Dagsorden AARHUS UNIVERSITET. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Opfølgning på referat fra LAMU den 23. november Valg til AMG/LAMU 2018

Transkript

1 Dagsorden AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 17. januar 2018 Side 1/2 Mødedato: 25. januar 2018 kl Mødested: IT-Undervisningslokale Mødeemne: LAMU Økonomi og Bygninger LAMU deltagere: LSU deltagere: Niels Jørgen Rasmussen, Arne N. Skov, Berit Kornbæk Boisen, Esther S. T. Henriksen, Linda Udengaard, Anja Munch Larsen, Anna Haurdahl Niels Jørgen Rasmussen, Anette Svejstrup, Arne N. Skov, Charlotte Lyngholm, Michael Hertzum Krattet, Tina Dreier, Anders Kragh Moestrup, Tanja Stride, Henriette Sander Stær, Michael Viby Rasmussen, Jenny Oostwouder, Marianne Maria Larsen LAMU møde kl Godkendelse af dagsorden 2. Opfølgning på referat fra LAMU den 23. november 2017./. Referat fra den 23. november Valg til AMG/LAMU 2018 I første kvartal 2018 afholdes der valg til arbejdsmiljøorganisationen på Aarhus Universitet. Medarbejderne skal vælge arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøgrupper/arbejdsmiljøudvalg. 4. Fysisk APV ifm. flytning til Trøjborg Rullegardiner i bygning 1912 status (Esther) 5. Årlig arbejdsmiljødrøftelse Herunder evakueringsøvelse, brandslukningskursus og status/parkeringsområdet./. Årlig arbejdsmiljødrøftelse Kort status på arbejdsskader v/linda 7. Emner til næste AAMU-møde den 19. marts Eventuelt Herunder evt. kommunikation til medarbejderne LAMU/LSU møde kl Godkendelse af dagsorden Staben AU Økonomi og Bygninger Aarhus Universitet Trøjborgvej Aarhus C Tlf.: Fax: adm@au.dk Web:

2 Dagsorden AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 17. januar 2018 Side 2/2 2. Sygefraværsstatistik Ø&B Drøftelse af sygefraværsstatstik for Ø&B 4. kvartal 2017 samt hele 2017./. Sygefraværsstatistik Ø&B 4. kvartal 2017 samt hele Digital uddannelse./. Arnold Boons blog af 30. oktober 2017 vedr. digital dannelse./. Digital projektledelse./. Digital projektstyring 4. Opfølgning på MUS I henhold til LSU s årshjul følges der op på MUS på første møde./. Materiale fra HR Lokal opfølgning på MUS Foto på mails 6. Eventuelt Herunder evt. kommunikation til medarbejderne

