Danskernes solvaner i sommerferien 2016
|
|
- Kurt Thomsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i sommerferien 2016 en ugebaseret dataindsamling
2 Danskernes solvaner i sommerferien 2016 en ugebaseret dataindsamling Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed ved: Julie Hedegaard Mortensen Studentermedhjælper, stud.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Christine Lind Behrens Cand.scient.san.publ. (Folkesundhedsvidenskab) Brian Køster Forsker, cand.scient., ph.d. Ansvarlig kontaktperson for denne kortlægning kan kontaktes på brk@cancer.dk og tlf: Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Mortensen JH, Behrens CL, Køster B Danskernes solvaner i sommerferien en ugebaseret dataindsamling Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2017 Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse & Oplysning Strandboulevarden København Ø Tlf: Rapporten findes udelukkende i elektronisk form og er tilgængelig via Forsidebillede: Colourbox ISBN: Copyright Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) Juni 2017 Alle rettigheder forbeholdes. Side 1 af 64
3 Forord Forord Uv-stråling fra den naturlige sol og solarier øger risikoen for hud- og modermærkekræft. Alene i Danmark konstateres der hvert år ca nye tilfælde af hud- og modermærkekræft, og det anslås, at op imod 90 % af disse tilfælde direkte kan tilskrives uv-stråling og dermed kan forebygges. Solkampagnen giver i denne rapport et indblik i danskernes solvaner på deres netop afholdte ferie i sommeren 2016 både blandt personer som har holdt ferie i Danmark eller som har rejst sydpå. Undersøgelsen viser, at størstedelen af Danskerne angiver at være ude så lang tid i deres ferie, at de uden beskyttelse vil blive skoldet. Mange danskere er rigtig gode til at beskytte sig, men i ferien er det ekstra vigtigt og nødvendigt at skrue op for brugen af alle solrådene for at undgå skoldning. Rapporten omhandler også danskernes evne til at undersøge deres egen hud. Mange danskere får ikke undersøgt deres hud for forandringer. Hvis forandringer i huden opdages i tide, giver det bedre prognoser, og derfor er det vigtigt, at danskerne er opmærksomme på, at man selv kan undersøge sin hud eller få hjælp af familie eller læge, samt at man kan opsøge læge, hvis man opdager forandringer i huden. Med denne rapport ønsker Solkampagnen danskerne en god og solsikker sommer. Hvis vi nyder sommeren og solen med omtanke, får vi mere ud af den. Vi slipper for smertefulde solskoldninger og nedsætter samtidig vores risiko for at udvikle hud- og modermærkekræft senere i livet. Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, juni
4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 4 Konklusioner og anbefalinger Indledning Udendørs adfærd Solskoldninger Solbeskyttelse Hudundersøgelser Danskernes kendskab til Solkampagnen Danskernes viden om uv-indekset Metode Litteraturliste
5 Sammenfatning Sammenfatning Danskernes udendørs adfærd på ferien I ferien tilbringer danskerne generelt meget tid udendørs 53 % er ude 1 time eller mere mellem kl. 7 og 11, 82 % er ude 1 time eller mere mellem kl. 11 og 15, når solen står højest på himlen, og 86 % er ude 1 time eller mere mellem kl. 15 og 19. Solbadning Halvdelen af danskerne har solbadet mindst én gang på deres ferie; 20 % har 4 gange eller mere. Blandt de årige er det hele 70 %, der har solbadet, og her har mere end hver tredje solbadet mindst 4 gange. Også de årige har en solbadningsfrekvens over gennemsnittet. Solskoldninger 46 % af danskerne blev skoldede på deres ferie i sommeren Det er et fald på 3 procentpoint i forhold til Der er en meget stærk aldersgradient, hvor flest unge bliver skoldede. Hele 71 % af de årige blev skoldede. Samtidig er det også de unge, der oplever den værste grad af skoldning. Børns solskoldninger Blandt respondenter med hjemmeboende børn under 18 år rapporterede 29 %, at deres barn blev skoldet på ferien. Solbeskyttelse Omkring halvdelen af danskerne blev aldrig eller kun sjældent indendørs eller i skyggen mellem klokken 12 og % bruger aldrig solcreme, og kun % brugte ofte/altid hhv. hat, kasket, lange bukser og langærmet bluse. Hudundersøgelse 1 ud af 4 danskere undersøger aldrig sig selv for hudforandringer, og 2 ud af 3 går aldrig til en professionel for at få foretaget en hud undersøgelse. Otte procent går til en professionel halvårligt eller oftere. Danskerne er dog generelt meget enige i, at både selvundersøgelse og undersøgelse hos en læge kan opdage hudforandringer, der endnu ikke er kræft, men som senere kan udvikle sig til kræft. Kampagnekendskab Danskernes kendskab til Solkampagnen Skru ned for solen mellem 12 & 15 er generelt højt. Det er højest blandt kvinder, hvor 90 % angiver at have hørt om kampagnen. Blandt mænd er kendskabet noget lavere (70 %). Uv-indekset Danskernes kendskab til uv-indekset er generelt meget højt, hele 91 % har hørt om det. Blandt de årige kender 78 % uv-indekset. Der er dog kun 25 %, der korrekt angiver, at man skal beskytte sig, når uv-indekset er 3 eller højere. Der er 32 %, som angiver, at man skal beskytte sig ved et højere uvindeks end 3, og 39 % der angiver, at de ikke ved det. 4
6 Konklusioner og anbefalinger Konklusioner og anbefalinger Konklusion Danskerne tilbringer generelt meget tid udendørs i deres ferie. Langt størstedelen er ude så stor en del af tiden, at de årstidens uv-indeks taget i betragtning, vil blive skoldet uden solbeskyttelse. Det gælder både, hvis man er på ferie i Danmark, men i endnu højere grad hvis man er på ferie i udlandet, hvor strålingen er endnu stærkere. Anbefaling Det anbefales, at Solkampagnen gør det klart, at den gennemsnitlige dansker ved normal udendørs adfærd i sommerferien vil blive skoldet uden beskyttelse. Ved at følge alle solrådene sikrer man, at enkelte kropsdele ikke glemmes. Søg skygge og hold middagspause mellem 12 og 15 for at reducere mængden af uv-stråling, din hud udsættes for. Dæk kroppen med tøj. Dæk hoved, ansigt og nakke med en bredskygget hat. Smør kropsdele, der ikke er beskyttet, grundigt ind i solcreme. Husk, at I skyggen får man stadig halvdelen af strålingen. Konklusion Halvdelen af danskerne har solbadet i deres sommerferie. Solbadning er associeret med solskoldning, og er et udtryk for højintensiv eksponering for uv-stråling. Derfor er det uheldigt, at så stor en andel af danskere solbader. Anbefaling Det anbefales, at Solkampagnen fokuserer på fordelene ved ikke at solbade samt holdningspåvirkning af æstetiske parametre, som man f.eks. har gjort i solariekampagnen. Den øgede uv-stråling øger risikoen for rynker, læderhud, modermærker samt solpletter. Konklusion Knap halvdelen af danskerne blev solskoldede i deres sommerferie. Solskoldning er et udtryk for forholdet mellem eksponering for uv-stråling og beskyttelse imod samme. Det er helt tydeligt, at det er et forhold, som danskerne bliver bedre til at balancere med alderen. Anbefaling Det anbefales, at Solkampagnen fortsat fokuserer på generationsopdragelse gennem forældre og strukturelle undervisningsmaterialer til institutioner, da unge kan have svært ved at forholde sig til en risiko, som ligger langt ude i fremtiden. Konklusion 3 ud af 4 danskere har på et tidspunkt i livet undersøgt sig selv for hudforandringer, mens 1 ud af 3 danskere er blevet undersøgt hos en professionel. Anbefaling Solkampagnen samarbejder med Dansk Dermatologisk Selskab om at gøre danskerne opmærksomme på vigtigheden af at tjekke sin hud i kampagnen Tjek din hud, og det anbefales at dette samarbejde fortsættes. Konklusion Der er et meget stort kendskab til uv-indekset blandt danskerne, men der er meget få, der ved, at det er ved et uv-indeks på 3 eller derover, at solbeskyttelse er nødvendigt. 5
