Kommunernes akutfunktioner Status og anbefalinger

Transkript

1 Fælleskommunalt sundhedssekretariat Kommunernes akutfunktioner Status og anbefalinger Antal besvarelser: 16 6

2 Indhold Indledning Spørgeskemaundersøgelsen Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Organisering af akutfunktionen Indsatser, metoder og udstyr i de kommunale akutfunktioner Monitorering og evaluering Tværsektorielt samarbejde Kompetenceudvikling Yderligere bemærkninger til akutfunktioner Konklusion og anbefalinger Bilag 1: Oversigt over hvilke kommuner, som har etableret en akutfunktion Bilag 2: Oversigt over kommunernes organisering af akutfunktionerne Bilag 3: Oversigt over instrumentelle indsatser i kommunernes akutfunktioner Bilag 4: Oversigt over hvilke metoder der benyttes i akutfunktionerne Bilag 5: Oversigt over udstyr i kommunernes akutfunktioner Bilag 6: Kommuner som arbejder systematisk med monitorering og evaluering i akutfunktionerne Bilag 7: Oversigt over kommuner med fastansat praksiskonsulent eller kommunelæge Bilag 8: Oversigt over kommuner, hvor det lægelige behandlingsansvar er tydeligt Bilag 9: Kommunernes adgang til faglig rådgivning fra sygehus/praktiserende læge Bilag 10: Oversigt over de kommuner, som har indgået samarbejdsaftaler med praktiserende læger/sygehuse Bilag 11: Oversigt over kommuner med kompetenceplaner for akutfunktionerne Bilag 12: Oversigt over kommuner med interesse for fælles kompetenceudvikling Bilag 13: Oversigt over kommunerne og i hvilken sammenhæng der ønskes kompetenceudvikling

3 Indledning Styregruppe for Sundhedssamarbejdet har anmodet Arbejdsgruppen for Udmøntningsplanen vedrørende Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP) om at identificere de områder i den nationale handlingsplan, som er fælles for kommunerne, Region Sjælland og Almen praksis. Arbejdsgruppens arbejde er mundet ud i et rammepapir, hvor fælles tværsektorielle fokuspunkter og behov for indsatser er oplistet. Blandt fælles fokuspunkter har arbejdsgruppen peget på de kommunale akutfunktioner, hvor især de regionale samarbejdspartnere har efterlyst en status samt et overblik over kommunernes behov for understøttelse i implementeringen af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder. Arbejdsgruppen har efterfølgende overdraget opgaven til Den kommunale baggrundsgruppe for udmøntningsplanen DÆMP under Kommunalt Sundhedsforum, som besluttede at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens 17 kommuner. Den kommunale baggrundsgruppe for udmøntningsplanen DÆMP består af Bente Gaardhøj Johansen fra Solrød Kommune, Elisabeth Kjær Johansen fra Næstved Kommune, Inge Jekes fra Kalundborg Kommune, Lasse Bisbjerg fra Lolland Kommune, Lotte Melchiorsen fra Ringsted Kommune, Louise Nordgaard fra Faxe Kommune, Maya Schrøder fra Slagelse Kommune, Sara Høyer fra Ringsted Kommune, Henrik Mortensen fra Ringsted Kommune, Tommy Rolf Lorenzen fra Greve Kommune. Det Fælleskommunale sundhedssekretariat sekretariatsbetjener baggrundsgruppen. Spørgeskemaundersøgelsen er opsamlet i rapporten Kommunernes akutfunktioner i region Sjælland, som indeholder en analyse af 16 kommuners besvarelser om de lokale akutfunktioner i region Sjælland samt Baggrundsgruppens anbefalinger til styrket tværsektorielt samarbejde og kompetenceudvikling. 1. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet er designet ud fra ønsket om et overblik over kommunernes status og behov i forhold til akutfunktionerne. Formålet er at undersøge, hvordan de tværsektorielle samarbejdspartnere bedst kan understøtte kommunerne i den videre proces med etableringen af de lokale akutfunktioner. Da Kommunerne fra 1. januar 2018 er forpligtet til at realisere Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, danner disse grundlag for spørgeskemaets struktur og spørgsmål. 1 Således er spørgsmålene struktureret efter: Organisering Indsatser og remedier Monitorering og evaluering Tværsektorielt samarbejde Kompetenceudvikling 1 Sundhedsstyrelsen: Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. 3

4 Undersøgelsen er blevet gennemført i perioden 5. september 15. september Alle regionens 17 kommuner har modtaget et spørgeskema, hvoraf 16 kommuner har besvaret. Disse er: 1. Faxe Kommune 2. Guldborgsund Kommune 3. Holbæk Kommune 4. Kalundborg Kommune 5. Køge Kommune 6. Lolland Kommune 7. Ringsted Kommune 8. Solrød Kommune 9. Sorø Kommune 10. Næstved Kommune 11. Stevns Kommune 12. Greve Kommune 13. Lejre Kommune 14. Roskilde Kommune 15. Slagelse Kommune 16. Vordingborg Kommune Undersøgelsen har således en svarprocent på 94 pct. 2. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen For at sikre at kommunernes akutfunktioner lever op til samme kvalitet, har Sundhedsstyrelsen i 2017 udgivet Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmeplejen. Kvalitetsstandarderne skal være implementeret i de kommunale akutfunktioner den 1. januar I det følgende vil kommunernes besvarelser blive analyseret. 2.1 Organisering af akutfunktionen Akutfunktionen skal kunne varetage både akutte og subakutte indsatser dvs. en indsats der kan etableres og leveres med kort varsel på få timer, og som kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle ugens dage, inklusiv søn- og helligdage. 2 Til spørgsmålet om kommunen har etableret en akutfunktion, svarer kommunerne følgende: Har kommunen etableret en akutfunktion, dvs. en funktion med særlig sygeplejekompetence der er tilgængelig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen? Pct., kommunen har etableret en akutfunktion 87,50 % Nej, kommunen har endnu ikke etableret en akutfunktion 12,50 % Ubesvaret 0,00 % Basis 16 2 Sundhedsstyrelsen: Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. 4