3 Punkt 2/LAMU Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 24. november 2017 Side 1/5 Mødedato: 23. november 2017, kl Mødested: Trøjborgvej 82-84, bygning 1918, lokale 135 Mødeemne: LAMU Økonomi og Bygninger Deltagere: Afbud: Niels Jørgen Rasmussen, Esther S. T. Henriksen, Linda Udengaard, Anja Munch Larsen, Anette Svejstrup, Arne N. Skov, Michael Hertzum Krattet, Tina Dreier, Anita Pedersen, Tanja Stride, Anna Haurdahl LSU medlemmerne deltog under punkt 1 og 2 Charlotte Lyngholm, Anders Kragh Moestrup, Berit Kornbæk Boisen 1. Arbejdsmiljøstatistik og sygefraværsstatistik Ø&B Der var ingen kommentarer til Arbejdsmiljøstatistikker Q3 2017, som vedrører hele AU. Man drøftede i stedet sygefraværsstatstikken for Ø&B 3. kvartal 2017, og det blev fastslået, hvad forskellen i medarbejderantallet, som hhv. HR og Ø&B oplyser i statistikkerne, er. Ifølge HR s statistikker er der 146 medarbejdere i Ø&B i 3. kvartal 2017, mens Ø&B opgør tallet til 152 medarbejdere. Forskellen ligger i, at HR tæller årsværk, mens Ø&B tæller antal ansatte. Ifølge HR skal man have været ansat et helt kvartal for at tælle med som en hel stilling/medarbejder i hele kvartalet, mens Ø&B tæller alle medarbejdere med, incl. fratrådte. Hermed bliver tallet lidt højere i Ø&B s optælling, som dog er nemmere at foretage på denne måde. Sygefraværsstatistikken for Ø&B 3. kvartal 2017 viser et fald i forhold til 1. og 2. kvartal 2017, hvilket er positivt. Det ser ud til, at vi igen er på et niveau, der samlet set minder om det i 2016, incl. langtidssygdom. Ser man på sygefraværet for 2017 år til dato i forhold til 2016, ser det ud som om at sygefraværet stiger (figur 2). Det er dog vigtigt, at man ser sygefraværet over længere perioder og ikke kun pr. kvartal, da det kræver længere perioder at kunne konkludere noget. Anvendelse af deltidssygemeldinger blev drøftet, og det blev oplyst, at såfremt man går syg hjem i løbet af en dag, bliver en hel sygedag ikke registreret, såfremt man i sit flexskema anfører, hvor længe man har været på arbejde den pågældende dag og i kommentarfeltet skriver, at man er gået syg hjem. Håndsprit og håndsæbe blev nævnt ifm. sygefraværsstatistikken, og der var et ønske om, at der indkøbes håndsprit, så man har mulighed for at placere beholdere i kontorerne, ligesom der udover håndsprit også placeres sæbedispensere i alle køkkener. Esther undersøger mht. indkøb af håndsprit og placering af håndsæbe i køkkener. Staben AU Økonomi og Bygninger Aarhus Universitet Trøjborgvej Aarhus C Tlf.: Fax: adm@au.dk Web:

4 Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 24. november 2017 Side 2/5 Rengøringsniveauet blev bragt på bane, fordi det har haltet i bygning 1912 i den seneste tid. Der er en klar procedure for indmelding af fejl/mangler i forbindelse med driftsmæssige forhold, og dette foregår til omstillingen, hvorefter forholdet bliver taget op på det følgende AMG-møde, hvor også driftschef Ib Rasmussen deltager. 2. Forslag til ny mødestruktur Der skal snart være valg til såvel LAMU som LSU, og dette har givet anledning til en vurdering af, om samarbejdet mellem udvalgene og tilrettelæggelse af møderne fremadrettet kan optimeres. Møde mellem NJRA, Michael, Anders og Linda har været afholdt, og der er udarbejdet en sagsfremstilling, hvori det bl.a. foreslås, at LAMU- og LSU-møderne holdes i forlængelse af hinanden med en fast fælles del. Indholdet af den fælles del af mødet vurderes fra gang til gang, fordi der vil forekomme sammenfald og gråzoner i forhold til emnerne. Rengøring er et eksempel herpå. Snitflader blev drøftet, og der var enighed om, at personsager, økonomi og lønforhandling primært hører til LSU-delen, mens det psykiske og fysiske arbejde smelter mere sammen, og trivsel eksempelvis kan være svært at skille ad, hvorfor det naturligt kan høre under fællesdelen. Formøderne til LAMU og LSU bliver fremover slået sammen, og på disse vil man vurdere, hvilke punkter, der sorterer under LAMU-, fælles- og LSU-delen. Der afholdes fire faste møder pr. år med mulighed for ekstraordinære møder. Alle deltagere forhåndsbookes i kalenderen til et møde af 3 timers varighed, og når dagsordenen er endeligt fastlagt, vil deltagerne få oplyst den faktiske mødetid. 3. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 4. Opfølgning på referat fra LAMU den 31. august 2017 Referat blev godkendt. 5. Fysisk APV ifm. flytning til Trøjborg Proceduren for, at indmelding af driftsmæssige forhold skal ske til omstillingen, er tidligere meldt ud til hele huset af AMG. Rengøring er et tilbagevendende tema, og det må fortsat konstateres, at niveauet er et andet end på Fuglesangs Allé. Der skal sendes mere information ud til huset med hensyn til, hvornår rengøringen foregår, hvad man kan forvente samt, hvordan man skal forholde sig, og Esther indkalder i første omgang til et møde med rengøringsleder Jane Nielsen. Der kan evt. ophænges information omkring rengøringen i køkkenerne eller lignende, herunder standarden for rengøringen.