7 Konklusioner og anbefalinger Anbefaling Der er tilsyneladende store problemer med at afkode uv-indekset korrekt. Det kan skyldes, at uvindekset er meget kompliceret at formidle eller forstå. Det anbefales, at Solkampagnen undersøger muligheden for bedre formidling, som kan understøtte afkodningen af uv-indekset. Konklusion Flest danskere bliver solskoldede ved udendørs badesteder og i haven. Eksponering ved udendørs badesteder er en typisk solbadningssituation, mens eksponering i haven i højere grad kan være utilsigtet. Anbefaling Det er fortsat vigtigt at være opmærksomme både på den tilsigtede (solbadning) og utilsigtede eksponering i disse arenaer samt typen af adfærd, der udvises i de pågældende situationer. Konklusion Flest danskere bliver solskoldet på hænder, fødder, ansigt eller nakke, samt skuldre som typisk ikke er dækket, mens færreste bliver skoldet på ryg eller mave, som normalt er tildækket, med mindre man søger solen. Anbefaling Det er vigtigt at gøre danskerne opmærksomme på, at under den høje eksponering man er udsat for i ferien, er det nødvendigt at have ekstra fokus på beskyttelse af hele kroppen, samt at solbadning bør undgås. 6
8 1. Indledning 1. Indledning I denne rapport kortlægges 5030 danskeres solvaner på deres ferie i den danske sommer eller rejse sydpå i sommeren Respondenterne er blevet spurgt til deres solvaner senest 14 dage efter afslutningen af deres ferie. Rapporten fokuserer på solvaner blandt årige og belyser udelukkende danskernes solvaner, når de har haft ferie eller fri. Rapporten er en fortsættelse af arbejdet fra 2015, hvor vi implementerede ny viden fra et forskningsprojekt, der validerede adfærd i solen med objektive uv-målere (1). Formålet med projektet var at få bedre og mere detaljeret viden om danskernes adfærd i solen. Som i 2015 er aldersgruppen udvidet til også at inkludere årige danskere. Det skyldes, at aldersgruppen nu er til stede i webpaneler i tilstrækkeligt omfang til, at dette kan lade sig gøre. I tidligere undersøgelser af danskernes solvaner er der spurgt ind til respondenternes adfærd i solen den seneste sommer eller de seneste 12 måneder. Hensigten med den nye spørgeteknik er, at respondenten husker sin adfærd bedre, jo kortere tid siden det er, at den blev udført. Vi har derfor udelukkende spurgt til deres adfærd i den netop afholdte ferieperiode. Det betyder, at respondenterne får lettere ved at genkalde en faktisk adfærd snarere end en generaliseret adfærd. Ændringerne betyder, at rapporterne fra 2015 og 2016 ikke er sammenlignelig med tidligere rapporter fra Solkampagnen (2, 3) om danskernes adfærd i solen i Danmark eller på solferie i udlandet. Solkampagnen havde i 2016 særligt fokus på feriearenaen, da det er det sted, hvor danskerne får deres største enkeltstående dosis af uv-stråling inden for kortest tid, bl.a. fordi vi ikke er begrænset af indendørs arbejde midt på dagen, hvor solen står højest. Ferier sydpå er det sted, hvor danskerne udsættes for mest stråling. Et studie har vist, at danskerne i løbet af en uges solferie sydpå eksponeres for mere end 40 % af den stråling, en indendørsarbejder eksponeres for på et år (4). Formålet med rapporten er at give offentligheden, herunder politikere og presse, ny viden om danskernes solvaner i Rapportens resultater anvendes desuden af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne til at planlægge den fremtidige kampagneindsats. Rapporten er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagnes evalueringsenhed, CEDS. 7
9 1. Indledning 1.1 Baggrund Solens uv-stråling er god for os i mindre doser, men for meget uv-stråling er kræftfremkaldende. Det anslås af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at op mod 90 % af alle tilfælde af kræft i huden direkte kan tilskrives uv-stråling (5). Betegnelsen kræft i huden dækker over flere forskellige sygdomme, som kan inddeles i to hovedtyper: Modermærkekræft, der er den mest alvorlige form for kræft i huden. Almindelig hudkræft, der er den hyppigste form for kræft i huden. Betegnelsen almindelig hudkræft dækker over både basalcelle- og pladecellekræft. Både solskoldninger og livstidseksponering for uv-stråling har betydning for risikoen for at udvikle kræft i huden (6, 7). Danskernes adfærd i solen afspejles i kræftstatistikkerne. Kræft i huden er i dag den hyppigste kræftform i Danmark (8), og Danmark har nordisk rekord i forekomsten af modermærkekræft, når der tages højde for aldersfordeling og befolkningsstørrelse i de enkelte lande (8). Hvert år konstateres ca nye tilfælde af kræft i huden, hvoraf ca tilfælde er modermærkekræft. Over (2014) nulevende danskere har været i behandling for modermærkekræft. Det anslås, at 1 ud af 7 danskere vil få konstateret kræft i huden, før de fylder 75 år (9). De samfundsøkonomiske omkostninger af kræft i huden i Danmark blev beregnet til 250 millioner årligt i perioden (10). Et amerikansk studie fra 2016 har vist, at deres omkostninger til modermærkekræft er tredoblet på bare 5 år i takt med, at nye behandlingsmuligheder er taget i brug (11). Denne udvikling aktualiserer derfor et fortsat højt fokus på at undgå kræft i huden. Langt de fleste tilfælde af kræft i huden kan forebygges, hvis vi omgås solen med omtanke og beskytter os mod for megen uv-eksponering. Evidensen for forebyggelse af kræft i huden blev i 2016 samlet i forbindelse med opdateringen af de 12 Europæiske kræftråd (12). Det syvende råd omhandler uv-stråling og lyder: Undgå for meget sol, specielt for børn. Brug solbeskyttelse. Brug ikke solarium. Solkampagnen anbefaler at bruge nedenstående solbeskyttelse på solferier og i den danske sommer: 1. Skygge (siesta): Søg skygge mellem 12 og Solhat: Brug solhat og tøj, der dækker krop, overarme og lår 3. Solcreme: Brug solcreme dér, hvor tøjet ikke dækker faktor 15 i Danmark og faktor 30 på solferie Derudover anbefaler Solkampagnen, at man undgår at gå i solarium. 1.2 Opsummering af resultater i skalaer Kapitel 2 og 4 indledes med en figur, der opsummerer kapitlets resultater. Figuren er enhedsløs, baseret på skalaer og forklaret i metodeafsnittet. 8
10 2. Udendørs adfærd 2. Udendørs adfærd Overordnet billede af omfanget af soleksponering forårsaget af udendørs adfærd Den samlede score for soleksponering (figur 2.1) er baseret på spørgsmål om, hvor mange timer danskere har været udendørs i forskellige tidsrum i løbet af en dag på deres ferie/fridage (jf. figur ). Dvs. jo højere score, jo højere soleksponering. Den anvendte skala er valideret ved objektive målinger med uv-målere (1). Der er angivet et gennemsnit og 95 % konfidensinterval. Figur 2.1. Danske kvinder er udsat for mere soleksponering end mænd. Omfanget af soleksponering er faldende fra 15-års alderen til slutningen af 30 erne, hvorefter omfanget stiger igen. Danskere, der har holdt ferie i udlandet, eksponeres væsentligt mere for solen end de, der har holdt ferie/fri i Danmark. Hvornår på dagen er danskerne mest udendørs? Figur 2.2. I løbet af en dag i ferien/fridagene opholder danskerne sig mest udendørs efter kl. 11 om formiddagen. Figur 2.3. I tidsrummet kl har ca. halvdelen af danskerne (47 %) opholdt sig udendørs 0-1 time på deres ferie/fridage. Færrest (6 %) har opholdt sig udendørs i 3-4 timer i tidsrummet kl på deres ferie/fridage. Ældre respondenter har i højere grad end yngre været udendørs i tidsrummet kl på deres ferie/fridage. Danskere som har været på ferie i udlandet, har i højere grad været udendørs mellem kl på deres ferie/fridage, sammenlignet med danskere, der har holdt ferie/fri i Danmark. Figur 2.4. I tidsrummet kl har flest danskere (52 %) opholdt sig udendørs i mindst to timer på deres ferie/fridage. 31 % har opholdt sig udendørs i 1-2 timer, mens 18 % har opholdt sig udendørs i 0-1 time. Lidt flere kvinder end mænd har været udendørs i mindst to timer i tidsrummet kl på deres ferie/fridage (53 % mod 50%). Danskere mellem år har opholdt sig udendørs i færre timer på deres ferie/fridage end både de yngre og ældre aldersgrupper. Danskere der har holdt ferie i udlandet, har opholdt sig udendørs i flere timer i tidsrummet kl , end danskere, der har holdt ferie/fri i Danmark. 71 % af de, der har holdt ferie i udlandet har opholdt sig udendørs i mindst to timer, mens det gælder for lidt under halvdelen af de, der har holdt ferie/fri i Danmark. 9
