Grundforløbsprøver Social- og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Transkript

1 Grundforløbsprøver 2017 Social- og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1

2 INDHOLD Baggrund Arbejdsgruppens bemærkninger Udvalgte eksempler på prøvebestemmeler, cases og problemstillinger Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent Bilag 1: Skolernes prøvebeskrivelser * Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent Bilag 2: Skolernes cases og problemformuleringer* Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent *: på grund af filstørrelsen fremsendes de nævnte bilag 1 og 2 særskilt 2

3 Baggrund I efteråret 2015 nedsatte Danske SOSU-skoler en arbejdsgruppe med det formål at forbedre skolernes grundlag for afvikling af grundforløbsprøverne på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Arbejdet omfattede såvel skolernes beskrivelser af prøvebestemmelser og - grundlag som eksemplariske cases og problemstillinger, der kunne danne grundlag for den enkelte skoles udvikling af prøverne. Arbejdsgruppen bestod oprindeligt af Grethe Buch, uddannelseschef, SOSU FVH (udtrådt august 2016) Ilse Jæger, uddannelsesplanlægger, SOSU C Nina Lyng, udviklingskonsulent, SOPU Dorte Greve Engsig, uddannelsesleder, SOSU Randers (tidligere SOSU Aarhus) Karen Nordby, pædagogisk konsulent, SOSU Syd (udtrådt august 2017) Michael Kümmel, chefkonsulent, Danske SOSU-skoler Arbejdsgruppens første bidrag til processen blev afleveret til det faglige udvalg, PASS, i januar Imidlertid medførte ophøret af den trindelte uddannelse samt en ændring af hovedbekendtgørelsen i foråret 2016, at dette arbejde måtte revideres. Arbejdsgruppen afventede herefter en præcision af overgangskravene i de nye uddannelsesbekendtgørelser og færdiggjorde på den baggrund sit endelige oplæg til standard januar Processen omfattede flere tilbagemeldinger fra det faglige udvalg og konsultationer med såvel sekretariatet - SEVU - og Undervisningsministeriet. I marts 2017 afviklede arbejdsgruppen en temadag for undervisere og eksamensansvarlige. Temadagen, der blev afholdt på SOSU Esbjerg, var med mere end 100 deltagere meget velbesøgt. I forlængelse af temadagen etablerede Danske SOSU-skoler et netværk bestående af prøveansvarlige på alle skoler. Dette netværk har i forsommeren 2017 bidraget med at indsamle og indsende skolernes prøvebestemmelser og cases for de tre uddannelser. I forlængelse af denne proces har arbejdsgruppen gennemgået det indsendte materiale ud fra nogle overordnede kriterier. Resultatet af denne gennemgang foreligger i nærværende kortfattede rapport til det faglige udvalg. På arbejdsgruppens vegne Michael Kümmel Chefkonsulent 3

4 Arbejdsgruppens bemærkninger Der er indkommet et endog meget omfattende materiale fra skolerne. Arbejdsgruppen har ikke haft mandat - eller tid - til at analysere og kommentere den enkelte skoles bidrag. Af de indsendte bidrag fremgår tydeligt, at skolernes tilgang til grundforløbsprøven spænder fra prøveformål, der bidrager til læring og til en egentlig afprøvning af elevernes kompetencer/færdighed/viden. Ved en overordnet gennemgang af det materiale skolerne har indsendt konstaterer arbejdsgruppen, at: o o o o o Skolerne i vid udstrækning har anvendt den af arbejdsgruppen udarbejdede standard som udgangspunkt for prøvebestemmelserne. Der - i forhold til tidligere - er en langt større ensartethed i prøvebeskrivelserne på tværs af uddannelserne på den enkelte skole. Der er lagt et meget stort arbejde i sikre, at prøven tager udgangspunkt i praksiseksempler samt i at udvikle cases, der kan understøtte dette formål. Der fortsat er en betydelig diversitet i rammerne og formen for prøverne, der varierer fra prøver med 1 dags prøve til forløb med op til 8 dages forberedelsestid. Det fortsat er en udfordring for skolerne at definere begrebet et grundlæggende niveau i prøvematerialet således tager en del praksiseksempler udgangspunkt i en situation, hvor case-personen er færdiguddannet. Arbejdsgruppen har på grundlag af denne overordnede gennemgang udvalgt nogle eksempler på prøvebeskrivelser og cases, som vil kunne tjene som inspiration for skolernes fortsatte fælles arbejde med at udvikle prøverne. I denne udvælgelse har arbejdsgruppen lagt vægt på følgende kriterier for udvælgelsen af prøvebeskrivelser: o Standarden skal være genkendelig i skolens prøvebestemmelser. Prøvebestemmelserne skal følge prøvens fire elementer; mål & krav, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Derudover skal prøven omfatte de tre elementer; faglig viden, et praksiseksempel og en refleksion over teori og praksis. o En eventuel prioritering af væsentlige mål skal være indeholdt i prøvebestemmelserne. o Bestemmelserne skal give eleven mulighed for at vælge mellem individuel eller gruppeprøve. o Tilfældighedsprincippet skal være sikret, herunder om prøvematerialet udleveres ved trækning, kendt eller ukendt prøvemateriale, sammenhæng mellem forberedelsestid og et evt. antal udvalgte væsentlige målo I udvælgelsen af case-materiale, der kan tjene som inspiration for skolerne, har arbejdsgruppen anvendt følgende kriterier: 4

5 o Casen skal tage udgangspunkt i et grundlæggende niveau (både i casens ordvalg og i det valgte scenarie) o Toningen mellem hjælper- og assistent-uddannelsen skal være tydelig (i casens indhold) Social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper Med baggrund i de anførte kriterier finder arbejdsgruppen, at prøvebestemmelser og cases fra SOSU Nykøbing kan tjene som inspiration for den videre udvikling af prøverne for både SSH og SSA. Arbejdsgruppen begrunder dette i, at prøvebestemmelserne for begge uddannelser er i overensstemmelse med standarden. Derudover understreger en tydelig reference til kompetenceområdet for både hjælper og assistent den faglige toning. For assistent-prøven er koblingen til ernæring, udskrivning og det sammenhængende sundhedsvæsen samt det tværsektorielle samarbejde. For hjælper-prøven er koblingen til ADL-aktiviteter, madlavning og praktisk hjælp. I begge cases tages endvidere eksplicit udgangspunkt i det grundlæggende niveau, idet de udtrykkeligt anfører, at du/i er i praktik. Herudover understreger ordvalget i casene en toning, der adskiller hjælper-prøven fra assistent-prøven og omvendt. Pædagogisk assistent For den pædagogiske assistentuddannelse finder arbejdsgruppen, at prøvebestemmelser og cases fra SOSU Syd kan tjene som inspiration for yderligere udvikling af prøvematerialet for denne uddannelse. Prøvebestemmelserne er i overensstemmelse med standarden. De anførte cases tager udgangspunkt i praksiseksempler. Case-materialet favner forskellige målgrupper og tillader endvidere en afprøvning af 5-6 kompetencemål for hver problemstilling. Arbejdsgruppen finder dog at, at forberedelsestiden med fordel kan udvides til at spænde over flere dage. Endvidere er det grundlæggende niveau ikke entydigt i case materialet, idet case-personen er en uddannet assistent. Arbejdsgruppen konstaterer, at tilfældighedsprincippet opretholdes gennem trækning. Arbejdsgruppen finder anledning til at understrege, at der er betydelig inspiration at hente i mange af de øvrige bidrag fra skolerne. Det har, som nævnt, ikke været muligt med en detaljeret analyse og bearbejdning af hvert enkelt af de indkomne bidrag. De udvalgte eksempler er således valgt, fordi de imødekommer samtlige kriterier, der var udgangspunkt for udvælgelsen. Med enkelte mindre tilpasninger vil en del af det øvrige indsendte materiale således også kunne opfylde disse kriterier. 5

6 Den videre proces Arbejdsgruppen finder, at der fortsat er behov for en proces, hvor skolerne samarbejder om og inspirerer hinanden i den videre udvikling af prøverne. I denne proces bør der efter arbejdsgruppens opfattelse være fokus på følgende emner o Sikring af det grundlæggende niveau som udgangspunkt i cases og scenarier o Styrkelse af toningen mellem social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent o Afstemning af forberedelsestid således, at den passer med de opstillede krav o Sikring af adgangen til et valg mellem individuel og gruppeprøve o Sikring af fuldstændig og fyldestgørende information til censor Arbejdsgruppen anbefaler derfor snarest at afholde det opfølgningsmøde, der blev aftalt på temamødet om grundforløbsprøver på SOSU Esbjerg i marts Målgruppen for et sådant temamøde vil dels være det netværk af undervisere og prøve-ansvarlige, der er etableret i Danske SOSU-skolers regi, dels uddannelsesledere for de respektive uddannelser og endelig LUU-repræsentanter. Arbejdsgruppen finder endvidere, at det vil være en stor fordel for det videre arbejde, at det faglige udvalg deltager i og bidrager til temamødet. Arbejdsgruppens stiller sig til rådighed for det fortsatte arbejde med at afslutte processen. 6

