Rapport på kommuneniveau for 0., 5. og 8. årgang i skoleåret 2014/15. August Sagsnr.: Dok.nr.:

Transkript

1 Skolesundhedsprofil for Varde Kommune Rapport på kommuneniveau for 0., 5. og 8. årgang i skoleåret 2014/15 August 2015 Sagsnr.: Dok.nr.:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Materiale og metode... 4 Dataindsamling... 4 Datakvalitet... 5 Læsevejledning Svarprocent og baggrundsoplysninger... 7 Svarprocent... 7 Baggrundsoplysninger Skolesundhedsprofiler Trivsel Bevægelse Mad og drikke Hygiejne Rygning Alkohol Søvn SDQ-score Øvrige interessante resultater Afrunding Anbefalinger Kilder Bilag For yderligere oplysninger kontakt: Mai Sønderby, Social- og Sundhedsafdelingen, Sundhedsteamet Mail: maix@varde.dk / Tlf.:

3 1. Indledning Barndommen danner grundlag for de sundhedsmæssige vaner, som bliver sværere at bryde, jo ældre vi bliver. Skolealderen er derfor en vigtig alder i forhold til udvikling af det fysiske og psykiske helbred set i et livslangt perspektiv. Skolesundhed.dk er et redskab til at skabe viden om sundhed, trivsel og læring blandt kommunens skoleelever. Redskabet kan derfor anvendes til at udpege fokusområder på sundhedsområdet og igangsætte tidlige og forebyggende sundhedsindsatser. Ligeledes giver den indsamlede viden mulighed for at nytænke eksisterende indsatser og i højere grad end hidtil modvirke ulighed i sundhed blandt børn og unge i Varde Kommune. Skolesundhed.dk kan således anvendes til planlægning og prioritering af indsatser, så alle børn i skolealderen får de bedste muligheder for at udvikle og vedligeholde et godt helbred. Endvidere kan det anvendes til dokumentation af effekter af igangsatte indsatser. Skolesundhed.dk er et spørgeskema udviklet i et samarbejde mellem en række kommuner, forskere og fagfolk indenfor børnesundhed og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Udviklingen er støttet økonomisk af Trygfonden. Resultaterne fra besvarelsen af spørgeskemaerne danner sundhedsprofiler, som er et redskab for medarbejdere på skoler, sundhedstjenesten og andre medarbejdere, der arbejder med børn og unges sundhed. I Varde Kommune er formålet med skolesundhedsprofilerne defineret som: 1. At generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i Varde Kommune med henblik på at styrke den forebyggende indsats. 2. At styrke den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individniveau, klasseniveau, skoleniveau og kommuneniveau. 3. At give sundhedsplejersker og skoler et konkret redskab, der er anvendeligt i det daglige arbejde med børn, unge og sundhed. Skoleelever eller deres forældre (0. klasse) udfylder et web-baseret spørgeskema på skolesundhed.dk med spørgsmål indenfor bl.a. trivsel generelt, trivsel i skolen, de fire KRAM-faktorer - kost, rygning, alkohol, motion - osv. Se tematisk oversigt i bilag 1. Spørgeskemaerne på skolesundhed.dk er tilpasset henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, så de indeholder temaer, der er relevante for det pågældende alderstrin. Spørgsmålene går derfor ikke nødvendigvis igen på de forskellige klassetrin. Hensigten med skolesundhedsprofilerne er, at den løbende og systematisk indsamlede data anvendes aktivt i skolens konkrete tværfaglige arbejde med sundhed, samt som beslutningsgrundlag ved fremtidig prioritering af sundhedsindsatsen for børn og unge på kommunalt og politisk niveau. 3

4 2. Materiale og metode I følgende afsnit beskrives kort skolesundhedsprofilens dataindsamling samt usikkerheder omkring dataenes pålidelighed. Dataindsamling I Varde Kommune udarbejdes skolesundhedsprofiler for samtlige årgange på samtlige af kommunens skoler. I 0. klasse udfyldes skemaet af elevernes forældre, mens de i 1. til 10. klasse udfyldes af eleverne selv i forbindelse med undervisningen. Der er 4 forskellige skemaer med spørgsmål og svarkategorier tilpasset den pågældende aldersgruppe fordelt på følgende måde 1 : 0. klasse (udfyldes af forældrene) klasse klasse klasse Der er besvarelser fra elever på følgende skoler: 10 i Campus Agerbæk Skole Alslev Skole Ansager skole Billum Skole Blåbjerg Friskole Blåbjergskolen, Lunde-Kvong afdeling Blåbjergskolen, Nr. Nebel afdeling Blåvandshuk Skole Brorsonskolen Horne Skole Janderup Skole Kvong Friskole Lykkegårdsskolen Mejls-Orten-Tinghøj Friskole 1 Se indhold i spørgeskemaerne i bilag 1. 4

5 Nordenskov Skole Næsbjerg Skole Outrup Skole Sct. Jacobi Skole Skolen ved Skoven Skovlund Friskole Starup skole Thorstrup Skole Tistrup Skole Ølgod Kristne Friskole Ølgod skole Årre Skole Enkelte skoler er der kun få besvarelser fra og det kan skyldes, at eleven har flyttet skole, efter vedkommende har deltaget i skolesundhedsprofilundersøgelsen. Sundhedsplejen har som den eneste adgang til informationerne på individniveau. Det giver mulighed for at bruge besvarelsen i de individuelle samtaler på 0., 5. og 8. klassetrin. Herudover kan sundhedsplejen i samarbejde med skolen tage problemstillinger, der er generelle for den pågældende klasse/skole, op på klasse- eller gruppeniveau. Skolerne kan generere rapporter på klasse-, årgangs- eller skoleniveau og kan herigennem ligeledes vælge at tage konkrete emner eller udfordringer op i undervisningen eller i forældresamarbejdet. Datakvalitet I følgende gives en kortfattet beskrivelse af skolesundhedsprofilens pålidelighed i forhold til at beskrive børn og unges sundhed og trivsel i Varde Kommune. Det er vigtigt at bemærke, at landsgennemsnittet, der er anvendt som reference, ikke er for hele landet, men udelukkende for de øvrige skoler, der anvender skolesundhed.dk. Data er derfor ikke nødvendigvis repræsentativt for hele landet. Elevsammensætningen kan differentiere fra år til år og mellem skoler og kommuner, og kan være årsag til forandringer og forskelle i resultater. Ved sammenligning med landsgennemsnittet, skal man desuden være opmærksom på, at der kan være forskel på besvarelsen afhængig af, hvornår på året undersøgelsen er 5

