Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS

Transkript

1 Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS På Amager Fælled Skole er vi allerede godt i gang med at tænke i nye baner ift. struktur og det læringsmæssige indhold samt sociale perspektiv i elevernes skoledag. Ifm. Reformskoleugen i uge 15 fik både elever/forældre og skolens personale en forsmag på det nye skoleårs realiteter. Det var en givende uge på mange måder, som gav stof til eftertanke ift. planlægningen af næste skoleår. Vi vil på efterfølgende sider give et overblik over indsatser og konkrete tiltag som skolen pt arbejder med. For at tydeliggøre hvad, der lovmæssigt forventes, og hvordan vi på Amager Fælled Skole vælger at leve op her til, henvises både til reformaftalen samt de fem pejlemærker, som Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i Pejlemærkerne for den københavnske folkeskole Faglighed: Alle elever skal være dygtigere Ungdomsuddannelse: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes Trivsel: Alle ellever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen 1. HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE NÅR DE FORLADER AFS? Ud over ovennævnte pejlemærker for den københavnske folkeskole er vi på Amager Fælled Skole optaget af tanken om elevens livsduelighed. Begrebet er sammenfattende for både elevens faglige, sociale samt demokratiske kompetencer og er tænkt ift. hvordan eleven gør brug af sine kompetencer i sit liv efter sin folkeskoletid. Med andre ord beskriver pejlemærkerne for den københavnske skole elevens liv i folkeskolen, hvor livsduelighed i højere grad har med elevens liv efter folkeskolen at gøre. Chancelighed sætter rammen ift. at folkeskolen skal give lige muligheder for alle elever uanset social og etnisk baggrund. Livsduelighed henviser til hvordan eleven vælger at gøre brug af disse muligheder denne chance, der gives. Dvs. hvordan eleven udnytter sit potentiale, udnytter sin chance og sine kompetencer efterfølgende i livet. 2. DEN ÅBNE SKOLE Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. [ ] Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Reformaftale 7. Juni 2013, 2.5.

2 Københavns klatrecenter Vi har på Amager Fælled Skole indgået et samarbejde med Københavns klatrecenter (Blocks & Walls), der stiller klatrefaciliteter til rådighed for os på Sundholmen lige overfor skolen. Pt har 12 lærere gennemført et klatresikringskursus og et hold mere er lige gået i gang med kurset. Det er hensigten, at vi i det kommende skoleår (2014/2015) vil benytte klatrehallen på Sundholmen som et udvidet undervisningslokale. Alle vores elever vil gennem os få medlemskab til klatrehallen på Sundholmen. Kultur- og Fritidsforvaltningen Herudover deltager skolen i et større Åben skole pilotprojekt med Peder Lykke Skole og Dyvekeskolen, igangsat af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det er et samarbejde, der for nyligt er opstartet, og vi vil ifm. Reformskoleugen yderligere udforske hvilke muligheder, der heri foreligger. Lego Vi har netop modtaget Legos undervisningsmaterialer, og vi har udarbejdet en samarbejdsaftale, der gør, at vi er blevet en Legoskole på samme vilkår som skolerne i Billund. (Er vi det?) Københavns Madhus Som en del af at være en af Københavns fem madskoler, har vi et samarbejde med Københavns Madhus. Ressourcecenter Vi har et tæt samarbejde med Sundhedsplejerskerne, UU-vejleder, Skolesocialrådgiver og Skolepsykolog. Sundhedsplejerskerne har forløb på forskellige årgange bl.a. med førstehjælp. 3. LÆRERE, PÆDAGOGER OG ANDRE MEDARBEJDERE MED RELEVANTE KOMPETENCER På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Reformaftale 7. Juni 2013, Vi har nu 13 pædagoger ansat på skolen, der alle sammen varetager og kommer til at varetage forskelligartede opgaver i samarbejde med lærerne. På skolen har vi nu:

3 ! 7 børnehaveklasseledere, der også kommer til at arbejde tæt sammen med indskolingsteamet. Det er tanken, at børnehaveklasselederne kan varetage dele af den understøttende undervisning i indskolingen.! 5 pædagoger, der skal deltage i planlægning og udførelsen af forskellige undervisningsforløb. De er ansat dels hos os dels på vores samarbejdende fritidshjem og klubber. De vil varetage dele af den understøttende undervisning. De fem har meget forskellige profiler og vil være med til at udforme vores skoles politik om bl.a. den praktiskmusiske del af reformen og tilrettelæggelse og udførsel af den daglige bevægelse.! 1 inklusionspædagog.! 2 kokke, der på nuværende tidspunkt varetager hjemkundskab (kommende madkundskab?). Det er muligt, at vores dygtige kokke på sigt skal varetage andre opgaver også. Det kunne evt. være i form af et valgfag. Morgenåbning Morgenåbning vil være på Myretuen, og vil blive varetaget af pædagoger fra de omkringliggende fritidshjem. Hvordan det påvirker vores morgenmadsprojekt er endnu ikke afklaret, men vi har en god dialog igangværende - om dette og de andre opgaver og udfordringer, der kommer med reformen. 4. FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP I takt med folkeskolereformen og nødvendigheden af at tænke skole på en ny måde, skal også fag, faglighed og det vante lektiebegreb tænkes på ny samt i ny kontekst. Med faglig fordybelse understreges indsatsens formål, som netop er fordybelsen af et fagligt indhold og som på sin vis skal supplere den gængse opfattelse af begrebet lektier. Lektier er ikke nødvendigvis lige med faglig fordybelse og er på mange måder et begreb i opløsning, idet fremtidens skole med en længere og varieret skoledag samt fleksible skemaer vil prioritere og integrere lektiehjælp og faglige fordybelse inden for elevernes skoletid og derfor ikke længere kan forbindes med skolearbejde uden for skolen eller såkaldt hjemmearbejde. Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. Reformaftale 7. Juni 2013, 2.

4 Frem til næste folketingsvalg vil lektiehjælp og faglig fordybelse være frivilligt. For 0. til 3. klasse vil lektiecafeen blive varetaget af fritidshjemmene. Dog vil alle børn på klassetrinnene være velkomne uagtet om de går på fritidshjem. Ikke-tilmeldt fritidshjem børn skal forlade fritidshjemmene efter endt faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er ved at falde på plads, hvilke pædagoger, der vil varetage denne opgave og hvor den faglige fordybelse vil finde sted. Amager Fælled Skole arbejder pt med tanken om faglig forståelse som et begreb, der skal overtage den hidtidige forståelse af lektiebegrebet. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af både lærere og pædagoger, der i samarbejde med skolebestyrelsen skal udarbejde principper herfor. 5. MOTION OG BEVÆGELSE På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Reformaftale 7. Juni 2013, 2. Vivi? 6. PRÆCISERING OG FORENKLING AF FÆLLES MÅL Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Reformaftale 7. Juni 2013, 2.6. Fokus på det enkelte barns læring

5 Grundlæggende i folkeskolereformtanken er understregningen af at gå fra undervisning til læring. Lidt firkantet kan det siges, at eleverne skal blive bedre til at tænke: hvad skal der læres, i stedet for hvad skal der laves, samt hvad skal der til for at lære det. Et øget fokus på elevernes læringsmål i fremtidens skole skal være med til at sikre, at alle elever udvikler sig gennem hele deres skoleforløb. Vi arbejder på Amager Fælled Skole på at konstruere en ensartet model/skabelon, til synliggørelsen af elevernes læringsmål og progression, og som skal være til gavn både ift. elevernes eget overblik over læringsproces/evaluering, lærernes overblik heraf samt ifm. lærerteamenes fagdidaktiske sparring og yderligere til brug ved skole/hjem samtaler. Således kan eleverne i højere grad blive gjort aktive i at nå deres læringsmål på en ny måde. I praksis vil det også betyde at den traditionelle aldersinddelte undervisning langsomt vil være i opløsning. Dels for bedre at give eleverne optimale fagfaglige udfordringer, dels for at kunne skabe forskellige læringsrum både på skolen og uden for skolens faste rammer. Eksempelvis hvis et barn i 0.kl. er på 2. kl. niveau, vil det give mening, at barnet bliver udfordret på det givne niveau. Ligesom der kan være børn i 1.kl., der har behov for mere tid til at blive fortrolig med bogstaverne. Derfor vil der også være en vis naturlighed i, at lærere fra indskolingen kommer med små undervisningsforløb på 0. Årgang. Det er noget vi har taget hul på, og det vil på sigt blive udbygget i takt med implementeringen af flere af folkeskolereformens elementer. Vi er meget opmærksomme på, at det er en balancegang at sikre trygheden og fællesskabet som begge er fundamentale ift. at skabe en optimal ramme for læring. samtidigt med at nogle klare genkendelige strukturer vil blive ændret. Derfor har vi indtil videre valgt at fastholde strukturen med en klasse og en klasselærer, hvem man fortsat skal kontakte, hvis der sker noget, eller hvis man er bekymret. Links til overordnet information omkring folkeskolereformen:!