7 Prøvebestemmelser og cases for social- og sundhedshjælper, SOSU Nykøbing F Grundforløbsprøven mod social- og sundhedshjælperuddannelsen Mål og krav: Ved afslutningen af undervisningen afholdes grundforløbsprøven. De væsentlige udvalgte mål for prøven er kompetencemålene, som kendetegner den kernefaglighed, der ligger i social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven skal give eleven mulighed for med et fagligt fokus at demonstrere kompetencer inden for det uddannelsesspecifikke fag. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Eleven skal ikke nødvendigvis berøre alle udvalgte væsentlige mål for at bestå. Kompetencer: 1) forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri, 2) forstå og forklare rammerne for den rehabiliterende tilgang, herunder faggruppens funktion i forhold til at støtte borgeren i mestring af eget liv, 3) forklare hvordan man kan igangsætte og understøtte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, 4) vejlede borgeren i brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark, 5) møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge konflikter i jobudøvelsen, 6) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring med fokus på egne ressourcer og begrænsninger og 7) udøve jobfunktionen under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper. BEK nr af 18/08/ stk. 4 7

8 Eksaminationsgrundlag: Eksaminationsgrundlaget tones mod kompetenceområdet for social- og sundhedshjælperuddannelsen: Professionel omsorg Pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv inden for det primærkommunale område. Jf. BEK nr af 18/08/ Eksaminationsgrundlaget skal være en praktisk funderet opgave og give eleven mulighed for at: Præsentere en grundlæggende faglig viden. Demonstrere et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. Demonstrere en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel Eksaminationsgrundlaget tager udgangspunkt i en case. Plan for forberedelse til prøven: Dag 1 Dag 2 Dag 3 Eleven / gruppen trækker casen. Forberedelse samt mulighed for vejledning Forberedelse samt mulighed for vejledning Prøve Under forberedelsen arbejder eleverne individuelt eller i grupper med mulighed for vejledning. Eleven skal i dagene mellem trækning og prøve forberede et praksiseksempel. Praksiseksemplet kan f.eks. være et filmklip eller rollespil der viser elevens kompetencer i forhold til casen. Disse klip eller rollespil må ikke overstige 30 % af den samlede fremlæggelsestid. Eleven kan gøre brug af digitale hjælpemidler, bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Senest to uger før prøven skal eleverne skriftligt have tilkendegivet om de ønsker at gå op til prøven i grupper eller alene, samt navne på gruppens sammensætning. Af praktiske hensyn tilstræbes at gruppedannelsen ikke brydes efter denne dato. 8

9 Bedømmelsesgrundlag: Prøven er mundtlig og omfatter praktiske og teoretiske elementer. Det er elevens mundtlige præstation, der udgør bedømmelsesgrundlaget. Det er elevens forståelse for teori og begreber sammen med elevens refleksion over praksiseksemplet, der vægtes i bedømmelsen. Praksiseksemplet er i sig selv ikke genstand for bedømmelse ved prøven. Eleven behøver ikke at demonstrere kompetencer inden for alle kompetencemål for at bestå. Prøven består af tre elementer: En præsentation af en grundlæggende faglig viden. En demonstration af et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. En demonstration af en grundlæggende evne til at reflektere over den valgte teori og praksiseksemplet. Bedømmelseskriterier: Bedømmelsesgrundlaget og kriterierne er retningsgivende for bedømmelse af præstationen ved prøven. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Grundforløbsprøven bedømmes bestået/ikke bestået. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Der kan således være kompetencemål, som ikke bliver berørt under eksaminationen. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation. For at opnå bedømmelsen bestået lægges der i bedømmelsen særlig vægt på, at eleven på grundlæggende niveau kan: Demonstrere en basal faglig viden. Eleven viser en grundlæggende forståelse for teori og begreber i sin formidling af egne overvejelser om disse. Referere til relevante metodiske tilgange. Eleven kan i afgrænset omfang forklare valgte metodiske tilgange. 9

10 Benytte fagudtryk og fagbegreber i et afgrænset omfang. Eleven demonstrerer et grundlæggende kendskab til relevante fagudtryk og fagbegreber. Foretage etiske overvejelser og udvise respekt for andre mennesker. Eleven demonstrerer respekt for andre og en basal forståelse af relevante etiske problemstillinger. Skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog. Eleven demonstrerer evnen til at skelnen mellem professionel kommunikation og hverdagssprog i et afgrænset omfang. Gruppeprøve eller individuel prøve: Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper med max 3 elever. For at gå til gruppeprøve skal eleverne have forberedt sig sammen. Prøven varer 30 min. inkl. votering pr. elev. Den enkelte elev bedømmes individuelt bestået/ikke bestået. Ved gruppeprøve gives tilbagemeldingen samlet. Prøvens varighed fordelt på antallet af elever: Antal elever Varighed og votering 1 elev 30 minutter 2 elever 60 minutter 3 elever 90 minutter Der beregnes 5 minutter til votering pr elev. Fysiske rammer: Eksamenslokalet må forventes at være et almindeligt klasselokale. Eleverne er selv ansvarlige for fremskaffelse og medbringelse af diverse. genstande til praksisfremlæggelser. Dog kan skolen i noget omfang være behjælpelig med remedier. Eleven har selv ansvar for at fremskaffe og afprøve de digitale hjælpemidler. Sygdom: Bliver en elev syg eller af anden grund uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve. Tidspunktet for sygeprøve fastsættes af skolen. Ved sygefravær i forbindelse med prøven kan skolen forlange, at eleven afleverer en lægeerklæring. Prøven påbegyndes ved trækningen af casen. Er eleven ikke 10

11 deltagende ved trækningen vil det være gruppens øvrige medlemmer der trækker case og går til prøve. Dispensationer fra dette aftales i særlige tilfælde med uddannelsesleder. Er eleven syg eller af anden grund uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve og er man deltager i en gruppe, vil det være gruppens resterende medlemmer der gennemfører prøven. Tiden afkortes ifølge tidsrammen for antal deltagere ved prøven. Se ovenfor. Eksaminator: En underviser fra skolen. Censor: En person med specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder som indgår i uddannelsen. Jf. BEK 41 af 1601/2014, Kap.5, og

12 Grundforløbsprøve case Grundforløb 2, Social- og sundhedshjælper Case: Gerda Hansen Gerda er 87 år gammel og bor eget hus i Lolland Kommune. Gerda og hendes mand har boet i huset i 35 år. Gerda døde for tre år siden. Gerda har 4 børn, 8 børnebørn og 3 oldebørn som ikke bor i nærheden. Gerdas øvrige netværk er sparsomt og gæster er sjældne. Hun føler sig ensom og fortæller af og til, at hun savner at være sammen med andre mennesker. Hun elsker sit hus, og vil ikke høre tale om at flytte. Hun skal ikke på noget plejehjem, det er kun for gamle mennesker og Gerda mener bestemt ikke, hun passer ind sådan et sted. De sidste 25 år af Gerdas arbejdsliv var hun ansat på sukkerfabrikken i udkanten af byen. Det kan høres på Gerdas sprog, at hun kommer fra et hårdt miljø. Hun siger tingene som de er, og pakker ikke noget ind, det kan nogle gange være grænseoverskridende for hendes omgivelser at høre på. Gerda har sommetider svært ved at huske aftaler. Hun har af og til svært ved at finde rundt i byen. Hun er efter samtale med sin social- og sundhedshjælper, blevet visiteret til yderligere praktiskhjælp (hjælp til at bestille mad fra købmanden som bliver leveret). Det har den konsekvens at Gerda ikke kommer ret meget ud af huset. Derudover har Gerda svært ved at huske at tage sin medicin, og hun glemmer ofte, hvorfor hun får medicinen. Når social- og sundhedshjælperen kommer for at minde hende om det, opstår der nogle gange små konflikter. Gerda mener ikke, hun behøver alt den medicin. Gerda spiser ikke varieret, hun elsker kager og hun spiser det ofte. Hun er ikke glad for frugt og grønt. Hun holder af sovs og kartofler til sin varme mad og vil helst ikke undvære det. Hun får ikke lavet ret meget varm mad mere, da hun syntes det er uoverskueligt og hun ikke længere kan mestre det. Gerda er usikker i sin gangfunktion og social- og sundhedshjælperne er bekymret for en øget faldrisiko. Gerda er jævnlig forvirret i forbindelse med ADL-aktiviteter. Hun mener selv, det er fordi hun ikke er rigtigt vågen når social- og sundhedshjælperen kommer. Gerda er visiteret praktiskhjælp (til rengøring hver tredje uge). Gerda har mange møbler i stuen, og det besværliggør rengøringen. Gerda er ikke tilfreds med, at der ikke bliver støvsuget under møblerne for det er jo der støvet er som hun siger. Social- og sundhedshjælperne har foreslået, at Gerda køber en robotstøvsuger, da den ville kunne køre ind under møblerne og gøre rent. Det er Gerda ikke afvisende overfor. 12