6 foretaget. Forskellen kan eksempelvis relatere sig til brugen af aktiv transport til og fra skole, som formentlig er mere udbredt i sommer- end vinterhalvåret. Det indgår ikke i rapporten at vurdere, om afvigelser har baggrund i tilfældigheder, og der tages endvidere ikke forbehold for f.eks. socioøkonomiske variationer kommunerne og skolerne imellem. Spørgsmålene i spørgeskemaerne er velafprøvede og bevist anvendelige i praksis. Det kan dog ikke udelukkes, at det har haft en effekt, at anonymiteten ikke har været fuldstændig, da sundhedsplejen har adgang til data på individniveau. Samtidig kan der indenfor nogle kategorier være sociale over- eller underdrivelser. For eksempel kan der være prestige i at have et højt alkoholforbrug. Biasen forventes dog at være minimal, da eleverne ikke direkte deler sine besvarelser med klassekammeraterne. Desuden er det uvist i hvor høj grad forældrene for eleverne på 0. klassetrin inddrager deres børn i besvarelsen af spørgeskemaet. På trods af ovenstående usikkerheder vurderes resultaterne som et fornuftigt pejlemærke for sundhedstilstanden blandt børn og unge i Varde Kommunes folkeskoler. Læsevejledning Denne rapport indeholder data for skoleåret 2014/15. Rapporten sammenfatter udvalgte resultater (se afsnit 4) for tre klassetrin - 0., 5. og 8. klasse. Der er udvalgt en klasse fra henholdsvis mellemskoling og udskoling. For indskolingens vedkommende, er 0. klasse udvalgt, da elevbesvarelserne på klassetrin 1-3 giver en relativt begrænset viden. I rapporten gennemgås de forskellige fokusområder i hvert sit afsnit, hvorunder de tre klassetrin gennemgås hver for sig. Da der er forskel på indholdet i spørgeskemaerne, er det langt fra alle spørgsmål, der indgår på alle tre klassetrin således at man kan følge udviklingen. Hvor det er muligt, går samme spørgsmål igen over årgangene, men derudover vil fokusområderne være belyst på baggrund af forskellige spørgsmål. Alle data er fordelt på køn og de fleste grafer er 100 % stablede liggende grafer mens nogle få er stående søjlediagrammer. I teksten sammenlignes med landsgennemsnit/resten af landet, der indgår ikke grafer eller lignende med landsgennemsnittet, disse fremgår af de fulde rapporter nævnt ovenfor. 6

7 3. Svarprocent og baggrundsoplysninger Svarprocent Det indsamlede datamateriale rummer besvarelser fra i alt ca elever. Den gennemsnitlige svarprocent er 63,5 %. Til sammenligning opnåede man sidste år af pilotprojektet, skoleåret 2013/14, en svarprocent på 89 %. Svarprocenten er dermed faldet væsentlig, hvilket formentlig hænger sammen med, at skolesundhed.dk har skullet implementeres på en række nye skole, på samtlige klassetrin. Hertil kommer at samtykkeerklæringerne har givet problemer på nogle skoler. På de klassetrin, der indgår i denne rapport, er svarprocenten på tværs af skoleårene79,8 % for 0. klassetrin, 75,8 % for 5. klassetrin og 87,5 % for 8. klassetrin. Hermed fremgår det, at svarprocenten for de klassetrin, der indgår i rapporten, alle ligger væsentligt over gennemsnittet. Skoleår 2014/15 Klassetrin Antal elever Antal besvarelser Svarprocent 0. kl ,8 % 1. kl ,0 % 2. kl ,3 % 3. kl ,1 % 4. kl ,3 % 5. kl ,8 % 6. kl ,6 % 7. kl ,6 % 8. kl ,5 % 9. kl ,2 % 10. kl ,4 % I alt ,5 % Tabel 1: Samlet oversigt over svarprocent i Varde Kommune. Nogle af svarprocenterne er overestimerede idet der indgår besvarelser fra elever på friskoler, mens disse friskoler ikke indgår i det samlede elevtal. Det gør sig især gældende for 0., 5. og 8. klassetrin. Fratrækker vi besvarelserne fra eleverne på friskolerne får vi en svarprocent på 74% for 0. klassetrin, 73% for 5. klassetrin og 84% for 8. klassetrin. 7

8 Baggrundsoplysninger I følgende afsnit beskrives ud fra de enkelte klassetrin baggrundsvariabler som fordeling af køn, familieforhold (hvem bor barnet sammen med), forældres uddannelsesniveau/beskæftigelse (kun på 0. klassetrin) samt etnicitet. 0. klassetrin For børnene i 0. klasse 2014/15 gælder, at der er færre piger og tilsvarende flere drenge end landsgennemsnittet. Barnet bor sammen med begge forældre hos 83 % mens landsgennemsnittet er 79 %. Dansk er det primære sprog i hjemmet (97% i Varde Kommune og 96 % i hele landet). Både mor og far er typisk lavere uddannet end i resten af landet. Erhvervsfrekvensen ligger tæt op ad landsgennemsnittet. 5. klassetrin For børnene i 5. klasse 2014/15 gælder, at der er flere piger og tilsvarende færre drenge end landsgennemsnittet. Børnene bor i overvejende grad sammen med begge forældre (75% i Varde Kommune og 68 % i hele landet), og dansk er det primære sprog (94% i Varde Kommune og 88 % i hele landet). 8. klassetrin I 8. klasserne i 2014/15 er der lidt flere drenge og tilsvarende færre piger end landsgennemsnittet. Børnene bor i overvejende grad sammen med begge forældre (71% i Varde Kommune og 68 % i hele landet) og det primære sprog i hjemmet er dansk (95% i Varde Kommune og 92 % i hele landet). 8

9 4. Skolesundhedsprofiler I følgende afsnit præsenteres resultater for skolesundhedsprofiler for henholdsvis 0., 5. og 8. klassetrin. Der er ikke tale om en fremstilling af de fulde profiler men derimod resultater, som er udvalgt med henblik på at belyse udvalgte områder, som af Byrådet i Børne- og Ungepolitikken og Sundhedspolitikken er underlagt et særligt fokus de kommende år. Hertil kommer emner der i øjeblikket har politisk/administrativ bevågenhed. Der er i udvælgelsesfasen af data taget højde for ovenstående set i forhold til omfanget af rapporten. Øvrige interessante resultater kan tilgås via de fulde rapporter dokumentnumre kan findes i afsnittet kilder sidst i rapporten. I Børne- og Ungepolitikken fremhæves i denne rapport særligt ét ud af i alt syv temaer, nemlig sundhed og trivsel, hvorunder målsætningerne i politikken lyder: at alle børn og unges sundhed og trivsel styrkes at alle børn og unge har viden om sundhed, både den fysiske, den sociale og psykiske sundhed at børn og unge lærer at træffe det sunde valg og at det sunde valg er det lette valg at sundhed tænkes ind alle steder, hvor børn og unge færdes Det brede sundhedsperspektiv i Børne- og Ungepolitikken er specificeret i Sundhedspolitikken, hvor der indtil 2018 er et særligt fokus på otte temaer. Disse omhandler: kost, rygning, bevægelse, hygiejne, rehabilitering, alkohol, mental sundhed og lighed i sundhed. Nedenstående temaer fra Sundhedspolitikken er vurderet relevante for børn og unge i folkeskolen, og vil i rapporten fungere strukturerende for fremstillingen af resultaterne fra skolesundhedsprofilen: 1. Trivsel 2. Bevægelse 3. Mad og drikke 4. Hygiejne 5. Rygning 6. Alkohol Foruden ovennævnte temaer indgår også to temaer omhandlende søvn og styrker og vanskeligheder. Skoleelevers søvnbehov har politisk bevågenhed, da det er en faktor med stor indvirkning på sundhed og trivsel. Styrker og vanskeligheder anvendes i forbindelse med skolernes aftalestyring for