11 2. Udendørs adfærd Figur 2.5. I tidsrummet kl har flest danskere (57 %) opholdt sig udendørs i mindst to timer på deres ferie/fridage. 30 % har opholdt sig udendørs i 1-2 timer i dette tidsrum, og 14 % har opholdt sig udendørs i 0-1 time. Kvinder har i højere grad end mænd opholdt sig udendørs i tidsrummet kl på deres ferie/fridage. Danskere, der har holdt ferie i udlandet, har i højere grad været udendørs i tidsrummet kl end danskere, der har holdt ferie/fri i Danmark. Danskernes dyrkelse af solbadning Figur 2.6. Halvdelen af danskerne har ikke dyrket solbadning på deres ferie/fridage. De, der har dyrket solbadning, har overvejende gjort det 2-3 gange. Kvinder har i højere grad end mænd dyrket solbadning på deres ferie/fridage. 40 % af kvinderne har dyrket solbadning mere end en gang på deres ferie/fridage. Dette gælder for 31 % af mændene. De årige har oftere end de ældre aldersgrupper dyrket solbadning på deres ferie/fridage. Det gælder i særdeleshed de årige. Danskere, der har holdt ferie i udlandet, har i højere grad dyrket solbadning end danskere, som har holdt ferie/fri i Danmark. 30 % af de, der har holdt ferie i udlandet har dyrket solbadning flere end seks gange, mens dette kun gælder for 7 % af de, der har holdt ferie/fri i Danmark. Figur 2.7. Selvom halvdelen af danskerne ikke har dyrket solbadning, angiver 75 %, at de har siddet eller ligget i solen en eller flere gange på deres ferie/fridage. Kvinder har oftere end mænd siddet eller ligget i solen på deres ferie/fridage. Respondenter mellem år har oftere end de ældre aldersgrupper siddet eller ligget i solen på deres ferie/fridage. 35 % af de årige har siddet eller ligget i solen mindst seks gange, mens dette gælder for 15 % af de årige. 40 % af de, der har holdt ferie i udlandet har siddet eller ligget i solens mindst seks gange på deres ferie, mens dette gælder for 15 % af de, der har holdt ferie/fri i Danmark. 10
12 2. Udendørs adfærd Figur 2.1. Samlet score (0-20) for soleksponering forårsaget af udendørs adfærd. Blandt årige (n=5.030). 11, ,5 10 9,5 9 8,5 8 Hvornår på dagen er danskerne mest udendørs? Figur 2.2. Hvor mange timer har du i gennemsnit været udendørs pr. dag i ferien/fridagene? Blandt årige (n=5.030). 100% % 3 31% 30% 0% Kl Kl Kl Var ikke ude i dette tidsrum 0-1 time 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer 11
13 2. Udendørs adfærd Figur 2.3. Antallet af timer, som danskerne har været ude, i tidsrummet kl pr. dag i ferien/fridagene. Blandt årige fordelt på alder, region og ferie i ind-/udland* (n=5.030) år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) 63% 5 50% 43% % Regin Hovedstaden (n=1.613) Region Sjælland (n=651) Region Syddanmark (n=1.095) Region Midtjylland (n=1.146) Region Nordjylland (n=525) % 333% 3 Fri/ferie i Danmark (n=3824) Ferie i udlandet (n=1206) 30% 5 40% 33% 20% 0-1 time 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer *Ingen signifikant forskel i forhold til køn. Figur 2.4. Antallet af timer, som danskerne har været ude, i tidsrummet kl pr. dag i ferien/fridagene. Blandt årige fordelt på køn, region og ferie i ind-/udland* (n=5.030). 2 31% 2 Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) 33% år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) 2 30% % % Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 20% 20% *Ingen signifikant forskel i forhold til region. 0-1 time 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer 1 Andelen af respondenter, der har angivet, at de ikke var ude i tidsrummet fra kl (n=621), er inkluderet i kategorien 0-1 time. 2 Andelen af respondenter, der har angivet, at de ikke var ude i tidsrummet fra kl (n=121), er inkluderet i kategorien 0-1 time. 12
14 2. Udendørs adfærd Figur 2.5. Antallet af timer, som danskerne har været ude, i tidsrummet kl pr. dag i ferien/fridagene. Blandt årige fordelt på køn, alder og ferie i ind-/udland* (n=5.030). 3 30% 33% 2 Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) 3 33% 33% 20% år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) 30% 3 31% 2 31% 33% 33% % 21% Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 33% 3 31% 40% *Ingen signifikant forskel i forhold til region. Danskernes dyrkelse af solbadning 0-1 time 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer Figur 2.6. Hvor mange gange har du dyrket solbadning (Dvs. ophold i solen med kun lidt tøj på for at blive brun) i ferien/fridagene? Blandt årige fordelt på køn, alder og ferie i ind-/udland* (n=5.030). 50% Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) 30% 43% 5 53% 53% 5 2 Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 5 30% *Ingen signifikant forskel i forhold til region. Aldrig 1 gang 2-3 gange 4-5 gange 6 eller flere gange 3 Andelen af respondenter, der har angivet, at de ikke var ude i tidsrummet fra kl (n=101), er inkluderet i kategorien 0-1 time. 13
15 2. Udendørs adfærd Figur 2.7. Hvor mange gange har du siddet eller ligget i solen i ferien/fridagene? Blandt årige fordelt på køn, alder og ferie i ind-/udland* (n=5.030) % Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) 2 21% % år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) 20% % Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 2 40% *Ingen signifikant forskel i forhold til region. Aldrig 1 gang 2-3 gange 4-5 gange 6 eller flere gange 14
16 3. Solskoldninger 3. Solskoldninger Dette kapitel handler om hvilke steder på kroppen danske voksne og deres børn oftest bliver solskoldede på deres ferie/fridage. Solskoldninger i ansigt, nakke, på hænder og på fødder kan skyldes dagligdags soleksponering og forebygges primært ved hjælp af solhat eller solcreme. Solskoldninger på mave og ryg forudsætter blottede kropsdele og er i høj grad udtryk for en solsøgende adfærd. Skuldre er i særlig risiko for at blive solskoldede, idet solens stråler står mere vinkelret herpå. Solskoldninger på arme og ben kan skyldes både dagligdags og solsøgende soleksponering og kan ud over brugen af solcreme forebygges ved hjælp af solbeskyttende tøj. I hvor høj grad solskoldes danskerne? Figur 3.1. Over halvdelen (54 %) af danskerne er slet ikke blevet solskoldede på deres ferie/fridage. En fjerdedel er blevet solskoldede i mindre grad, 13 % i nogen grad, 5 % i høj grad og 2 % i meget høj grad. Figur 3.2. Lidt flere mænd end kvinder er blevet solskoldet i forskellige grad på deres ferie/fridage. Flere yngre end ældre er blevet solskoldede. 72 % af de årige er slet ikke blevet solskoldede, mens dette gælder for 29 % af de årige. Danskere der har holdt ferie i udlandet, er i højere grad blevet solskoldede end de, der har holdt ferie/fri i Danmark. Figur 3.3. Jo længere ferie danskere holder, i jo højere grad bliver de solskoldede. 62 % af de, der har holdt ferie/fri i 4-6 sammenhængende dage er slet ikke blevet solskoldede, mens dette gælder for 38 % af de der har holdt ferie/fri i 21 dage eller derover. Figur 3.4. Jo mere solskinsvejr der er mens man har ferie, jo større er risikoen for at blive solskoldet, men selv ved meget overskyet vejr angiver 20 % at være blevet skoldet. Hvor på kroppen solskoldes danskerne? Figur 3.5. Flest danskere er blevet solskoldede i ansigtet, nakken, på hænder eller fødder på deres ferie/fridage. Næstflest solskoldes på skuldrene, efterfulgt af arme og ben, mens færrest solskoldes på ryg eller mave. Figur % af danskerne er ikke blevet solskoldede i ansigtet, nakken, på hænder eller fødder på deres ferie/fridage. 21 % af blevet solskoldede i mindre grad, og 11 % er blevet solskoldede i nogen eller høj grad. 15