13 Gerda har ofte opvask stående i køkkenet. Det er tydeligt, at hun ikke kan overskue at få det vasket op, og det er kun, når social- og sundhedshjælperen er der, at der bliver ryddet op i køkkenet. Gerda kan ikke selv se det store problem i at det roder i køkkenet. Hun hjælper også gerne til når social- og sundhedshjælperne vasker op, men hun har svært ved at huske, hvor tingene plejer at stå, når hun sætter servicet på plads. Du/I er i praktik i hjemmeplejen og følger en Social-og sundhedshjælperen Arne. I skal hen til Gerda, for at hjælpe hende med praktisk hjælp. 13

14 Scenarie 1: Da I ankommer, ser I Gerda sidde i morgenkåbe og sove foran Tv et. Du prøver forsigtigt at vække hende. Gerda bliver meget forvirret over tidspunktet, og ønsker ikke at I går i gang med praktisk hjælp og beder Jer gå. Det undrer Jer, da Gerda normalt er glad for at I kommer og altid er oppe og klædt på. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 2: Da Gerda åbner døren, ser I at Gerda har taget blusen omvendt på. Da I forsøger at hjælpe hende med tøjet, bliver Gerda vred og ked af det og slår ud efter Jer. Naboen er ude og lufte hunden og hører postyret, hun kommer ind til Gerda for at hører hvad der foregår. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 3: I finder remedier frem til rengøring mens I taler med Gerda, hun fortæller at hun nyder I er der så er der lidt liv siger hun. Da I skal til at gå i gang med rengøringen sætter Gerda sig til rette i lænestolen og tænder for Tv et. Du forsøger at motivere Gerda til at deltage i rengøringen. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 4: Du er i gang med at gøre køkkenet rent. Da du åbner køleskabet for at sætte en mælk på plads, opdager du at der er mug på leverpostejen, du undersøger de andre fødevarer og opdager at der mange andre ting der ikke bør spises. Pga. den dårlige lugt fra køleskabet, åbner du et vindue, det bliver Gerda utilfreds med, og beder dig om at lukke straks. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 5: I er ved at være færdige med praktisk hjælp, da du er ved at pakke sammen kommer Gerda vred ud til Jer. Hun mener slet ikke, stuen er rengjort I har igen ikke støvsuget under sofaen siger hun. Hun klager også over at I ikke vil bruge den nye Ajax med rosenduft, hun har købt. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? 14

15 Scenarie 6: Gerda klager over at hun er forstoppet. I spørger ind til hvad hun har spist og drukket. Gerda fortæller at hun ikke har haft så meget lyst til at drikke, fordi hun så skal på toilettet hele tiden. Hun er bange for at falde. Men hun fortæller at hun får rigeligt at spise, da I spørger nærmere ind, viser det sig at det mest er kage, hun spiser. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? 15

16 Prøvebestemmelser og cases for social- og sundhedsassistent, SOSU Nykøbing F Grundforløbsprøven mod social- og sundhedsassistentuddannelsen Mål og krav: Ved afslutningen af undervisningen afholdes grundforløbsprøven. De væsentlige udvalgte mål for prøven er kompetencemålene, som kendetegner den kernefaglighed, der ligger i social- og sundhedsassistentuddannelsen Prøven skal give eleven mulighed for med et fagligt fokus at demonstrere kompetencer inden for det uddannelsesspecifikke fag. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Eleven skal ikke nødvendigvis berøre alle udvalgte væsentlige mål for at bestå. Kompetencer: 1) forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri, 2) forstå og forklare rammerne for den rehabiliterende tilgang, herunder faggruppens funktion i forhold til at støtte borgeren i mestring af eget liv, 3) forklare hvordan man kan igangsætte og understøtte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, 4) vejlede borgeren i brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark, 5) møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge konflikter i jobudøvelsen, 6) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring med fokus på egne ressourcer og begrænsninger og 7) udøve jobfunktionen under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper. BEK nr af 18/08/ stk. 4 16

17 Eksaminationsgrundlag: Eksaminationsgrundlaget tones mod kompetenceområdet for social- og sundhedsassistentuddannelsen: Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. BEK nr af 18/08/ Eksaminationsgrundlaget skal være en praktisk funderet opgave og give eleven mulighed for at: Præsentere en grundlæggende faglig viden. Demonstrere et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. Demonstrere en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Eksaminationsgrundlaget tager udgangspunkt i en case. Plan for forberedelse til prøven: Dag 1 Dag 2 Dag 3 Eleven / gruppen trækker casen. Forberedelse samt mulighed for vejledning Forberedelse samt mulighed for vejledning Prøve Under forberedelsen arbejder eleverne individuelt eller i grupper med mulighed for vejledning. Eleven skal i dagene mellem trækning og prøve forberede et praksiseksempel. Praksiseksemplet kan f.eks. være et filmklip eller rollespil der viser elevens kompetencer i forhold til casen. Disse klip eller rollespil må ikke overstige 30 % af den samlede fremlæggelsestid. Eleven kan gøre brug af digitale hjælpemidler, bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Senest to uger før prøven skal eleverne skriftligt have tilkendegivet om de ønsker at gå op til prøven i grupper eller alene, samt navne på gruppens sammensætning. Af praktiske hensyn tilstræbes at gruppedannelsen ikke brydes efter denne dato. 17

18 Bedømmelsesgrundlag: Prøven er mundtlig og omfatter praktiske og teoretiske elementer. Det er elevens mundtlige præstation, der udgør bedømmelsesgrundlaget. Det er elevens forståelse for teori og begreber sammen med elevens refleksion over praksiseksemplet, der vægtes i bedømmelsen. Praksiseksemplet er i sig selv ikke genstand for bedømmelse ved prøven. Eleven behøver ikke at demonstrere kompetencer inden for alle kompetencemål for at bestå. Prøven består af tre elementer: En præsentation af en grundlæggende faglig viden. En demonstration af et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. En demonstration af en grundlæggende evne til at reflektere over den valgte teori og praksiseksemplet. Bedømmelseskriterier: Bedømmelsesgrundlaget og kriterierne er retningsgivende for bedømmelse af præstationen ved prøven. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Grundforløbsprøven bedømmes bestået/ikke bestået. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Der kan således være kompetencemål, som ikke bliver berørt under eksaminationen. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation. For at opnå bedømmelsen bestået lægges der i bedømmelsen særlig vægt på, at eleven på grundlæggende niveau kan: Demonstrere en basal faglig viden. Eleven viser en grundlæggende forståelse for teori og begreber i sin formidling af egne overvejelser om disse. Referere til relevante metodiske tilgange. Eleven kan i afgrænset omfang forklare valgte metodiske tilgange. 18

19 Benytte fagudryk og fagbegreber i et afgrænset omfang. Eleven demonstrerer et grundlæggende kendskab til relevante fagudtryk og fagbegreber. Foretage etiske overvejelser og udvise respekt for andre mennesker. Eleven demonstrerer respekt for andre og en basal forståelse af relevante etiske problemstillinger. Skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog. Eleven demonstrerer evnen til at skelnem mellem professionel kommunikation og hverdagssprog i et afgrænset omfang. Gruppeprøve eller individuel prøve: Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper med max 3 elever. For at gå til gruppeprøve skal eleverne have forberedt sig sammen. Prøven varer 30 min. inkl. votering pr. elev. Den enkelte elev bedømmes individuelt bestået/ikke bestået. Ved gruppeprøve gives tilbagemeldingen samlet. Prøvens varighed fordelt på antallet af elever: Antal elever Varighed og votering 1 elev 30 minutter 2 elever 60 minutter 3 elever 90 minutter Der beregnes 5 minutter til votering pr elev. Fysiske rammer: Eksamenslokalet må forventes at være et almindeligt klasselokale Eleverne er selv ansvarlige for fremskaffelse og medbringelse af diverse genstande til praksisfremlæggelser. Dog kan skolen i noget omfang være behjælpelig med remedier. Eleven har selv ansvar for at fremskaffe og afprøve de digitale hjælpemidler Sygdom: Bliver en elev syg eller af anden grund uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve. Tidspunktet for sygeprøve fastsættes af skolen. Ved sygefravær i forbindelse med prøven kan skolen forlange, at eleven afleverer en lægeerklæring. Prøven påbegyndes ved trækningen af casen. Er eleven ikke deltagende ved trækningen vil det være gruppens øvrige medlemmer der trækker 19

20 case og går til prøve. Dispensationer fra dette aftales i særlige tilfælde med uddannelsesleder. Er eleven syg eller af anden grund uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve og er man deltager i en gruppe, vil det være gruppens resterende medlemmer der gennemfører prøven. Tiden afkortes ifølge tidsrammen for antal deltagere ved prøven. Se ovenfor. Eksaminator: En underviser fra skolen. Censor: En person med specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder som indgår i uddannelsen. Jf. BEK 41 af 1601/2014, Kap.5, og