10 7. Søvn 8. Styrker og Vanskeligheder - SDQ Endvidere vil anvendelsen af de data som indsamles i skolesundhedsprofilen understøtte temaet i Børne- og Ungepolitikken, som benævnes "tidlig indsats". Målsætninger i temaet "tidlig indsats" beskriver herunder, hvorledes byrådet vil arbejde for at der ydes en indsats til børn, unge og deres familier, som sikrer en optimal udvikling for barnet og den unge. at de professionelle på børneområdet reagerer hurtigt på risikosignaler fra barnet eller den unge, sådan at problematikkerne så vidt muligt afhjælpes i hjemmet og det nære miljø. at der med afsæt i barnets eller den unges individuelle behov, etableres en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommunale tilbud. at den tidlige indsats altid sker med direkte involvering af forældre, barnet, den unge og disses netværk. Således medvirker skolesundhedsprofilen til en tidlig forebyggende indsats til gavn for det enkelte barns/unges sundhed og trivsel. Desuden vil den forebyggende indsats på sigt være forbundet med en ressourcemæssig og økonomisk besparelse for Varde Kommune. 1. Trivsel I Sundhedspolitikken er mental sundhed et grundlæggende tema, som tænkes ind på tværs af arbejdet med de øvrige områder - mad og drikke, bevægelse, rygning, alkohol og hygiejne. Ligeledes fokuseres der i Børnog Ungepolitikken på både den sociale og psykiske sundhed. Herunder fremstilles således resultater for eleverne på 0., 5. og 8. klassetrin ift. trivsel, psykisk- eller mental sundhed, som i rapporten anses som værende synonyme begreber. 0. klassetrin "Hvordan har du/dit barn det for tiden?" - spørgsmålet stilles til samtlige klassetrin og giver god mulighed for sammenligning på tværs af klassetrin og skoleår. På 0. klassetrin vurderer næsten alle forældre, at deres barn har det godt nok eller rigtig godt (Se figur 1). Det kunne se ud som om, at der var en lille forskydning mellem kønnene, hvor flere forældre til piger svarer, at de har det rigtig godt. 10

11 Det samlede resultat er i overensstemmelse med resten af landet. Hvordan har dit barn det for tiden? 71% 28% 1% 0% 56% 41% 2% 0% Har det rigtig godt Har det godt nok Har det ikke særlig godt Har det slet ikke godt Figur 1: Hvordan har dit barn det for tiden? 0. klassetrin, 2014/15 5. klassetrin På 5. klassetrin vurderer 90 % af pigerne og 95 % af drengene at have det godt nok eller rigtig godt (Se figur 2). Det samlede resultat er i overensstemmelse med resten af landet. Hvordan har du det for tiden? 46% 45% 9% 0% 54% 41% 5% 0% Jeg har det rigtig godt Jeg har det godt nok Jeg har det ikke særlig godt Jeg har det slet ikke godt Figur 2: Hvordan har du det for tiden, 5. klassetrin, 2014/15 På 5. klassetrin vurderer 10 % af pigerne og 18 % af drengene at de tit eller altid har for meget at se til (Se figur 3). Det samlede resultat ligger lavere end resten af landet (VK 13 % og resten af landet 18 %). 11

12 Synes du, at du har for meget at se til? 3% 7% 67% 23% 4% 14% 59% 23% Ja, altid Ja, tit Sommetider Sjældent eller aldrig Figur 3: Synes du, at du har for meget at se til? 5. klassetrin, 2014/15 8. klassetrin På 8. klassetrin angiver 90 % af pigerne og 97 % af drengene at have det godt nok eller rigtig godt (Se figur 4). Det samlede resultat ligger tæt op af resten af landet. Hvordan har du det for tiden? 34% 56% 9% 1% 45% 52% 2% 0% Jeg har det rigtig godt Jeg har det godt Jeg har det ikke særlig godt Jeg har det slet ikke godt Figur 4: Hvordan har du det for tiden? 8. klassetrin, 2014/15 På 8. klassetrin vurderer 38 % af pigerne og 29 % af drengene at de tit eller altid har for meget at se til (Se figur 5). Det betyder, at væsentlig flere føler, at de har meget at se til, sammenlignet med 5. klassetrin, samt at det nu i højere grad gør sig gældende hos pigerne. Det samlede resultat ligger tæt op ad resten af landet. 12

13 Synes du, at du har meget at se til for tiden? 8% 30% 57% 5% 7% 22% 58% 13% Ja, altid Ja, tit Sommetider Sjældent eller aldrig Figur 5: Synes du, at du har for meget at se til? 8. klassetrin, 2014/15 Sammenfatning: Trivsel Eleverne i Varde Kommune vurderer generelt at have det lige så godt som øvrige elever i landets folkeskoler. Ved en gennemgang af resultaterne på tværs af klassetrinene ses dog en tendens til, at andelen af elever, som vurderer at have det rigtig godt er faldende fra 0. til 8. klassetrin tendensen er specielt tydelig hos pigerne. Således ses der et fald fra 71 % på 0. klassetrin til 46 % på 5. klassetrin og endelig kun 34 % på 8. klassetrin. En opmærksomhed kan dog være, at vurderingen fra 0. til 5. klassetrin skifter fra forældrenes til barnets vurdering. Det er en generel samfundstendens, at yngre kvinder generelt er lidt mindre robuste og har en dårligere trivsel. Således viser den nationale sundhedsprofil Hvordan har du det? 2 (16+ år) samme tendens blandt de årige. Udviklingen på denne parameter vil blive fulgt fremadrettet. Endvidere ses en stigning i andelen af elever, som synes at de tit eller altid har for meget at se til, fra 5. til 8. klassetrin. Nogle af forklaringerne kunne være længere skoledage/flere lektier, fritidsjob, mere krævende fritidsinteresser og mv. Dette er ligeledes et interessant parameter at følge særligt i kølvandet på den nye skolereform

14 2. Bevægelse I Børn- og Ungepolitikken samt i Sundhedspolitikken er målet at fremme den fysiske sundhed og gøre bevægelse naturligt for alle borgere - både for at mindske forekomsten af hyppigt forekommende livsstilssygdomme men også for at understøtte den mentale trivsel. I følgende afsnit ses en række udvalgte resultater, som belyser skolebørnenes aktivitetsniveau på 0., 5. og 8. klassetrin. 0. klassetrin I 0. klasse er andelen af elever, som mindst én gang ugentligt bruger aktiv transport (gå, cykel, rulleskøjter) til og fra skole 47 % blandt både piger og drenge (Se figur 6). Det samlede resultat ligger tæt op af resultatet for resten af landet. Hvor mange dage i sidste uge kom dit barn til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter? 21% 12% 14% 53% 19% 11% 17% 53% 5 dage 3-4 dage 1-2 dage Ingen dage Figur 6: Aktiv transport til og fra skole. 0. klassetrin, 2014/15 Andelen af elever i 0. klasse, der går til sport i deres fritid, er 77 % blandt drengene og 82 % blandt pigerne. Andelen der går til andre fritidsaktiviteter end sport er 16 % for både piger og drenge (Se figur 7). Det samlede resultat viser, at en lidt større andel i Varde Kommune går til fritidsaktiviteter end resten af landet. 14

15 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Går dit barn til fritidsaktiviteter efter skole? (Angiv gerne flere svar) 77% 82% 16% 16% 17% 12% Ja, mit barn går til sport (fx fodbold, Ja, mit barn går til noget andet end håndbold eller karate) sport (fx spejder eller musik) Nej, mit barn går ikke til noget i fritiden Figur 7: Går til fritidsaktiviteter efter skole. 0. klassetrin, 2014/15 Endelig er andelen af elever på 0. klassetrin, der bruger mere end én time dagligt foran TV, PC mv. 45 % for pigerne og 56 % for drengene (Se figur 8). Det samlede resultat ligger over resten af landet (VK 51 % og resten af landet 46 %). Hvor lang tid plejer dit barn at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen (TV, PC, Playstation, X-box, Nintendo DS eller lignende)? 0% 15% 40% 29% 13% 1% 0% 12% 32% 35% 11% 7% 2% 1% 0 timer ½ time 1 time 1½ time 2 timer 2½ time 3 timer Mere end 3 timer Figur 8: Tid foran TV, PC mv. i hverdagen. 0. klassetrin, 2014/15 15