5 Det fremgår af tabellen, at to ud af 16 kommuner endnu ikke har etableret en akutfunktion. De kommuner, som har etableret en akutfunktion er: 1. Lejre Kommune 2. Roskilde Kommune 3. Ringsted Kommune 4. Slagelse Kommune 5. Greve Kommune 6. Guldborgsund kommune 7. Holbæk 8. Lolland kommune 9. Køge Kommune 10. Sorø 11. Solrød 12. Kalundborg 13. Faxe 14. Vordingborg I betragtning af, at kommunerne først skal have etableret en akutfunktion efter Sundstyrelsens nye kvalitetsstandarder d. 1. januar 2018, vurderer baggrundsgruppen, at kommunerne allerede nu er godt på vej. Se bilag 1 for en oversigt over hvilke kommuner, som har etableret en akutfunktion. I Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til kommunernes akutfunktioner stilles der ikke faste krav til organiseringen. Begrundelsen er, at kommunerne er forskellige i størrelse og geografi og har forskellige behov, som fordrer lokalt tilpassede løsninger. Til spørgsmålet om, hvilken type akutfunktion kommunen har/forventer at implementere, svarer kommunerne: Hvilken type akutfunktion har kommunen implementeret/ forventer kommunen at Pct. implementere? Akutteam 43,75 % Faste pladser 50 % Selvstændig enhed 6,25 % Implementeret som del af den primære sygepleje 62,50 % Endnu ikke besluttet 6,25 % Basis 16 7 kommuner har organiseret indsatsen som et akutteam, mens 8 kommuner har faste pladser. Kun en kommune har etableret en selvstændig enhed. 10 kommuner har implementeret indsatsen som en del af den primære sygepleje. Én kommune har endnu ikke besluttet, hvordan indsatsen skal organiseres. En kommune, som endnu ikke har etableret en akutfunktion, skriver i bemærkningerne, at der pr. den 1. januar 2018 vil være akut sygepleje i alle udekørende team samt 24 pladser, som kan modtage borgere akut. En anden kommune bemærker, at etablering af en særlig enhed er under drøftelse. En tredje kommune bemærker, at der pr. 1/ vil være et akutteam i hjemmesygeplejen. I akutteamet vil de kunne visitere borgere til de 2 faste akutpladser, som kommunen råder over. 5

6 Som tabellen viser, har de fleste kommunerne implementeret akutfunktionen som en del af den primære sygepleje. Placeringen her kan skyldes, at befolkningsgrundlaget i den enkelte kommune ikke er tilstrækkeligt stort til, at opgaverne kan udfylde en hel arbejdsuge for sygeplejerskerne i akutfunktionen. Kommunerne kan derfor være nødsaget til at supplere opgaverne i akutfunktionen med opgaver i den almene hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af, hvad en akutfunktion er, kan imidlertid også tolkes forskelligt. I sundhedsstyrelsens beskrivelse er fx anført, at sygeplejerskerne i en akutfunktion overvejende skal være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionen. Hvad den præcise grænse er for Overvejende beskæftiget med er imidlertid en tolkningssag. Med dette in mente, skønner baggrundsgruppen, at resultatet viser, at kommunerne er kommet langt i organiseringen af akutfunktionerne. Baggrundsgruppen bemærker, at to af de kommuner, som har svaret nej til det forrige spørgsmål om etablering af akutfunktion i kommunen, har besvaret spørgsmålet om type af akutfunktion. Dette kan være udtryk for, at kommunerne har planlagt senere at etablere denne type af akutfunktion, men kan også være udtryk for en bias i undersøgelsen. Baggrundsgruppen vurderer dog, at resultatet af kommunernes organisering er validt. Se bilag 2 for en oversigt over kommunernes organisering af akutfunktionerne. 2.2 Indsatser, metoder og udstyr i de kommunale akutfunktioner De akutte og subakutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser vil primært være målrettet (ældre) patienter, som har behov for en subakut eller akut indsats fra sundhedsvæsenet, men hvor der ikke er behov for (gen)indlæggelse på sygehus. Det vil sige, det drejer sig om patienter, der ikke kan håndteres i den almindelige kommunale hjemmesygepleje. I akutfunktionen varetages de fleste af indsatserne efter ordination fra en læge og på delegation efter gældende lovgivning for delegation af lægeforholdt virksomhed. Status på de opgaver, som den kommunale akutfunktion skal kunne varetage den 1. januar 2018 er: Hvilke af følgende instrumentelle indsatser varetager akutfunktionen i dag? Pct. Kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal 25,00 % Kapillær blodprøvetagning til måling af blodsukker 81,25 % Kapillær blodprøvetagning til måling af blodprocent 25,00 % Subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling 93,75 % Sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder 87,50 % Parenteral ernæring, herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre 75,00 % Inhalationsbehandling 87,50 % Pasning af dræn 93,75 % Kateteranlæggelse 93,75 % Prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning 87,50 % Venøs blodprøvetagning 18,75 % 6