21 Grundforløbsprøve case Grundforløb 2, Social- og sundhedsassistent Case: Jens Jensen Jens Jensen er 82 år, uddannet advokat og har været enke i 5 år. Jens kone Sofie var uddannet socialrådgiver, og de nåede at have 53 år sammen. Efter Sofies død solgte Jens deres hus og flyttede i en 3-værelses ejerlejlighed i en mindre provinsby. Jens har mange fine designermøbler som han har samlet igennem et langt liv, så der er ikke meget gulvplads i stuen. I badeværelset står der nu en kommode ved siden af håndvasken. Lejligheden ligger i centrum af byen, og der er elevator i ejendommen. Jens har 2 døtre som begge har gode uddannelser, er gift og har hver 2 børn. Den ene datter bor i USA, og den anden datter bor i England. Jens taler med begge sine døtre en gang om ugen; ofte over Skype. Børnebørnene skriver ofte en mail, eller sender SMS og snapchat. Jens elsker at rejse og besøger sine børn hver 4. måned. Jens er medlem af en bridgeklub, hvor han spiller 2 gange om ugen. Der har Jens fået en god veninde. De tager af sted på weekendophold sammen 2 gange om året. De mødes et par gange om ugen til en god middag med vin. Jens veninde står for maden ved disse lejligheder, Jens medbringer vin det går han meget op i. Jens læser mange bøger i alle genrer og daglig avis. Jens har aldrig lavet mad. Efter Sofies død skal det bare være nemt og hurtigt, så det er ofte færdige retter fra købmanden. Til frokost spiser Jens gerne rugbrød med Lurpak smør, leverpostej og spegepølse. Morgenmaden er som regel lyst fransbrød med smør og en god 45 % ost på og så godt med stærk kaffe til. Jens drikker dagligt et par glas rødvin. Han er glad for fyldt chokolade og er lettere overvægtig. Jens ryger fem cerutter dagligt. Han har røget siden han var 17 år. På det seneste er Jens begyndt at afmelde bridge. Han synes ikke rigtigt, at han kan huske kortene som han kunne tidligere, og han føler sig usikker, når han sidder og spiller bridge. Jens savner det sociale samvær i klubben. Jens synes heller ikke, at det er nemt at rejse alene ud til sine børn længere, så på det sidste har han meldt afbud. En dag, hvor Jens er på vej ud for at købe vin, falder han over en forhøjning i fortovet og brækker sit højre lårben. Jens kommer på sygehuset, hvor han er indlagt i 5 dage. Efter udskrivelsen er han blevet visiteret til hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, samt indkøb og mad fra madordningen. Der er udarbejdet en rehabiliteringsplan som Jens skal have støtte og vejledning til 21

22 at følge derhjemme. På sygehuset blev konstateret for højt blodtryk hos Jens, blodtrykket skal måles dagligt indtil Jens skal til kontrol hos egen læge. Jens får dagligt blodtryksmedicin. Du/I er i praktik i hjemmeplejen og følger en Social-og sundhedsassistenten Dorthe. I skal hen til Jens, for at hjælpe ham med personlig pleje og morgenmad. Jens har fået sat en nøgleboks op ude ved døren, da det tager lang tid for ham, at komme hen til døren for at åbne. 22

23 Scenarie 1: Da I kommer hos Jens for at hjælpe med morgenplejen, sidder han og ryger inde i stuen. Der lugter af røg i hele lejligheden. Jens synes ikke, det er nogen god ide at få luftet ud, da han fryser og bliver vred, da I beder ham om at slukke cerutten. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 2: Da I kommer hos Jens for at hjælpe med morgenplejen, sidder han i stuen. Jens har besvær med at komme op fra lænestolen og tager fat i din arm for at hive sig op. Da I kommer hen til badeværelset, lugter der af afføring. Jens synes det er pinligt og fortæller, at han ikke kunne nå at komme helt ud på toilettet, før det gik galt. Han har lagt sine underbukser med afføring i tøjkurven inde i brusenichen. Under nogle af Jens negle sidder der afføring. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 3: Da I kommer hos Jens for at hjælpe med morgenplejen, hjælper I ham ud på badeværelset. Jens kan han ikke rigtig finde ud af at bruge tandbørsten i dag. Han reder sit hår med tandbørsten. Da du åbner køleskabet, for at smøre noget morgenmad, ser du at flasken med opvaskemiddel står i køleskabet. Døtrene har talt sammen og er bekymret for deres far, da han er begyndt at glemme aftaler og ikke længere komme så meget ud fra hjemmet. De har besluttet at tage hjem til deres far. Da I er på vej videre til den næste borger, kommer døtrene og spørger bekymret til deres far. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 4: I kommer til Jens for at måle hans blodtryk efter middagsluren. Blodtrykket er for højt. Ude i køkkenet finder I en kop fyldt med piller. Jens venindes tilstand er blevet forringet og hun mestre ikke længere deres aftaler. Jens har ikke set han veninde i snart tre måneder. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? 23

24 Scenarie 5: Da I om eftermiddagen kommer for at hjælpe med rengøring. Observere I at der er mere nusset i lejligheden end der plejer at være. Der står et par tomme vinflasker i lejligheden. Det er svært at få støvsugerne ud af skabet, da pladsen er trang. Jens er glad for alle sine møbler i stuen, han bruger dem til at støtte sig til når han går omkring. På badeværelset er der ikke meget plads, der står blandt andet en kommode ved siden af håndvasken, så social-og sundhedsassistenten må stå skævt med ryggen når hun skal støtte Jens med personlig hygiejne. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? Scenarie 6: Under morgenplejen vejer du rutinemæssigt Jens, han har tabt sig 4,5 kg. siden udskrivelsen fra sygehuset, for tre uger siden. Jens fortæller at han ikke har nogen appetit, da du spørger til vægttabet. Du smører et stykke franskbrød med ost til Jens, I observere at det er svært fra Jens at tygge maden, da protesen ikke sidder fast i munden. Hvilken viden har du/i, der kan anvendes i denne sammenhæng, og hvad vil du/i gøre? 24

25 Prøvebestemmelser og cases for pædagogisk assistent, SOSU Syd Grundforløbsprøven - PAU retning (4 sider) Formål og krav De væsentlige udvalgte mål for prøven er kompetencemålene, som kendetegner den kernefaglighed, der ligger i den pædagogiske assistentuddannelse. Prøven skal give eleven mulighed for med et fagligt fokus at demonstrere kompetencer inden for det uddannelsesspecifikke fag. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Eleven skal ikke nødvendigvis berøre alle udvalgte væsentlige mål for at bestå. Kompetencemål 1) dokumentere eget arbejde og varetage faglig formidling til den pædagogiske målgruppe samt til kollegaer og pårørende, 2) anvende faglig kommunikation i skrift og i tale med samarbejdspartnere, børn, forældre, borgere og pårørende, 3) udøve jobfunktionen under hensyntagen til de grundlæggende sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje i det pædagogiske arbejde, 4) deltage i det professionelle samarbejde på tværs af faggrupper og forstå betydningen af at arbejde inden for relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked i forhold til forskellige pædagogiske målgrupper, 5) planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, der gør brug af velfærdsteknologi, digitale og sociale medier, 6) anvende digitale medier i simple pædagogiske situationer som redskab til faglig dialog og formidling, 7) medvirke i det sundhedsfremmende arbejde i relation til den pædagogiske målgruppe, 8) vejlede i valg af hensigtsmæssig livsstil ud fra viden om, hvad kost og motion betyder for fysisk og psykisk velvære, og hvordan det kan understøtte et godt arbejdsliv, 9) planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter målrettet forskellige pædagogiske målgrupper, 10) indgå i det pædagogiske arbejde med inklusion under hensyntagen til den pædagogiske målgruppes forudsætninger for udvikling, 11) planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter under hensyn til den pædagogiske målgruppes sundhed og trivsel, 12) møde den pædagogiske målgruppe, pårørende og kollegaer på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter, og 13) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger. 25

26 Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper med max 3 elever. For at gå til gruppeprøve skal eleverne have forberedt sig sammen. En elev kan vælge at gå til individuel prøve i en opgave, der er udarbejdet i en gruppe. Prøven varer 30 min. inkl. votering pr. elev. Bedømmelsen gives individuelt. Prøvens varighed fordelt på antallet af elever: Antal elever Varighed inkl. votering 1 elev 30 minutter 2 elever 60 minutter 3 elever 90 minutter Eksaminationsgrundlag: Eksaminationsgrundlaget tones mod kompetenceområdet for den pædagogiske assistentuddannelse: 1) Praktiske pædagogiske opgaver, indsatser og aktiviteter. 2) Pædagogisk omsorgs- og relationsarbejde, der understøtter og styrker målgruppens trivsel og udvikling. 3) Praktisk pædagogisk arbejde, der styrker målgruppens livskvalitet og motivation til et sundt og aktivt liv, gennem sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. 4) Praktisk pædagogisk arbejde med velfærdsteknologi, sociale og digitale medier, der understøtter teknologisk forståelse samt digital kultur. 5) Evaluering, dokumentation, samarbejde og kommunikation i forhold til områdets organisering og med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis. Eksaminationsgrundlaget er en praktisk funderet opgave, der giver eleven mulighed for at: Præsentere en grundlæggende faglig viden. Demonstrere et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. Demonstrere en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Eksaminationsgrundlaget tager udgangspunkt i en case. Eleven trækker en case ud fra én af eleven selv valgte målgruppe med en tilhørende problemstilling, der er praksisfunderet, og som eleven skal forklare og demonstrere ved hjælp af relevant viden, færdigheder og kompetencer, som eleven har tilegnet sig igennem uddannelsen. Minimum en dag inden prøve dagen arbejder eleven med problemstillingen og den tilhørende case og forbereder sig til prøven gennem dette arbejde. Eleven kan gøre brug af digitale hjælpemidler, bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Under forberedelsen arbejder eleverne individuelt eller i grupper. 26