16 5. klassetrin I 5. klasse er andelen af elever, som mindst én gang ugentligt bruger aktiv transport (gå, cykel, rulleskøjter) til og fra skole 88 % blandt pigerne og 89 % blandt drengene(se figur 9). Heraf bruger en stor del aktiv transport dagligt. Det samlede resultat viser, at eleverne på 8. klassetrin i Varde Kommune i lidt højere grad benytter sig af aktiv transport til og fra skole sammenlignet med resten af landet. Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå, køre på rulleskøjter eller lignende? 71% 10% 7% 12% 70% 11% 8% 11% 5 dage 3-4 dage 1-2 dage Ingen dage Figur 9: Aktiv transport til og fra skole. 5. klassetrin, 2014/15 Andelen af elever på 5. klassetrin, som går til sport i deres fritid er 80 % blandt drengene og 73 % blandt pigerne. Andelen der går til andre fritidsaktiviteter end sport er 19 % blandt drengene og 28 % blandt pigerne (Se figur 10). Det samlede resultat viser, at en lidt større andel i Varde Kommune går til fritidsaktiviteter sammenlignet med resten af landet. 16

17 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Går du til fritidsaktiviteter efter skole? (angiv gerne flere svar) 80% 73% Ja, jeg går til sport (fx fodbold, håndbold eller karate) 28% 19% 10% Ja, jeg går til noget andet end sport (fx spejder eller musik) 12% Nej, jeg går ikke til noget i fritiden Figur 10: Går til fritidsaktiviteter efter skole. 5. klassetrin, 2014/15 Andelen af elever i 5. klasse, der bruger mere end én time dagligt foran TV, PC m.v. er 41 % blandt pigerne og 66 % blandt drengene (Se figur 11). Det samlede resultat ligger tæt på resten af landet. Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen (TV, PC, Playstation, X-box, Nintendo DS eller lignende)? 4% 23% 32% 31% 5% 3% 1% 2% 6% 26% 36% 17% 10% 3% Slet ikke Ca. 30 minutter Ca. 1 time Ca. 2-3 timer Ca. 4-5 timer Ca. 6-7 timer Mere end 7 timer Figur 11: Tid foran TV, PC mv. i hverdagen. 5. klassetrin, 2014/15 17

18 8. klassetrin I 8. klasse er andelen af elever, som mindst én gang ugentligt bruger aktiv transport (gå, cykel, rulleskøjter) til og fra skole, 80 % blandt pigerne og 81 % blandt drengene. Heraf anvender en stor del aktiv transport dagligt (Se figur 12). Det samlede resultat viser, at eleverne på 8. klassetrin i Varde Kommune benytter sig af aktiv transport i samme grad som resten af landet. Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter? 62% 10% 8% 21% 67% 9% 5% 19% 5 dage 3-4 dage 1-2 dage Ingen dage Figur 12: Aktiv transport til og fra skole. 8. klassetrin, 2014/15 Andelen af elever på 8. klassetrin, som går til sport i deres fritid er 66 % blandt drengene og 74 % blandt pigerne. Andelen der går til andre fritidsaktiviteter end sport er 12 % blandt drengene og 21 % blandt pigerne (Se figur 13). Det samlede resultat viser, at en lidt større andel i Varde Kommune dyrker sport (VK 70% og resten af landet 65%) mens en lidt mindre andel ikke har nogle fritidsinteresser (VK 21 % og resten af landet 25 %). 18

19 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% Går du til fritidsaktiviteter efter skole? (Angiv gerne flere svar) 74% Ja, jeg går til sport (fx fodbold, håndbold eller karate) 12% Ja, jeg går til noget andet end sport (fx spejder eller musik) 21% 27% 15% Nej, jeg går ikke til noget i fritiden Figur 13: Går til fritidsaktiviteter efter skole. 8. klassetrin, 2014/15 Andelen af elever i 8. klasse, der bruger mere end én time dagligt foran TV, PC m.v. er 66 % blandt pigerne og 82 % blandt drengene (Se figur 14). Det samlede resultat ligger meget tæt op ad det nationale niveau. Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen (TV, PC, Playstation, X-box, Nintendo DS eller lignende)? 2% 8% 25% 46% 15% 3% 2% 2% 3% 14% 41% 26% 7% 8% Slet ikke Ca. 30 minutter Ca. 1 time Ca. 2-3 timer Ca. 4-5 timer Ca. 6-7 timer Mere end 7 timer Figur 14: Tid foran TV, PC mv. i hverdagen. 8. klassetrin, 2014/15 19

20 Sammenfatning: Bevægelse Eleverne i 0. klasse anvender væsentlig mindre aktiv transport til og fra skole sammenlignet med 5. og 8. klassetrin. En af forklaringerne kan være store geografiske afstande mellem bopæl og skole samt utrygge skoleveje kombineret med at elever i 0. klasse er relativt urutinerede trafikanter. Tendensen er den samme i resten af landet. En stor andel af eleverne på alle klassetrin dyrker sport i fritiden og gør det i højere grad end resten af landet. Væsentlig færre dyrker andre former for fritidsinteresser, det samme gør sig gældende for resten af landet. Resultaterne bakker op om resultaterne i en Facilitetsanalyse i Varde Kommune foretaget af Idrættens Analyseinstitut, nemlig at Varde Kommune har en stærk idræts- og foreningskultur. Analysen påpeger dog også, at Varde Kommune fortsat aktivt bør understøtte disse aktiviteter herunder bl.a. set i lyset af udfordringer ift. demografien samt en forventet tilbagegang i antal børn. Der sker en stigning i andelen af drenge uden fritidsaktiviteter på 8. klassetrin, som man fremadrettet bør være opmærksom på. Hertil kommer, at der ses en tendens til, at andelen af elever, som er stillesiddende mere end én time dagligt foran en TV, PC mv. stiger på 8. klassetrin, og 4 ud af 5 drenge sidder mere end 1 time foran en skærm i fritiden på hverdage og heraf halvdelen i 4 timer og opefter. Ovennævnte analyse identificerer ligeledes denne udfordring og anbefaler eksempelvis øget samarbejde mellem skole og foreningsliv samt generelt mere fleksible tilbud til de unge. 3. Mad og drikke Tilsvarende bevægelsesområdet har Sundhedspolitikken og Børne- og Ungepolitikken henholdsvis en mission og et mål om, at gøre det sunde valg til det lette valg. En særlig mulighed for at understøtte denne mission og målsætning findes blandt andet ved at gøre en indsats for sundere mad og drikke i hverdagen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at 4-10 årige skal have gram frugt og grønt om dagen, hvoraf minimum halvdelen skal være grøntsager. Børn og unge over 10 år bør spise minimum 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf minimum halvdelen skal være grøntsager (se kilder). I forhold til sukkerholdige drikke er anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen, at 3-6 årige højst drikker ¼ liter om ugen og 7-15 årige højst drikker ½ liter om ugen (se kilder). I følgende afsnit ses en række udvalgte resultater, som belyser skolebørnenes mad- og drikkevaner på henholdsvis 0., 5. og 8. klassetrin. 20