7 Hvilke af følgende instrumentelle indsatser varetager akutfunktionen i dag? Pct. Intravenøs væske 56,25 % Medicinadministration 93,75 % Andre: 18,75 % Ubesvaret 6,25 % Basis 16 På baggrund af kommunernes besvarelser, kan det konstateres, at kommunerne kan varetage mellem 8-13 ud af de 13 indsatser, som fremgår af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder. Akutfunktionen i Køge Kommune er det eneste, som kan varetage alle indsatser. En kommune (Stevns) har ikke svaret på spørgsmålet. De indsatser, som færrest kommuner kan varetage er: Venøs blodprøvetagning (18,75 pct.) Kapillær blodprøvetagning til måling af blodprocent (25 pct.) Kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal (25 pct.) Intravenøs væske (56,25 pct.) Én kommune (Næstved) svarer, at kapilære blodprøvetagning af infektionstal og blodprocent vil kunne varetages pr. 1. januar En anden kommune (Sorø) svarer, at forholdet (opgavefordelingen) mellem hjemmesygeplejen og akutfunktionen ikke er helt aftalt endnu. For en samlet oversigt over instrumentelle indsatser i de enkelte kommuners akutfunktioner, se bilag 3. Metoder i akutfunktionerne Det fremgår af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, at akutfunktionerne skal kunne foretage sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder: Observation og vurdering af patienten ved behov, ABCDE-princippet Sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden Helhedsvurdering af forhold omkring patienten. Til spørgsmålet om, hvilke metoder der benyttes i akutfunktionerne, svarer kommunerne: Hvilke udredningsmetoder benyttes i akutfunktionen? Pct. ABCDE-princippet 50,00% ISBAR-metoden 68,75% TOBS 50,00% Ubesvaret 6,25% Basis 16 8 kommuner gør brug af ABCDE-princippet, som anvendes til observation og vurdering af patienten ved behov. 11 kommuner benytter ISBAR-metoden, som vedrører sikker mundtlig kommunikation og 8 kommuner bruger TOBS (Tidlig opsporing af begyndende sygdom). 4 kommuner benytter alle metoderne i akutfunktionen, men 4 andre kommuner kun benytter én af metoderne. Én kommune har endnu ikke lagt sig fast på en metode. Én kommune har ikke besvaret spørgsmålet. 7

8 Som det fremgår af ovenstående tabel, er ISBAR-metoden (sikker kommunikation) den mest udbredte metode blandt kommunernes akutfunktioner. ABCDE-princippet og TOBS kommer begge ind på en anden plads med 50 pct til hver af metoderne. Baggrundsgruppen vurderer, at der ikke kan udledes et særligt mønster i kommunernes anvendelse af metoder, fx at kommuner som anvender ABCDE-princippet fravælger TOBS osv. Se bilag 4 for en oversigt over hvilke metoder, der benyttes i kommunernes akutfunktioner. Udstyr i akutfunktionerne Akutfunktionerne skal kunne yde forskellige indsatser, som stiller krav til udstyr og utensilier. Der stilles derfor krav til, at akutfunktionen har udstyr og utensilier, der er nødvendig for at foretage relevant observation, diagnostik og behandling af en række sygdomstilstande. Til spørgsmålet om, hvilket udstyr akutfunktionen har i dag, svarer kommunerne: Hvilket udstyr har akutfunktionen til rådighed i dag? Pct. Udstyr til måling af vitale parametre, herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet 93,75 % Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning 81,25 % Udstyr til kapilær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent) 62,50 % Udstyr til podninger 43,75 % Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse 75,00 % Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse 93,75 % Forstøverapparat 31,25 % Hjertestarter og Rubens ballon 43,75 % Værnemidler 93,75 % Ubesvaret 6,25 % Basis 16 Akutfunktionerne i fire kommuner har alt udstyr i forhold til Sundhedsstyrelsens krav om udstyr i akutfunktionerne. De øvrige kommuners akutfunktioner svinger fra 4-7 ud af de ni krav til akutfunktionernes udstyr. Det udstyr, som færrest akutfunktioner har, er: Forstøveapparat (31,25 pct) Hjertestarter og Rubens ballon (43,75 pct) Udstyr til podninger (43,75 pct) Udstyr til kapilær blodprøvetagning (62,50 pct) Baggrundsgruppens bemærkning til dette punkt er, at mange plejecentre har hjertestarter, men antagelig ikke har fået det lagt ind i akutfunktionerne endnu. Kvalitetsstandardernes krav til udstyr skal først være implementeret d. 1. januar En oversigt over status på akutfunktionernes udstyr i de enkelte kommuner kan findes i bilag 5. 8

9 2.3 Monitorering og evaluering Af kvalitetsstandarderne fremgår, at akutfunktionen skal havee fokus på kvalitet og patientsikkerhed i opgaveløsningen, og skal derfor arbejde evidensbaseret og følge eksisterende, relevante retningslinjer. Således skal akutfunktionen løbende sikre, at indsatssserne har den fornødne kvalitet ved fx at gennemføre journalaudits samt at registrere og følge op på relevante indikatorer. Til spørgsmålet om der arbejdes med systematisk monitorering og evaluering af indsatserne i akutfunktionerne, svarer kommunerne: Arbejdes/planlægges der systematisk monitorering og evaluering af indsatserne i akutfunktionen? Pct. 75,00 % Nej 18,75 % Ubesvaret 6,25 % Basis 16 Af kommunernes besvarelser kan udledes, at 12 kommuner arbejder med eller planlægger at arbejde med systematisk monitorering og evaluering af indsatserne i akutfunktionen, mens 3 kommuner hverken arbejder eller planlægger at arbejde med systematisk monitorering og evaluering. Én kommune har ikke besvaret spørgsmålet. Baggrundsgruppen skønner, at det er positivt at den overvejende del af kommunerne arbejder med systematisk monitorering og evaluering i akutfunktionerne. For en oversigt over, hvilke kommuner som arbejder systematisk med monitorering og evaluering, se bilag Tværsektorielt samarbejde En afgørende forudsætning for patientsikkerheden, ensartetheden og kvaliteten i de kommunale akutfunktioner, er, at der er et velfungerende samarbejde mellem akutfunktionen, sygehus og almen praksis, jf. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmeplejen. Praksiskonsulent eller fastansat kommunelæge Hovedopgaven for den kommunalt ansatte praksiskonsulent eller kommunelæge, er, at fremme samarbejdet og være brobygger mellem kommune og praktiserende læger. Praksiskonsulenten eller kommunelægen er ofte sparringspartner for kommunens ansatte og kvalificerer den kommunikation, der går fra kommunen til de praktiserende læger mv. Til spørgsmålet om der er ansat en praksiskonsulent eller kommunelæge i kommunen, svarer respondenterne: Er der ansat en praksiskonsulent eller en fastansat kommunelæge i kommunen? Pct., en praksiskonsulent 43,75 %, en kommunelæge 18,75 % Nej 43,75 % Ubesvaret 0,00 % Basis 16 9

