Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

Transkript

1 N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb. Målgruppen for henholdsvis revalidering og ressourceforløb er forskellig, og de to redskaber kan derfor ikke helt sidestilles. Revalidering - formål og målgruppe Formålet med revalidering er at hjælpe borgere med begrænset arbejdsevne til at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet, således at borgerens muligheder for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. For at kunne få revalidering er det en forudsætning, at borgeren har begrænsninger i arbejdsevnen, og at der ikke er andre tilbud, som kan hjælpe med at give tilknytning til arbejdsmarkedet. Revalidering kommer således først på tale, hvis de almindelige uddannelses- eller beskæftigelsesrettede ordninger ikke er tilstrækkelige. Tilbud om revalidering er ikke afhængig af forsørgelsesgrundlag, dvs. at såvel beskæftigede som personer på offentlig forsørgelse kan få tilbud om revalidering. Jobcentret træffer ud fra en samlet vurdering af de helbredsmæssige, erhvervsmæssige og sociale forhold afgørelse om revalidering. Til brug for vurderingen af om borgerens arbejdsevne er så begrænset, at borgeren skal tilbydes revalidering, kan borgeren gennemgå en forrevalidering, der kan bestå af arbejdsprøvning eller andre erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, inden revalideringsplanen endeligt kan fastlægges. Forrevalidering anvendes kun i begrænset omfang, jf. nedenfor. Revalideringens indhold og varighed Revalideringen kan bestå af forskellige former for uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud, som skal give borgeren en reel erhvervskompetence. Tilbudsdelen i revalideringsplanen fastlægges efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indholdet af planen indskrives i Min plan, og planen skal så vidt muligt rette sig mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

2 Varighed Der er ikke begrænsninger i længden af de enkelte tilbud, så længe formålet fortsat er opfyldt, og den samlede revalideringsperiode ikke som udgangspunkt strækker sig ud over 5 år. Indhold En revalidering vil typisk være uddannelse, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Revalidering kan også foregå via ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver - såkaldt virksomhedsrevalidering. Virksomhedsrevalidering kombineres ofte af flere typer af ordninger som fx virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller elev- og lærlingeforløb. Kommunen kan endvidere give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når borgeren har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden. Forsørgelse og tillægsydelser under revalidering Forsørgelsen under revalidering kan bestå af revalideringsydelse eller løn/elev- /lærlingeløn, hvis personen ansættes med løntilskud som led i revalideringsforløbet. Lønnen/elevlønnen skal mindst svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde. Er lønnen/elevlønnen lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen. Satser og tillægsydelser Revalideringsydelsens størrelse afhænger bl.a. af revalidendens alder, og af om pågældende har forsørgerpligt over for børn. Revalideringsydelsen spænder fra kr. om måneden for personer under 25 år, der er hjemmeboende til kr. om måneden for henholdsvis personer over 3 år og forsørgere under 3 år med hjemmeboende børn. Revalideringsydelsen er skattepligtig og uafhængig af evt. ægtefælles indkomst og formue. Herudover kan kommunen bevilge en række understøttende ydelser til revalidenden i form af befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og undervisningsmateriale, mentor og personlig assistance. Revalideringsydelsen nedsættes med revalidendens indtægter fra andet arbejde, hvis disse overstiger 12. pr. år. Under evt. forrevalidering får borgeren udbetalt samme ydelse som umiddelbart før forrevalideringen fx kontanthjælp, sygedagpenge eller løn under sygdom. 2

3 Antal Refusion af kommunernes udgifter til forsørgelse af borgere på revalidering afhænger af, hvor længe borgeren har modtaget offentlig forsørgelse og følger dermed den generelle refusionstrappe. Kommunerne modtager derudover statsrefusion for udgifter til selve revalideringsindsatsen på 5 pct. inden for en nærmere fastsat driftsramme/-loft. Udvikling i antallet af personer i revaliderings- og ressourceforløb i region Sjælland Udviklingen i antallet af personer i revalideringsforløb har været jævnt faldende i RAR Sjællands område i perioden 212 til 216, mens antallet af personer i ressourceforløb har været stærkt stigende, jf. figur 1 nedenfor 1. Figur 1: Udvikling i antal personer i revaliderings- (inkl. forrevalidering) og ressourceforløb i region Sjælland Revalideringsforløb Ressourceforløb Årstal Anvendelsen af revalidering i region Sjælland Antallet af revalideringsforløb (inklusiv forrevalidering) er faldet med 28 pct. i RAR Sjællands område fra 212 til 216. Fra 2.15 revalideringsforløb (inkl. forrevalidering) i 212 til forløb i 216. Antallet af forløb er faldet i alle kommuner i region Sjælland med undtagelse af Lolland, Stevns og Solrød, jf. figur 2 nedenfor. 1 Ressourceforløb gennemgås mere uddybende nedenfor. 3

4 Figur 2: Antal personer i revalideringsforløb (inkl. forrevalidering) i 212 og 216 fordelt på kommuner i region Sjælland Udviklingen i antallet af revalideringsforløb (inkl. forrevalidering) spænder fra et fald på henholdsvis 86 pct. i Odsherred og Ringsted kommuner til en stigning på 261 pct. i Lolland, hvor antallet af forløb er steget fra 79 i 212 til 285 forløb i 216. Jobcenter Lolland har fastlagt en særlig strategi for anvendelsen af revalidering og prioriterer redskabet over for relevante målgruppe (typisk kontanthjælpsmodtagere) til at få løftet uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Der er politisk opbakning til redskabet i kommunen. Tilsvarende nævner Solrød revalidering som opkvalificeringsredskab for relevante målgrupper i beskæftigelsesplanen for 217. Odsherred har haft et stort fald, og jobcentret peger på følgende årsager til dette: Konjunkturerne er anderledes i 216 end i 212, og der er derfor færre personer, der har brug for omskoling via revalidering. Flere kommer direkte i job. Derudover bruger jobcentret redskabet mere målrettet nu end tidligere. Analyser har vist, at effekterne af revalidering ikke har været så gode, hvorfor det nu primært anvendes til borgere, der har stor sandsynlighed for efterfølgende at komme i job. 4

5 Procent Figur 3: Procentvis udvikling i antal personer i revalideringsforløb (inkl. forrevalidering) fra 212 til 216 fordelt på kommuner i region Sjælland kommuner Udvikling i ressourceforløb formål og målgruppe Den 1. januar 213 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer under 4 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre. I forbindelse med tilkendelsen af ressourceforløb er det en betingelse, at borgeren har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Pr. 1. juli 214 indførtes desuden jobafklaringsforløb for sygemeldte, som efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene. Et jobafklaringsforløb svarer stort set til et ressourceforløb. I jobafklaringsforløbet modtager den sygemeldte ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau uden tidsbegrænsning. Forsørgelse under ressourceforløb Ressourceforløbsydelse, som udbetales til borgere, der deltager i et ressource- eller jobafklaringsforløb er på niveau med kontanthjælp, men uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst og formue. Egne indtægter bliver dog trukket fra ydelsen. Et ressourceforløb kan vare 1-5 år, og der kan tilbydes flere forløb, hvis det første forløb ikke medfører bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. 5

6 Ressourceforløb er målrettet borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, og hvor det giver mening at forsøge at udvikle arbejdsevnen gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Hvis borgeren forud for ressourceforløb modtog sygedagpenge, modtager borgeren ressourceforløbsydelse på niveau med den hidtidige ydelse, så længe borgeren er berettiget til at modtage sygedagpenge. Satser Ressourceforløbsydelsen afhænger af bl.a. borgerens alder, og om pågældende har forsørgerpligt over for børn. Ressourceforløbsydelsen spænder fra kr. om måneden for hjemmeboende personer under 25 år uden forsørgelsespligt til kr. om måneden for forsørgere. Den laveste ydelse svarer således til den laveste ydelse under revalidering, mens den højeste ydelse er lavere end højeste ydelse under revalidering. Refusion af kommunernes udgifter til forsørgelse af borgere i ressourceforløb afhænger af, hvor længe borgeren har modtaget offentlig forsørgelse og følger dermed den generelle refusionstrappe. Kommunerne modtager derudover statsrefusion for udgifter til selve indsatsen i ressourceforløbet på 5 pct. Til forskel for revalidering er refusionen for indsatsen for borgere i ressourceforløb uafhængig af kommunernes driftsramme/-loft. Kommunerne modtager således statsrefusion for indsatsen for borgere i ressourceforløb uagtet størrelsen af de kommunale udgifter. Anvendelse af ressourceforløb i RAR Sjælland Siden 213 er antallet af ressourceforløb steget i alle kommuner i region Sjælland, jf. figur 4. 6

7 Procent Antal Figur 4: Antal personer i ressourceforløb i 213 og 216 fordelt på kommuner i region Sjælland Kommuner Antal ressourseforløb i 213 Antal ressourseforløb i 216 Fra 213 til 216 er antallet af ressourceforløb i region Sjælland steget med 68 pct. fra 458 ressourceforløb i 213 til ressourceforløb i 216. Figur 5: Procentvis udvikling i antal personer i ressourceforløb fra 213 til 216 fordelt på kommuner i region Sjælland Kommuner 7