21 0. klassetrin På 0. klassetrin er andelen af elever, som meget godt eller nogenlunde godt kan lide rå grønsager 97 % blandt pigerne og 90 % blandt drengene (Se figur 15). Det samlede resultat ligger tæt på resten af landet. Kan dit barn lide rå grøntsager (fx gulerødder, agurk, tomat)? 61% 36% 3% 0% 55% 35% 9% 1% 0% Ja, meget godt Ja, nogenlunde godt Nej, ikke så godt Nej, slet ikke Ved ikke Figur 15: Kan dit barn lide rå grøntsager. 0. klasse, 2014/15 På 0. klassetrin er andelen af elever, som dagligt eller næsten dagligt (5-6 dage om ugen) drikker sodavand, saft eller kakao 21 % blandt pigerne og 17 % blandt drengene (Se figur 16). Det samlede resultat viser, at det drejer sig om en lidt større andel end i resten af landet. Hvor ofte drikker dit barn sodavand, saft eller kakao? 11% 10% 34% 34% 11% 10% 7% 39% 34% 9% Hver dag 5-6 dage om ugen 2-4 dage om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig Figur 16: Hvor ofte drikker dit barn sodavand, saft eller kakao? 0. klasse, 2014/15 Endelig kan det tilføjes, at kun 1 % af eleverne i 0. klasse ikke spiser morgenmad (der indgår ikke en graf). Dette er stort set ens for begge køn. 21

22 5. klassetrin På 5. klassetrin er andelen af elever, som spiser grøntsager hver dag 49 % blandt pigerne og 37 % blandt drengene (se figur 17). Det samlede resultat ligger lige under gennemsnittet for resten af landet. Hvor tit spiser du grøntsager -fx salat, rå grøntsager eller grøntsager i varm mad? 49% 23% 24% 3% 1% 37% 21% 32% 4% 6% Hver dag 5-6 dage om ugen 2-4 dage om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig Figur 17: Hvor tit spiser du grøntsager? 5. klassetrin, 2014/15 På 5. klassetrin er andelen af elever, som hver dag mindst én gang om dagen drikker mælk 58 % blandt pigerne og 63 % blandt drengene (se figur 18). Resultatet ligger tæt op ad det nationale gennemsnit. Hvor ofte drikker du mælk? 58% 12% 11% 1% 17% 63% 12% 13% 3% 9% Hver dag - mindst en gang 5-6 dage om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 2-4 dage om ugen Figur 18: Hvor ofte drikker du mælk? 5. klassetrin, Endelig kan det tilføjes, at 4 % af eleverne i 5. klasse ikke spiser morgenmad (der indgår ikke en graf). Dette er stort set ens for begge køn. 22

23 8. klassetrin På 8. klassetrin er andelen af elever, som spiser grøntsager hver dag 45 % blandt pigerne og 33 % blandt drengene (Se figur 19). Det samlede resultat ligger væsentligt under gennemsnittet for resten af landet (VK 39 % og resten af landet 48 %). Hvor tit spiser du grøntsager -fx salat, rå grøntsager eller grøntsager i varm mad? 45% 32% 20% 3% 0% 33% 25% 29% 9% 3% Hver dag 5-6 dage om ugen 2-4 dage om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig Figur 19: Hvor tit spiser du grøntsager? 8. klassetrin, 2014/15 På 8. klassetrin er andelen af elever, som plejer at have egen madpakke med 89 % blandt pigerne og 83 % blandt drengene. Herudover køber hhv. 7 % og 12 % mad på skolen. Stort set samtlige elever spiser frokost (se figur 20). Det samlede resultatet ligger tæt på det nationale gennemsnit. Figur 20: Hvor plejer du at få din frokost fra i hverdagen? 8. klassetrin,

24 Endelig kan det tilføjes, at 8 % af eleverne i 8. klasse ikke spiser noget til morgenmad (der indgår ikke en graf). Dette er stort set ens for begge køn. Opsamling: Mad og drikke Mange børn og unge i Varde Kommune spiser ikke grøntsager som en del af den daglige kost. Eksempelvis spiser under halvdelen af eleverne på 5. og 8. klassetrin grøntsager hver dag, hvilket endvidere er under landsgennemsnittet. Ligeledes vurderer en væsentlig andel af forældrene til elever på 0. klassetrin, at deres børn drikker sukkerholdige drikke som sodavand, saft og kakao flere gange ugentligt, heraf drikker hvert 5. barn sukkerholdige drikke hver dag eller næsten hver dag (5-6 gange om ugen). Dette ligger over landsgennemsnittet. Kostens sammensætning har stor betydning for, om barnet udvikler fedme og særligt sukkerholdige drikke udgør en væsentlig synder. Indskolingsundersøgelsen har vist at 16,6 % af de børn, der startede i skole i 2011, var overvægtige mens 4,2 % var svært overvægtige. Der var lidt flere overvægtige drenge end piger 3. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? viser, at godt 54 % af de 16+ årige er moderat eller svært overvægtige, hvilket er over regionsgennemsnittet. På 5. klassetrin drikker ca. 2 ud af 3 elever mælk dagligt. På 8. klassetrin spiser stort set samtlige elever frokost og de fleste af dem har madpakke med hjemmefra. Langt de fleste spiser morgenmad om morgenen, dog med en tendens til, at andelen, der ikke få morgenmad, vokser henover klassetrinnene. Gennemgang af de fulde rapporter for samtlige klassetrin viser, at andelen der ikke spiser morgenmad stiger yderligere gennem udskolingen. 4. Hygiejne Hygiejne er i Sundhedspolitikken beskrevet som en hjørnesten på forebyggelsesområdet og er ikke mindst væsentligt i forebyggelsen af infektioner på børne- og ungeområdet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man vasker hænder efter toiletbesøg, før man begynder at lave mad/spise, samt når man har pudset næse. Herudover er regelmæssig tandbørstning et vigtigt element i mundhygiejnen. Tandlægeforeningen anbefaler, at man børster tænder mindst to gange om dagen. 3 Svendsen M, Brixval CS, Holstein BE. Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen. Temarapport fra Databasen Børns Sundhed om børn indskolingsundersøgt i skoleåret København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed,

25 I følgende afsnit ses en række udvalgte resultater, som belyser skolebørnenes hygiejne på hhv. 0., 5. og 8. klassetrin. 0. klassetrin På 0. klassetrin er andelen af elever, som børster tænder flere gange om dagen, 83 % for pigerne og 85 % for drengene (Se figur 21). Det samlede resultat ligger meget tæt op ad gennemsnittet for resten af landet. Hvor ofte børster dit ban tænder/får dit barn børstet tænder? 83% 15% 1% 0% 85% 13% 1% 0% Flere gange om dagen En gang om dagen 1-3 gange om ugen Sjældnere eller aldrig 4-6 gange om ugen Figur 21: Hvor ofte børster dit barn tænder/får dit barn børstet tænder? 0. klassetrin, 2014/15 5. klassetrin På 5. klassetrin angiver stort set samtlige elever, at de vasker hænder efter at have været på toilettet, herunder 97 % af drengene og 99 % af pigerne. Omkring halvdelen, 51 % af drengene og 55 % af pigerne, vasker hænder før et måltid og 74 % af drengene og 81 % af pigerne vasker hænder før madlavning (se figur 22). Det samlede resultat ligger tæt på det nationale gennemsnit, dog er der færre elever i Varde Kommune, der vasker hænder før et måltid (VK 53 % og resten af landet 59 %). 25

26 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 97% Hvornår plejer du at vaske hænder? (angiv gerne flere svar) 99% Efter at have været på toilettet 51% 55% 74% 81% Før jeg spiser Før jeg laver mad Sjældent/aldrig 2% 1% Figur 22: Hvornår plejer du at vaske hænder? 5. klassetrin, 2014/15 På 5. klassetrin er andelen af elever, som børster tænder flere gange om dagen, 90 % blandt pigerne og 77 % blandt drengene (Se figur 23). Det samlede resultat ligger over gennemsnittet på landsplan (VK 84 % og resten af landet 80 %). Hvor ofte børster du tænder? 90% 6% 2% 3% 0% 77% 16% 3% 4% 0% Flere gange om dagen En gang om dagen 1-3 gange om ugen Sjældnere eller aldrig 4-6 gange om ugen Figur 23: Hvor ofte børster du tænder? 5. klassetrin, 2014/15 26