10 Syv kommuner svarer, at de har ansat en praksiskonsulent, mens 3 kommuner svarer, at de har ansat en kommunelæge. Kun én kommune (Stevns) har både en praksiskonsulent og en kommunelæge ansat. 7 kommuner oplyser, at de hverken har ansat en praksiskonsulent eller kommunelæge. Baggrundsgruppen vurderer, at årsagen til, at der ikke er flere fastansatte praksiskonsulenter eller kommunelæger i kommunerne, kan skyldes enten manglen på læger eller resurser. Det kan også være, at kommunerne oplever sig dækket gennem samarbejdet med PLU. For en oversigt over, hvilke kommuner som har ansat en praksiskonsulent/kommunelæge, se bilag 7. De hyppigste årsager til henvendelse Hvad er de tre hyppigste årsager til, at praktiserende læger og sygehuse henvender sig til akutteamet. Kommunernes besvarelser om den hyppigste årsag til at praktiserende læger og sygehuse henvender sig fremgår af nedenstående tabel: Nævn de tre hyppigste årsager til at praktiserende læger og sygehuse henvender sig til akutfunktionen vurderinger målinger af værdier medicinadminstration infektioner, fx urinvejsinfektion hos borgeren fald udskrevne borgere, der ikke er klar til at komme hjem i egen bolig endnu Afklaring af borgerens videre forløb - når borger ikke kan udskrives til eget hjem Dehydrering og almen svækkelse - causa socialis Intensiv genoptræning Observation på almen praksis' vegne Opfølgning efter udskrivning Ønske om intravenøs væskebehandling udskrivning af borgere fra sygehus udredning af borger som akut ændring af medicin praktiserende læge ikke afse tid til Forværring i kendt sygdom Udskrivelse akut opstået sygdom 112 ringer, hvis borger er faldet eller de vurderer det ikke er præhospitalt Sjældent fra praktiserende læger - de Sjældent ringer skadestue og AMA få gange drejer det sig om opfølgning på igang sat behandling eller observation mhp opfølgning Udredning Undersøgelser? Telefonisk kontakt fra borger, hvor læge er bekymret Tidlig udskrivelse for akut modtagelse mhp. videre behandling i hjemmet, samt observation af behandling når patienten stadig ikke er klar til ophold i eget hjem og er i behandling Behov for akutte blodprøver og en klinisk vurdering, som akutteam tager i samarbjede med mobilt lab. Eftersom vi først går i fuld drift pr. 1/1 2018, har vi ikke erfaring for hvd der er hyppigste årsager observationer for blære- og Behov for kontinuerlig væskedækning lungebetændelse pr. os. Tilsyn af tiltagende dårlige borger Forskellige målinger En borger er faldet Infektioner Forværring af kronisk sygdom Akut opstået sygdom Fald Infektion Almen utilpashed Baggrundsgruppen har analyseret sig frem til, at kommunernes besvarelser kan opdeles i 4 kategorier (prioriteret rækkefølge): Akut opstået sygdom/forværring hos borgeren (ca. 15 besvarelser) Udredning, vurdering og medicin (ca. 9 besvarelser) Udskrivning (ca. 7 besvarelser) 10

11 Fald (ca. 4 besvarelser) Kommunernes besvarelser om den hyppigste årsag til at akutfunktionen henvender sig til praktiserende læger og sygehuse er: Nævn de tre hyppigste årsager til at akutfunktionen henvender sig til praktiserende læger og sygehuse Ordinering af medicin Opfølgning på udskrivelser Manglende informationer Manglende ordination om borgerens Manglende oplysninger om Manglende medicinordination ophold på akutpladserne sygdomsforløb Medicinordination Tilsyn af læge Manglende informationer Medicin, FMK og recepter Opfølgning på behandlingsplan Behov for yderligere udredning Indlæggelse af borger Tilbagemelding til praktiserende læge Kontakt til praktiserende læge om efter udredning behandling af borger Ændring i borgerens tilstand Behov for medicinjusteringer Behov for vurdering af indlæggelse Hyppigt - Kontakt til sygehuset mhp opfølgning på udskrivelser og information om indlæggelse Akut opstået sygdom, som kræver en lægefaglig vurdering og evt. behandling Af og til sygehuset, hvis en borger er akut indlagt og vi har vigtige informationer??? Akutteam står hos borger, hvor Hvis akutteam står i en akut situation For at få lagt en holdbar plan for akutteam har mistanke om og har brug for lægefaglig sparring patienten i samråd med patienten sygdomsmæssigudvikling og har brug for lægefaglig sparring Ingen erfaring endnu Medicinordination Plan for behandling såfremt denne mangler Hjælp til videre plan Hjælp til ordination Det har vi ingen statistik på Ingen statistik Ingen statistik Akut opstået sygdom Forværring af kronisk sygdom Aftale om behandlingsplan Forhøjede infektionstal Vurdering af akut dårlig patient Ordination af genanlæggelse af sonde/kateter mm Her har baggrundsgruppen analyseret sig frem til 6 forskellige kategorier (i prioriteret rækkefølge): Forværring af borgerens tilstand (ca. 9 besvarelser) Ordination og ordinering af medicin (ca. 9 besvarelser) Opfølgning på en borger eller manglende information (ca. 7 besvarelser) Behandlingsplan (ca. 5 besvarelser) Indlæggelse af borger (ca. 2 besvarelser) Tilbagemelding om borger til sygehus eller praktiserende læger (ca. 2 besvarelser) Behandlingsansvar Det er væsentligt for patientsikkerheden, at opgaverne i akutfunktionen varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsplacering. Ifølge Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner må der derfor aldrig være tvivl om, hvilken læge, som har behandlingsansvaret for borgeren i den konkrete situation. Til spørgsmålet om det fremgår tydeligt, hvem som har det lægelige behandlingsansvar, svarer kommunerne: 11