27 Plan for forberedelse til prøven: Dag 1 Dag 2 Eleven trækker case og problemstilling og forbereder sig til prøven Den mundtlige prøve gennemføres Bedømmelsesgrundlag: Prøven er mundtlig og omfatter teoretiske og praktiske elementer. Det er elevens mundtlige præstation, der udgør bedømmelsesgrundlaget. Eleven præsenterer sin disposition og prioritering af opgaven. Prøven tager udgangspunkt i elevens oplæg på max. 10 minutter. Herefter uddybes og drøftes udvalgte områder og problemstillinger. Elevens oplæg og øvrige præstation indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det er elevens forståelse for teori og begreber sammen med elevens refleksion over praksiseksemplet, der vægtes i bedømmelsen. Praksiseksemplet er i sig selv ikke genstand for bedømmelse ved prøven. Eleven behøver ikke at demonstrere kompetencer inden for alle kompetencemål for at bestå. Prøven består af tre elementer: En præsentation af en grundlæggende faglig viden. En demonstration af et forberedt praksiseksempel ud fra scenariet for at understøtte refleksion. En demonstration af en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Bedømmelseskriterier: Bedømmelsesgrundlaget og kriterierne er retningsgivende for bedømmelse af præstationen ved prøven. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Grundforløbsprøven bedømmes bestået/ikke bestået. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Der kan således være kompetencemål, som ikke bliver berørt under eksaminationen. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation. For at opnå bedømmelsen bestået lægges der i bedømmelsen særlig vægt på, at eleven på grundlæggende niveau kan: Demonstrere en basal faglig viden. Eleven viser en grundlæggende forståelse for teori og begreber i sin formidling af egne overvejelser om disse. Referere til relevante metodiske tilgange. Eleven kan i afgrænset omfang forklare valgte metodiske tilgange. 27

28 Benytte fagudtryk og fagbegreber i et afgrænset omfang. Eleven demonstrerer et grundlæggende kendskab til relevante fagudtryk og fagbegreber. Foretage etiske overvejelser og udvise respekt for andre mennesker. Eleven demonstrerer respekt for andre og en basal forståelse af relevante etiske problemstillinger. Skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog. Eleven demonstrerer evnen til at skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog i et afgrænset omfang. Elevens evne til at reflektere over faglig praksis 28

29 Grundforløbsprøven rettet mod den pædagogiske assistent uddannelse Til Censur og Eksaminator Børnevænget (1) Eksaminationsgrundlag: Til grundforløbsprøven skal du med udgangspunkt i nedenstående situationsbaserede opgave demonstrere den viden, de færdigheder og kompetencer, du har tilegnet i det uddannelsesspecifikke fag (jf. prøvevejledningen). Du skal læse casen om Børnevænget og som udgangspunkt besvare den problemstilling, som du har trukket. I casen vil der være flere andre faglige og relevante fokusområder, som du kan inddrage i den forberedelse til prøven. Til prøven skal du demonstrere en viden både praktisk og teoretisk. Du skal medbringe en disposition til den mundtlige prøve, som skal indeholde følgende: 1. En kort beskrivelse af målgruppen for den pædagogiske aktivitet. 2. En præsentation af den grundlæggende faglige viden, der er relevant for casen. 3. Forberedelse af aktivitet: a. En kort beskrivelse af, hvilken pædagogisk aktivitet, du vælger til målgruppen. 29

30 b. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvorfor du har valgt denne aktivitet til målgruppen - hvorfor er den relevant, og hvad målet er med den pædagogiske aktivitet. c. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvordan du vil gennemføre og evaluere den pædagogiske aktivitet. 4. En praktisk demonstration af den pædagogiske aktivitet. Fx en model, rollespil, tegning, video, vise hvad man gør. Ved gruppeeksamen skal i forberede en aktivitet pr. person. Du har max 10 minutter til et oplæg indeholdende den praktiske del begrundet med en faglig forståelse. Derefter vil der være ca. 10 minutters dialog, hvor eksaminator spørger ind til din viden og refleksioner. Du bliver bedømt ud fra de væsentlige mål fra overgangskravene (jf. målene i prøvevejledningen). Situationsbaseret case til afsluttende eksamen på GF2 Institutionsbeskrivelse: Dagtilbud for børn 0-3 år - Børnevænget Børnevænget er en kommunal daginstitution beliggende i en mellemstor by i Sønderjylland. Den er en integreret institution normeret til 13 børn i småbørnsgruppen i alderen 0-3 år og 50 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Til småbørnsgruppen er der knyttet 2 af pædagogerne og en af medhjælperne. Der er gode rammer både inde og ude. I huset er der blandt andet fællesrum, 3 stuer (1 stue med småbørnsgruppen og 2 børnehavegrupper), værksted og en stor rytmiksal. Legepladsen er god og spændende med æbletræer, bambusskov og bålhytte. I en skov ca. 1 km fra institutionen har Børnevænget sin egen skovhytte. Børnevænget vil gerne kendes på at være en institution, der har et varmt og anerkendende miljø, samt et godt børne-, forældre- og personalesamarbejde. 30

31 Personalet arbejder med de pædagogiske læreplaner på de enkelte stuer og på tværs af stuerne ude og i fællesrummet. Hvert tema forløber en måned ad gangen. I Børnevænget er du/i ansat som pædagogisk assistentelev(er). Du/I har været ansat i ½ år og er tilknyttet småbørnsgruppen. Problemstilling 1: (Mål 5, 7, 9, 10 & 11) Magnus og Otto fylder snart 3 år og skal flytte over i den samme børnehavegruppe om en måned. Begge drenge kan godt lide at lege med de lidt større drenge på legepladsen, men er også generte og går aldrig ind på børnehavestuerne, når der arbejdes på tværs af aldersgrupperne. De ansatte i den nye børnehavegruppe og forældrene vil gerne samarbejde om en god overgang for drengene. Den pædagogiske assistentelev får lov til at komme med forslag til en aktivitet, som kan være med til at inkludere de to drenge i børnehavegruppen. Problemstilling 2 (mål 2, 5, 7, 8, 9 & 11) Elly på 2½ år har altid en stor madpakke med. I den seneste tid har indholdet ændret sig en del. Hvor der før var rugbrød med leverpostej, spegepølse og æg, er der nu små søde yoghurter, mælkesnitter og krydderboller med pålægschokolade. Børnevænget har ikke kostregler, men en kostpolitik, der går ud på at være i god dialog med forældrene om børnenes kost. Forældrene siger, Elly ikke længere kan lide rugbrød med pålæg. I institutionen er der et køkken, og 2 gange om måneden er der maddag for småbørnsgruppen. Den pædagogiske assistentelev får lov til at komme med forslag til en aktivitet, hvor der er ekstra fokus på, at Elly skal præsenteres for sund mad, hun kan lide. Problemstilling 3: (mål 1, 2, 5, 9, 11 & 12) Thomas og Kristian på 3 år leger ofte sammen på legepladsen. De er vilde med at køre på motorcykler. De løber hver dag alt, hvad de kan, ud på legepladsen efter frokost for at optage de to små motorcykler med anhængere, småbørnsgruppen har. En dag, hvor den pædagogiske assistentelev er på vej ud, overværer han/hun, at de to drenge taler meget grimt til nogle af de andre børn i småbørnsgruppen, som også gerne vil køre motorcykel med anhænger. De to drenge nægter at dele og kører væk. De andre børn står og kigger efter drengene, men tør tydeligvis ikke gøre noget ved situationen. De siger det heller ikke til en voksen. Da den pædagogiske assistent tager problemet op med nogle af sine kolleger, er der uenighed om, hvordan problemet skal løses. Nogle kolleger mener, børnene skal løse deres egne konflikter, andre 31

32 mener, at de voksne skal gribe ind med det samme. Den pædagogiske assistent får frit slag til at planlægge en aktivitet, der kan motivere drengene til at dele. Problemstilling 4: (mål 1, 2, 3, 5, 9 & 11) I institutionen har der gennem et stykke tid været mange syge børn, og personalet har også været syge på skift. Der er blevet talt om årsagerne hertil, og på et personalemøde blev det besluttet, at der skal iværksættes forskellige tiltag for at forbedre hygiejnen i institutionen. Det er bl.a. blevet besluttet, at alle børn skal vaske hænder, når de møder om morgenen. På forhånd forventer pædagogerne, at ikke alle forældre vil tage sig tid til at bakke op på en travl morgen. Det vil kræve en indsats at få færre sygedage. Den pædagogiske assistentelev får til opgave at planlægge en aktivitet, der kan være med til at bryde smittekæden. 32