27 8. klassetrin På 8. klassetrin er andelen af elever, som vasker hænder efter toiletbesøg, 100 % blandt drengene og 99 % blandt pigerne. Omkring hver tredje vasker hænder inden et måltid, 36 % blandt drengene og 34 % blandt pigerne, mens 75 % af drengene og 82 % af pigerne vasker hænder inden madlavning (se figur 24). Det samlede resultat ligger tæt på det nationale gennemsnit, dog vasker færre elever i Varde Kommune hænder før et måltid (VK 35 % og resten af landet 46 %). 120% Hvornår plejer du at vaske hænder? (Angiv gerne flere svar) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 100% 99% Efter at have været på toilettet 75% 82% 36% 34% 0% 0% Før jeg spiser Før jeg laver mad Sjældent/aldrig Figur 24: Hvornår plejer du at vaske hænder? 8. klassetrin, 2014/15 På 8. klassetrin er andelen af elever, som børster tænder flere gange om dagen, 84 % blandt pigerne og 72 % blandt drengene (se figur 25). Det samlede resultat ligger under gennemsnittet på landsplan (VK 78 % og resten af landet 82 %). 27

28 Hvor ofte børster du tænder? 84% 12% 2% 2% 0% 72% 18% 5% 4% 2% Flere gange om dagen En gang om dagen 1-3 gange om ugen Sjældnere eller aldrig 4-6 gange om ugen Figur 25: Hvor ofte børster du tænder? 8. klassetrin, 2014/15 Opsamling: Hygiejne Der er en relativt stor andel af drengene i 5. og 8. klasse, der kun børster en gang om dagen eller sjældnere. Andelen af drenge, der børster flere gange dagligt, er faldende hen over de tre klassetrin. Ved gennemgang af de fulde rapporter kunne det endvidere se ud til, at eleverne i Varde Kommune over en bred kam har det dårligere med at gå til tandlægen. En meget stor andel af både piger og drenge angiver, at vaske hænder efter et toiletbesøg, og mange gør det også inden madlavning. Det kunne dog give mening at informere om fordele ved at vaske hænder inden et måltid, da mange ikke praktiserer dette og Varde Kommune ligeledes ligger under gennemsnittet for resten af landet på dette parameter. 5. Rygning Varde Kommune har under Sundhedspolitikken beskrevet en Strategi for flere røgfri miljøer og færre rygere, da rygning har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme. I den forbindelse er det særligt vigtigt at forebygge rygestart hos børn og unge. I følgende afsnit ses en række udvalgte resultater, som belyser skoleelevernes rygning på 8. klassetrin samt risikoen for passiv rygning i hjemmet på 0. klassetrin. 28

29 Der findes i skolesundhedsprofilen ingen data på 5. klassetrin, som vedrører rygning. 0. klassetrin På 0. klassetrin er andelen af elever, som ikke bor sammen med en eller flere rygere, 74 % blandt drengene og 79 % blandt pigerne (se figur 26). Det samlede resultat ligger tæt op ad det nationale gennemsnit. Bor dit barn sammen med en eller flere rygere (uanset om der ryges i hjemmet eller ej)? (angiv gerne flere svar) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 74% 79% 19% 16% 10% 10% 1% 1% Nej Ja, far ryger Ja, mor ryger Andre ryger Figur 26: Bor dit barn sammen med en eller flere rygere? 0. klassetrin, 2014/15 29

30 8. klassetrin På 8. klassetrin er andelen af elever, som har prøvet at ryge, 6 % blandt pigerne og 11 % blandt drengene (se figur 27). Det samlede resultat ligger lige under det nationale gennemsnit. Har du prøvet at ryge cigaretter? 6% 94% 11% 89% Ja Nej Figur 27: Har du prøvet at ryge? 8. klassetrin, 2014/15 Af de elever, som har prøvet at ryge cigaretter (i alt 43 elever), ryger 67 % af pigerne og 64 % af drengene ikke længere. 7 % af pigerne og 11 % af drengene ryger dagligt, mens de resterende ryger lejlighedsvist (se figur 28). Det samlede resultat viser, at de elever i Varde Kommune, der har prøvet at ryge cigaretter, i lidt højere grad er tilbøjelige til at begynde at ryge lejlighedsvist, mens andelen der bliver dagligrygere, svarer til landsgennemsnittet. 30

31 Hvor ofte ryger du cigaretter nu? 7% 20% 7% 67% 11% 7% 18% 64% Hver dag Mindst en gang om ugen - men ikke hver dag Mindst en gang om måneden - men ikke hver uge Jeg ryger ikke nu Figur 28: Hvor ofte ryger du nu? 8. klassetrin, 2014/15 Opsamling: Rygning Omkring hvert fjerde barn i 0. klasse bor sammen med en eller flere personer, der ryger. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ryges i hjemmet. Forældre og andre rollemodellers handlinger og holdninger kan dog påvirke sandsynligheden for, om barnet selv begynder at ryge. Resultatet følger landsgennemsnittet. Knap hver 10. elev på 8. klassetrin har prøvet at ryge cigaretter og kun ganske få ryger til dagligt. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der i Varde Kommune en lidt større tendens til, at ryge-debut medfører lejlighedsvis rygning. Det er bekymrende, da flere af de elever, der ryger lejlighedsvist i folkeskolen, bliver dagligdagsrygere i løbet af teenageårene 4. I den nationale sundhedsprofil Hvordan har du det? er godt 16% af de 16+ årige dagligdagsrygere, hvilket er signifikant under gennemsnittet i Regionen. En gennemgang af de fulde rapporter viser en lille tendens til, at der er tidligere rygedebut i Varde Kommune, hvilket kan have betydning for, hvornår en forebyggende indsats bør finde sted. 6. Alkohol Et stort alkoholforbrug har en sundhedsskadelig virkning, men er også ofte et symptom på mistrivsel. Alkoholforbrug er derfor et væsentligt fokusområde i Sundhedspolitikken og på Børn- og Ungeområdet i Varde Kommune, da unges drikkemønster ofte er forbundet med flere problemer og de generelt er mere udsatte end voksne. Unge med en tidlig alkoholdebut har en øget risiko for senere at udvikle problemer med alkohol, og gruppen af unge, der starter tidligt, kan ofte være normsættende for hele årgangen Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge,

32 I følgende afsnit ses en række udvalgte resultater, som belyser skoleelevernes alkoholforbrug på 8. klassetrin. Der findes ingen data vedrørende alkohol på 0. og 5. klassetrin. 8. klassetrin På 8. klassetrin er andelen af elever, som nogensinde har drukket en hel genstand alkohol, 51 % blandt pigerne og 67 % blandt drengene (Se figur 29). Det samlede resultat ligger væsentligt over det nationale gennemsnit (VK 59 % og resten af landet 50 %). Har du nogensinde drukket en hel genstand alkohol, fx en hel øl, et helt glas vin, et helt shot, en hel drink eller en hel alkoholsodavand? 51% 49% 67% 33% Ja Nej Figur 29: Har du nogensinde drukket en hel genstand alkohol? 8. klassetrin, 2014/15 32

