Folkeskolereform 2018, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereform 2018, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale"

Transkript

1 Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen på skolen. Dine svar er vigtige, for at vi kan undersøge reformens betydning for den danske folkeskole og dette er sidste gang, at undersøgelsen gennemføres I mailen fra DST Survey kan du se din personlige adgangskode. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre Klik > for at gå til næste spørgsmål. Klik Gem og afslut, hvis du vil holde pause og senere starte besvarelsen ved sidst besvarede spørgsmål. Lærerskema FILTER: Børnehaveklassele der Pædagogskema Svarkategorier kommentar Hvis SP 3 = 1, 2, 3, Gå til lærerskema. Hvis SP 3= 4 eller 5, gå til Børnehaveklasselederskema Hvis SP 3 = 6, gå til pædagogskema FILTER: Hvis SP 3 = 1, Skal der stå [dansk] igennem skemaet. Hvis SP 3= 2, skal der stå [matematik] gennem skemaet. [klassetrin] tages fra SP 16 og 17 [klassebetegnelse1] fra SP 19_A og

2 19_A 1. Er du kvinde eller mand? Er du kvinde eller mand? Er du kvinde eller mand? 2. Hvornår er du født? Hvornår er du født? Hvornår er du 3. Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig? (sæt kun ét kryds) Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig? født? Hvilken af de angivne stillingsbetegne lser passer bedst på dig? Kvinde Mand Dag [Drop down], Måned [Drop down], År [Drop down] Dansklærer Matematiklærer Dansk- og matematiklærer. Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseassistent Undervisningsassistent Pædagog Pædagogmedhjælper Hvor mange klokketimer om ugen arbejder du i gennemsnit: 4. På skolen [ ] klokketimer per uge 5. I SFO [ ] klokketimer per uge 6. På fritidshjem [ ] klokketimer per uge 7. I klub [ ] klokketimer per uge 8. Andre steder: [ ] klokketimer 9. I alt om ugen [skrivefelt] klokketimer 10. Hvor mange lektioner (á 45 min.) om ugen indgår du i. (Skriv 0 hvis du ikke indgår i ) Filter: hvis SP10= 0 [talfelt] Filter skal tage højde for nyt spørgsmål

3 indgår ikke i springes SP11 og SP12 over 11. I hvor mange af disse timer er du som pædagog alene med klassen? (skriv 0, hvis du aldrig er alene med klassen) 12. I hvilke fag indgår du i (sæt gerne flere kryds) [talfelt] Drop down Billedkunst Biologi Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Madkundskab Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab Nyt spørgsmål

4 Matematik Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Andet, skriv her: 13. Hvor mange år har du i alt undervist? (rund af til nærmeste hele år). 14. Hvor mange år har du i alt været børnehaveklasseleder? (rund af til nærmeste hele år). 15. Hvor mange år har du i alt arbejdet som pædagog i folkeskolen, herunder i skolens SFO? (rund af til nærmeste hele år) Filter: Hvis SP 3 = 1 (dansklærer) skal der IKKE svares på SP 17 [ ] år [ ] år [ ] år Hvis SP 3 = 2 (matematiklærer) skal

5 der IKKE svares på SP 16 Hvis SP 3 = 3 (dansk- og matematik lærer) skal der svares på BÅDE SP 16 og SP På hvilke klassetrin underviser du i dansk? (sæt gerne flere kryds) 17. På hvilke klassetrin underviser du i matematik? (sæt gerne flere kryds) 18. Hvilke klassetrin er du tilknyttet? (Sæt flere gerne flere kryds) 0.klassetrin 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin 10.klassetrin 0.klassetrin 1. klassetrin 2. klassetrin 3. klassetrin 4. klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin 10.klassetrin 0.klasse/Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse

6 Filter: Hvis SP 3 = 3 gå til SP 20. Hvis SP 3 = 1, 2, gå til SP klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Andet: 19_A 19_B 19. I sidste runde besvarede du spørgeskemaet med en bestemt klasse i tankerne. I besvarelsen af dette spørgeskema vil vi bede dig tænke på den samme klasse. Anfør klassens nuværende klassetrin. Hvis klassen er dimitteret, hvis du ikke længere underviser denne klasse, eller hvis du ikke kan huske, hvilken klasse det var, så bedes du klikke på ny klasse i stedet. Filter: hvis 19 ny klasse springes 19_A over Filter: hvis 19 = ny klasse stilles 19_B og 19_C. Ellers springes til 20 Du skal vælge den klasse, som du har den første [dansk/matematik] lektion med efter weekenden på enten 0. 2., 4., eller 9. klassetrin. Klassetrin: Ny klasse Klassebetegnelse [tekstboks] (Fx 6b) Klassetrin: 0 2 4