12 Ved en lægelig henvisning af en borger til akutfunktionen. Fremgår det tydeligt, hvem som har det lægelige behandlingsansvar? Pct. 43,75% Nej 43,75% Ved ikke 6,25% Ubesvaret 6,25% Basis 16 7 kommunerne giver udtryk for, at behandlingsansvaret er tydeligt, mens 7 kommuner ikke oplever, at behandlingsansvaret er tydeligt. Én enkelt kommune har svaret Ved ikke, mens en anden kommune har afgivet et svar, der ikke er muligt at tyde. Af besvarelserne kan der ikke udledes et særligt mønster hvad angår geografi (land eller by), beliggenhed i regionen eller størrelse. Baggrundsgruppen betragter det som en udfordring, at ca. halvdelen af kommunerne oplever et uklart behandlingsansvar. Det er kernen i hele det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og bør derfor være et centralt opmærksomhedspunkt i det tværsektorielle samarbejde. Se bilag 8 for en oversigt over kommuner, hvor det lægelige behandlingsansvar er tydeligt. Adgang til rådgivning Kommunerne har en afgørende rolle i at understøtte borgernes sundhed i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Kommunerne varetager opgaver inden for forebyggelse, pleje, behandling, rehabilitering, basal palliation og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, men i borgerens nære miljø. Rådgivning fra henholdsvis sygehusene og praksissektoren til de kommunale indsatser i såvel konkrete behandlingsforløb, hvor det kommunale personale handler som lægens medhjælp som i rådgivning af mere generel karakter, er her centralt i forhold til at sikre at kommunerne kan løfte rollen og ansvaret i et stærkt nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Til spørgsmålet om akutfunktionerne har en let, entydig og fleksibel adgang til fagligrådgivning fra sygehus/praktiserende læger, svarer kommunerne: Har akutfunktionens sundhedspersoner en let, entydig og fleksibel adgang til faglig rådgivning fra sygehus/praktiserende læge hele døgnet? Pct. til praktiserende læge, herunder vagtlæger 50,00 % til sygehuset 18,75 % Nej, hverken til sygehus eller praktiserende læge 43,75 % Angiv gerne et uddybende svar 37,50 % Ubesvaret 6,25 % Basis 16 8 Kommuner svarer, at det har let adgang til faglig rådgivning fra praktiserende læger, mens kun 3 kommuner svarer, at de har let adgang til sygehusene. 7 Kommuner svarer, at de ikke har let adgang til faglig rådgivning, hverken fra sygehus eller fra praktiserende læger. Baggrundsgruppen opfatter resultatet af kommunernes besvarelser som en udfordring i det tværsektorielle samarbejde. Udviklingen i retning af højt specialiserede sygehuse med færre indlæggelsesdage indebærer mere komplekse borgere til akutfunktionerne, hvorfor adgangen til faglig rådgivning er centralt for patientsikkerheden. Se bilag 9 for en oversigt over kommunernes adgang til faglig rådgivning. 12

13 I spørgeskemaet stiller kommunerne forslag til, hvordan den faglige rådgivning fra praktiserende læger og sygehus kan styrkes, se nedenstående tabel: Beskriv, hvis kommunen har idéer til, hvordan faglig rådgivning fra praktiserende læger og sygehus kan styrkes Adgang til de praktiserende lægers bagom-nummer Ved udskrivelse skal det entydigt fremgå hvem der har det lægelige ansvar med telefonnummer. Entydige aftaler om samarbejdet. At al relevant information om borger medsendes ved udskrivelse At FMK er opdateret og relevant medicin er bestilt. Gerne med noter om hvorfor disse medicinændringer. Reklame og præsentationer af, hvad vi kan i akutteam. Vi har været på flere besøg hos de praktiserende læger og det har haft effekt. Studiebesøg på afdelinger, for at lære samt netværke. Sikre at aftaler om delegation og ansvar fastlægges og evalueres løbende. Sikre at aftaler om vedligeholdelse af kompetencer udmøntes i praksis Det skal fremgå tydeligt, hvem akutsygeplejen skal henvende sig til på sygehuset gerne elektronisk Indgåelse af samarbejdsaftaler, hvis det er muligt Der skal laves klar aftaler i forhold til let tilgængelighed af faglig rådgivning fra vagtlæger og sygehuse, gerne med bagom numre. Ex. Er der brug for at kunne få faglig vejledning, rådgivning og afklaring i forhold til pleje og behandling til borgere der udskrives fra sygehuset (ex. 48 timers direkte linje til afdelingens læge) Det lægelige ansvar særligt når borgere henvises fra sygehus skal tydeligt beskrives. Kommunerne foreslår følgende (i prioriteret rækkefølge): Det lægelige behandlingsansvar skal fremgå tydeligt med telefonnummer Tydelige samarbejdsaftaler med både sygehus og praktiserende læger Al relevant information om patienten skal medsendes ved udskrivelse Adgang til de praktiserende læger ved et bagom-nummer. Samarbejdsaftaler Det fremgår af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder i akutteam, at det forventes, at parterne indgår lokale aftaler i regi af sundhedsaftalesamarbejdet om fælles patienter i den kommunale akutfunktion, herunder koordinering af kapacitet i regioner og kommuner, lægebetjening og behandlingsansvar. Til spørgsmålet om kommunerne har indgået samarbejdsaftaler med det lokale sygehus eller almen praksis om akutfunktionen, svarer kommunerne: Har kommunen indgået samarbejdsaftaler med det lokale sygehus eller almen praksis om akutfunktionen? Pct. med sygehus 6,25% med almen praksis 18,75% Nej 68,75% Hvis ja, nævn hvilke typer samarbejdsaftaler, som akutfunktionen har indgået med det lokale sygehus eller almen praksis 25,00% Ubesvaret 6,25% Basis 16 13