17 3. Solskoldninger Figur 3.7. Mænd er i højere grad end kvinder blevet solskoldede i ansigtet, nakken, på hænder eller fødder på deres ferie/fridage, og yngre danskere er i højere grad end ældre blevet solskoldede de steder. Danskere der har holdt ferie i udlandet er i højere grad blevet solskoldede på deres ferie/fridage end danskere, der har holdt ferie/fri i Danmark. 74 % af danskerne er ikke blevet solskoldede på arme eller ben på deres ferie/fridage. 17 Figur 3.8. % er blevet det i mindre grad, og 8 % er blevet det i nogen eller høj grad. Flere mænd end kvinder solskoldes på arme eller ben på deres ferie/fridage, ligesom flere yngre end ældre respondenter solskoldes. Danskere, der har holdt ferie i udlandet, er i højere grad end de, der har holdt ferie/fri i Danmark, blevet solskoldede på arme eller ben på deres ferie/fridage. 81 % af danskerne er ikke blevet solskoldede på ryg eller mave på deres ferie/fridage. 11 Figur 3.9. % er blevet det i mindre grad, og 8 % er blevet det i nogen eller høj grad. Flere mænd end kvinder er blevet solskoldede på ryg eller mave på deres ferie/fridage, ligesom flere yngre end ældre er blevet solskoldede. 85 % af de, der har holdt ferie i Danmark, er ikke blevet solskoldede på ryg eller mave på deres ferie/fridage, mens dette gælder for 69 % af de, der har holdt ferie i udlandet. 70 % af danskerne er ikke blevet solskoldede på skuldrene på deres ferie/fridage. 18 % er blevet det i mindre grad, og 12 % er blevet det i nogen eller høj grad. Flere yngre end ældre respondenter er blevet solskoldede på skuldrene på deres ferie/fridage. Danskere, der har været på ferie i udlandet er i højere grad end danskere, der har holdt ferie/fri i Danmark, blevet solskoldede på skuldrene på deres ferie/fridage. Hvor solskoldes danskerne? Figur Flest danskere solskoldes på udendørs badesteder (strand, sø, havnebad eller poolområde) (34 %). Herefter solskoldes flest i haven eller gården (30 %), ved udflugter (26 %), på altan, balkon, terrasse o.l. (15 %) og ved udendørs events (13 %). Figur Flere ældre end yngre angiver, at de er blevet forbrændt/solskoldede i haven eller gården. Figur Flest i aldersgruppen år angiver, at de er blevet forbrændt/solskoldede på et udendørs badested. De, der har holdt ferie i udlandet, er i højere grad end de, der har holdt fri/ferie i Danmark blevet forbrændt/solskoldede på et udendørs badested. 16
18 3. Solskoldninger Figur Lidt flere yngre end ældre angiver, at de er blevet forbrændt/solskoldede ved udflugter på deres ferie/fridage. I hvor høj grad solskoldes børn ifølge deres forældre? Figur % af forældre til mindst ét hjemmeboende barn under 18 år angiver, at deres barn slet ikke blev forbrændt/solskoldet på deres ferie/fridage. 16 % angiver, at deres barn blev forbrændt/solskoldet i mindre grad, og 4 % angiver, at deres barn blev forbrændt/solskoldet i høj/meget høj grad. Figur Lidt flere kvinder end mænd angiver, at deres barn slet ikke er blevet solskoldet i deres ferie/fridage. Flere yngre end ældre forældre angiver, at deres barn i forskellig grad er blevet solskoldet på deres ferie/fridage. Figur Jo mere solskin der har været på respondenternes ferie/fridage, i jo højere grad angiver forældrene, at deres barn er blevet solskoldet. De, der har holdt ferie længere tid, angiver i højere grad, at deres barn er blevet solskoldet end de, der har haft færre feriedage. Hvor på kroppen solskoldes børn ifølge deres forældre? Figur Det hyppigste sted på kroppen hvor børn skoldes på ferie/fridage er ifølge deres forældre, i ansigt, nakke, på hænder eller fødder (22 %). Herefter kommer skuldre (21 %), dernæst arme eller ben (16 %) og til sidst ryg eller mave (15 %). Figur Ca. en fjerdedel (26 %) af fædre til mindst ét hjemmeboende barn under 18 år angiver, at deres barn i forskellig grad er blevet solskoldet i ansigtet, nakken, på hænder eller fødder på deres ferie/fridage. Dette gælder for 18 % af mødrene. Yngre forældre angiver i højere grad end ældre forældre, at deres barn er blevet solskoldet i ansigtet, nakken, på hænder eller fødder. Barnets alder har også betydning for i hvor høj grad barnet solskoldes i ansigt, nakke, på hænder eller fødder. Børn over 11 år solskoldes i højere grad disse steder end børn under 11 år. Figur % af fædrene angiver, at deres barn i forskellig grad er blevet solskoldet på arme eller ben på deres ferie/fridage. Dette gælder for 11 % af mødrene. Flere yngre forældre end ældre angiver, at deres barn er blevet solskoldet på arme eller ben på deres ferie/fridage. Lidt flere drenge end piger solskoldes på arme og ben (18 % mod 14 %). 17
19 3. Solskoldninger Forældre der har holdt ferie i udlandet angiver i højere grad end de, der har holdt ferie/fri i Danmark, at deres barn er blevet solskoldet på arme eller ben. Figur Flere mødre end fædre angiver, at deres barn slet ikke er blevet solskoldet på ryg eller mave på deres ferie/fridage (90 % mod 81 %). Flere yngre end ældre forældre angiver, at deres barn er blevet solskoldet på mave eller ryg. Lidt flere drenge end piger solskoldes på mave eller ryg. Figur Flere fædre end mødre angiver, at deres barn i forskellig grad er blevet solskoldet på skuldrene på deres ferie/fridage. Flere yngre end ældre forældre angiver, at deres barn er blevet solskoldet på skuldrene. Lidt flere drenge end piger solskoldes på skuldrene på deres ferie/fridage. De helt små børn (0-5 år) solskoldes på skuldrene i lavest grad, mens de ældre børn (6-17 år) i højere grad solskoldes på skuldrene på deres ferie/fridage. Forældre, der har holdt ferie i udlandet, angiver i højere grad end de, der har holdt ferie/fri i Danmark, at deres barn er blevet solskoldet på skuldrene. I hvilken grad solskoldes danskerne? 100% 5 2 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur 3.1. I hvor høj grad er danskerne blevet solskoldede i ferien/fridagene? Blandt årige (n=5.030). 18
20 3. Solskoldninger Figur 3.2. I hvor høj grad er danskerne blevet solskoldede i ferien/fridagene? Blandt årige fordelt på køn, alder, region og ferie i ind-/udland (n=5.030). 5 2 Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) % % 1% 2 1% 0% Regin Hovedstaden (n=1.613) Region Sjælland (n=651) Region Syddanmark (n=1.095) Region Midtjylland (n=1.146) Region Nordjylland (n=525) 53% % % 1% 1% Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 41% 5 31% 2 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur 3.3. I hvor høj grad er danskerne blevet solskoldede i ferien/fridagene? Blandt årige fordelt på antallet af feriedage (n=5.030) dage (n=1.257) 6 21% 1% 7 dage (n=767) 53% 1% 8-13 dage (n=1.037) 5 30% 14 dage (n=1.581) 50% dage (n=258) 4 3% 21 dage eller derover (n=130) 3 3 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 19
21 3. Solskoldninger Figur 3.4. I hvor høj grad er danskerne blevet solskoldede i ferien/fridagene? Blandt årige fordelt på vejret i ferien/fridagene (n=5.030). 5 2 Solskin det meste af tiden (n=1.150) 43% 3 Solskin og lidt overskyet (n=1.012) 43% 30% Lige dele solskin og overskyet (n=1.409) 5 2 1% Lidt solskin og oveskyet (n=1.116) 6 2 3% Overskyet det meste af tiden (evt. regn) (n=343) 80% 1% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Hvor på kroppen solskoldes danskerne? Figur 3.5. I ferien/fridagene, i hvor høj grad blev du da forbrændt/solskoldet på følgende steder? (Ved forbrændt forstås enhver form for rødme, ubehagelighed, smerter eller blære på huden der varer længere end 12 timer efter ophold i solen). Blandt årige (n=5.030). Ansigt, nakke, hænder eller fødder 6 21% 3% Arme eller ben 7 Ryg eller mave 81% Skuldre 70% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad 20