33 Grundforløbsprøven rettet mod den pædagogiske assistent uddannelse Vuggestuen Mariehønen (2) Til Censur og Eksaminator Eksaminationsgrundlag: Til grundforløbsprøven skal du med udgangspunkt i nedenstående situationsbaserede opgave demonstrere den viden, de færdigheder og kompetencer, du har tilegnet i det uddannelsesspecifikke fag (jf. prøvevejledningen). Du skal læse casen om Vuggestuen Mariehønen og som udgangspunkt besvare den problemstilling, som du har trukket. I casen vil der være flere andre faglige og relevante fokusområder, som du kan inddrage i den forberedelse til prøven. Til prøven skal du demonstrere en viden både praktisk og teoretisk. Du skal medbringe en disposition til den mundtlige prøve, som skal indeholde følgende: 5. En kort beskrivelse af målgruppen for den pædagogiske aktivitet. 6. En præsentation af den grundlæggende faglige viden, der er relevant for casen. 7. Forberedelse af aktivitet: a. En kort beskrivelse af, hvilken pædagogisk aktivitet, du vælger til målgruppen. b. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvorfor du har valgt denne aktivitet til målgruppen - hvorfor er den relevant, og hvad målet er med den pædagogiske aktivitet. c. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvordan du vil gennemføre og evaluere den pædagogiske aktivitet. 8. En praktisk demonstration af den pædagogiske aktivitet. Fx en model, rollespil, tegning, video, vise hvad man gør. 33

34 Ved gruppeeksamen skal i forberede en aktivitet pr. person. Du har max 10 minutter til et oplæg indeholdende den praktiske del begrundet med en faglig forståelse. Derefter vil der være ca. 10 minutters dialog, hvor eksaminator spørger ind til din viden og refleksioner. Du bliver bedømt ud fra de væsentlige mål fra overgangskravene (jf. målene i prøvevejledningen). Situationsbaseret case til afsluttende eksamen på GF2 Institutionsbeskrivelse: Dagtilbud for børn 0-3 år - Vuggestuen Mariehønen. Vuggestuen Mariehønen er normeret til 45 børn. Vuggestuen er opdelt med 3 stuer med 15 børn i hver. Der er en fuldtidsansat pædagog, en 30 timers pædagogisk assistent samt en 25 timers pædagogmedhjælper på hver stue. Institutionens åbningstid er fra kl til Institutionen har et stort fællesrum, hvor børnene mødes og samles om morgenen. Her er morgenvagten og kl vagten til at tage imod børnene, og der er mulighed for morgenmad. Kl. 8.30, hvor den næste ansatte møder i institutionen, går børnene med de respektive voksne ud på stuerne. Kl samles alle børnene i fællesrummet igen. Fællesrummet bliver brugt til aktiviteter på tværs af stuerne for de større børn hver tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 9.30 til I perioden fra april til august har de kommende børnehavebørn base i fællesrummet hele dagen. Mariehønen er beliggende i en lille by. Der er en legeplads ud til et naturskønt område med marker og skov. Tæt på institutionen ligger der desuden en stor bondegård med køer, heste og får, som de ofte besøger. Problemstilling 1: (Mål 5, 7, 9, 10 & 11) Hans og Lukas fylder snart 3 år og skal flytte over i den samme børnehavegruppe om en måned. Begge drenge kan godt lide at lege ude og er glade for dyr. De vil gerne lege med de store drenge, men er også generte især, når de er er sammen med børnehavebørnene i fællesrummet. De ansatte i den nye børnehavegruppe og forældrene vil gerne samarbejde om en god overgang for 34

35 drengene. Den pædagogiske assistentelev får lov til at komme med forslag til en aktivitet, som kan være med til at inkludere de to drenge i børnehavegruppen. Problemstilling 2 (mål 2, 5, 7, 8, 9 & 11) Vigga på 2½ år har altid en stor madpakke med. I den seneste tid har indholdet ændret sig en del. Hvor der før var rugbrød med leverpostej, spegepølse og æg, er der nu små søde yoghurter, mælkesnitter og krydderboller med pålægschokolade. Børnevænget har ikke kostregler, men en kostpolitik, der går ud på at være i god dialog med forældrene om børnenes kost. Forældrene siger, Vigga ikke spiser maden i madpakken, hvis hun får rugbrød med. De vil hellere have, at hun spiser noget knap så sundt end slet intet. I institutionen er der et køkken og 1 gang om ugen er der fællesspisning for småbørnsgruppen. Den pædagogiske assistentelev får lov til at planlægge en aktivitet til de kommende fællesspisninger, hvor der er ekstra fokus på, at Vigga skal præsenteres for sund mad, hun kan lide. Problemstilling 3: (mål 1, 2, 5, 9, 11 & 12) Astrid og Amalie-Marie på 3 år leger ofte sammen på legepladsen. De er vilde med at lege i det nye legehus. De løber hver dag alt, hvad de kan, ud på legepladsen efter frokost for at optage huset. En dag, hvor den pædagogiske assistentelev er på vej ud, overværer han/hun, at de to piger taler meget grimt til nogle af de andre børn i småbørnsgruppen, som også gerne vil lege i det nye legehus. De to piger siger, at de havde det først, så de bestemmer. De andre børn står og kigger lidt, men tør tydeligvis ikke gøre noget ved situationen. De siger det heller ikke til en voksen. Da den pædagogiske assistent tager problemet op med nogle af sine kolleger, er der uenighed om, hvordan problemet skal løses. Nogle kolleger mener børnene skal løse deres egne konflikter, andre mener, at de voksne skal gribe ind med det samme. Den pædagogiske assistent får frit slag til at planlægge en aktivitet, der kan motivere pigerne til at inddrage de andre børn i legen. Problemstilling 4: (mål 1,2, 3, 5, 9 & 11) I institutionen har der gennem et stykke tid været mange syge børn, og personalet har også været syge på skift. Der er blevet talt om årsagerne hertil, og på et personalemøde blev det besluttet, at der skal iværksættes forskellige tiltag for at forbedre hygiejnen i institutionen. Det er bl.a. blevet besluttet, at alle børn skal vaske hænder, når de møder om morgenen - før de sætter sig til bordet for at få morgenmad. På forhånd forventer pædagogerne, at ikke alle forældre vil tage sig tid til at bakke op på en travl morgen. Det vil kræve en indsats at få færre sygedage. Den pædagogiske assistentelev får til opgave at planlægge en aktivitet, der kan være med til at bryde smittekæden. 35

36 Grundforløbsprøven rettet mod den pædagogiske assistent uddannelse Til Censur og Eksaminator Børnebyen Lillesund (3) Eksaminationsgrundlag: Til grundforløbsprøven skal du med udgangspunkt i nedenstående situationsbaserede opgave demonstrere den viden, de færdigheder og kompetencer, du har tilegnet i det uddannelsesspecifikke fag (jf. prøvevejledningen). Du skal læse casen om Børnebyen Lillesund og som udgangspunkt besvare den problemstilling, som du har trukket. I casen vil der være flere andre faglige og relevante fokusområder, som du kan inddrage i den forberedelse til prøven. Til prøven skal du demonstrere en viden både praktisk og teoretisk. Du skal medbringe en disposition til den mundtlige prøve, som skal indeholde følgende: 9. En kort beskrivelse af målgruppen for den pædagogiske aktivitet. 10. En præsentation af den grundlæggende faglige viden, der er relevant for casen. 11. Forberedelse af aktivitet: a. En kort beskrivelse af, hvilken pædagogisk aktivitet, du vælger til målgruppen. b. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvorfor du har valgt denne aktivitet til målgruppen - hvorfor er den relevant, og hvad målet er med den pædagogiske aktivitet. c. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvordan du vil gennemføre og evaluere den pædagogiske aktivitet. 36

37 12. En praktisk demonstration af den pædagogiske aktivitet. Fx en model, rollespil, tegning, video, vise hvad man gør. Ved gruppeeksamen skal i forberede en aktivitet pr. person. Du har max 10 minutter til et oplæg indeholdende den praktiske del begrundet med en faglig forståelse. Derefter vil der være ca. 10 minutters dialog, hvor eksaminator spørger ind til din viden og refleksioner. Du bliver bedømt ud fra de væsentlige mål fra overgangskravene (jf. målene i prøvevejledningen). Situationsbaseret case til afsluttende eksamen på GF2 Institutionsbeskrivelse: Dagtilbud for børn 3-6 år - Børnebyen Lillesund Børnebyen Lillesund er en kommunal integreret institution normeret til 58 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Institutionen er beliggende i Sønderborg kommune. Børnebyen består af Kernehuset og Skovhuset. Skovhuset er en hytte, der ligger ude i den lille skov bag Kernehuset. Børnene kan være aldersopdelte, stueopdelte eller evt. kønsopdelte, når institutionen er med børnene i Skovhuset. Alle børn er tilknyttet en kontaktperson, som vil være den primære voksne. Dialogen mellem hjemmet og børnehaven vægtes højt. Børnehavedelen af institutionen er inddelt i tre stuer, der er en gul, grøn og rød stue. På hver stue er der mellem børn i alderen fra 3-6 år, samt to pædagoger, en pædagogisk assistent eller medhjælper. Hver stue har en Christianiacykel, som bliver brugt flittigt til ture i den nærliggende natur. Personalet arbejder med de pædagogiske læreplaner både i grupper og på de enkelte stuer, men med det samme tema i hele huset. Temaet forløber over en måned ad gangen. Hverdagen i institutionen er lagt i faste rammer således, at børnene altid får frugt kl og igen kl Frokost spises på stuerne kl Der er mulighed for morgenmad (havregrød, gryn eller en bolle) mellem kl alle dage. 37