7 _C 20_A 20_B 20. I sidste runde besvarede du spørgeskemaet med en bestemt klasse i tankerne. I besvarelsen af dette spørgeskema vil vi bede dig tænke på den samme klasse. Anfør klassens nuværende klassetrin. Hvis klassen er dimitteret, hvis du ikke længere underviser denne klasse, eller hvis du ikke kan huske, hvilken klasse det var, så beds du klikke på ny klasse i stedet. Filter: hvis 20= ny klasse springes 20_A over Filter: hvis 20 = ny klasse stilles 20_B og 20_C. Ellers springes til sp. 21 Du skal vælge den klasse, som du har den første dansk- eller matematiklektion med efter weekenden, på enten 0., 2.., 4., 6., 8. eller 9. klassetrin. Klassebetegnelse [tekstboks] (Fx 5b) Klassetrin: Ny klasse [klassebetegnelse1] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 2b Klassetrin:

8 20_C 21. Hvilket fag besvarer du spørgeskemaet ud fra for den udvalgte klasse? FILTER: Hvis SP 21 = 1 (dansk) skal der står [dansk] i resten af skemaet Hvis SP 21 = 2 (matematik) skal der stå [matematik] i resten af skemaet 22. Er [klassebetegnelse1] en specialklasse? 23. Underviser du i [dansk/matematik] i andre klasser på [valgte klassetrin fra SP 19A eller 20A]? 24. Angiv den specifikke børnehaveklasse, som du er børnehaveklasseleder for (fx 0.b). (Hvis du er børnehaveklasseleder for mere end én klasse, så vælg den klasse, hvor du arbejder flest timer om ugen. Hvis du har lige mange timer i flere klasser, så træk lod mellem dem) 25. Hvor mange lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i [klassebetegnelse1] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 4b Dansk Matematik Ja nej Ja [klassebetegnelse2] Skriv klassens fulde betegnelse, fx 2b nej [ klassebetegnelse1] [ ] lektioner

9 [klassebetegnelse 1]? (alle fag) 26. Hvor mange [dansk/matematik] lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i [klassebetegnelse 1]? Generelle spørgsmål om din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse 1] Hvor mange lektioner (a 45 min.) underviser du i alt om ugen i [klassebetegnelse 1]? Generelle spørgsmål om dit arbejde i [klassebetegnelse1] Generelle spørgsmål om dine arbejdsopga ver på skolen [ ] lektioner Hvor stor vægt lægger du på nedenstående opgaver i dit daglige arbejde? Hvor stor vægt lægger du på nedenstående opgaver i dit daglige arbejde? Meget stor vægt Stor vægt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt Ved ikke 27. At øge elevernes trivsel At øge elevernes trivsel Meget stor vægt 28. At bruge it til at understøtte 29. At udvikle elevernes faglige viden og færdigheder 30. At forberede og motivere eleverne til en ungdomsuddannelse At bruge it til at understøtte At udvikle elevernes faglige viden og færdigheder Stor vægt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt Ved ikke

10 Angiv, hvor stor en procentdel af undervisningstiden i en typisk [dansk/matematik]time i [klassebetegnelse 1], du organiserer som: Skriv en procent for hver type af organisering af. Skriv 0 (nul), hvis du ikke anvender en type. Svarene skal tilsammen give 100 procent. 31. Tavleundervisning [ ] procent 32. Gruppeopdelt undervisning [ ] procent 33. Undervisning i makkerpar [ ] procent 34. Individuel undervisning [ ] procent 35. Andet [ ] procent Samlet total [ ] procent Automatisk regnefunktion, der summer de angivne procentsvar Hvis Samlet total > 100 procent, skal der stå: De angivne værdier overstiger 100 procent. Hvor ofte har du følgende opgaver i forbindelse med undervisninge n? 36. Planlægning af 37. Undervisninge ns gennemførelse 38. Evaluering af 39. Klasseledelse Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig skal komme op hvis man prøver at gå videre uden