33 Blandt de elever på 8. klassetrin, der har prøvet at drikke en hel genstand alkohol, havde de fleste debut som årige (se figur 30). Det samlede resultat ligger op ad det nationale gennemsnit. Hvor gammel var du første gang, du drak en hel genstand? 0% 49% 41% 6% 0% 3% 1% 49% 38% 7% 3% 2% 15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år 11 år 10 år eller yngre Figur 30: Hvor gammel var du første gang, du drak en hel genstand? 8. klassetrin, 2014/15 Blandt de elever på 8. klassetrin, der har prøvet at drikke en hel genstand alkohol, har 23 % af pigerne og 36 % af drengene prøvet at være fulde (Se figur 31). Det samlede resultat ligger lige under det nationale gennemsnit. Har du nogensinde prøve at være fuld? 23% 77% 36% 64% Ja Nej Figur 31: Har du nogensinde prøvet at være fuld? 8. klassetrin, 2014/15 33

34 Opsamling: Alkohol Over halvdelen af eleverne på 8. klassetrin har prøvet at drikke en genstand, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet. Dette kan formentlig hænge sammen med forældrenes holdning til alkohol, hvor en langt større andel af forældrene til børn i 8. klasse i Varde Kommune lader deres børn drikke alkohol end tilfældet er i resten af landet (se fuld rapport). Det er i højere grad drengene, der har haft debut, og for begge køn ligger debutalderen på år. Omkring en tredjedel har prøvet at være fulde, igen er andelen størst blandt drengene. Det relativt høje alkoholforbrug ser ligeledes ud til at gøre sig gældende i den resterende del af udskolingen. 7. Søvn Tilstrækkelig med søvn er vigtigt for børns udvikling og helbred. Manglende søvn eller dårlig søvnkvalitet kan have negativ indflydelse på børns vækst, immunforsvar, koncentration og indlæringsevne. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør 3-6 årige sove timer/nat, 7-12 årige sove 9-11 timer/nat og årige sove 8-10 timer/nat (se kilder). I følgende afsnit gennemgås data for hvornår eleverne på 0., 5. og 8. klassetrin normalt falder i søvn og står op på hverdage. 0. klassetrin På 0. klassetrin sover de fleste af eleverne mellem kl og 20.30, det drejer sig om 81 % af pigerne og 85 % af drengene. Der er en lille tendens til, at pigerne sover lidt senere end drengene (se figur 32). Det samlede resultat stemmer overens med landsgennemsnittet. 34

35 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 0% 7% 5% Hvornår sov dit barn i går aftes? 28% 25% 39% 35% 18% 21% 6% 11% 1% 2% 0% 1% Før kl. 19 Ca. kl. 19 Ca. kl Ca. kl. 20 Ca. kl Ca. kl. 21 Ca. kl eller senere Ved ikke Figur 32: Hvornår sov dit barn i går aftes? 0. klassetrin, 2014/15 Tilsvarende står de fleste af eleverne op mellem kl og 7.00, det drejer sig om 88 % for både pigerne og drengene. Der er ligeledes her, en lille tendens til, at pigerne står senere op (se figur 33). Det samlede resultat ligger op ad de nationale tal det kunne dog se ud som om, at der var en lille tendens til at eleverne i Varde Kommune stod senere op. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 0% 7% 5% Hvornår stod dit barn op i dag? 21% 20% 40% 36% 32% 27% Før kl Ca. kl Ca. kl. 6 Ca. kl Ca. kl. 7 Ca. kl eller senere 5% 6% 0% 0% Ved ikke Figur 33: Hvornår stod dit barn op i morges? 0. klassetrin, 2014/15 Beregninger viser, når man ser bort fra de elever, der ikke ved hvornår de faldt i søvn eller stod op, at 8 % i 0. klasse sover mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 35

36 5. klassetrin På 5. klassetrin sover de fleste af eleverne mellem kl og 22.00, det drejer sig om 77 % hos både pigerne og drengene. Der er en lille tendens til, at drengene sover lidt senere end pigerne (se figur 34). Det samlede resultat viser, at eleverne i Varde Kommune falder senere i søvn end gennemsnittet for resten af landet. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 7% 11% Hvornår falder du normalt i søvn om aftenen på hverdage? 24% 27% 29% 31% 24% 19% 7% 7% 2% 1% 1% 2% 6% 2% Figur 34: Hvornår falder du normalt i søvn om aftenen på hverdage? 5. klassetrin, 2014/15 Tilsvarende står de fleste af eleverne op mellem kl og 7.00, det drejer sig om 80 % af pigerne og 84 % af drengene (se figur 35). Det samlede resultat viser, at eleverne i Varde Kommune står senere op end gennemsnittet for resten af landet. 36

37 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvornår vågner du normalt om morgenen på hverdage? 1% 3% 2% 1% 6% 11% 37% 33% 47% 47% 6% 4% 1% 2% Figur 35: Hvornår vågner du normalt om morgenen på hverdage? 5. klassetrin, 2014/15 Beregninger viser, når man ser bort fra de elever, der ikke ved hvornår de faldt i søvn eller stod op, at 22 % i 5. klasse sover mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 8. klassetrin På 8. klassetrin sover de fleste af eleverne mellem kl og 23.00, det drejer sig om 78 % af pigerne og 74 % af drengene. Der er en tendens til, at drengene sover lidt senere end pigerne (se figur 36). Det samlede resultat stemmer overens med landsgennemsnittet. 37

38 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvornår falder du normalt i søvn om aftenen på hverdage? 12% 0% 1% 2% 2% 8% 31% 31% 30% 24% 19% 17% 13% 6% 2% 2% Før kl. 21 Ca. kl. 21 Ca. kl Ca. kl Ca. kl Ca. kl Ca. kl eller senere Ved ikke Figur 36: Hvornår falder du normalt i søvn om aftenen på hverdage? 8. klassetrin, 2014/15 Tilsvarende står de fleste af eleverne op mellem kl og 7.00, det drejer sig om 76 % af pigerne og 77 % af drengene (se figur 37). Det samlede resultat viser, at eleverne i Varde Kommune står senere op end gennemsnittet for resten af landet. 38

39 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvornår vågner du normalt om morgenen på hverdage? 15% 0% 0% 1% 2% 9% 47% 38% 38% 30% Før kl 5.30 Ca. kl Ca. kl Ca. kl Ca. kl Ca. kl eller senere 11% 6% 2% 0% Ved ikke Figur 37: Hvornår vågner du normalt om morgenen på hverdage? 8. klassetrin, 2014/15 Beregninger viser, når man ser bort fra de elever, der ikke ved hvornår de faldt i søvn eller stod op, at 20 % i 8. klasse sover mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Opsamling søvn Det er ikke sikkert at de børn, der falder tidligt i søvn, er de samme som dem, der står tidligt op. Det viser sig dog, når data sættes op i en krydstabel (ikke taget med her), at der er et væsentligt sammenfald mellem hvornår eleverne falder i søvn og hvornår de står op. Beregninger viser, at størstedelen får den anbefalede mængde søvn, men særligt i 5. og 8. klasse sover en væsentlig andel af børnene, omkring hver femte, mindre end de bør ifølge Sundhedsstyrelsen. Dette kan være problematisk både set i et sundheds-, trivselsog indlæringsmæssigt perspektiv. 8. SDQ-score SDQ står for Strength and Difficulties Questionnaire. Det er et værktøj bestående af 25 spørgsmål, som kan anvendes til screening for psykosociale vanskeligheder. 39