38 I Børnebyen Lillesund er du/i ansat som pædagogiske assistentelev(er). Du/I har været ansat i ½ år og er tilknyttet børnehavedelen i institutionen. Mere præcist på Grøn stue. På Grøn stue er der i øjeblikket 9 drenge og 10 piger. Problemstilling 1: (mål 5, 7, 9, 10 & 11) Eva er 4 år og en lidt stille pige. Den pædagogiske assistentelev har observeret, at hun ofte trækker sig fra legen, hvis der er mere end tre børn, der deltager i en bestemt leg eller hvis legen bliver larmende og vild. Hun sætter sig hen i dukkekrogen og er helt stille. Eva har ikke nogen faste legekammerater i børnehaven. Det virker, som om hun har svært ved at spørge de andre, om hun må være med. Hun tager sjældent selv initiativ til en leg. Den pædagogiske assistentelev snakker med pædagogerne om sine observationer. De aftaler, at den pædagogiske assistentelev kommer med et forslag til en aktivitet ude eller inde, der kan være med til at inkludere Eva i børnegruppen. Problemstilling 2: (mål 1, 2, 5, 9, 11 & 12) Thomas, William, Jonas og Kristian på 5 år leger ofte sammen på legepladsen. De er vilde med at køre mooncar. De løber hver dag alt, hvad de kan, ud på legepladsen efter frokost for at optage de mooncars, børnehaven har. En dag, hvor den pædagogiske assistentelev er på vej ud, overværer han/hun, at de fire drenge taler meget grimt til nogle af de andre børn i børnehaven, som også gerne vil køre mooncar. De fire drenge nægter at dele og kører væk. De andre børn står og kigger efter drengene, men tør tydeligvis ikke gøre noget ved situationen. De siger det heller ikke til en voksen. Da den pædagogiske assistent tager problemet op med nogle af sine kolleger, er der uenighed om, hvordan problemet skal løses. Nogle kolleger mener børnene skal løse deres egne konflikter. Andre mener, at de voksne skal gribe ind med det samme. Den pædagogiske assistent får frit slag til at planlægge en aktivitet, der kan motivere drengene til at dele. Problemstilling 3: (mål 2, 5, 7, 8, 9 & 11) Den pædagogiske assistentelev har gennem længere tid observeret, at Julie på 5 år er meget glad for søde sager. Hun har altid kun hvidt brød med i madpakken, og i drikkedunken er der saftevand. Børnehaven har ikke noget forbud mod sukker, men opfordrer forældrene til at give deres børn sunde madpakker med i børnehaven. De sidste 4-5 måneder har Julie taget en del på i vægt. Julies frugtpose består ofte af en Kinder mælkesnitte, en smoothie og et æble. Æblet spiser hun sjældent. 38

39 Den pædagogiske assistentelev har talt med pædagogerne på stuen om sine observationer, og de deler bekymringen. Pædagogerne vil snakke med forældrene om i samarbejde at støtte Julie til nogle sundere vaner. Den pædagogiske assistentelev får til opgave at planlægge en sundhedsfremmende aktivitet for Julie. Problemstilling 4: (mål 1, 2, 3, 5,9 & 11) I institutionen har der gennem et stykke tid været mange syge børn, og personalet har også været syge på skift. Personalet har talt om årsagerne hertil og på et personalemøde besluttet, at der skal iværksættes forskellige tiltag for at forbedre hygiejnen i institutionen. Det er bl.a. blevet besluttet, at alle børn skal vaske hænder, når de møder om morgenen. På forhånd forventer pædagogerne, at ikke alle forældre vil tage sig tid til at bakke op på en travl morgen. Det vil kræve en indsats at få færre sygedage. Den pædagogiske assistentelev får til opgave at planlægge en aktivitet, der kan være med til at bryde smittekæden. 39

40 Grundforløbsprøven rettet mod den pædagogiske assistent uddannelse Til Censur og Eksaminator Børnehaven Rosen (4) Eksaminationsgrundlag: Til grundforløbsprøven skal du med udgangspunkt i nedenstående situationsbaserede opgave demonstrere den viden, de færdigheder og kompetencer, du har tilegnet i det uddannelsesspecifikke fag (jf. prøvevejledningen). Du skal læse casen om Børnehaven Rosen og som udgangspunkt besvare den problemstilling, som du har trukket. I casen vil der være flere andre faglige og relevante fokusområder, som du kan inddrage i den forberedelse til prøven. Til prøven skal du demonstrere en viden både praktisk og teoretisk. Du skal medbringe en disposition til den mundtlige prøve, som skal indeholde følgende: 13. En kort beskrivelse af målgruppen for den pædagogiske aktivitet. 14. En præsentation af den grundlæggende faglige viden, der er relevant for casen. 15. Forberedelse af aktivitet: a. En kort beskrivelse af, hvilken pædagogisk aktivitet, du vælger til målgruppen. b. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvorfor du har valgt denne aktivitet til målgruppen - hvorfor er den relevant, og hvad målet er med den pædagogiske aktivitet. c. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvordan du vil gennemføre og evaluere den pædagogiske aktivitet. 16. En praktisk demonstration af den pædagogiske aktivitet. Fx en model, rollespil, tegning, video, vise hvad man gør. 40

41 Ved gruppeeksamen skal i forberede en aktivitet pr. person. Du har max 10 minutter til et oplæg indeholdende den praktiske del begrundet med en faglig forståelse. Derefter vil der være ca. 10 minutters dialog, hvor eksaminator spørger ind til din viden og refleksioner. Du bliver bedømt ud fra de væsentlige mål fra overgangskravene (jf. målene i prøvevejledningen). Situationsbaseret case til afsluttende eksamen på GF2 Institutionsbeskrivelse: Dagtilbud for børn 3 6 år - Børnehaven Rosen. Børnehaven Rosen er en åben plan institution med 60 børn. Åben plan vil sige, at børnene har en basisgruppe, som de møder ind i om morgenen. Basisgrupperne er aldersopdelt i 3 basisgrupper med 20 børn i hver. En basisgruppe med de 3-4 årige børn, en basisgruppe med de 4-5 årige børn og en basisgruppe med de 5-6 årige børn. Til hver basisgruppe er tilknyttet en 37 timers pædagog og en 32 timers pædagogisk assistent. Børnene spiser i basisgruppen, og efter at de har været på legepladsen om eftermiddagen, samles børnene til frugt i basisgruppen. Om formiddagen fra kl til køres der åben plan hvor børnene er grupperet på tværs af basisgrupperne. Grupperne er lavet af de ansatte i institutionen med passende hensyntagen til børnenes udviklingstrin og relationer. Aktiviteterne om formiddagen tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. Temaerne forløber 2 måneder af gangen, således at alle børn kommer igennem temaerne i løbet af året. Børnehaven Rosen er beliggende i en nedlagt købmandsbutik i København i midtbyen, hvortil der er en lille legeplads. Børnehaven deler en 30 personers minibus med en vuggestue, som ligger i nærheden. Problemstilling 1: (mål 5, 7, 9, 10 & 11) Eva er 4 år og en lidt stille pige. Den pædagogiske assistentelev har observeret, at hun ofte trækker sig fra legen, hvis der er mere end tre børn, der deltager i en bestemt leg eller hvis legen bliver larmende og vild. Hun sætter sig hen i dukkekrogen og er helt stille. Eva har ikke nogen faste 41