11 40. Teamsamarbej de 41. Evaluering af elevernes læring 42. Faglig støtte (fx at hjælpe elever med opgaver og lektier) 43. Understøttend e undervisning 44. Lektiehjælp og faglig fordybelse 45. Gennemfører aktiviteter, der understøtter, at eleverne kan arbejde praktisk med det stof, der undervises i 46. Trivselsrelatere t støtte (fx at hjælpe elever med at skabe relationer eller hjælpe med selvværdsprobl emer) 47. Specialpædago gisk støtte (fx at hjælpe elever

12 med indlæringsvans keligheder eller læseproblemer) 48. Gennemføre aktiviteter med bevægelse i I hvilken grad mener du, at følgende forhold vil fremme elevernes læring? 49. Understøttende undervisning? Understøttende undervisning? Understøttend e undervisning? 50. Faglig fordybelse (evt. studietid)? Faglig fordybelse (evt. Faglig studietid)? fordybelse (evt. studietid)? 51. Lektiehjælp Lektiehjælp Lektiehjælp 52. Motion og bevægelse i Motion og bevægelse i?? Motion og bevægelse i? 53. Åben skole Åben skole Åben skole Hvad kendetegner organiseringen af følgende former for undervisning i [klassebetegnelse 1]? (Hvis der anvendes forskellige principper for organiseringen af en aktivitet, så markér den mest udbredte form). I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke skal komme op hvis man prøver at gå videre uden 54. Understøttende undervisning Understøttende undervisning 55. Faglig fordybelse (evt. studietid) Faglig fordybelse (evt. studietid) Understøttend e undervisning Faglig fordybelse (evt. Gennemføres som en særskilt modul/lektion Integreret i den faglige undervisning

13 56. Motion og bevægelse som en del af skoledagen Motion og bevægelse som en del af skoledagen studietid) Motion og bevægelse som en del af skoledagen 57. Lektiehjælp Lektiehjælp Lektiehjælp 58. Åben skole Åben skole Åben skole Gennemføres som temaforløb (i perioder over året) Andet SKRIV 59. Varetager du understøttende undervisning i [klassebetegnelse 1]? Varetager du understøttende undervisning i [klassebetegnelse 1]? Varetager du understøttende undervisning 1]? JA NEJ FILTER: HVIS SP59=nejgå til spm Hvad kendetegner den understøttende undervisning i [ klassebetegnelse 1] 61. Varetager du undervisning i faglig fordybelse i [ klassebetegnelse1]? Hvad kendetegner den understøttende undervisning i [ klassebetegnelse 1]? Varetager du undervisning i faglig fordybelse i [ klassebetegnelse1]? Hvad kendetegner den understøttende undervisning? Varetager du undervisning i faglig (sæt gerne flere kryds) - Eleverne laver søvelser, som styrker samarbejdet - Eleverne øver deres sociale kompetencer - Eleverne laver opgaver, som de ikke nåede i den fagfaglige undervisning - Eleverne drøfter trivselsrelaterede problemstillinger - Eleverne øver redskaber, som kan anvendes i andre fag (ex. noteteknik, tifingersystem) - Eleverne går i dybden med et særligt tema Andet_skriv: JA NEJ FILTER: HVIS SP61=nej til spm 63

14 62. Hvad kendetegner i faglig fordybelse/studietid i [ klassebetegnelse1] klasse? 63. I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? 64. Hvad er din erfaring med, at dine elever får motion og bevægelse i? Hvad kendetegner i faglig fordybelse/studietid i [ klassebetegnelse1]? I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? Hvad er din erfaring med, at dine elever får motion og bevægelse i? fordybelse? Hvad kendetegner i faglig fordybelse/stu dietid? I hvilken grad har du behov for mere viden om, hvordan du i kan imødekomme folkeskolens intentioner om, at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? Hvad er din erfaring med, at dine elever får motion og bevægelse i? (sæt gerne flere kryds) - Eleverne laver lektier/ indhenter pensum/opgaver - Eleverne deltager i valgfag - Eleverne får ekstra opgaver - Eleverne drøfter trivselsrelaterede problemstillinger Andet skriv I meget høj grad, I høj grad, i nogen grad, I lav grad, i meget lav grad, Slet ikke De bliver mere læringsparate De bliver ikke mere læringsparate Har ingen erfaring på dette område 65. Hvor ofte inddrager du motion og Hvor ofte inddrager du Når du Hver dag skal