22 3. Solskoldninger Figur 3.6. Andelen af danskere, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet i ansigtet, nakken, på hænder eller fødder. Blandt årige fordelt på køn, alder og ferie i ind-/udland* (n=5.030). 6 21% 3% Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) % 3% 3% år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) 51% % 7 80% % 3% 1% 1% Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 70% 63% 21% 23% 3% 3% *Ingen signifikant forskel i forhold til region. Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad Figur 3.7. Andelen af danskere, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet på arme eller ben. Blandt årige fordelt på køn, alder og ferie i ind-/udland* (n=5.030). 7 Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) 71% 7 3% år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) % 7 83% 8 23% 2 3% 1% 3% 0% 3% 1% Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 7 71% 3% *Ingen signifikant forskel i forhold til region. Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad 21
23 3. Solskoldninger Figur 3.8. Andelen af danskere, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet på ryg eller mave. Blandt årige fordelt på køn, alder og ferie i ind-/udland* (n=5.030). 81% Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) 7 8 3% år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) % 8 8 0% 1% Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) 6 8 *Ingen signifikant forskel i forhold til region. Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad Figur 3.9. Andelen af danskere, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet på skuldrene. Blandt årige fordelt på køn, alder og ferie i ind-/udland* (n=5.030). 70% Mand (n=2.469) Kvinde (n=2.561) 70% 70% år (n=523) år (n=901) år (n=840) år (n=948) år (n=1.335) år (n=483) % % 20% 3% 1% 1% Fri/ferie i Danmark (n=3.824) Ferie i udlandet (n=1.206) % *Ingen signifikant forskel i forhold til region. Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad 22
24 3. Solskoldninger Hvor solskoldes danskerne? Figur Hvor er du blevet forbrændt/solskoldet på din ferie/fridage? (Ved forbrændt/solskoldet forstås enhver form for rødme, ubehagelighed, smerte eller blære på huden, der varer længere end 12 timer efter ophold i solen). Mulighed for angivelse af flere svar. Blandt årige, der er blevet forbrændt/solskoldet i forskellig grad på deres ferie/fridage (n=2319). 4 På et udendørs badested (strand, sø, havnebad I haven eller gården Ved udflugter % På altan, balkon, terasse o.l. Ved et udendørs event (f.eks. Ved transport fra ét sted til et andet (på gåben, I parken På café, restaurant etc. Andet* *I kategorien Andet blev der blandt andet svaret følgende: På campingpladsen På sejlture/på vandet Ved udendørs arbejde På golfbanen Figur Andelen af respondenter, der er blevet forbrændt/solskoldet i haven eller gården. Blandt årige, der har holdt fri/ferie i Danmark, og er blevet forbrændt/solskoldet på deres ferie/fridage fordelt på alder (n=1.606). Total (n=1.606) år (n=231) år (n=367) år (n=319) år (n=262) år (n=325) år (n=102) 41% % 50% *Ingen signifikante forskelle i forhold til køn og region. 4 Respondenter der har svaret Ved ikke er ekskluderet fra denne analyse (n=113). 23
25 3. Solskoldninger Figur Andelen af respondenter, der er blevet forbrændt/solskoldet på et udendørs badested. Blandt årige, der er blevet forbrændt/solskoldet på deres ferie/fridage fordelt på alder og ferie i ind-/udland* (n=2.319). Total (n=2.319) år (n=369) år (n=526) år (n=421) år (n=408) år (n=460) år (n=135) 3 33% 33% 43% 2 Ferie i udlandet (n=713) Fri/ferie i Danmark (n=1.606) 21% 63% *Ingen signifikante forskelle i forhold til køn og region. Figur Andelen af respondenter, der er blevet forbrændt/solskoldet ved udflugter. Blandt årige, der er blevet forbrændt/solskoldet på deres ferie/fridage fordelt på alder* (n=2.319). Total (n=2.319) år (n=369) år (n=526) år (n=421) år (n=408) 30% 30% år (n=460) år (n=135) *Ingen signifikante forskelle i forhold til køn, region og ferie i ind-/udland. 24
26 3. Solskoldninger I hvor høj grad solskoldes børn ifølge deres forældre? Figur I ferien/fridagene i hvor høj grad blev dit barn da forbrændt/solskoldet? Blandt forældre med mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.417) % 71% 0% 3% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur I ferien/fridagene i hvor høj grad blev dit barn da forbrændt/solskoldet? Blandt forældre med mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.417). 6 Fordelt på køn, alder og barns køn.* Total (n=1.417) 71% 3% 1% Mand (n=707) 6 Kvinde (n=710) 73% 3% 0% år (n=14) 43% 21% år (n=136) 70% 3% år (n=491) 7 1% år (n=608) 6 1% år (n=159) 73% 20% år (n=9) 5 33% 0% Dreng (n=791) 6 Pige (n=626) 7 3% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad *Ingen signifikante forskelle i forhold til region og ferie i ind-/udland. 5 Respondenter der har svaret Ved ikke (n=24) er ekskluderet fra denne analyse. 6 Respondenter der har svaret Ved ikke (n=24) er ekskluderet fra denne analyse. 25
27 3. Solskoldninger Figur I ferien/fridagene i hvor høj grad blev dit barn da forbrændt/solskoldet? Blandt forældre med mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.417). 7 Fordelt på antallet af feriedage og vejret i ferien/fridagene. 0% 20% 40% 60% 8 120% Total (n=1.417) 71% 3% 1% 4-6 dage (n=319) 7 dage (n=215) 8-13 dage (n=315) 14 dage (n=435) dage (n=100) Over 21 dage (n=33) 7 70% 71% % 0% 3% 1% 3% 23% 3% 0% Solskin det meste af tiden (n=285) Solskin og lidt overskyet (n=271) Lige dele solskin og overskyet (n=381) Lidt solskin og overskyet (n=357) Overskyet det meste af tiden (evt. regn) (n=123) 5 61% 70% 83% 90% 2 1% 1% 0% 1% 0% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Hvor på kroppen solskoldes børn ifølge deres forældre? Figur I ferien/fridagene, i hvor høj grad blev dit barn da forbrændt/solskoldet på følgende steder? (Ved forbrændt/solskoldet forstås enhver form for rødme, ubehagelighed, smerte eller blære på huden, der varer længere end 12 timer efter ophold i solen). Blandt respondenter, der har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.441). Ansigt, nakke, hænder eller fødder 7 Arme eller ben 8 Ryg eller mave 8 3% Skuldre 7 3% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad 7 Respondenter der har svaret Ved ikke (n=24) er ekskluderet fra denne analyse. 26
28 3. Solskoldninger Figur Andelen af respondenters børn, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet i ansigtet, nakken på hænder eller fødder. Blandt respondenter, der har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.417). 8 Fordelt på forældres køn og alder, barns alder og ferie i ind-/udland. * Total (n=1.417) 7 Mand (n=707) Kvinde (n=710) 7 8 3% 1% år (n=150) år (n=491) år (n=608) år (n=168) 71% % 3% 1% 0-5 år (n=381) 6-10 år (n=371) år (n=396) år (n=269) 81% % 1% 3% Fri/ferie i Danmark (n=1.069) Ferie i udlandet (n=348) 80% 71% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad *Ingen signifikant forskel i forhold til region og barns køn. Figur Andelen af respondenters børn, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet på arme eller ben. Blandt respondenter, der har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.416). 9 Fordelt på fordelt på forældres køn og alder, barns køn og ferie i ind-/udland. * Total (n=1.416) 8 Mand (n=707) Kvinde (n=709) 7 8 3% 3% 1% år (n=150) år (n=491) år (n=607) år (n=168) 7 83% 8 8 3% 1% 3% 1% Dreng (n=790) Pige (n=626) 8 8 3% 3% 1% Fri/ferie i Danmark (n=1.068) Ferie i udlandet (n=348) 8 7 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad *Ingen signifikante forskelle i forhold til region og barns alder. 8 Respondenter der har svaret Ved ikke (n=24) er ekskluderet fra denne analyse. 9 Respondenter der har svaret Ved ikke (n=25) er ekskluderet fra denne analyse. 27