42 legekammerater i børnehaven. Det virker, som om hun har svært ved at spørge de andre, om hun må være med. Hun tager sjældent selv initiativ til en leg. Den pædagogiske assistentelev snakker med pædagogerne om sine observationer. Børnehaven planlægger en bustur ud i naturen. Den pædagogiske assistentelev får til opgave at komme med et forslag til en aktivitet i naturen, der kan være med til at inkludere Eva i børnegruppen. Problemstilling 2: (mål 1, 2, 5, 9, 11 & 12) Otto, Anton, og Kris på 5 år leger ofte sammen på legepladsen. De er i samme basisgruppe og er ofte også sammen, når der dannes grupper på tværs, for de har været bedstevenner i lang tid. De er vilde med at køre mooncar. De løber hver dag alt, hvad de kan, ud på legepladsen efter frokost for at optage de mooncars, børnehaven har. En dag, hvor den pædagogiske assistentelev er på vej ud, overværer han/hun, at de fire drenge taler meget grimt til nogle af de andre børn i børnehaven, som også gerne vil køre mooncar. De fire drenge nægter at dele og kører væk. De andre børn står og kigger efter drengene, men tør tydeligvis ikke gøre noget ved situationen. De siger det heller ikke til en voksen. Da den pædagogiske assistent tager problemet op med nogle af sine kolleger, er der uenighed om, hvordan problemet skal løses. Nogle kolleger mener børnene skal løse deres egne konflikter. Andre mener, at de voksne skal gribe ind med det samme. Den pædagogiske assistent får frit slag til at planlægge en aktivitet, der kan motivere drengene til at dele. Problemstilling 3: (mål 2, 5, 7, 8, 9 & 11) Den pædagogiske assistentelev har gennem længere tid observeret, at Julie på 5 år er meget glad for søde sager. Hun har altid kun hvidt brød med i madpakken og i drikkedunken er der saftevand. Børnehaven har ikke noget forbud mod sukker, men opfordrer forældrene til at give deres børn sunde madpakker med i børnehaven. De sidste 4-5 måneder har Julie taget en del på i vægt. Julies frugtpose består ofte af en kinder mælkesnitte, en smoothie og et æble. Æblet spiser hun sjældent. Den pædagogiske assistentelev har talt med pædagogerne på stuen om sine observationer, og de deler bekymringen. Pædagogerne vil snakke med forældrene om i samarbejde at støtte Julie til nogle sundere vaner. Den pædagogiske assistentelev får til opgave at planlægge en sundhedsfremmende aktivitet for Julie. Problemstilling 4: (mål 3, 5,9 & 11) I institutionen har der gennem et stykke tid været mange syge børn og personalet har også været syge på skift. Personalet har talt om årsagerne hertil, og på et personalemøde besluttet, at der skal 42

43 iværksættes forskellige tiltag for at forbedre hygiejnen i institutionen. Det vil kræve en indsats at få færre sygedage. Der skal fokus på håndvask, rengøring af legetøj osv. Det er besluttet at børnene skal inddrages, så det lige så meget bliver børnenes projekt som de voksnes. Den pædagogiske assistentelev får til opgave at planlægge en aktivitet for 4-5 årige, der kan være med til at bryde smittekæden. 43

44 Grundforløbsprøven rettet mod den pædagogiske assistent uddannelse Til Censur og Eksaminator SFO Regnbuen (5) Eksaminationsgrundlag: Til grundforløbsprøven skal du med udgangspunkt i nedenstående situationsbaserede opgave demonstrere den viden, de færdigheder og kompetencer, du har tilegnet i det uddannelsesspecifikke fag (jf. prøvevejledningen). Du skal læse casen om SFO Regnbuen og som udgangspunkt besvare den problemstilling, som du har trukket. I casen vil der være flere andre faglige og relevante fokusområder, som du kan inddrage i den forberedelse til prøven. Til prøven skal du demonstrere en viden både praktisk og teoretisk. Du skal medbringe en disposition til den mundtlige prøve, som skal indeholde følgende: 17. En kort beskrivelse af målgruppen for den pædagogiske aktivitet. 18. En præsentation af den grundlæggende faglige viden, der er relevant for casen. 19. Forberedelse af aktivitet: a. En kort beskrivelse af, hvilken pædagogisk aktivitet, du vælger til målgruppen. 44

45 b. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvorfor du har valgt denne aktivitet til målgruppen - hvorfor er den relevant, og hvad målet er med den pædagogiske aktivitet. c. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvordan du vil gennemføre og evaluere den pædagogiske aktivitet. 20. En praktisk demonstration af den pædagogiske aktivitet. Fx en model, rollespil, tegning, video, vise hvad man gør. Ved gruppeeksamen skal i forberede en aktivitet pr. person. Du har max 10 minutter til et oplæg indeholdende den praktiske del begrundet med en faglig forståelse. Derefter vil der være ca. 10 minutters dialog, hvor eksaminator spørger ind til din viden og refleksioner. Du bliver bedømt ud fra de væsentlige mål fra overgangskravene (jf. målene i prøvevejledningen). Situationsbaseret case til afsluttende eksamen på GF2 Institutionsbeskrivelse: Dagtilbud for børn 6-12 år - SFO Regnbuen SFO regnbuen er beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved skov og strand i Aabenraa. Regnbuen har til huse i ny renoverede og ombyggede lokaler. Der er en dejlig legeplads, som løbende er under udvikling. SFO en har plads til børn i aldersgruppen 0. kl. 6. kl. SFO en har to huse. I det ene hus bor 0.kl. 1. kl. og i det andet kl. Børnene kan dog mødes på tværs af alder i Regnbuens fælleslokaler, værksteder og på legepladsen. SFO en har et træværksted, et bålhus, et snittehus, en gymnastiksal, et kreativ værksted, et computer/playstationrum mm. Regnbuen har til hensigt at efterleve Aabenraa Kommunes overordnede børnepolitiske vision, Sund Opvækst og vil i samarbejde med forældre og børn skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Det pædagogiske arbejde i Regnbuen vil herudover ske til fremme af tolerance og medmenneskelighed. 45

46 Der er i øjeblikket indskrevet ca. 200 børn i SFO en. Der er ansat 5 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter og 2 pædagogmedhjælpere. I SFO Regnbuen er du/i ansat som pædagogiske assistentelev(er). Du/I har været ansat i ½ år. Problemstilling 1: (mål 5, 6, 7, 8, 9 & 11) I SFO en er der en gruppe på 4 piger fra 3. kl., som altid spiller computer før og efter skoletid. En af pigerne har let adgang til slik og chips derhjemme, og pigerne sidder gerne og guffer, mens de spiller. De er uinteresserede i de andre aktiviteter i SFO en, og det pædagogiske personale er begyndt at blive bekymrede for pigerne motoriske udvikling. Den pædagogiske assistentelev får lov til at planlægge hvad som helst for at få pigerne i bevægelse om eftermiddagen. Problemstilling 2: (mål 5, 7, 8, 9 & 11) De to 0. klasser med i alt 30 elever skal på heldagstur til stranden, der ligger lige op ad skoven. Det er et samarbejde mellem klassens to lærere, en pædagog og to pædagogiske assistenter fra SFO en. Den pædagogiske assistentelev hører fra nogle forældre, at en gruppe på 5 piger slet ikke glæder sig til dagen, for de vil helst være inde. Den pædagogiske assistentelev får lov til at inddrage pigerne i planlægningen af en aktivitet, der kan motivere dem til at deltage. Problemstilling 3: (mål 4, 5, 9, 10 & 11) Otto på 11 år er lige flyttet til byen sammen med sin mor og startet i 4. kl. Otto er en meget venlig og stille dreng, der er meget dygtig til matematik og til at tegne. Han er god til, at sidde stille i timerne. Han kan tegne de mest fantastiske dinosaurer eller fantasidyr og bruger de fleste frikvarterer på at tegne. Tit tegner han også i timerne. Han har sin lille blok og et penalhus med blyanter og farver med alle vegne. Otto har endnu ikke nogle faste legekammerater. Når Otto en gang imellem leger med de andre børn, virker han usikker og genert. Han bidrager sjældent med nyt til legen, men følger mere bare med. Klasselæreren og den pædagogiske assistentelev er bekymrede for Ottos sociale trivsel. De aftaler, at den pædagogiske assistentelev skal planlægge en pædagogisk aktivitet, der har til formål at inkludere Otto mere i fællesskabet i klassen. Problemstilling 4: (mål 1, 2, 4, 5, 9 & 11) Skolen og SFO en har besluttet, at kl. skal holde Sct. Hans fest sammen på en stor bålplads i skoven. Forældre, bedsteforældre og søskende skal også inviteres. Den pædagogiske assistentelev er blevet bedt om at deltage i planlægningsudvalget og skal planlægge og stå for at lave en aktivitet, inden bålet tændes. 46

47 Grundforløbsprøven rettet mod den pædagogiske assistent uddannelse Til Censur og Eksaminator SFO Stjernen (6) Eksaminationsgrundlag: Til grundforløbsprøven skal du med udgangspunkt i nedenstående situationsbaserede opgave demonstrere den viden, de færdigheder og kompetencer, du har tilegnet i det uddannelsesspecifikke fag (jf. prøvevejledningen). Du skal læse casen om SFO Stjernen og som udgangspunkt besvare den problemstilling, som du har trukket. I casen vil der være flere andre faglige og relevante fokusområder, som du kan inddrage i den forberedelse til prøven. Til prøven skal du demonstrere en viden både praktisk og teoretisk. Du skal medbringe en disposition til den mundtlige prøve, som skal indeholde følgende: 21. En kort beskrivelse af målgruppen for den pædagogiske aktivitet. 22. En præsentation af den grundlæggende faglige viden, der er relevant for casen. 23. Forberedelse af aktivitet: a. En kort beskrivelse af, hvilken pædagogisk aktivitet, du vælger til målgruppen. b. De faglige overvejelser og begrundelser for, hvorfor du har valgt denne aktivitet til målgruppen - hvorfor er den relevant, og hvad målet er med den pædagogiske aktivitet. 47