15 bevægelse i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse1]? motion og bevægelse i i [ klassebetegnelse1]? inddrager motion og bevægelse i, i hvilken grad har så karakter af: 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig komme op hvis man prøver at gå videre uden Når du inddrager motion og bevægelse i, i hvilken grad har så karakter af: Når du inddrager motion og bevægelse i, i hvilken grad har så karakter af: Når du inddrager motion og bevægelse i, i hvilken grad har så karakter af: FILTER: Spørgsmålet stilles ikke til de lærere, børnehaveklasserespond enter og pædagoger., der svarer Aldrig eller Ved ikke på SPM 65 på spørgsmålet om, hvor ofte de inddrager motion og bevægelse i 66. Brain breaks (små bevægelsespauser/øvelser eller afbræk fra, der skal klare hjernen ) 67. Puls træning (pulstræning handler om at få pulsen op, fx fodbold eller rundbold) Brain breaks (små bevægelsespauser/øvelser eller afbræk fra, der skal klare hjernen ) Pulstræning (pulstræning handler om at få pulsen op, fx fodbold eller rundbold) Brain breaks (små bevægelsespaus er/øvelser eller afbræk fra, der skal klare hjernen ) Pulstræning (pulstræning handler om at få pulsen op, fx fodbold eller rundbold) 68. Læringsunderstøttende aktiviteter Læringsunderstøttende Læringsunderst I meget høj grad, I høj grad, I nogen grad, I lav grad, I meget lav grad, Slet ikke

16 (fagligt integrerede øvelser såsom fx at hoppe tabeller, bogstavsstafet mm) 69. Hvor ofte har du besøg af en voksen udefra i din [dansk/matematik]undervisning i [Klassebertegnelse1]? (fx medarbejder fra lokal virksomhed, gymnasium, forening eller lignende)? 70. Hvor ofte tager du eleverne i [ klassebetegnelse1] med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller virksomhed)? aktiviteter (fagligt integrerede øvelser såsom fx at hoppe tabeller, bogstavsstafet mm) Hvor ofte har du besøg af en voksen udefra i din undervisning i [klassebetegnelse 1]? (fx medarbejder fra lokal virksomhed, gymnasium, forening eller lignende) Hvor ofte tager du eleverne i[ klassebetegnelse1]med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller virksomhed)? øttende aktiviteter (fagligt integrerede øvelser såsom fx at hoppe tabeller, bogstavsstafet mm) 71. Hvor ofte tager du eleverne med på besøg uden for skolen (for eksempel på museum, bondegård eller virksomhed)? 72. Hvor ofte finder din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse 1] sted uden for Hvor ofte finder din undervisning i [klassebetegnelse 1] sted Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen skal først komme op hvis man at

17 skolen (i sportsklubber, naturen, byen eller andet)? uden for skolen (i sportsklubber, naturen, byen eller andet)? 73. Hvor ofte finder din undervisning sted uden for skolen (fx i sportsklubber, naturen, byen eller andet) 74. Her bedes du anslå, hvor mange minutters lektier, du giver eleverne i [klassebetegnelse1]en typisk uge. (Hvis eleverne slet ikke har lektier, skriver du bare 0) 75. Når du giver eleverne lektier/hjemmeopgaver for, hvilke typer opgaver er der oftest tale om? (sæt gerne flere kryds) 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig Ved ikke FILTER: SP og Hvis der svares Aldrig og/eller ved ikke ved samtlige spørgsmål gå til SP 177 (afslutning af skema). OBS: filter vedrører ikke SP 61 og 62 FILTER: Spørgsmålet stilles kun til de lærere, der i SP 74 angiver at de giver eleverne > 0 minutters lektier for om ugen [ ] minutter - Læsning [kun til dansklærere] - Færdighedst ræning - Projektopga ver - Skriftlige afleveringer - Færdiggørels e af opgaver fra undervisnin gen - Information svare