14 3 kommuner har indgået en samarbejdsaftale med almen praksis, mens 1 kommune har indgået samarbejdsaftale med sygehus. 11 kommuner har hverken indgået samarbejdsaftale med almen praksis eller sygehus. 1 kommune har ikke besvaret spørgsmålet. Baggrundsgruppen vurderer, at der også her er udfordringer i det tværsektorielle samarbejde, som der bør tages hånd om. Det er imidlertid ikke muligt at udlede af undersøgelsen, om det lave antal indgåede samarbejdsaftaler skyldes, at det er vanskeligt for den enkelte kommune af håndtere. Se bilag 10 for en oversigt over de kommuner, som har indgået samarbejdsaftaler med læger. 2.5 Kompetenceudvikling Det fremgår af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, at de sygeplejeopgaver, der skal varetages i de kommunale akutfunktioner, kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner. Derfor er kompetenceudvikling af akutfunktionernes personale centralt for at understøtte kvaliteten af indsatserne og patientsikkerheden. Til spørgsmålet om kommunerne har udarbejdet en plan for kompetenceudvikling af akutfunktionernes personale, svarer kommunerne: Har Kommunen udarbejdet en plan for kompetenceudvikling af akutfunktionernes personale? Pct. 62,50 % Nej 37,50 % Ubesvaret 0,00 % Basis kommuner har udarbejdet en plan for kompetenceudvikling af akutfunktionernes personale, mens 6 kommuner ikke har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan. Baggrundsgruppen vurderer, at de fleste kommunerne er kommet godt i gang med den lokale kompetenceudvikling af personalet i akutfunktionerne. Se bilag 11 for en oversigt over kommuner med kompetenceplaner. Til spørgsmålet om kommunerne er interesserede i fælles kompetenceudvikling, svarer de: Vil kommunen være interesseret i fælles kompetenceudvikling? Pct. 81,25 % Nej 18,75 % Ubesvaret 0,00 % Basis kommuner ud af 16 er interesserede i fælles kompetenceudvikling. 3 kommuner svarer nej til spørgsmålet. Baggrundsgruppen skønner, at kommunernes manglende interesse i fælles kompetenceudvikling kan være et udtryk for, at kommunerne lokalt har iværksat kompetenceforløb og derfor ikke vurderer et behov. Men det kan også være udtryk for knappe resurser. Det er imidlertid ikke muligt at udlede en begrundelse for kommunernes svar i denne undersøgelse. Se bilag 12 for en oversigt over kommuner med interesse for fælles kompetenceudvikling. 14

15 Til spørgsmålet om i hvilken sammenhæng kommunerne ønsker kompetenceudvikling, svarer de følgende: Angiv i hvilken sammenhæng der ønskes kompetenceudvikling Pct. Lokalt i den enkelte kommune 62,50 % Fælleskommunalt blandt alle 17 kommuner 62,50 % Tværsektorielt på regionalt niveau 81,25 % Ubesvaret 0,00 % Basis 16 Som det fremgår af tabellen, er der en stor interesse blandt kommunerne for tværsektorielt kompetenceudvikling på regionalt niveau, i alt 13 kommuner. 10 kommuner ønsker kompetenceudvikling på lokalt niveau, og 10 på fælleskommunalt niveau. 5 kommuner svarer, at de er interesserede i kompetenceudvikling på alle niveauer. Se bilag 13 for en oversigt over kommunerne og i hvilken sammenhæng der ønskes kompetenceudvikling. Til spørgsmålet om type af kompetenceudvikling, svarer kommunerne, at de har behov for: Beskriv hvilket type kompetenceudvikling der er behov for i forhold til akutfunktionen Opdatering på behandlingsmuligheder/undersøgelsesmuligheder Instrumentelle færdigheder Nyeste viden indenfor akut behandling Faglig opdatering på det medicinske og kirurgiske område Kommunikationskompetencer i relation til samarbejdspartnere Specifikke opgaver fx skift af tracheal-kanyle, anlæggelse af PVK, gennemgang af nye pumper Tværsektorielle forløb og viden i overgangene (gerne i samarbejde med akutafdelinger)instrumentelle færdigheder, fx blodprøvetagninger Overblik over det lægefaglige ansvar for patienter tilknyttet akutfunktionen og kommende samarbejdsaftaler på området. Det drejer sig om både kompetenceudvikling og viden samt indsigt i hinandens verdener. Behovet er ikke afklaret endnu fra vores side. Kliniske kompetencer Anlæggelse af sonde Lungefunktionsmåling Ortopædkir. undervisning i forhold til, hvad man skal se efter, i forbindelse med fald og mistanke om fraktur Kardiologisk undervisning Akut sygepleje med kontinuerlig opfølgning og vedligehold af kompetencer ex. iv-behandling. Akutsygeplejerskerne har fået et diplom modul i akut sygepleje. Der er behov for fort sat læring, gerne således at der opnås stort kendskab og forståelse for hinandens sektorer Nyt apparatur Praktiske kurser i observationer af akutborgere (de 12 indsatsområder) Adgang til specialoplæring i funktioner, der sjældent anvendes Vi har etableret kompetenceudvikling af sygeplejersker, men har behov for kompetenceudvikling af sosu personalet indenfor pleje af ustabile borgere, Baggrundsgruppen har analyseret sig frem til, at kommunernes behov for kompetenceudvikling kan opdeles i 4 kategorier (prioriteret rækkefølge): Løbende opdatering og undervisning på behandlings- og undersøgelsesmuligheder samt akutbehandling m.m. Løbende undervisning i instrumentelle færdigheder og nyt udstyr 15

