end ministeriets mere mekaniske metode for opgørelse af udgifterne. KL har derfor også i overslagsårene indlagt regnskabsskøn for nettodrifts- og anlægsudgifterne, der tager udgangspunkt i KL s skøn for balancetilskuddet i overslagsårene. De to forskellige udgiftsniveauer for 2010 i budgetsituationen og i regnskabssituationen indebærer, at tilskudsmodellen allerede på nuværende tidspunkt beregner efterreguleringer for 2010 i Det samme er tilfældet for budgetoverslagsårene, der efterreguleres i henholdsvis 2014, 2015 og

14 Kontaktpersoner Spørgsmål vedrørende tilskudsmodellen kan rettes til følgende kontaktpersoner: Tilskud og udligning mv. Per Schollert Nielsen, tlf , Skat Jane Møller Pedersen, tlf , Budgetgaranti Michael Laursen, tlf , Lov- og cirkulæreprogrammet Rasmus Hvitved Brask, tlf , Forhandlinger om budgettet for 2010 Morten Mandøe, tlf , 14