18 ssøgning eller anden forberedelse til undervisnin gen - Hjemmeopg aver, hvor eleverne skal inddrage deres forældre - Andet SKRIV 76. Giver du eleverne feedback på deres lektier/hjemmeopgaver? 77. Bruger du i dette skoleår Fælles Mål 2014 i? FILTER: Hvis der i SP 77 svares Jeg bruger ikke Fælles Mål springes til SP82 Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn: 78. Jeg nedbryder målbeskrivelserne i Fælles Mål til konkrete mål for eleverne 79. Jeg planlægger min undervisning med udgangspunkt i fælles mål FILTER: Spørgsmålet stilles kun til de lærere, der i SP 74 angiver at de giver eleverne > 0 minutters lektier for om ugen Bruger du i dette skoleår Fælles Mål 2014 i? FILTER: Hvis der i SP77 svares Jeg bruger ikke Fælles Mål springes spm 85 Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn: Jeg nedbryder målbeskrivelserne i Fælles Mål til konkrete mål for eleverne Jeg planlægger min undervisning med udgangspunkt i fælles mål Hver gang Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Jeg bruger Fælles Mål 2014 Jeg bruger ikke Fælles Mål Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig

19 80. Jeg gennemfører min undervisning med udgangspunkt i Fælles Mål 81. Jeg evaluerer elevernes udbytte af i forhold til Fælles Mål 82. Har eleverne i [klassebetegnelse1] i løbet af dette skoleår været undervist i hold i [dansk/matematik]? Jeg gennemfører min undervisning med udgangspunkt i Fælles Mål Jeg evaluerer elevernes udbytte af i forhold til Fælles Mål Helt uenig Ved ikke Ja Nej I hvilken grad bidrager du til følgende konkrete opgaver? 85. Håndtering af uro/konflikter I meget høj grad 86. Undervisning af hele klassen 87. Deling af klassen i ét eller flere mindre hold i 88. Elevobservation (fx i forbindelse med udredninger) 89. Arbejde med en eller flere elever uden for klassen (om faglige, sociale eller specialpædagogiske problemstillinger) 90. Relationsarbejde eller fællesskabsstyrkende aktiviteter i klassen I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Spørgsmål om ledelse, teamsamarbejde, fagprofessionelt samarbejde og evaluering

20 I hvilken grad oplever du at ledelsen har sat konkrete mål for I hvilken grad oplever du at ledelsen har sat konkrete mål for I hvilken grad oplever du at ledelsen har sat konkrete mål for 91. Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau I meget høj grad, I høj grad 92. Elevernes trivsel Elevernes trivsel Elevernes trivsel I nogen grad I lav grad 93. I meget lav grad At reducere andelen af fagligt svage At reducere andelen af At reducere andelen af fagligt elever i [dansk/matematik] fagligt svage elever svage elever Slet ikke 94. At give de fagligt stærke elever et At give de fagligt stærke At give de fagligt stærke elever et fagligt løft i [dansk/matematik] I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere fra ledelsen om elever et fagligt løft I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere fra ledelsen om fagligt løft I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere fra ledelsen om 95. Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau I meget høj grad, I høj grad 96. Elevernes trivsel Elevernes trivsel Elevernes trivsel I nogen grad I lav grad I meget lav grad 97. At reducere andelen af fagligt svage At reducere andelen af At reducere andelen af fagligt elever i [dansk/matematik] fagligt svage elever svage elever Slet ikke 98. At give de fagligt stærke elever et At give de fagligt stærke At give de fagligt stærke elever et Ved ikke fagligt løft i [dansk/matematik] I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere af dine kollegaer om elever et fagligt løft I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere af dine kollegaer om fagligt løft I hvilken grad har du det seneste skoleår talt med en eller flere af dine kollegaer om

21 99. Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau Elevernes faglige niveau I meget høj grad, I høj grad 100. Elevernes trivsel Elevernes trivsel Elevernes trivsel I nogen grad I lav grad 101. At reducere andelen af fagligt svage At reducere andelen af At reducere andelen af fagligt I meget lav grad Slet ikke elever i [dansk/matematik] 102. At give de fagligt stærke elever et fagligt løft i [dansk/matematik] fagligt svage elever At give de fagligt stærke elever et fagligt løft svage elever At give de fagligt stærke elever et fagligt løft I hvilken grad bliver du inddraget i nedenstående? 103. Skole-hjem-samarbejde generelt I meget høj 104. Skole-hjem-samtaler 105. Samarbejde med AKT-personer 106. Samarbejde med inklusionskonsulenter 107. Samarbejde med andre ressourcepersoner 108. Udarbejdelse af elevplaner 109. Deltager du i møder i teamsamarbejde med lærere på skolen? grad, I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Ja, Nej I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn? 110. Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger Jeg diskuterer undervisning med mine 111. Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger kolleger. Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger 112. Jeg drøfter mine elevers udbytte af Jeg drøfter mine elevers Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke

