Herning Kommune. Børnehuset Molevitten PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Børnehuset Molevitten PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 16 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 18 6 AFSLUTNING 19

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Børnehuset Molevitten er underlagt dagtilbudsloven hvori de pædagogiske læreplaner er beskrevet: 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Læreplanerne skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer og beskrive hvordan der arbejdes med børnemiljøet. Personalet har i hver afdeling (efter alder) beskrevet mål, tiltag og tegn for hvert af de seks temaer i læreplanen og skal til hvert projekt/tema lave en "planskema" som styringsredskab. I planskemaet indgår mål - tiltag - tegn og evaluering. Hvert år arbejdes der fokuseret med de 6 læreplanstemaer i 4-8 uger af gangen. Illustration 1

4 1.2 Værdier Dagtilbuddets værdier Børnehuset Molvitten en selvejende daginstitution i Herning kommune. Det betyder at vi arbejder ud fra Herning kommunes 4 overordnede værdier: Udfoldelsesfrihed, økonomisk sans, professionalisme og god dømmekraft. Derudover bygger Molevittens pædagogik og samarbejde på værdierne; Anerkendende fællesskaber, udfordrene udvikling og et positivt livssyn. De sidst 3 nævnte værdier er opstået og gennemarbejdet i samarbejde med ledelsen og forældrebestyrelsen. Og er gennemarbejdet både i forhold til det enkelte barn, børnegruppen, forældreog personalesamarbejdet. Vi ønsker at være en institution, hvor alle - små som store, skal være en del af fællesskabet, hvor den enkelte skal føle sig set, hørt og forstået. Vi vil styrke og udvikle barnet, med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og hvor der er rum for forskelligheder og plads til udvikling i personalegruppen, og hvor alle ansatte, børn og forældre mødes med positivitet, engagement og høj faglighed. 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer de er og vide de er en del af fællesskabet. 2. Princip: Der bruges et både anerkendende og nuanceret sprog i forhold til det enkelte barn. 3. Princip: Vi vil sikre børnenes læring og muligheder for at udleve fantasien gennem aktiviteter og foranderlige rum. 4. Princip: Alle skal inkluderes i hverdagens rytme og aktiviteter. 5. Princip: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets nærmeste udviklingstrin. 6. Princip: Alle børnene præsenteres for dialogisk læsning flere gange om ugen. 7. Princip: Børnene skal præsenteres for et aktivt udeliv. 8. Princip: Der er formuleret en kostvejledning 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse

5 Børn har ret til og behov for en hverdag hvor der lægges vægt på et æstetisk miljø hvor indretningen inspirerer og inviterer til udvikling og læring. Hvor de fysiske rammer er fleksible, foranderlige og udfordrende som grobund for et godt og trygt læringsmiljø. Vi tror på at børn lærer bedst af engagerede, synlige og inspirerende voksne. Hvor de voksne såvel som børnene skal bevæge sig ud af komfortzonen, vi skal turde udfordre os selv og hinanden. Vi voksne har respekt for at børn lærer på forskellige måder og i forskellige hastigheder, nogle børn har behov for at se på, andre at være med. Nogle børn har behov for at voksne går foran, andre at voksne er ved siden af, andre igen at vi er lige bagved, så når udfordringerne bliver lidt for farlige er vi der til at støtte og guide. Nogle gange skal læringen tage udgangspunkt i børnenes interesser, andre gange skal børnene præsenteres for noget nyt og anderledes. Børnene lærer ikke kun af de voksne, de lærer rigtig meget af hinanden, derfor skal der være mulighed for aktiviteter på tværs af alder, køn, talenter og evner. Der skal være rum og plads til at børnene kan gå på besøg hos hinanden. Børns læring er et fælles ansvar mellem forældre og personalet, dette sikres gennem et godt forældresamarbejde og inddragelse af forældrene via forældreopgaver. De voksne i Molevitten er sammen med børnene mange timer om dagen og ser børnene i andre sammenhænge end forældrene gør derhjemme. Personalet i Molevitten er ansvarlige for dialogen med forældrene. Illustration 2