16 Kompetenceudvikling samt viden og indsigt i hinandens verdener i det tværsektorielle samarbejde Undervisning i Kardiologi, ortopædkirurgi og observation 2.6 Yderligere bemærkninger til akutfunktioner Kommunerne har følgende bemærkninger til akutfunktioner: Øvrige bemærkninger vedrørende den kommunale akutfunktion Da kommunerne har forskellig størrelse og hidtil organiseret denne funktion forskelligt, er det svært at sidestille og ensrette tilbuddene. Arbejdet med akutfunktionen fordrer også at alle tre parter - sygehus - læger - kommune indgår et forpligtende samarbejde. Erfaring kan med fordel deles de 17 kommuner imellem. Pr. januar 2018 vil vores akutfunktion være fuld oppe at køre, - der imødeses dog vanskeligheder med at kunne indgå aftaler med sygehus og almen praksis om entydigt behandlingsansvar. 3. Konklusion og anbefalinger På baggrund af kommunernes besvarelser, kan baggrundsgruppen konkludere: At de fleste kommuner har implementeret akutfunktionen som en del af den primære sygepleje, og i mindre omfang som et akutteam, faste pladser m.fl. At alle kommuner er i gang med at implementere Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for akuttilbud i hjemmeplejen i form af instrumentelle indsatser, udstyr og metoder. En enkelt kommune er nået helt i mål med implementeringen instrumentelle indsatser, mens tre kommuner opfylder alle kravene til akutfunktioners udstyr. At de fleste kommuner arbejder med systematisk monitorering og evaluering At de to hyppigste årsager til, at praktiserende læger eller sygehus retter henvendelse til akutfunktionen, er: 1) Akut opstået sygdom/forværring hos borgeren og 2) Udredning, vurdering og medicin. At de to hyppigste årsager til, at akutfunktionen henvender sig til praktiserende læger eller sygehus, er: 1) Forværring af borgerens tilstand og 2) Ordination og ordinering af medicin. At der er barrierer i det tværsektorielle samarbejde som vanskeliggør et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder behandlingsansvar, samarbejdsaftaler med praktiserende læger og sygehuse, adgang til faglig rådgivning. At kommunerne er interesseret i kompetenceudvikling på alle niveauer, herunder lokalt, fælleskommunalt og tværsektorielt. Baggrundsgruppen anbefaler, at: Adgangen til rådgivning fra praktiserende læger styrkes ved: o At akutfunktionerne får et bagom-nummer til de praktiserende læger og vagtlægen, så det er muligt at springe køen over 16

17 o At vagtlægernes rolle og ansvar i forhold til de kommunale akutfunktioner tydeliggøres overfor for vagtlægerne Adgangen til rådgivning fra sygehuset styrkes ved: o At det ved udskrivelse fra sygehuset tydeligt fremgår, hvem som har det lægelige ansvar og med telefonnummer o At al relevant information om borger medsendes ved udskrivelse, herunder information om medicinændringer samt opdatering af FMK o At det fremgår tydeligt, hvilken kontaktperson akutfunktionen kan henvende sig til på sygehuset, både telefonisk og elektronisk Barriere i det tværsektorielle samarbejde fjernes ved: o At udfordringer omkring behandlingsansvar løftes op og drøftes centralt o At indgåelse af samarbejdsaftaler med praktiserende læger og sygehuse løftes op centralt Der iværksættes kompetenceudvikling lokalt, fælleskommunalt og tværsektorielt med fokus på: o Løbende opdatering og undervisning på behandlings- og undersøgelsesmuligheder samt akutbehandling m.m. o Løbende undervisning i instrumentelle færdigheder og nyt udstyr o Kompetenceudvikling samt viden og indsigt i hinandens verdener i det tværsektorielle samarbejde o Undervisning i Kardiologi, ortopædkirurgi og observation 17

18 Bilag 1: Oversigt over hvilke kommuner, som har etableret en akutfunktion Kommune Lejre Roskilde Ringsted Slagelse Stevns Guldborgsund Holbæk Greve Lolland Næstved Køge Sorø Solrød Kalundborg Faxe Vordingborg Akutfunktion /Nej Nej Nej 18

19 Bilag 2: Oversigt over kommunernes organisering af akutfunktionerne Kommuner Akutteam Faste pladser Selvstændig enhed Implementeret som en del af den primære sygepleje Lejre X Endnu ikke besluttet Roskilde X X X I tilknytning til rehabiliteringscentret Ringsted X X Slagelse X Stevns X X Guldborgssund X Holbæk X Greve X Der vil pr. 1/ være et akutteam i hjemmesygeplejen. I akutteamet vil de kunne visitere borgere til de 2 faste akutpladser, som kommunen råder over. Lolland X Næstved X X X Der vil pr. den være akut sygepleje i alle udekørende team, samt 24 faste pladser, som kan modtage borgere med akut behov Køge X Sorø X X De efterfølgende besvarelse vil tage udgangspunkt i at hjemmesygeplejen varetager akutfunktionen og vi er i gang med at drøfte om, vi skal have en særlig enhed Solrød X X Kalundborg X Faxe X X X Vordingborg X X Tage-imod besøg tre timer efter udskrivelse med opfølgning inden for en uge, samt scoring TOBS Andet 19

20 Bilag 3: Oversigt over instrumentelle indsatser i kommunernes akutfunktioner Lejre Roskilde Ringsted Slagelse Stevns Guldborgssund Holbæk Greve Lolland Næstved Køge Sorø Solrød Kalundborg Faxe Vordingborg Kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal Kapillær blodprøvetagning til måling af blodsukker Kapillær blodprøvetagning til måling af blodprocent Subcutan og intermuskulær medicinadministration herunder smertebehandling Sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder Parenteral ernæring Inhalationsbehandling Pasning af dræn Kateteran Læggelse Prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse Venøs blodprøvetagning Intravenøs væske Medicinadm Andre Dele af opgaverne varetages i dag; kapilære blodprøvtagning af infektionstal og blodprocent pr. 1/ Disse opgaver varetages af hjemmesygeplejen - hvordan forholdet mellem akutfunktion og hjemmesygepleje skal være er ikke aftalt endnu. Genanlæggelse af sonder varetages i visse situationer. Der er og ønskes ikke rammeaftale endnu. Kræver aftale om lægedækning af akutfunktioner. 20