22 med mine kolleger udbytte af med mine kolleger 113. Jeg drøfter jævnligt elevernes udbytte af med mine kolleger 114. Lærerne på skolen observerer af og til hinandens undervisning 115. Jeg observerer af og til 116. Lærerne på skolen gennemgår sammen klassens resultater i test og prøver 117. Vi (klassens team) gennemgår sammen klassens resultater i test og prøver I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra teamsamarbejde Jeg henter inspiration og sparring til min undervisning fra teamsamarbejde I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke 118. Jeg har jævnligt samtaler med hver enkelt elev, om de når deres I meget høj grad I høj grad

23 læringsmål 119. Jeg anvender resultater fra test (fx nationale test) til vurdering af den enkelte elev 120. Jeg oplever, at elevplanen er et redskab, der understøtter elevens læring 121. Jeg oplever, at elevplanen er et godt udgangspunkt for dialog med forældre om elevens faglige udvikling Spørgsmål om I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Hvordan vil du beskrive din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 1] på en skala fra 1 (helt enig med A) til 5 (helt enig med B), og hvor 3 er neutral? 122. A: Jeg er meget konsekvent med, at eleverne skal overholde aftaler B: Jeg udviser fleksibilitet og accepterer, at aftaler ikke altid overholdes af elever 123. A: Så længe det ikke generer, accepterer jeg, at eleverne bevæger sig rundt i klasselokalet eller snakker med sidemanden B: Jeg accepterer ikke, at eleverne bevæger sig rundt i klasselokalet eller snakker med sidemanden 124. A: Jeg tydeliggør læringsmålene over for eleverne i langt de fleste timer B: Jeg fokuserer på at lære eleverne stoffet og lægger ikke vægt på at 1=Helt enig med A 3=Neutral. 5=Helt enig med B 1=Helt enig med A 3=Neutral. 5=Helt enig med B 1=Helt enig med A 3=Neutral. 5=Helt enig med B

24 fortælle dem om målene 125. A: Jeg giver udtryk for høje forventninger til mine elevers faglige præstationer B: Jeg giver ikke udtryk for høje forventninger til mine elevers faglige præstationer 1=Helt enig med A 3=Neutral. 5=Helt enig med B Hvor ofte formidler du individuelle læringsmål for den enkelte elev i [klassebetegnelse1]? 127. Hvor ofte varierer du arbejdsformer for at tilgodese forskellige elevers læringsbehov [klassebetegnelse1]? 128. Hvor ofte tilrettelægger du [dansk/matematik] i forhold til målene for de enkelte elever i [klassebetegnelse1]? 129. Hvor ofte bruger du apps, digitale bøger eller andre digitale læremidler i din [dansk/matematik]undervisning i [klassebetegnelse1]? 130. Hvor ofte tilrettelægger du [dansk/matematik] i [klassebetegnelse1], så eleverne skal bruge internettet til at søge informationer? Hver lektion Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år Aldrig Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dine elever i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 1]? Sæt ét kryds i hver række Meget uenig Der er meget forstyrrende støj i Der er meget forstyrrende støj i Der er meget forstyrrende støj i Uenig Enig Meget enig Ved ikke skal komme op hvis man prøver at gå videre uden