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Børnegruppen generelt: Vi vil gennem arbejdet med de 6 læreplans temaer sikre at barnet præsenteres og udfordres på alle dets udviklingsområder. Vi vil sikre at barnets læring understøttes. Vi vil støtte barnet ud fra dets potentialer og kompetencer, samt medvirke til at præsentere barnet for nyt; for derved at udfordre barnet og skabe grund for udvikling. Vores mål er at ruste barnet til livet... - til også at kunne klare modgang. For alle børn gælder at de skal blive så dygtige som de kan. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: "Alle bøn skal behandles forskelligt - for at behandle dem ens". Vores mål er at børn med særlige behov inkluderes i børnefælleskabet. For at det kan lykkes tages der i planlægningen højde for gruppestørrelse, aktivitetens varighed og barnets kompetencer. I selve aktiviteten guides og støttes barnet, så gennemførelsen opleves som en succes af barnet. Anerkendelse er grundlaget for det inkluderende miljø. Børn med sproglige udfordringer indgår i alle aktiviteter. Der kan være tale om et særligt fokus på det sproglige, via dialogisk læsning, sprogkufferter og billedmateriale. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion:

7 Vejen til fælleskabet bygger på rigtig meget på anerkendelse og relations opbygning. Vi er meget opmærksomme på, hvorledes vi taler med og om barnet. Barnets positive historie har stor betydning for barnets trivsel og videre udvikling. Vi vægter højt de venskaber børnene finder og prioritere højt at børn der kender hinanden, følges ad i børnehave, så vidt det er muligt. Vi laver aktiviteter på tværs af vuggestuegrupperne, med henblik på at børnene lærer hinanden godt at kende og på den måde får mulighed for at vælge mellem flere venskaber. Det er også her vi har mulighed for at samle børnene i forskellige grupper, der tilgodeser deres behov på forskellige måder. Det kan være sproggrupper, musikgruppe, motorikgruppe, pigegruppe, drengegruppe osv. Alt uddannet personale, ledelsen og medhjælpere med længere anciennitet har gennemgået Herningmodellen for dagtilbud, som er et uddannelsesforløb der tager afsæt i DUÅ - en positiv, anerkendende og relationel tilgang, og hvor der er fokus på trivsel, relations opbygning og problemløsning. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats: I vuggestuen har vi stor fokus på barnets sproglige udvikling og arbejder hele tiden meget koncentreret med sproget. Løbende året rundt er der fokus på sproget og vi arbejder med dialogisk læsning, rim og remser og mange andre aktiviteter som understøtter den sproglige udvikling. I vuggestuen kan vi trække på sprogvejlederen i børnehaven, og alle pædagoger i vuggestuen har løbende været på kursus omkring børns sproglige udvikling. Ligeledes har vi kontakt til sundhedsplejersker til 4 årlige samarbejdsmøder, hvor vi kan drøfte sprog mm. Alle forældre får udleveret lidt skriftligt materiale omkring børns sproglige udvikling til opstartssamtalen ca. 3 mdr. efter barnets start i vuggestuen. Der er i vuggestuen lavet en inspirations væg med informationer og gode idéer vedr. børns sproglige udvikling. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Da vi har plads til alle vore vuggestuebørn i børnehaven (i samme hus) kræver det et mindre formelt samarbejde i overgangen. Børnene er meget kendt med børnehaven og de nye voksne. Når et barn skal starte i børnehaven foregår det i et tæt samarbejde med forældrene, således at både personale fra vuggestue og forældre går på besøg med barnet. Ligeledes er personalet i børnehaven opmærksomme på i god tid, før barnet starter, at få sagt hej til både barnet og forældrene. Når et barn skal flytte fra vuggestue til børnehave, finder der et overleveringsmøde sted, hvor personalet viderebringer barnets historie og gennemgår de aktuelle handleplaner, sprog- og dialog profiler. Der kan også forekomme fælles forum eller netværksmøder i slutningen af vuggestuetiden, hvor det kommende personale i børnehaven deltager.

