mere end blot en madpakke

Transkript

1 Skal der mere end blot en madpakke v/ Roar Hylleberg med hjemmefra?

2

3 Roar Hylleberg 41 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 9 år og Ask 11 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2 skoler Ejbyskolen Risingskolen Hovedbestyrelsen, Skole og Forældre, siden 2011 Biologi og datalogi nu mest IT Spejder, sport, samfund, skole, sprog, roar.hylleberg@gmail.com

4 Hvad skal med hjemmefra? Hvad er det vigtigste vi kan give vores børn med i rygsækken hjemmefra?

5 Program Stærke klassefælleskabers betydning for trivsel, læring og skoleresultater Forældres betydning for klassen kultur og sammenhængskraft Lærende tilgang om at lære at lære Forældre roller på skolen Skolebestyrelsens rolle

6 Forældre i skolen Dit barn - konkret Forældre Skole/hjem-samtaler Elevplaner Forældre intra I klassen - generelt Kontaktforældre Forældremøder Klassearrangementer På skolen - overordnet Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder Andre møder

7 Summe øvelse: Hvad er trivsel for dig? Hvad er trivsel for dit barn? Hvad er trivsel for dit barns klasse?

8 Tryghed og trivsel Refleks: Flygt eller kæmp! Skyd først - spørg bagefter! Fornuft: Nysgerrighed, analyse, refleksion. Handle velovervejet. Bruge medfølelse og empati Bemærk: Mistrivsel kan have andre årsager Det kan trivsel ikke Trivsel forudsætte tillid til at vi kun forstyrres af 112 når det reelt brænder på Træk vejret dybt og tæl til 10 Forstyrre 112 for meget eller for ofte mistrives vi - stress Kilde/illustration: Robusthed.dk

9 At lære en færdighed er som at lave et nyt vadested Besøg et træ og oplev at man kan komme helt op i det Trygheds betydning for læring Særligt når det er ekstra svært Lyst til at lære Det kræver 5000 gentagelser at lære en ny færdighed tillid til at det næste forsøg nytter forståelig feed back og at vi er klar til at modtage feedback Challenge by choice <> Pay and play Jo det er sjovt! Far har givet mange penge for billetten.

10 Lær dit barn at arbejde med sit fokus JEG kan lære at styre fokus (opmærksomheden) som en lyskegle lyser et sted ad gangen koncentration holde fast flakker rundt ukoncentreret Ydere ting, sanser og tanker kan trække i fokus

11 Stil åbne spørgsmål Pige i 1 klasse: Jeg vil have en ny siddekammerat Hvad da? Hvorfor det? Ida forstyrrer så jeg ikke kan læse Har du spurgt hende hvorfor? Hun skubber mig fordi jeg forstyrre hende Har du spurgt hende hvordan du forstyrre? Hun siger at hun ikke kan læse når jeg læser Hvordan tror du at hun syntes at du forstyrre? Hun syntes at jeg læser for højt!

12 Læringshistorier Én skønne dag kan man se op og nyde turen. Man kunne jo også bare læse manualen! Tal sammen om læring. Lad barnet selv sætte ord på sine oplevelser Færdighedsindlæring at cykle Lær dit barn at træne Gentage igen og igen Lytte til feedback og korrigerer Stoppe/pause i tide Kombinerer færdigheder Sæt fokus på at præsterer i læring frem for på det præsterede Hvordan lærer man at cykle? Prøver Prøver igen Slår sig ad H. til Prøver igen og igen og igen og Cyklen kørte mig ind i hækken!

13 Fællessamtalerum i familien

14 Klassen Det nære fælleskab på skolen

15 Ungeprofilundersøgelsen 2012 Kilde:

16 Larmende mistrivsel Nøglen til en god skole er trivsel for alle Det er ikke diagnoserne som hænger i gardinerne eller ødelægger undervisningen for de andre elever Det er børn i mistrivsel som hænger i gardinerne med eller uden diagnose Skolens problem er ikke børn med diagnoser men at vi tillader børn at mistrives i skolen Løsningen er at arbejde målrettet med, at skabe en skole hvor alle kan trives