25 134. Hvor ofte medvirker eleverne i [klassebetegnelse 1] til at opstille mål for deres egne læreprocesser? 135. Hvor ofte har du samtaler med hver enkelt elev om elevens udbytte af [dansk/matematik]? 136. Hvor ofte medvirker du til samtaler med hver enkelt elev om elevens udbytte af? 137. Hvor ofte vurderer du, hvor den enkelte elev befinder sig i forhold til læringsmålene? 138. Har [klasssebetegnelse 1] inden for den seneste 4 ugers sammenhængende undervisningsperiode været tilknyttet flere lærere/pædagoger/anden ressourceperson i nogle eller alle af timerne i [dansk/matematik]? 139. Har [klassebetegnelse 1] inden for den seneste 4 ugers sammenhængende undervisningsperiode været tilknyttet flere lærere/pædagoger/anden ressourceperson i nogle eller alle timerne? Filter: Hvis SP 138 eller 139 = NEJ, gå til SP Hvilken støtte er der tale om, og i hvilket omfang anvendes den? (Skriv 0, hvis det ikke er tilfældet) 141. Støtte til hele klassen fra en læreruddannet (tolærerordning) Hvilken støtte er der tale om, og i hvilket omfang anvendes den? (Skriv 0, hvis det ikke er tilfældet) Støtte til hele klassen fra en læreruddannet Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på et år Ved ikke 1. Ja 2. Nej Angiv samlet antal lektioner skal komme op hvis man prøver at gå videre uden

26 142. Støtte til hele klassen fra en ikkelæreruddannet (pædagog eller anden ressourceperson) 143. Støtte til en enkelt elev eller få elever med særlige behov (støtteperson) 144. Supervision, observation eller lignende (tolærerordning) Støtte til hele klassen fra en ikke-læreruddannet (pædagog eller anden ressourceperson) Støtte til en enkelt elev eller få elever med særlige behov (støtteperson) Supervision, observation eller lignende indenfor de seneste 4 undervisningsug er Angiv samlet antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er Angiv antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er Angiv antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er 145. Indgår du som støtte i en klasse? Angiv antal lektioner indenfor de seneste 4 undervisningsug er Spørgsmål om samarbejde mellem lærere og pædagoger I hvilken grad ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om? ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om?.. ser du en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om? 147. Anerkender lærerne din faglighed I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Nyt spørgsmål

27 Slet ikke Ved ikke 148. anerkender pædagogerne din faglighed 149. Får du konstruktiv sparring fra lærerne 150. får du konstruktiv sparring fra pædagogerne 151. oplever du at blive inddraget i, hvad der skal foregå i? 152. Bliver dine kompetencer anvendt i samarbejdet med lærerne om 153. Planlægning af undervisning 0 min 154. Gennemførelse af undervisning 155. Sparring og supervision 1-15mion min min 61 min 2 timer Mere end 2 timer Nyt spørgsmål Nyt spørgsmål Nyt spørgsmål Spørgsmål om forældrekontakt Hvor ofte kommunikerer du med forældre om 120. elevers faglige udvikling? elevers faglige udvikling? elevers faglige udvikling? 121. disciplinære forhold i klassen? disciplinære forhold i disciplinære forhold i klassen? klassen? 122. elevers trivsel? elevers trivsel? elevers trivsel? 123. lektier? lektier? lektier? 124. sociale relationer i klassen? sociale relationer i sociale relationer i klassen? klassen? Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Hver anden måned 1-5 gange på 1 år Aldrig Ved ikke I hvor høj grad oplever du, at implementeringen af arbejdstidsreglerne for lærerne virker understøttende for skal komme op hvis man prøver at gå videre uden

28 156. Den faglige kvalitet i? Slet ikke I meget lav grad I lav grad 157. Kvaliteten af lærernes planlægning? 158. Samarbejdet mellem skolens medarbejdere? I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål om skoleledelsen 159. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? 160. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen aktivt arbejder for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolen? 161. I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen aktivt arbejder for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolen? I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen giver udtryk for at anerkende dit arbejde? I hvilken grad oplever du, at skoleledelsen aktivt arbejder for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolen? I hvilken grad blander skolens ledelse sig i, hvordan du udfører dit arbejde. Slet ikke I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad I for lav grad I lidt for lav grad I tilpas grad I lidt for høj grad I for høj grad Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en af skolens ledere gjort følgende? Tænk venligst på indeværende skoleår. Cirka hvor mange gange har en af skolens ledere gjort følgende? 162. Overværet din undervisning Overværet din undervisning 163. Givet dig feedback på din undervisning Givet dig feedback på din undervisning Skriv antal gange Skriv antal gange