5 Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 24. november 2017 Side 3/5 Rullegardiner til Servicegruppens kontor der afventes tilbagemelding fra driften, og Esther indkalder til møde med driftschef Ib Rasmussen. Problemet med træk/kulde i bygning 1912 er løst i det lokale (214), hvor de største udfordringer var. Et system virkede ikke, som det skulle, hvilket blev konstateret, efter at medarbejderne i en periode førte log på varmereguleringen i løbet af dagen og registrerede udetemperaturen. I Kassen har man fortsat problemer med kulde og træk, og der opfordres derfor til, at man fører log/foretager registrering som i det lokale, hvor problemet er løst. Linda orienterer Ketty mht. skema og termometer, så Kassen kan foretage registrering. Vigtigheden af, at vi tilpasser os bygningerne mht. vores påklædning, understreges endnu en gang. 6. Valg til AMG og LAMU 2018 I første kvartal 2018 afholdes der valg til arbejdsmiljøorganisationen på Aarhus Universitet. Medarbejderne skal vælge arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg, og i den forbindelse er der deadline den 24. november 2017 for indmelding af, hvordan strukturen skal være. Meget af arbejdet i de to udvalg AMG og LAMU er dobbelt, og det er stort set de samme deltagere, der er med i begge udvalg. Det blev derfor foreslået, at de to udvalg slås sammen til ét, hvilket der var enighed om er en god idé. Der skal fortsat være tre medarbejderrepræsentanter, mens der skæres én lederrepræsentant fra, således at udvalget fremover udgøres af NJRA, én lederrepræsentant og tre medarbejderrepræsentanter. Der vil fortsat være små arbejdsgrupper, der arbejder mellem møderne, fx vil der stadig være en gruppe, der skal tage sig af de praktiske ting ifm. den fysiske APV. Når man til næste valg vælger tre medarbejderrepræsentanter, vælges de til såvel AMG som LAMU. En nyhed vil blive sendt ud til medarbejderne med orientering om, at ønsker man at opstille til valget, er det fra den 6. december 2017 man skal holde sig klar og melde ind til HR. 7. God omgangstone God omgangstone bliver et tværgående tema vi skal i gang med, og det vil blive taget op på et fælles møde med LSU primo 2018.

6 Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 24. november 2017 Side 4/5 Der afholdes kursus i God omgangstone den 6. december 2017, hvor flere fra LAMU er tilmeldt, og det forventes, at vi får input og inspiration til at arbejde videre med temaet. Grundlæggende handler det om kommunikation; hvordan man tiltaler hinanden, hvordan man tager imod og siger fra, hvis man oplever, at der ikke bliver talt pænt til én, hvad kan man gøre selv for ikke at gå med på den dårlige tone, hvad kan man melde tilbage til vedkommende, hvordan får man afdækket faglige uenigheder kollegaer imellem osv. Det handler også om, at vi får drøftet formuleringer/standardsætninger, både internt på kontoret, men også udadtil i forhold til kunder. 8. Nyt fra AMG Brandkursus der afventes et tilbud, og Esther følger op på dette. Evakueringsøvelse ansvaret for dette er overgået til os selv, og punktet sættes på næste dagsorden hvordan er det som AMG-gruppe selv at stå for alt ifm. en evakueringsøvelse. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af NJRA og Linda, som står for afholdelse af en evakueringsøvelse. Færdsel henover parkeringspladsen der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Anja, Arne og Esther. 9. Kort status på arbejdsskader v/linda Der har ikke været arbejdsskader siden sidste møde, og statistikken viser, at der ikke er meldt øvrige forhold/ulykker ind. Det formodes, at det tidligere udarbejdede Notat vedr. proces ifm. arbejdsulykker, som er lagt på hjemmesiden, vil blive læst, såfremt behovet for at anmelde ulykker af nogen art opstår, og det vurderes derfor ikke, at kendskabet til Notatet bør udbredes yderligere. 10. Emner til næste AAMU-møde den 7. december 2017 Der var ingen emner til næste AAMU-møde. 11. Eventuelt Forebyggelse af stress Det blev drøftet, hvordan man forholder sig i forhold til kollegaer, som virker stressede/overbebyrdede med opgaver, og der var enighed om, at det vil være en idé at inddrage teamleder/funktionschef eller evt. en tillidsrepræsentant.

7 Referat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 24. november 2017 Side 5/5 Foto på Med det formål at give en oplevelse af nærvær, hvilket også kan medvirke til en god tone, ønskes der foto på alle medarbejderes s, og der var enighed om, at det gør noget positivt, at man kan se, hvem det er, man kommunikerer med. Drøftelsen omkring foto på s vil blive taget i ledergruppen og evt. også på det næste LSU møde. Godkendt

8 Punkt 5/LAMU

9

10 Punkt 2/LAMU-LSU Notat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 17. januar 2018 Side 1/5 Modtager(e): LAMU/LSU Økonomi og Bygninger Sygefraværsstatistik for 4. kvartal 2017 AU Økonomi og Bygninger Sygefraværsstatistikken i nærværende notat er baseret på registreringer i personalesystemet AUHRA. Statistikken indeholder udelukkende tal fra eget vicedirektørområde. Materiale, der viser statistik for hele AU, udarbejdes hvert kvartal af HR, og er del af en ledelsesrapportering. I 4. kvartal 2017 var der ansat 154 medarbejdere i AU Økonomi og Bygninger. Af de 154 medarbejdere var der registreret en sygefraværsperiode på 60 medarbejdere. Figur (6) viser totaler for hele året til sammenligning med de foregående år. Tabel 1 Sum og gennemsnitstal for 4. kvartal Tabellen indeholder perioder med en længde på maksimalt 21 dage. År 2017 Kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal medarbejdere - total 147* 145* 152* 154* Antal medarbejdere (hvorpå der er registreret en eller flere sygfraværsperioder) Antal sygedage 385,68 219,21 217,64 262,38 Gennemsnit pr. medarbejder (sygdomsramte) 4,88 4,38 3,89 4,52 Gennemsnit pr. medarbejder (alle ansatte) 2,62 1,51 1,43 1,70 Tal for 4 kvartaler er påført i tabellen til sammenligning. * Inkl. til- og afgang i personalet i det indeværende kvartal Staben AU Økonomi og Bygninger Aarhus Universitet Trøjborgvej Aarhus C Tlf.: adm@au.dk Web:

11 Notat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 17. januar 2018 Side 2/5 Tabel 2 Sum og gennemsnitstal for 4. kvartal Tabellen indeholder alle perioder (dvs. inkl. langtidssygdom). År 2017 Kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal medarbejder total 147* 145* 152* 154* Antal medarbejdere (hvorpå der er registreret en eller flere sygfraværsperioder) Antal sygedage 499,68 417,21 368,64 443,38 Gennemsnit pr. medarbejder (sygdomsramte) 6,25 7,87 6,36 7,39 Gennemsnit pr. medarbejder (alle ansatte) 3,40 2,88 2,43 2,88 Tal for 4 kvartaler er påført i tabellen til sammenligning. * Inkl. til- og afgang i personalet i det indeværende kvartal Figur 1: Sammenligning af gennemsnitlig antal sygedage for medarbejdere, hvorpå der er registreret en fraværsperiode Figuren indeholder perioder med en længde på maksimalt 21 dage kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

12 Notat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 17. januar 2018 Side 3/5 Figur 2: Sammenligning af gennemsnitlig antal sygedage for medarbejdere, hvorpå der er registreret en fraværsperiode Figuren indeholder alle perioder (dvs. inkl. langtidssygdom) kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Figur 3 Sammenligning af gennemsnitlig antal sygedage for alle medarbejdere Figuren indeholder alle perioder (dvs. inkl. langtidssygdom) ,5 3 2,5 2 1,5 1 0, kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

13 Notat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 17. januar 2018 Side 4/5 Figur 4 4. kvartal 2017 Medarbejdere, med en registreret fraværsperiode, fordelt på alder Figuren indeholder perioder med en længde på maksimalt 21 dage Over Det vil sige, at der er 25 medarbejdere i aldersgruppen år, hvorpå der er registret en sygefraværsperiode osv. Figur 5 4. kvartal 2017 Medarbejdere, med en registreret fraværsperiode, fordelt på alder Figuren indeholder alle perioder (dvs. inkl. langtidssygdom) Over

14 Notat AARHUS UNIVERSITET Anna Haurdahl Dato: 17. januar 2018 Side 5/5 Tabel 3 Sum og gennemsnitstal for hele året Tabellen indeholder perioder med en længde på maksimalt 21 dage. År Antal medarbejdere - total 156* 165* 170* Antal medarbejdere (hvorpå der er registreret en eller flere sygfraværsperioder) Antal sygedage 966, , ,91 Gennemsnit pr. medarbejder (sygdomsramte) 8,48 8,07 8,94 Gennemsnit pr. medarbejder (alle ansatte) 6,19 6,26 6,41 * Inkl. til- og afgang i personalet i det indeværende år Tabel 4 Sum og gennemsnitstal for hele året Tabellen indeholder alle perioder (dvs. inkl. langtidssygdom). År Antal medarbejdere total 156* 165* 170* Antal medarbejdere (hvorpå der er registreret en eller flere sygfraværsperioder) Antal sygedage 1329, , ,91 Gennemsnit pr. medarbejder (sygdomsramte) 11,66 10,79 13,99 Gennemsnit pr. medarbejder (alle ansatte) 8,52 8,44 10,21 * Inkl. til- og afgang i personalet i det indeværende år Figur 6: Sammenligning af gennemsnitlig antal sygedage for medarbejdere (hele året) sygdomsramte 1 21 dage sygdomsramte alle dage alle medarb. alle dage

15 Hvordan bliver vi mere digitalt dannede i administrationen? Page 1 of Punkt 3/LAMU-LSU Organisation og ledelse på AU Du er her: AU Medarbejdere Organisation og ledelse Direktørens blog Indlæg Hvordan bliver vi mere digitalt dannede i administrationen? Udviklingen mod et mere digitalt AU kommer til at påvirke alle dele af universitetet både forskning, uddannelse og administration. Jeg er derfor for tiden meget optaget af, hvordan vi i administrationen bedst udvikler vores kompetencer og kultur i takt med den øgede digitalisering. Mine foreløbige tanker om det, vil jeg gerne dele med jer i denne måneds blogindlæg ARNOLD BOON Jeg synes på mange måder, at vi er rigtig godt med på digitaliserings-fronten i administrationen, hvilket jeg har skrevet om i tidligere indlæg. For fortsat at følge med den hurtige digitale udvikling vedtog vi i universitetsledelsen sidste år en ambitiøs digitaliseringsstrategi. Udviklingen vil kræve både nye systemer og processer. Men den vil også kræve ændringer i vores kultur, kompetencer og samarbejdsrelationer: Sagt med andre ord vil den kræve, at vi i administrationen bliver endnu mere digitalt dannede. Hvad digital dannelse præcist betyder i administrationen, skal vi diskutere løbende. Jeg vil dog gerne give nogle indledende bud på, hvad nogle af de centrale elementer skal være: Mange forbinder digital dannelse med, at børn og unge skal lære at tale pænt til hinanden på sociale medier. Men digital dannelse er langt bredere end det, og rækker udover de helt unge. Begrebet handler for mig om livslang læring og om, at man løbende løfter sine digitale kompetencer og kultur i takt med udviklingen og de nye digitale muligheder, der opstår. Digital dannelse rækker ud over de kompetencer, der skal til for at betjene nye IT-systemer. Det handler om, at vi udvikler et mind-set, der tænker i digitale løsninger. Det kræver, at vi kan reflektere over de digitale muligheder og udfordringer, og anvende dem til at skabe de bedst mulige løsninger for vores fagmiljøer. Mange af vores brugere måske især de studerende er såkaldte digitalt indfødte, der er født og opvokset i den digitale tidsalder. Digital dannelse handler derfor også om at kunne forstå brugerne og deres behov. Og om at vores rolle skal ændres fra at være serviceleverandører til i højere grad at være værdiskabende samarbejdspartnere, der i dialog med studerende, undervisere og forskere, finder frem til de bedst mulige løsninger. Endelig så er risikovillighed et helt centralt element i vores digitale dannelse. Vi skal alle ledere såvel som medarbejdere turde prøve nye løsninger af og lære af de fejl, vi laver undervejs. For mig at se, er det den eneste mulighed, vi har for at følge med i en digital udvikling, der går hurtigere end nogensinde før. Husk digital dannelse i MUS-samtalerne Jeg opfordrede for nylig mine kollegaer i Administrationens Samarbejdsudvalg til - i deres respektive afdelinger - at drøfte og komme med ideer til, hvad det vil sige at være digitalt dannet og ikke mindst hvordan vi bliver det i administrationen. Jeg ser meget frem til at høre deres forslag. I vores bestræbelser på at blive mere digitalt dannede, skal vi skal også trække på de forskere på AU, der beskæftiger sig med digital dannelse og forandring. Vi skal også se på, hvad universiteter både i Danmark og

16 Hvordan bliver vi mere digitalt dannede i administrationen? Page 2 of udlandet har gjort for at blive mere digitalt dannede. Og endelig skal vi drage nytte af erfaringer fra andre sektorer, hvor man med succes har udnyttet digitaliseringens muligheder til at forbedre sine løsninger. Kompetenceudvikling bliver i sagens natur helt centralt i udviklingen mod en endnu mere digitalt dannet administration. Vi skal være helt skarpe på, hvilke kompetencer, det kræver af den enkelte afdeling og medarbejder at følge med den digitale udvikling. Efteråret er tiden for MUS-samtaler, og jeg vil derfor opfordre alle ledere og medarbejdere i administrationen til at få drøftet, hvordan man som medarbejder kan styrke sin digitale dannelse. Har du tilføjelser til, hvad de vil sige at være digitalt dannet, så del dem gerne i kommentarsporet nedenfor.

17 Punkt 3/LAMU-LSU Digital projektledelse ( diplomfag) Et 5 ECTS point valgfag på diplomuddannelsen: Digital konceptudvikling Med diplomfaget digital projektledelse lærer du at igangsætte, facilitere og drive en agil digital (adræt/fleksibel) arbejdsproces. Vi arbejder med digital dannelse! Vi arbejder både med filosofien og principperne bag det at arbejde agilt, og du lærer at arbejde med at igangsætte og drive en iterativ (gentagende) projektproces i praksis. Indhold Projektledelsesrolle- og ansvarsfordeling Involvering af kunde, leverandør interne/eksterne eller andre interessenter Værktøjer såsom timeboxing (planlægningsteknik) og opgave-prioritering Strukturering af iterative projektprocesser Udarbejdelse og brug af kravspecifikation og user stories Risikostyring i agile projekter Udbytte Med 'digital projektledelse' får du kompetencer til at: optimere en projektproces i projekter med mange ubekendte - flowforståelse estimere digitale produkter holde tid og budget på et projekt uden at gå på kompromis med kvaliteten sætte de bedste teams opbygge og gennemføre projekter i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere Målgruppe Til alle er opfylder kravene, fx Projektkoordinatorer, Laboranter, Projektledere, institutmedarbejdere Din underviser Undervisningen varetages af vores erfarne chefkonsulter/undervisere. Vi har stor praktisk erfaring både med projektledelse og uddannelse af projektdeltagere på alle niveauer. Underviseren på faget er certificeret Practitioner i AgilePM, som er udviklet under DSDM Consortium, en af verdens førende sammenslutninger inden for Agile.

18 Eksamen og ECTS Du afslutter forløbet med en skriftlig opgave med et mundtligt forsvar. En case der evt. beskriver din digitaliseringsudfordring og finder løsninger derpå. Casen danner ramme for en mundtlig eksamen på 30. min. 'Digital projektledelse' giver 5 ECTS-point. Forudsætninger Kriterierne for at blive optaget på faget er, at du har to års erhvervserfaring samt én af følgende: en erhvervsakademiuddannelse (fx en laborantuddannelse) en videregående voksenuddannelse (VVU), også kaldet en akademiuddannelse (fx i offentlig forvaltning og administration) Individuel kompetencevurdering Hvis ikke du opfylder adgangskravene kan du få vurderet, om din uddannelses- og erhvervserfaring kan sidestilles med formelle kompetencer som beskrevet i uddannelsens fagbeskrivelse og bekendtgørelse Varighed I alt 4 undervisningsdage, kl , plus en dag med eksamen (30 minutter per deltager) Datoer: 30/1 + 6/2 + 20/2 + 27/2 + Eksamen den 6/ Pris Samlet pris for undervisning, eksamen- og opgavevejledning, Kr ,- pr. deltager. Undervisningsmateriale ca. kr. 350,- + moms pr. deltager. Kursusforplejning pr. dag pr. deltager kr. 200,- + moms. Pris i alt kr ,- pr. prs. Sted Erhvervsakademi Aarhus Ringvej Syd (Guldbygningen) 8260 Viby J Interesseret eller for yderligere information kontakt Chefkonsulent Thomas Hey på they@eaaa.dk eller /2

19 Punkt 3/LAMU-LSU Digital projektstyring ( akademifag) Et 10 ECTS point valgfag på akademiuddannelsen: Projektstyring i praksis Få en god indsigt i projektstyringens discipliner. På dette akademifag arbejdes der med de grundlæggende begreber for projektstyring - set fra digitaliseringens perspektiv på Aarhus Universitet. Vi arbejder med digital dannelse! Ledelse af digitaliseringsprojekter adskiller sig på en lang række områder fra ledelse af andre projekter, bl.a. fordi de ofte er meget dynamiske og fleksibel. Du bliver med uddannelsen Digital projektstyring mere bevidst om disse udfordringer, og du får metoder og teknikker til at styre, facilitere og drive en agil (adræt/fleksibel) arbejdsproces. Du får forståelse for de vigtigste faser i et projekt: opstart, planlægning, styring, gennemførelse og evaluering. Du får også en teammodel, som kan bruges i alle faser til at få en projektgruppe til at arbejde bedre. Du bliver bevidst om egne styrker og udviklingsområder som projektdeltager. Du bliver en digital Change Maker! Fagets indhold Værktøjer til at lede og styre projekter fra start til slut Projektmodeller Agile (adræt/fleksible) projektformer Projektetablering og -mål Håndtering af gruppedynamik og gruppeprocesser Værktøjer til at designe processer og forløb - flowforståelse Rapportering, opfølgning og kvalitetssikring Planlægning, prioritering og proces Projektet som forandringsproces Konflikthåndtering og intervention i forbindelse med digital projektledelse Praktisk træning i digital projektledelse Vi arbejder med dit eget digitale projekt som case Målgruppe: Alle der opfylder kravene fx Studieadministration, Laboranter, Projektøkonomer, institutmedarbejdere Praktiske oplysninger Dette undervisningsforløb er forbeholdt medarbejdere på Aarhus Universitet og undervisningens indhold er aftalt mellem Erhvervsakademi Aarhus og udvalgte medarbejdere på Aarhus Universitet.

20 Forudsætninger Kriterierne for at blive optaget på faget er, at du har to års erhvervserfaring samt én af følgende: En relevant erhvervsuddannelse (fx en kontoruddannelse) En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) En gymnasial uddannelse En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående Undervisere Undervisningen varetages af vores erfarne chefkonsulter/undervisere. Vi har stor praktisk erfaring både med projektledelse og uddannelse af projektdeltagere på alle niveauer. Underviserens rolle at skabe et læringsrum, hvor deltagerne får de bedste muligheder for at bruge teorien, modellerne og værktøjerne i praksis. Du bliver fortrolig med, hvorfor og hvordan du kan bruge værktøjer til at arbejde med digitalisering. Eksamen Faget afsluttes med en eksamen, der tager sit udgangspunkt i din egen problemstilling fra din hverdag. En case der evt. beskriver din digitaliseringsudfordring og finder løsninger derpå. Casen danner ramme for en mundtlig eksamen på 30. min. Varighed I alt 8 undervisningsdage, kl , plus en dag med eksamen (30 minutter per deltager). Datoer: 6/2 + 20/2 + 6/3 + 20/3 + 3/4 + 17/4 + 2/5 + 8/5 + Eksamen 29+30/ Pris Samlet pris for undervisning, eksamen- og opgavevejledning, Kr ,- pr. deltager med min. 15 deltagere pr. hold. Undervisningsmateriale ca. kr. 350,- + moms pr. deltager. Kursusforplejning pr. dag pr. deltager kr. 200,- + moms. Pris i alt kr ,- pr. prs. Sted Erhvervsakademi Aarhus Ringvej Syd (Guldbygningen) 8260 Viby J

21 Interesseret eller for yderligere information kontakt Chefkonsulent Thomas Hey på eller /2

22 Punkt 4/LAMU-LSU LOKAL OPFØLGNING PÅ MUS AU AARHUS UNIVERSITET

23 MUS PÅ DAGSORDENEN I LSU Formål: At sikre en dialog/drøftelse af MUS lokalt Udbytte: Gennem løbende dialog omkring MUS, at skabe en opmærksomhed på hvordan den lokale eksisterende praksis kan optimeres og forbedres. Proces: Drøftelse/dialog i udvalget evt. ud fra oplæg/inspirationsspørgsmål. AU AARHUS UNIVERSITET

24 INSPIRATIONSSPØRGSMÅL TIL DRØFTELSEN AF MUS Gennemføres MUS og er den forberedt af både leder og medarbejder? Er MUS gode samtaler? Kommer der noget ud af MUS? Hvis der har været særlige temaer, som I har drøftet ved årets MUS, er der da noget der skal samles op på, i forhold til disse temaer? Er der yderligere generelle temaer/emner, som det vil være hensigtsmæssigt at I drøfter I LSU, afledt af årets MUS? Er der nogle ting I jeres eksisterende praksis omkring MUS, som I ser et behov for at optimere/gøre anderledes til næste års MUS? AU AARHUS UNIVERSITET

25 DRØFTELSEN SKAL IKKE VÆRE: En evaluering af AU s fælles MUS koncept En evaluering af IT Systemet AUHRA AU AARHUS UNIVERSITET

26 AU AARHUS UNIVERSITET