29 3. Solskoldninger Figur Andelen af respondenters børn, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet på ryg eller mave. Blandt respondenter, der har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.416). 10 Fordelt på fordelt på forældres køn og alder, barns køn og ferie i ind-/udland. * Total (n=1.416) 8 3% Mand (n=707) Kvinde (n=709) 81% 90% 3% år (n=150) år (n=491) år (n=607) år (n=168) 80% % 3% 1% Dreng (n=790) Pige (n=626) 8 8 3% 1% Fri/ferie i Danmark (n=1.068) Ferie i udlandet (n=348) 7 8 3% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad *Ingen signifikante forskelle i forhold til region og barns alder. Figur Andelen af respondenters børn, der i forskellig grad er blevet forbrændt/solskoldet på skuldrene. Blandt respondenter der har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år (n=1.414). 11 Fordelt på forældres køn og alder, barns køn og alder og ferie i ind-/udland. * Total (n=1.414) 7 3% Mand (n=706) Kvinde (n=708) 7 83% år (n=150) år (n=490) år (n=606) år (n=168) 7 81% 7 80% 3% Dreng (n=790) Pige (n=624) 7 80% 0-5 år (n=380) 6-10 år (n=371) år (n=396) år (n=267) 83% % 3% 3% Fri/ferie i Danmark (n=1.066) Ferie i udlandet (n=348) % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj/meget høj grad *Ingen signifikant forskel i forhold til region. 10 Respondenter der har svaret Ved ikke (n=25) er ekskluderet fra denne analyse. 11 Respondenter der har svaret Ved ikke (n=27) er ekskluderet fra denne analyse. 28
30 4. Solbeskyttelse 4. Solbeskyttelse Overordnet billede af omfanget af solbeskyttelse Den samlede score for soleksponering er baseret på spørgsmål om, i hvor høj grad danskere solbeskytter sig på deres ferie/fridage (jf. figur ). Der er angivet et gennemsnit og 95 % konfidensinterval for den anvendte skala. Figur 4.1. Der er ikke signifikante køns-, alders- eller regionsforskelle i den overordnede solbeskyttelse. Respondenter, der har holdt ferie i udlandet, solbeskytter sig ikke signifikant forskelligt fra de, der har holdt fri/ferie i Danmark. Hvilken solbeskyttelse benytter danskerne? Figur 4.2. Danskerne har oftest benyttet solcreme og skygge som beskyttelse mod solen på deres ferie/fridage. Den mindst anvendte form for solbeskyttelse blandt danskerne er hovedbeklædning (hat/kasket). Skygge Figur % af danskerne er aldrig gået indendørs for at beskytte sig selv mod solen på deres fridage. 60 % er sjældent eller af og til gået indendørs, og 12 % er ofte eller altid gået indendørs for at beskytte sig selv mod solen på deres ferie/fridage. Flere yngre end ældre er gået indendørs for at beskytte sig selv mod solen på deres ferie/fridage. 14 % af de respondenter, der har holdt ferie i Danmark, er ofte eller altid gået indendørs for at beskytte sig selv mod solen på deres ferie/fridage. Figur % af danskerne har aldrig brugt skygge som solbeskyttelse på deres ferie/fridage mellem kl. 12 og % har sjældent eller af og til søgt skygge for at beskytte sig mod solen, og 22 % har ofte eller altid gjort det. Flere kvinder end mænd har ofte eller altid brugt skygge som solbeskyttelse på deres ferie/fridage (25 % mod 19 %). De ældre aldersgrupper har i højere end de yngre brugt skygge som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. 16 % af de danskere, der har holdt ferie i udlandet, har aldrig brugt skygge som solbeskyttelse på deres ferie/fridage, mens dette gælder for 11 % af de danskere, der har holdt ferie/fri i Danmark. Solhat og anden beklædning Figur
31 4. Solbeskyttelse Figur 4.6. Figur 4.7. Figur % af danskerne har aldrig brugt hat eller anden hovedbeklædning (med skygge hele vejen rundt) som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. 19 % har sjældent eller af og til brugt hat som beskyttelse, mens 7 % ofte eller altid har brugt det. Flere mænd end kvinder har brugt hat eller anden hovedbeklædning som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. Ældre respondenter har i højere grad end yngre brugt hat eller anden hovedbeklædning som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. Danskere, der har været på ferie i udlandet, har oftere end de, der har holdt ferie/fri i Danmark brugt hat som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. 64 % af danskerne har aldrig brugt kasket eller anden hovedbeklædning (kun med skygge fortil) som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. 24 % har brugt kasket sjældent eller af og til og har ofte eller altid brugt det. Flere mænd end kvinder har brugt kasket eller anden hovedbeklædning som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. Ældre respondenter har i højere grad end yngre brugt kasket eller anden hovedbeklædning som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. 44 % af danskerne har aldrig brugt lange bukser eller lignende som solbeskyttelse på deres ferie/fridage, 40 % har sjældent eller af og til brugt det, og 17 % har ofte eller altid brugt det. Lidt flere mænd end kvinder har ofte eller altid brugt lange bukser som solbeskyttelse på deres ferie/fridage (18 % mod 16 %). Flest i aldersgruppen år har ofte eller altid brugt lange bukser som solbeskyttelse på deres ferie/fridage (22 %), mens der er færrest i aldersgrupperne år og år (15 %). 59 % af de danskere, der har holdt ferie i udlandet har aldrig brugt lange bukser som solbeskyttelse på deres ferie/fridage, mens dette gælder for 39 % af de, der har holdt ferie/fri i Danmark. 44 % af danskerne har aldrig brugt langærmet bluse eller lignende som solbeskyttelse på deres ferie/fridage, 43 % har sjældent eller af og til brugt det mens 13 % ofte eller altid har brugt det. De ældste respondenter har i højere grad end de yngre brugt langærmede bluser som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. 54 % af de danskere, der har holdt ferie i udlandet, har aldrig brugt langærmet bluse som solbeskyttelse på deres ferie/fridage, mens dette gælder for 41 % af de, der har holdt ferie/fri i Danmark. 30
32 4. Solbeskyttelse Solcreme Figur 4.9. En tredjedel af danskerne har aldrig brugt solcreme (faktor 15 eller derover) som solbeskyttelse på deres ferie/fridage, 32 % har sjældent eller af og til brugt solcreme mens 35 % ofte eller altid har brugt solcreme som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. Flere kvinder end mænd har ofte eller altid brugt solcreme som solbeskyttelse på deres ferie/fridage (44 % mod 26 %). Yngre respondenter har i højere grad end ældre brugt solcreme som solbeskyttelse på deres ferie/fridage. Over halvdelen (57 %) af de, der har holdt ferie i udlandet, har ofte eller altid brugt solcreme, mens dette gælder for 28 % af de, der har holdt ferie i Danmark. Hvilken solbeskyttelse benytter børn ifølge deres forældre på ferie/fridage? Figur Alle solråd er gjort op i denne figur, men nedenfor beskrives kun de der skiller sig mest ud. 36 % af forældrene angiver, at deres barn altid brugte solcreme som solbeskyttelse i solrigt vejr på deres ferie/fridage, mens 18 % aldrig brugte solcreme. Over halvdelen (58 %) angiver, at deres barn aldrig bar hat eller anden hovedbeklædning med skygge hele vejen rundt i solrigt vejr på deres ferie/fridage. Skygge Figur Yngre forældre angiver i højere grad end ældre, at deres barn blev indendørs i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 i deres ferie/fridage. De der har holdt ferie/fri i Danmark, angiver i højere grad, end de der har holdt ferie i udlandet, at deres barn ofte eller altid blev indendørs i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15. Figur % af forældrene angiver, at deres barn ofte eller altid blev i skyggen i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. Flere mødre end fædre angiver, at deres barn blev i skyggen, når de var udendørs i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. Ifølge deres forældre blev yngre børn i højere grad end ældre i skyggen. Solhat og anden beklædning Figur Yngre børn bar i højere grad end ældre hat i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. 36 % af 0-5-årige bar ofte eller altid hat, mens dette gælder for 6 % af de årige. Figur Halvdelen af forældrene angiver, at deres barn aldrig bar kasket, når de var udendørs mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. 31