29 164. Diskuteret undervisningsmetoder med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe (fx team eller afdeling) 165. Drøftet planlægningen af med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe Diskuteret undervisningsmetoder med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe (fx team eller afdeling) Drøftet planlægningen af med dig enten på tomandshånd eller i en gruppe 166. Drøftet elevernes resultater med dig Drøftet elevernes resultater med dig Skriv antal gange Skriv antal gange Skriv antal gange Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om skolens ledelse og mål? 167. Skolens ledelse har et godt kendskab til pædagogiske metoder Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau Skolens ledelse har et godt kendskab til pædagogiske metoder. Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau 169. Skolens ledelse er god til at motivere lærerne til at yde en stor indsats Skolens ledelse er god til at motivere medarbejderne til at yde en stor indsats Skolens ledelse er kompetent. Skolens ledelse er kompetent Jeg har stor tillid til ledelsen på min Jeg har stor tillid til skole ledelsen på min skole Spørgsmål om din vurdering af behovet for forandringer i folkeskolen. I hvilken grad mener du, det har været nødvendigt Skolens ledelse har et godt kendskab til pædagogiske metoder. Skolens ledelse har høje forventninger til elevernes faglige niveau Skolens ledelse er god til at motivere medarbejderne til at yde en stor indsats. Skolens ledelse er kompetent. Helt enig Delvist enig Neutral Delvist uenig Helt uenig I meget høj grad

30 I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? 173. I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for skolens fremtid efter folkeskolereformen? I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? Spørgsmål om gennemførelsen af folkeskolereformen på din skole. I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for skolens fremtid efter folkeskolereformen? 174. I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan de enkelte dele af folkeskolereformen skal føres ud i livet på skolen? 175. I hvilken grad føler du dig rustet til at undervise som folkeskolereformen lægger op til? I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan de enkelte dele af folkeskolereformen skal føres ud i livet på skolen? I hvilken grad føler du dig rustet til at undervise som folkeskolereformen lægger op til? I hvilken grad vurderer du, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole? I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for skolens fremtid efter folkeskolereformen? I hvilken grad har skolens ledelse præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan de enkelte dele af folkeskolereformen skal føres ud i livet på skolen? 176. I hvilken grad føler du dig rustet til at arbejde som folkeskolereformen lægger op til? 177. I hvilken grad har medarbejderne haft indflydelse på gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? I hvilken grad har medarbejderne haft indflydelse på I hvilken grad har medarbejderne haft indflydelse på I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke

31 Spørgsmål om tilfredshed. Hvor enig er du i følgende udsagn: 178. Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv Hvis jeg virkelig anstrenger mig, kan jeg få selv den mest vanskelige og umotiverede elev til at gøre fremskridt 180. Jeg ved normalt, hvordan jeg får elevernes opmærksomhed Jeg har succes med eleverne i min klasse Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde Afsluttende spørgsmål. gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv. Jeg har succes med eleverne i min klasse. Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde. Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen. Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Er din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse1] væsentlig forskellig fra din undervisning i [dansk/matematik] i [klassebetegnelse 2]? 186. Nu er der ikke flere spørgsmål. Nu er der ikke flere spørgsmål. gennemførelsen af folkeskolereformen på skolen? Jeg føler, at jeg gør en betydelig uddannelsesmæssig forskel i mine elevers liv. Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde. Jeg glæder mig altid til at tage på arbejde om morgenen. Jeg føler en stor personlig tilfredsstillelse ved at udføre mit arbejde. Nu er der ikke flere spørgsmål. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Ja nej [skrivefelt]

32 Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen Afsluttende bemærkninger eller kommentarer vedrørende Skolereformen Må forskerne bag følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen på baggrund af dine besvarelser i dette spørgeskema gerne kontakte dig via med henblik på eventuelt opfølgende undersøgelser, fx i form af interview? Ja Nej For at afslutte skemaet skal du trykke > frem. Mange tak for din besvarelse.

Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med forberedelsen og gennemførelsen af tiltag i forbindelse

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015. Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år Kortlægning, 2018 Vibeke Myrup Jensen, Peter Rohde Skov & Emil Thranholm Lærere og pædagogers

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018 ELEVUNDERSØGELSE. klasse 08 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Hvis elevens fødselsdato (-) er et lige tal (fx 0/0), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx /), tildeles

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018

Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018 Spørgeskema til skolelederne Folkeskolereformen 2018 Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for skoleledere. Spørgsmålene omhandler dit ledelsesarbejde samt forberedelsen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018) Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år Kortlægning, 2017 Rasmus Højbjerg Jacobsen, Bente Bjørnholt, Mikkel Munk Quist Andersen

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere