Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

Transkript

1 Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

2 Trafikplan highlights Trafikplan 2016 indeholder bl.a.: Aftale om et nyt strategisk busnet - Nyt bynet - når Cityringen åbner Idekatalog til +Way i købstæder og Storkøbenhavn Grøn omstilling fælles strategi for miljøvenlig, fossilfri bustrafik i

3 Nyt Bynet A-, C- og S-busser (vedtaget i Movias bestyrelse) Røde, turkise og blå Prioriterede forbindelser mellem bydele og store skiftesteder Det lokale net (i høring) De gule busser supplerer det strategiske net og banenettet Sikrer den lokale betjening Nye rejser og nye vaner Ændringer i hele København Fokus på store skiftesteder vil betyde flere skift 3

4 Ideoplæg til +Way-net +Way koncept er høj standard af busmateriel og fremkommelighed, knytte banerne sammen 5C har været i drift et år. Trafikplan 2016 indeholder flere forslag og analyser af 1A, 150S, 200S, 250S, 300S, 400S, 500S Beslutningsoplæg på 500S i Hvidovre og Brøndby Roskilde, Ballerup, Køge, Ringsted 4

5 Fra Trafikplan 2016 til Mobilitetsplan 2021 Lov om Trafikselskaber definerer opgaven Minimum hvert 4. år udarbejdes en plan, der: præsenterer et strategisk net præsenterer et flerårigt budgetoverslag Øvrige emner vælger vi selv I de forgangne fire år har Movia arbejdet med mobilitet som et strategisk initiativ Det fortsætter i årene fremover Mobilitetsplanen ser på mere end busser og lokalbaner Fokus på mobilitet og sammenhæng mellem transportformer 5

6 Rammesætning Statens Trafikplan med udbygningsplaner for den skinnebårne kollektive transport Greater Copenhagens VIP-projekter Movias strategiske net med udvikling af +Way og BRT Megatendenser Digitalisering, urbanisering, befolkningsvækst, stigende trængsel mv. Fire udfordringer, som Mobilitetsplanen skal adressere Skabe sammenhæng og få mest muligt ud af det samlede system Forbedre mobiliteten over alt på Sjælland, - også i de tyndt befolkede Reducere klima- og miljøpåvirkninger fra den kollektive transport Øge tilgængeligheden til den kollektive transport for borgere og virksomheder 6

7 12 arbejdspapirer Movias budget- og regnskabsproces, inkl. det flerårige budget. Det strategiske net Kundetilfredshed Miljømål for flextrafik Miljømål for lokaltogbaner Handicaptilgængelighed ved stoppesteder Kollektiv transport og samfundsnytte Flextur Mobilitet og kollektiv transport i kommunale og regionale planer Ny viden om rejser og passagerer Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner Førerløse busser 7

8 Eksempler på arbejdspapirer

9 Ny viden om rejser på 300S/30E Letbanebyggeriet kommer til at berøre mange linjer udover 300S/30E. Med analyser af rejsemønstre kan der laves mere målrettet information 9

10 Førerløs busdrift Status for automatiserede teknologier Førerløse busser i BRT Forsøg i tre faser Konsekvenser og muligheder for kommuner og regioner 10

11 Kobling mellem jernbaner og det strategiske net

12 Det strategiske net Definition: A-, S- og R-busser Det strategiske net Andre væsentlige buslinjer Lokaltog Tilpasset til baner Fjern- og regionaltog S-tog Metro 12

13 Forbedringer i det strategiske net Fremkommelighedsforbedringer Udviklingstrin for højklasset kollektiv trafik Stoppestedforhold Bedre tilgængelighed øger oplandet til stoppestedet Højklassede busløsninger +Way BRT Letbane Kommuneplanlægning og kollektiv transport skal understøtte hinanden Byudvikling Statslig og regional planlægning Alm. bus A- og S-bus 13

14 Bedre mobilitet Styrke kollektiv transport i de store pendlingskorridorer Bus til alle tog Optimere skiftet mellem transportformer på de større knudepunkter Parker og rejs Opgraderede stoppesteder Flextur i rejseplan 14

15 Forslag til at styrke R-nettet Flere linjer i R-nettet Opgradering af flere linjer i det strategiske net til R-linjer Natbetjening på R-nettet Senere afgange nat efter fredag og lørdag 15

16 Fremtidige udviklingsmuligheder Region Sjælland har indgået aftale med staten om at overtage trafikkøberansvaret på strækningen Køge Roskilde fra december Ny bane Køge Nord Det vil betyde, at Lokaltog fremover vil køre direkte fra Stevns (Faxe Ladeplads og Rødvig) via Køge til Roskilde, og at DSB fremover kører fra Næstved via Køge og Køge Nord til København. 17

17 Direkte tog i pendlertrafikken flest mulige steder Østdanmark er et sammenhængende pendlingsområde og pendlingstrafikken er stigende, hvilket skal afspejles i trafikbetjeningen Højt og ensartet betjening Sammenhæng mellem banerne kan udnyttes bedre Reduktion af barrierer Direkte og hurtige forbindelser (max. 1 time) Høj frekvens på lokal og regionaltrafikken (Fra Visionsplanen) 18

18 Scenarier for samdrift Fra Nykøbing Sjælland Mest velegnet til forsøg Scenarier for samdrift Fra Kalundborg til Holbæk Fra Nakskov Fra Nykøbing Falster Til Nærum med Letbane 19

19 Arbejdspapir tilgængeligt på Movias hjemmeside 20

20 Forbedrede stationer og terminaler Igangværende projekter: Ballerup Banegårdsplads Køge Nord Station Favrholm Station Hillerød Station Ny Østergade arealet, Roskilde Valby Station forplads Syd Haslev Busterminal Havdrup Station Ny Ellebjerg Station Ring 3 Letbanestationer Projekter afsluttet i 2017 og 2018: Greve Stationsplads og busterminal Hedehusene Stationsplads og byrum Frederiksværk Station Ringsted Torv og bymidte Ballerup Banegårdsplads 21

21 Afrunding Styrke det strategiske net Skift er en blivende forudsætning Vi kan ikke eliminere alle skift, men vi kan få dem til at fungere bedre Pulje til følgeinvesteringer i til-/frabringertrafik til baner øger afkast Inspireret at højhastighedstog i Sverige, letbane i Lund og BRT i Helsingborg Der er mere mellem himmel og jord end infrastruktur Information til brugerne, fokus på service 22

22 Tak.