33 4. Solbeskyttelse Figur Figur Flere drenge end piger bar ofte eller altid hat mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage ifølge deres forældre (20 % mod 10 %). Flere yngre børn end ældre bar kasket, når de var udendørs i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. Flere forældre i de yngre aldersgrupper end i de ældre angiver, at deres barn brugte lange bukser eller lignende, når de var udendørs i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. Flere yngre børn (0-5-årige) end ældre brugte ifølge deres forældre lange bukser i solrigt vejr mellem kl. 12 og % af de der har holdt ferie/fri i Danmark angiver, at deres barn ofte eller altid brugte lange bukser eller lignende som solbeskyttelse, mens dette gælder for 9 % af de der har holdt ferie i udlandet. Flere forældre i de yngre aldersgrupper end i de ældre angiver, at deres barn brugte langærmet bluse eller lignende, når de var udendørs i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. 46 % af de, der har holdt ferie i udlandet, angiver, at deres barn aldrig brugte langærmet bluse som solbeskyttelse mellem kl. 12 og 15 på solrige dage. Dette gælder for 33 % af de, der har holdt fri/ferie i Danmark. Solcreme Figur Halvdelen (51 %) af forældrene angiver, at deres barn ofte eller altid brugte solcreme med høj faktor (SPF 15), når de var udendørs i solrigt vejr mellem kl. 12 og 15 på deres ferie/fridage. Lidt flere piger end drenge brugte, ifølge deres forældre, ofte eller altid solcreme som solbeskyttelse på solrige dage mellem kl. 12 og 15 (55 % mod 49 %). Yngre børn brugte ifølge deres forældre oftere solcreme end ældre børn. 70 % af de, der har holdt ferie i udlandet, angiver, at deres barn ofte eller altid brugte solcreme med høj faktor som solbeskyttelse. Dette gælder for 46 % af de, der har holdt ferie/fri i Danmark. Overordnet billede af omfanget af solbeskyttelse 32
Danskernes solvaner i sommerferien 2015
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Danskernes solvaner i sommerferien 2015 en ugebaseret dataindsamling Denne rapport er
Læs mereSolkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes solvaner i sommerferien 2018
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i sommerferien 2018 Danskernes solvaner i sommerferien 2018 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed ved: Maria Kristine
Læs mereDanskernes solvaner i den danske sommer 2017
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2017 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2017 - en kortlægning Denne rapport er
Læs mereDanskernes solvaner i den danske sommer 2013
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Denne rapport er
Læs mereSolundersøgelsen 2008
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2008 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2008 En kortlægning af danskernes
Læs mereDanskernes solvaner i den danske sommer 2014
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2014 - en kortlægning Denne rapport er
Læs mereDanskernes solvaner i den danske sommer 2015
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Denne rapport er
Læs mereSolundersøgelsen 2009
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2009 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2009 Forfattere: Camilla Thorgaard
Læs mereSolundersøgelsen 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2010 - En kortlægning af danskernes solvaner i den danske sommer Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2010 Forfattere:
Læs mereDanskernes solvaner på solferie 2011
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Kapitel 9. Metode Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2011 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet
Læs mereSolundersøgelse, forår En baseline-undersøgelse af danskernes solvaner inden kampagnen "Skru ned for solen", foråret 2007
Solundersøgelse, forår 2007 En baseline-undersøgelse af danskernes solvaner inden kampagnen "Skru ned for solen", foråret 2007 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Baggrund...4 Kræft i huden kan forebygges...4
Læs mereDanskernes solvaner i den danske sommer 2012
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i den danske sommer 2012 - en kortlægning FORSIDE Danskernes solvaner i den danske sommer 2012 en kortlægning (MANGLER) Forord Danskernes
Læs mereDanskernes solarievaner 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Indholdfortegnelse Danskernes solarievaner 2010 - en kortlægning 0 Danskernes solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed
Læs mereDanskernes solvaner på solferie 2017
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferie 2012 Danskernes solvaner på solferie 2017 en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2017 en kortlægning Denne rapport
Læs mereintrotekst Q3_A Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Er du... Mand Kvinde Hvad er dit fødselsår?
introtekst Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Næste" når du er klar til at starte. Q1 Er du... Mand Kvinde Q2 Hvad er dit fødselsår? Q3_A Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region Sjælland
Læs mereSolkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes solarievaner 2009
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2009 Danskernes solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25 75 90) Ansvarshavende: Anja Philip
Læs mereDanskernes solarievaner 2011
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2011 - en kortlægning Danskernes solarievaner 2011 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS
Læs mereDanskernes solvaner på solferie 2014
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferie 2012 Danskernes solvaner på solferie 2014 en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2014 - en kortlægning Denne rapport
Læs mereDanskernes solvaner på solferier 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla
Læs mereBørn og unges solarievaner 2012
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2012 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed
Læs mereBørn og unges solarievaner 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center
Læs mereDanskernes solvaner i den danske sommer 2011
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner i den danske sommer 2011 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2011 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af
Læs mereSolkampagnens råd til solbeskyttelse i institutionen
Solkampagnens råd til solbeskyttelse i institutionen 1 Solkampagnen Solkampagnen er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, iværksat for at nedbringe tilfælde af kræft i huden blandt danskerne
Læs mereBørn og unges solarievaner 2009
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret
Læs mereDanskernes solvaner på solferie 2013
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferie 2012 Danskernes solvaner på solferie 2013 en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2013 - en kortlægning Denne rapport
Læs mereBørn og unges solarievaner 2011
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2011 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2011 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed
Læs mereDanskernes solarievaner 2017
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2017 en kortlægning Danskernes solarievaner 2017 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed ved:
Læs mereKB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født?