40 SDQ beskæftiger sig med følgende emnerne: Følelsesmæssige vanskeligheder, adfærdsproblemer, hyperaktivitet/opmærksomhedsproblemer, vanskeligheder i forhold til jævnaldrende og sociale styrkesider For hvert af de ovenstående emner giver besvarelsen en score på 0 til 10 point. Point for de 4 øverste emner indgår i den samlede vanskelighedsscore/sdq-score, som systemet på skolesundhed.dk beregner. Tolkningen af den samlede score afhænger af, hvem der har besvaret spørgeskemaet. Ved forældre- og elevbesvarelser fortolkes på baggrund af tabel 2. Normal Grænseværdi Anormal Samlet vanskelighedsscore (elev) Samlet vanskelighedsscore (forældre) Tabel 2: Fortolkning af SDQ-score ved elev- og forældrebesvarelse I tabel 3 ses den gennemsnitlige SDQ-score for 0., 5. og 8. klassetrin. Scoren ligger inden for normalområdet på alle tre klassetrin, hvilket formentlig er forventeligt i og med, at der måles på en hel årgang. Værktøjet er udviklet som screeningsværktøj målrettet individer. Der er ikke noget landsgennemsnit, men efter næste skoleår, vil vi kunne se, hvordan scoren har udviklet sig i Varde Kommune. 0. klasse 5. klasse 8. klasse Gennemsnitlig SDQ-score 7,1 9,1 9,4 Tabel 3: gennemsnitlig SDQ-score for 0., 5. og 8. klassetrin, 2014/15 Øvrige interessante resultater Ved gennemgang af de fulde rapporter, er der fundet interessante resultater på områder, der ikke i udgangspunktet indgår i denne rapport. Hvor det giver mening, indgår fundene i relevante afsnit ovenfor. De øvrige behandles kort nedenfor. På årgangene fra 4. til 9. klasse (og dermed IKKE 10. klasse), svarer en stor andel af eleverne kritisk i forhold til spørgsmål vedrørende indeklima og toiletforhold. Det fremgår ikke, hvori problemerne består, og om det evt. ville kunne løses med mere rengøring. 40

41 I 10. klasse brugte kun godt halvdelen kondom ved deres seneste samleje. I 8. og 9. klasse drejer det sig om % Flere data i skolesundhedsprofilen antyder, at der er generelle symptomer på manglende trivsel, på trods af, at elever i høj grad selv angiver, at de har det godt. Hovedpine, mavesmerter og andre former for smerter er vidt udbredt blandt eleverne og i udskolingen har en stigende andel af eleverne anvendt smertestillende indenfor de seneste 14 dage. I 10. klasse drejer sidstnævnte sig om 48% af eleverne. I forlængelse af ovenstående bemærkes, at en lille andel af eleverne på hver årgang ikke har en ven eller en voksen at tale med, hvis noget plager dem. Det er ikke undersøgt, om det er de samme elever, der er tale om. Endelig føler få af eleverne, at de er ofte er blevet mobbet de seneste to måneder, men det er sket et par gange for en lille men væsentlig gruppe af eleverne. 41

42 Afrunding Resultaterne viser (se løbende opsamlingsafsnit), at der er flere områder, hvor man i Varde Kommune på de deltagende skoler med fordel kan målrette en sundhedsfremmende indsats. Overordnet set falder trivslen hen over årgangene, særligt hos pigerne, samtidig med at eleverne får mere at se til. Dette gør sig dog gældende for både Varde Kommune og resten af landet. Børnene er særligt aktive i fritiden men alligevel stiger andelen uden fritidsaktiviteter i 8. klasse samtidig med, at der bliver brugt mere tid på stillesiddende aktivitet. Det antydes, at børnene i Varde Kommune har et mere usundt kostmønster, hvilket i øvrigt harmonerer med resultaterne i den landsdækkende sundhedsprofil (16+ år) Hvordan har du det?. En relativt stor andel af drengene børster kun tænder en gang om dagen eller sjældnere, særligt i de store klassetrin, og mange vasker ikke hænder forud for et måltid. De fleste angiver dog, at de vasker hænder efter toiletbesøg. Ligesom resten af landet bor omkring hvert fjerde barn i 0. klasse sammen med en eller flere personer, der ryger. Knap hver 10. elev på 8. klassetrin har prøvet at ryge cigaretter og kun ganske få ryger til dagligt. Der synes dog at være en lidt større tendens til, at ryge-debut blandt elever i Varde Kommune medfører lejlighedsvis rygning, samt at debutalderen er tidligere. Der er væsentlig flere elever i 8. klasse, der har prøvet at drikke en genstand sammenlignet med resten af landet og det er i høj grad drengene, der har haft debut. Størstedelen får den anbefalede mængde søvn, men særligt i 5. og 8. klasse sover en væsentlig andel af børnene, omkring hver femte, mindre end de bør ifølge Sundhedsstyrelsen. Skoler og sundhedsplejersker arbejder i forskellig udstrækning med den viden skolesundhedsprofilerne har skabt på individ og skoleniveau hver for sig og i fællesskab. Fremme af sundheden blandt eleverne i forhold til konkrete udfordringer udvalgt ud fra skolesundhedsprofilen indgår desuden i de enkelte skolers aftalestyring. Denne rapport er tiltænkt anvendt i forbindelse med det mere overordnede arbejde med trivsel og sundhed blandt børn og unge i Varde Kommune. Næste år vil man i skolesundhedsprofilen kunne sammenligne data for indeværende og foregående skoleår. 42

43 Anbefalinger På baggrund af rapportens konklusioner anbefales følgende: At der bør være opmærksomhed på at følge udviklingen i elevernes trivsel særligt blandt pigerne. Herunder også at igangsætte indsatser, hvor formålet er at fremme trivsel i folkeskolen. Skoleafdelingen har ansvar for, at det tænkes ind i forbindelse med skolernes aftalestyring. At der bør arbejdes frem mod at skabe en mere restriktiv holdning til alkohol i forældregruppen med henblik på at udskyde debutalderen og nedsætte forbruget blandt eleverne. Social- og Sundhedsafdelingen orienterer SSP om rapportens resultater på dette område. At indsatser for at forebygge rygestart bør gennemgås med henblik på at sikre, at de finder sted rettidigt, da debutalderen for rygning ligger tidligere end resten af landet. Social- og Sundhedsafdelingen orienterer Center for Sundhedsfremme, der har ansvar for den forebyggende indsats ift. rygning, om rapportens resultater. At øge kendskab til anbefalingerne i forhold til tandbørstning blandt elever og forældre. At igangsætte indsatser med fokus på at skabe sunde kostvaner. Skoleafdelingen har ansvar for, at det tænkes ind i forbindelse med skolernes aftalestyring. At anbefalingerne i Facilitetsanalyse i Varde Kommune, foretaget af Idrættens Analyseinstitut, følges mhp. at sikre høj deltagelse i sport og andre fritidsaktiviteter gennem hele ungdommen. At resultaterne generelt indgår som vidensgrundlag ifm. skolernes aftalestyring og at skoleafdelingen sørger for at formidle denne viden til de enkelte skolers bestyrelser. 43

44 Kilder Skolesundhed.dk Link: og Børne- og Ungepolitik, Varde Kommune Link: Sundhedspolitik, Varde Kommune Link: Fulde rapporter (sagsnr. 15/9651): Rapport for 0. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 1. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 2. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 3. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 4. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 5. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 6. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 7. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 8. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 9. klassetrin, 2014/15 dok. nr Rapport for 10. klassetrin, 2014/15 dok. nr Anbefalinger: Sukkerholdige drikke: Frugt og grønt: Søvn: Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2011 Tandbørstning: er.aspx Håndhygiejne: 44

45 Bilag 1 Spørgeskemaerne indeholder følgende emner: 45