17 Stille mistrivsel Når mistrivsel vendes indad Mistrivsel i skolen er ikke kun voldsom og støjende Alt for mange børn og unge (~15%) føler sig ensomme hver dag eller næsten hver dag oplever sig ikke som en del af et fælleskab føler sig udenfor når de er sammen med jævnaldrende Den stille mistrivsel er mindst lige så skadelig som larmende Mobning, ensomhed, isolation Depression, misbrug, spiseforstyrrelser, selvskade, ultimativt selvmord Gælder både ressource stærke og ressource svage elever Anderledelse (følelse) isolation eller ensom Hvad er forskellen? Kilde bl.a.:

18 Betydningen af sprog Sprog og tanker er forbundne

19 Jens er igen i konflikt med resten af klassen Skolens ukrudt Hvorfor kaldte far Jens det? Det tager hårdt på Mia når drengene bruger den tone Pointe 4: 1/2 Sprog skaber virkelighed og sprog afspejler kulturen Sprog skaber virkelighed Vi forstå opgaver gennem det sprog vi formulerer dem i Vi løser opgaver ud fra denne forståelse Den forståelse afgrænser hvilke løsninger vi kan finde Jo hurtigere vi skal finde en løsning jo større betydning Sproget afspejler kulturen I hverdagen formulerer vi os i vendinger som ligger vores umiddelbare tolkninger af virkeligheden nærmest Sproget afslører løsningsrepertoiret i de hurtige ubeviste valg i hverdagen. Bevidsthed om sprogbrug kan ændre kulturen

20 Pointe 4: 2/2 Sprog skaber virkelighed og sprog afspejler kulturen Hvilke beslutninger er halvejs truffet? Hvilke løsninger udelukkes? Vi bruger tid og ressourcer på et barn eller for et barn? Pernille har problemer Pernille er i problemer Hvor kan man hjælpe Bjarne videre Hvad kan hjælpe Bjarne videre Kan vi sætte noget støtte ind overfor Bjarne Kan vi sætte noget støtte i spil for Bjarne Hvordan afspejler hverdagssproget kulturen på din skole? Og hjemme i din familie når I taler om de andre på skolen?

21 Hvilke børn omtales som skolens ukrudt på din skole? Blandt de andre børn? Blandt de andre forældre? Blandt de professionelle? I skole hjem samarbejdet?

22 Skolebestyrelsen Skolens kultur og fælleskab

23 Det formelle samarbejde i Folkeskoleloven Skoleledelsen (skolelederen og dennes stedfortræder) er ikke medlemmer at skolebestyrelsen, men deltager i skolebestyrelsesmøderne uden stemmeret de deltager som sekretærer. Skolebestyrelsen arbejder i skolebestyrelsesmøder Skolelederen leder skolen i hverdagen Inden for de rammer som er udstukket af love, regler, kommunale politikker, budgetter, principperne for skolens virksomhed og skolens værdigrundlag.

24 Hvad gør en skolebestyrelse? Sætter retningslinier og mål Udarbejde principper og fastsætte værdigrundlag Godkender budgetter Godkender undervisningsmidler Samarbejde og dialog Tilsyn

25 Hvad er et princip? Overordnet ramme og retning generelt formuleret Børnestavning Undervisnings differentiering Differentieret integreret undervisning

26 Ledelseskompetence Skolebestyrelsen: Politiske ledelse Skolelederen Administrative ledelse Personale ledelse Pædagogiske ledelse

27 Ledelseskompetence #2 Administrativ Pædagogisk Politisk Personale Skolebestyrelse Skoleleder

28 Ledelseskompetence #3 Pædagogisk Personale Skolebestyrelse Skoleleder Administration

29 SB kan ikke gøre som den vil, fx: Kommunalbestyrelsen bestemmer størrelsen på budgettet Ofte også rammer for hvordan de kan anvendes Skolebestyrelsen godkender skolens budget Skolelederen forvalter skolens økonomi ud fra budgettet

30 Det gode samarbejde Respekt Personligt Fagligt Roller Kend din rolle Og respekter andres Konstruktivt kritisk Tal et sprog som alle forstår Mindre skole-slang og TBF er Mere indhold Bedre dialog alle bidrager

31 Kan jeg være med i SB? JA! Hvis du Er en engageret og aktiv forældre Kan tænke overordnet for alle Er god til samarbejde Er god til at lytte Er indstillet på, at kompromis også kan være er en løsning Vil prioritere og af sætte tid Erkender at ting tager tid

32 Spørgsmål de nævnte links Undervejs nævnte jeg et nogle hjemmesider i svar på spørgsmål: (søg trivsel på spil )