KB_logo Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region
Læs mereKB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn?
KB_logo Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden
Læs mereSommer, solskin og solsikker. hinanden i solen
Sommer, solskin og solsikker Pas på hinanden i solen Pas på de små solstråler Siesta. Solhat. Solcreme. Alle børn nyder at lege udenfor i solen og varmen. Og ophold i solen er både sundt og dejligt, men
Læs mereForældre glemmer at beskytte deres børn mod solen
Forældre glemmer at beskytte deres børn mod solen En ny undersøgelse viser, at forældre ofte glemmer solcremen eller springer den over. Det er blandt andet manglende viden og travlhed, der er årsagen til
Læs mereSKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET
Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,
Læs mereNemme. at smøre ind. og fedter ikke
Nemme at smøre ind og fedter ikke Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, phthalater eller farvestoffer, men gør præcis, hvad
Læs mereDu kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet
Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ
Læs mereBasalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm
Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,
Læs mereDanskernes solarievaner 2016
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden _ Danskernes solarievaner 2016 en kortlægning Danskernes solarievaner 2016 - En kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed,
Læs mereFuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning
Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens
Læs mereFotobiologi Solens effekt på huden
Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760
Læs mereFuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning
Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens
Læs mereUnges solarievaner 2015
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges solarievaner 2015 en kortlægning Unges solarievaner 2015 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center of
Læs mereFuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning
Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2018 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2018 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens
Læs mereFaktaark: Lommefilm Forberedelse til solarieforedrag
Faktaark: Lommefilm 2012. Forberedelse til solarieforedrag Hvorfor? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med kræft i huden og solarier i klasseundervisningen, tænker du måske. Derfor kan du i det følgende
Læs mere10GODE RÅD. 0% Parfume TIL EN SUND OG SOLSIKKER BABY. Parabener Farvestoffer
10GODE RÅD TIL EN SUND OG SOLSIKKER BABY 0% Parfume Parabener Farvestoffer 10 NYTTIGE RÅD, SOM HJÆLPER DIG TIL EN SUND OG SOLSIKKER BABY SØG SKYGGE 1 Søg skygge mellem kl. 12-15, når solen står højest.
Læs mereFuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forældres holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning
Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016 - en kortlægning Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2016 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens
Læs mereOpdag hudkræft i tide
Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE
Læs mereFuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning
Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens
Læs mereHudkræft. hos nyretransplanterede
Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til
Læs mereSolbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft
Solbeskyttelse Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft de seneste år skyldes overdreven solbadning og brug af solarium. Men der er andet end solcreme, der kan beskytte din hud. Nyd
Læs mereDanskernes solarievaner 2013
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereINFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT
INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra
Læs mereDanskernes solarievaner 2014
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center
Læs mereFuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning
Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2016 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2016 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af evalueringenheden hos
Læs mereOPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT
OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens
Læs mereSide 1 af 21 Side 2 af 21 Question 1 : introtekst Velkommen til undersøgelsen. Tryk på "Frem" når du er klar til at starte. Question 2 : Q1 Er du... 1 Mand 2 Kvinde Question 3 : Q2 Hvad er dit fødselsår?
Læs mereUnges solarievaner 2017
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges solarievaner 2017 en kortlægning Unges solarievaner 2017 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed ved: Maria Kristine
Læs mereGuide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...
Læs mereVoksne danskeres solarievaner 2012
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed
Læs mereSolkassen. Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE
Vejledning KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG TRYGFONDENS SOLKAMPAGNE Vejledning Kære frivillig, Tak fordi du vil hjælpe med at fortælle om, hvordan man kan forebygge kræft i huden! Med denne vejledning får du et
Læs mereE-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse
Bilag 3: E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Tak for din mail Jeg sender hermed lidt info. Vi lægger et stort arbejde i evaluering af vores kampagnematerialer
Læs mereKræftens bekæmpelse Brug af solarium. Tabelrapport Epinion A/S
Kræftens bekæmpelse Brug af solarium Tabelrapport Epinion A/S 29. januar 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenser...5 4 Krydstabeller med køn...14 5 Krydstabeller
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereDanskernes solarievaner 2015
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2015 en kortlægning Danskernes solarievaner 2015 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed, Center
Læs mereGuide: Sådan opdager du hudkræft i tide
Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereBørn og unges solarievaner 2008
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2008 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2008 Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25
Læs mereDanskernes solvaner Kosmetik- og hygiejnebranchens befolkningsundersøgelse af danskernes brug af solcreme og solvaner
Danskernes solvaner 2018 Kosmetik- og hygiejnebranchens befolkningsundersøgelse af danskernes brug af solcreme og solvaner Om tallene I. Tallene er indsamlet af Norstat i perioden 9. marts til 16. marts
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereLyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011
Lyngallup om unge og uddannelse Dato: 5. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om unge og uddannelse Dato: 5. januar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereHudkræft hos organtransplanterede
Hudkræft hos organtransplanterede Korrektheden er verificeret af overlæge Mikael Tarstedt, dermatologisk modtagelse, Karlskoga lasarett i Sverige. 2 Organtransplanterede har op til 100 gange øget risiko
Læs mereKræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereDANSKERNES SOLVANER 2004
DANSKERNES SOLVANER 2004 2005 En interviewundersøgelse gennemført for Sundhedsstyrelsen af Kræftens Bekæmpelse Danskernes solvaner 2004 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/
Læs mereHvem står bag SolSikker?
Hvem står bag SolSikker? Informations- og legehæfte til legestuen Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereFuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark en kortlægning
Fuld af liv Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2015 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2015 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens
Læs mereSpeciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion
Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Introduktion Mit valg Intet valg Introduktion Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2019 Introduktion Baggrund UV stråling og risiko
Læs mereFRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013
FRIVILLIG SOLKAMPAGNEN 2012-2013 1 INDHOLD Kære frivillige 03 Mød fire frivillige 04 Den lokale soluge 05 Den lokale solarieuge 06 Solstande og events 07 Frivillige er unikke 08 Hvad får du ud af at være
Læs mereKortlægning af kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Kortlægning af kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Kortlægning af kommunernes indsats for at forebygge
Læs mereIndhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko
Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget
Læs mereScan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:
Post 1 I løbet af de seneste år har Kræftens Bekæmpelse årligt indsamlet mere end 500 mio. kr., bl.a. via medlemskab, landsindsamling, lotteri, netbutikken, støtte fra erhvervslivet, offentlige tilskud,
Læs mereSolpolitik for dagtilbud i Jammerbugt Kommune
Solpolitik for dagtilbud i Jammerbugt Kommune Da solen er en forudsætning for dannelse af D-vitamin og da udendørs aktivitet er vigtig i forbindelse med fysisk aktivitet, er det ikke målet at undgå solen,
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?
Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft
Læs mereSolarium hvad skal jeg vide?
216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mere