CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Transkript

1 CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6 Sammenligning med tidligere års CO 2 opgørelser...6 Indledning Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på og co2 beregneren. Her kan ses opgørelser for alle kommuner. Opgørelserne præsenteres primært som grafer og i mindre grad som tekst. Energi og CO 2 regnskabet viser en oversigt over CO 2 udledningen i Danmark, fordelt på landets kommuner fra Energistyrelsen har oplyst, at de forventer regnskabet for 216 vil være tilgængeligt primo 218. Kommuner i hele landet har i flere år indsamlet data om CO 2 udledning og opsat CO 2 regnskab, der viser, hvor meget CO 2, kommunen udleder fra produktion, trafik, private husholdninger osv. Det særlige ved Energi og CO 2 regnskabet er, at der anvendes fælles datakilder for CO 2 udledning, og at det samlede regnskab for hver enkelt kommune udregnes efter samme metode. Det betyder, at oversigterne kan anvendes til at sammenligne kommunernes CO 2 udledninger. Værktøjet har betastatus Energi og CO 2 regnskabet er fuldt ud teknisk funktionsdygtigt, men stadig en betaversion, da det fortsat er under udvikling med det mål at give så korrekt et billede som muligt af den faktiske CO 2 udledning. Lige nu er der stadig data, som kommunerne skal indberette manuelt blandt andet data om elforbrug. Udviklingen er fokuseret på dels at inkludere alt udledningsdata automatisk, dels at inkludere nye og endnu mere præcise datakilder. Energi og CO 2 regnskabet adskiller sig fra øvrige CO 2 regnskaber ved at tal og opgørelser kontinuerligt ændres i takt med at nye og forbedrede datakilder inddrages. Når nye datakilder tages i anvendelse, vil regnskaberne for de enkelte kommuner blive korrigeret også for tidligere år. Derfor kan Energi og CO 2 regnskabet egentlig ikke anvendes som et CO 2 regnskab på tryk. Det skal mere opfattes som et øjebliksbillede og sum af de udledningsfaktorer vi kender til og kan inddrage. 1

2 En del data trækkes direkte fra BBR blandt andet data energiforbrugsdata, som indberettes af energileverandørerne. Det har de skulle siden 212, men data er fortsat mangelfulde, da ikke alle leverandører leverer deres indberetninger vedrørende olie og naturgasforbrug som aftalt. Det betyder opgørelsen er mangelfuld på det område og energiforbruget underestimeres. Der findes heller ingen data for andelen af biomasse i det individuelle varmeforbrug. Det har en betydning for opgørelsen af andelen af vedvarende energi (VE), som herved underestimeres. Energi og CO 2 regnskabet vil forsat have betastatus indtil alle kendte, væsentlige udledningsfaktorer inddrages automatisk i de enkelte kommuners regnskab. Samlet CO2 udledning Den samlede CO 2 udledning var i 215 på tons, hvilket svarer til 5,8 tons per indbygger. Udledningen opgøres for 6 kategorier: energi, transport, kemiske processer, landbrug, affaldsdeponi og spildevand. Figur 1 viser fordelingen af CO 2 udledningen fra disse kategorier i Svendborg Kommune. Den største andel af kommunens CO 2 udledning udgøres af kategorien energi (forbrug og produktion af el og varme). % Energi Transport Kemiske processer Landbrug Affaldsdeponi Spildevand Figur 1: CO 2 udledningen i Svendborg Kommune fordelt på de kategorier Energi og CO 2 regnskabet opererer med. Da værktøjet stadig har betaversion skal man endnu være varsom med at sammenligne kommunernes regnskaber. På de efterfølgende sider præsenteres mere information om udledningerne fra de tre kategorier, som bidrager mest til CO 2 udledningen: energi, transport og landbrug. Andel af vedvarende energi (VE) Den samlede VE andel er ifølge Energistyrelsens beregner 1,3 %. Den er dog reelt højere, da der indgår en stor del biomasse i det individuelle varmeforbrug, som ikke er medregnet. Oplysninger herom findes, som tidligere nævnt, ikke i nogle registre. Forbruget kan dog estimeres ud fra hvor mange brændeovne, træpillefyr og lignende, som findes til primær 2

3 opvarmning af boliger (BBR oplysninger). Ifølge beregninger foretaget af rådgivervirksomheden PlanEnergi udgør brænde, træpiller og lignende ca. 25 % af varmeforbruget i kommunen. Det betyder, at den reelle samlede VE andel i el, varme og transport er 27 %. Foruden biomassen i den individuelle opvarmning, så udgøres den vedvarende energi i Svendborg Kommune af biomassebrændsel i fjernvarmen, solenergi i fjernvarmen, vind og solenergi i elproduktionen og affaldsforbrænding i kraftvarmen (55 % regnes som VE). Følgende figur 2 viser, hvor meget energi, der blev produceret i 215 med de enkelte vedvarende energikilder. TJ/år Elimport (VE baseret) Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi 5 Biomasse Affald, bionedbrydeligt 215 Figur 2: Mængderne af energi produceret fra vedvarende energikilder i Svendborg Kommune i 215. Energi Herunder fremgår CO 2 udledningen af forbrug og produktion af el og varme. CO 2 udledningen fra energiforbrug og produktion udgør i alt tons. Det svarer til 47 % af den samlede udledning i kommunen. VE produktion og CO 2 gevinst tilskrives som udgangspunkt den kommune, hvor anlægget geografisk er placeret, også kaldet beliggenhedskommunen. Gevinst fra havvindmøller allokeres ikke til de enkelte kommuner, men indgår i den nationale elproduktion. En mere uddybende forklaring kan ses i publikationen Metode og data til Energi og CO 2 regnskabet udarbejdet af Viegand & Maagøe i oktober 216. Figur 3 viser CO 2 udledningen fra forbruget af el, fjernvarme og brændsler i forskellige sektorer. 3

4 Tons CO Erhverv Husholdninger Offentlig Transport Figur 3: CO 2 udledning fra forbruget af el, fjernvarme og brændsler (naturgas og olie) i de forskellige sektorer. Følgende figur 4 viser CO 2 udledningen fra varmeforbruget alene. Fjernvarme 17% Andet % Olie 5% Naturgas 78% Figur 4: CO 2 udledning fra varmeforbruget. Olieforbruget er dog reelt ca. dobbelt så stort jf. kommunens egne udtræk baseret på BBR og skorstensfejerdata. Energistyrelsens beregner er baseret på ufuldstændige dataindberetninger fra olieforhandlere. Der arbejdes på fremover at gøre data mere fuldstændige. Væsentlige usikkerheder i data og beregningsmetode Energistyrelsen oplyser, at selve emissionsberegningen vurderes at være relativt præcis for kategorien energi, så de væsentligste usikkerheder består i mangelfuldhed i BBR forbrugsdata. Eksempelvis udgør brænde og træ piller reelt en stor del af varmeforbruget i Svendborg Kommune, ca. 25 %, men det fremgår ikke af Energistyrelsens regnskab. Det har som tidligere nævnt en betydning for beregningen af VE andelen, men ikke for CO 2 udledningen, da udledningen fra biomasse er. Transport CO 2 udledningen fra transport udgør i alt tons. Det svarer til 26 % af den samlede udledning i kommunen. CO 2 udledningen for biltrafikken i kommunen er opgjort ud fra DTU Transports Transportvaneundersøgelsen (TU). Blandt andet baseret på 2. interviews med danskere årligt. 4

5 Dataene opdateres halvårligt. CO 2 udledningen opgøres ud fra emissionerne, der opstår i kommunen, uanset hvem der forårsager dem. En mere uddybende forklaring kan ses i publikationen Metode og data til Energi og CO 2 regnskabet udarbejdet af Viegand & Maagøe i oktober 216. Figur 5 viser CO 2 udledningen fordelt på transportmidler. Vejtrafikken består af personbiler, busser og lastbiler. Hovedparten af CO 2 udledningen stammer fra personbiler. Tons CO Vejtrafik Tog Fly Færge og fiskeri Non road Figur 5: CO 2 udledning fordelt på transportmidler. Figur 6 viser CO 2 udledningen fra non road trafikken. Det ses, at landbrugets trafik udgør den største andel. Tons CO Byggeri Landbrug Skovbrug Øvrig erhverv Have/park Figur 6: CO 2 udledning fordelt på non road trafik Væsentlige usikkerheder i data og beregningsmetode Energistyrelsen vurderer, at emissionsberegningerne er relativt præcise for kategorien transport. Der er dog udeladelser af data, idet der ikke er medtaget udenlandske trafikanters kørsel i Danmark, og fordi togtrafik ikke omfatter godstransport og lokaltog. 5

6 Landbrug Drivhusgasser fra landbruget består bl.a. af metan fra dyr, lattergas fra gødningslagre og CO 2 udledning fra dyrkning af jorde. Figur 7 viser andelen af CO 2 udledningen fra de enkelte kilder. CO 2 udledningen fra landbruget i kommunen udgør i alt tons. Det svarer til 21 % af den samlede udledning i kommunen. Dyrkning af organisk jord 1% Husdyrenes fordøjelsesproces 3% Dyrkning og gødskning af landbrugsjord 45% Figur 7 viser andelen af CO2 udledningen fra de enkelte kilder. Husdyrgødning i stald og lagre 24% Væsentlige usikkerheder i data og beregningsmetode Energistyrelsen oplyser, at der knytter sig væsentlige usikkerheder til emissionsberegningen for kategorien landbrug og særligt i forhold til lattergasemissionen. Emissionsfaktorer for lattergas er baseret på IPCC Guidelines, som antager, at 1 % af den mængde nitrogen, der tilføres landbrugsjorden, vil udledes som lattergas, men er typisk behæftet med usikkerheder på op til 3 %. Data for husdyrproduktionen og arealfordelingen på kommunalt niveau er generelt god, men data for mindre husdyrgrupper som f.eks. antal heste er mere usikker. Sammenligning med tidligere års CO 2 opgørelser Svendborg Kommune har fra fået udarbejdet CO 2 opgørelser for kommunen på geografisk niveau. Det er sket med udgangspunkt i den forhenværende kommunale CO 2 beregner (udgivet af Energiministeriet og KL) og med rådgiverbistand. Den seneste opgørelse fra 213 viste, at den samlede CO 2 udledning var på tons, hvilket svarede til 7,1 tons per indbygger. De største kilder til udledningen var også den gang energi, transport og landbrug. Opgørelserne fra 213 og denne fra 215 er ikke direkte sammenlignelige, men det er dog ret sikkert, at der er sket et reelt fald i CO 2 udledningen. Udarbejdet af Charlotte Vesterlund/ /Acadresag: 16/