21 Bilag 4: Oversigt over hvilke metoder der benyttes i akutfunktionerne ABCDE ISBAR TOBS Andre ABCDE ISBAR TOBS Lejre 1 1 Roskilde 1 1 Ringsted 1 Udgangspunkt i SST's 12 indsatsområder Slagelse Stevns Guldborgssund 1 Holbæk Vi har endnu ikke lagt os på en fast model Greve Lolland 1 Næstved 1 1 Køge 1 1 Sorø 1 Solrød Kalundborg Faxe 1 Vordingborg 1 1 Og benyttes i hele organisationen 21

22 Bilag 5: Oversigt over udstyr i kommunernes akutfunktioner Udstyr til måling af vitale Udstyr til undersøgelse af urin Udstyr til kapilær blodprøvetagning Udstyr til podning Nasogastriske sonder Katetre og udstyr til anlæggelse Forstøverapparat Hjertestarter og Rubens ballon Værnemidler Kommuner parametre af disse Lejre Roskilde Ringsted Slagelse Stevns Guldborgssund Holbæk Greve Lolland Næstved Køge Sorø Solrød Kalundborg Faxe Vordingborg 22

23 Bilag 6: Kommuner som arbejder systematisk med monitorering og evaluering i akutfunktionerne. JA Nej Lejre 1 Roskilde 1 Ringsted 1 Slagelse 1 Stevns Guldborgssund 1 Holbæk 1 Greve 1 Lolland 1 Næstved 1 Køge 1 Sorø 1 Solrød 1 Kalundborg 1 Faxe 1 Vordingborg 1 23

24 Bilag 7: Oversigt over kommuner med fastansat praksiskonsulent eller kommunelæge Praksiskonsulent Kommunelæge Nej Lejre 1 Roskilde 1. Ringsted 1 Slagelse 1 Stevns 1 1 Guldborgssund 1 Holbæk 1 Greve 1 Lolland 1 Næstved 1 Køge 1 Sorø 1 Solrød 1 Kalundborg 1 Faxe 1 Vordingborg 1 24

25 Bilag 8: Oversigt over kommuner, hvor det lægelige behandlingsansvar er tydeligt Kommuner Lejre Roskilde Ringsted Slagelse Stevns Guldborgssund Holbæk Greve Lolland Næstved Køge Sorø Solrød Kalundborg Faxe Vordingborg Er det lægelige behandlingsansvar tydeligt? Nej Nej Ubesvaret Ved ikke Nej Nej Nej Nej Nej 25

26 Bilag 9: Kommunernes adgang til faglig rådgivning fra sygehus/praktiserende læge, praktiserende læge Kommuner Lejre 1, sygehus Nej, ingen af delene Uddybende svar Roskilde 1 Nej: adgangen er ikke let, entydig og fleksibel for alle borgere og ikke henover hele døgnet. Ringsted 1 Slagelse 1 Stevns Guldborgssund 1 Holbæk 1 1 Greve 1 Lolland 1 Næstved 1 Det er planlagt, hvordan vi kontakter praktiserende læge, men det er allerede nu svært at få rette vedkommende i tale på sygehuset Køge 1 1 Sorø 1 Vi kan ofte ikke få direkte kontakt med læge - primært sygehus. De skal ringe tilbage til os, hvilket ikke altid sker. Solrød 1 1 Vi har ingen officiel aftale med sygehuset, men har altid mulighed for at rådføre os Kalundborg 1 I dagtimerne benyttes bagom-numre til praktiserende læge. Der er ikke lavet aftaler i forhold til vagtlæger eller sygehusene. Faxe 1 Vordingborg 1 Der er ikke indgået aftale om rammedelegation, men der er kontaktoplysninger tilgængelige mhp. faglig rådgivning mv. 26

27 Bilag 10: Oversigt over de kommuner, som har indgået samarbejdsaftaler med praktiserende læger/sygehuse,, almen Nej Typer samarbejdsaftaler sygehus praksis Lejre 1 Der er indgået skriftlige samarbejdsaftaler med de 3 lægehuse i kommunen Roskilde 1 Ringsted 1 Slagelse 1 Stevns Guldborgssund 1 Holbæk 1 Greve 1 Lolland 1 Næstved 1 Lokal delegation i forhold til måling af infektionstal, blodsukkermåling og blodprocent Køge 1 Sorø 1 Solrød 1 Vi er med i et projekt vedr. det mobile lab. som vi har et tæt samarbejde med Kalundborg 1 Der arbejdes på at lave lokale aftaler i forhold til rammedelegation Faxe

28 Bilag 11: Oversigt over kommuner med kompetenceplaner for akutfunktionerne Kommuner JA NEJ Lejre 1 Roskilde 1 Ringsted 1 Slagelse 1 Stevns 1 Guldborgssund 1 Holbæk 1 Greve 1 Lolland 1 Næstved 1 Køge 1 Sorø 1 Solrød 1 Kalundborg 1 Faxe 1 Vordingborg 1 28

29 Bilag 12: Oversigt over kommuner med interesse for fælles kompetenceudvikling Kommuner Lejre Roskilde Ringsted Slagelse Stevns Guldborgssund Holbæk Greve Lolland Næstved Køge Sorø Solrød Kalundborg Faxe Vordingborg Fælles kompetenceudvikling /Nej Nej Nej Nej 29

30 Bilag 13: Oversigt over kommunerne og i hvilken sammenhæng der ønskes kompetenceudvikling Lokalt Fælles- Tværsektorielt Kommuner kommunalt Lejre 1 Roskilde 1 Ringsted Slagelse 1 1 Stevns 1 Guldborgssund 1 Holbæk Greve Lolland 1 1 Næstved 1 Køge Sorø Solrød Kalundborg 1 1 Faxe 1 1 Vordingborg