8 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Molevitten består at 3 integrerede huse, hvor alderen på børnene er lidt forskellig. I afd. Trekløveren er der vuggestue, børnehave og fritidshjem. I afd. Ny Møllevej er der børnehave og fritidshjem. På afd. Paletten er der børnehave, fritidshjem og klub/ juniorklub. Ens for alle 3 huse er, at såfremt forældrene ønsker det, bestræber vi os på at børnene bliver i det samme hus i de år børnene har brug for pasning. I forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave er vi opmærksom på at børnene kommer på besøg der hvor de fremadrettet skal være. Vi prioritere, så vidt det er muligt, at venskaber følges ad, at børnene møder deres nye voksne på legepladsen og til fælles arrangementer (fællessamlinger og musik på tværs). Den største del af vores vuggestuebørn fortsætter i Trekløverens børnehave. Vuggestuen og børnehaven opholder sig i samme hus. De små børn er vandt til at komme med rundt i huset og er bekendt med de voksne i børnehaven. Illustration 3

9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Molevitten har en vuggestuegruppe på 53 børn i alderen 6 mdr. og op til 2,9 år. Under en 1/4 del af vuggestuebørnene har en anden kulturel baggrund eller er børn med særlige behov. Vi har valgt at på hver af de 4 vuggestuegrupper er der tilknyttet 2 pædagoger og 1 eller 2 medhjælper, alt efter hvor stor gruppen er. Det fastansatte personale er en god blanding af unge mennesker som har brug for at indhente erfaring inden videregående uddannelse, medhjælpere med mange års erfaring og pædagoggruppen har en rigtig stor viden og erfaring indenfor deres område. På de 4 stuer er der mellem 11 og 14 børn og børnegruppen er blandet i køn og alder. Dertil er der løbende studerende fra pædagogseminariet (VIA Holstebro)og en række personer i jobtilbud. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar I 2018 vil der blive arbejdet med de 6 læreplanstemaer i udvalgte perioder på 4-8 uger af gangen. Vi forventer en anden model i forbindelse med den nye styrket læreplan ved årsskiftet 2018/ VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Iagttagelser/observationer Plancher Info på NemBørn Skrive på tavlen

10 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS Dialogprofiler og sprogvurderinger 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi evaluere løbende de forskellige forløb på stuemøder og gruppemøder i vuggestuen. Her juster vi på vores forventninger til forløbet og tilpasser det til børnegruppen. Der kan være nogle børn der har brug for længere tid til at blive trygge ved aktiviteten, eller børn der har brug for at komme i en anden gruppe eller lignende. Vi er opmærksomme på at vi har brug for at sætte fokus på vores måde at indsamle dokumentation på, og hvorledes vi bliver bedre til at evaluere fremadrettet. Vores evalueringer skal fremover, synliggøre hvilke erfaringer vi har gjort os og hvad vores refleksioner skal udmøntes i, af nye eller tilrettede pædagogiske tiltag. Illustration 4

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Det er vores mål at understøtte læring og læringsmiljøer, der medvirker til at børnene udvikler sig små selvstændige individer, der kan indgå i en social sammenhæng med andre børn og voksne. Vores mål er robuste børn, der har mod på de udfordringer der kommer og tror på sig selv. Børn med særlige behov: Vores pædagogiske læreplan er baseret på, at der tages højde for det enkelte barns behov og udviklingstrin, og dermed også tager højde for børn med særlige behov. Vi møder mange børn med forskellige behov for særlig opmærksomhed; Det være sig børn med udviklingsforstyrrelser, talevanskeligheder, børn i sociale vanskeligheder, for tidligt fødte, pleje - og adoptivbørn, børn med anden etnisk baggrund for blot at nævne nogle. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer. Se ovenstående MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Vi vil arbejde for at alle børn hver dag føler sig set, føler sig respekteret og føler sig værdifulde. Målet er: At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser, og hjælpe dem at respektere og ankende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn som selv tager initiativ til leg. 2. Tegn: Børn som er trygge og hviler i sig selv. 3. Tegn: Børn som kan begynde at fravige egne behov og vise empati og kan vente på tur 4. Tegn: Børn som udvikler sig positivt fysisk og psykisk.

12 5. Tegn: Børn som respekterer flertalets beslutninger. 6. Tegn: Børn som indbyrdes forsøger at løse deres konflikter verbalt. 7. Tegn: Børn der viser initivativ og vil udforske nyt. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil i daglig samvær med børnene, styrke deres selvbevidsthed og selvværd igennem anerkendelse. 2. Tiltag: Vi vil anerkende børnenes følelser og hjælpe dem med at sætte ord på deres handlinger. 3. Tiltag: Vi vil lave aktiviteter som udfordrer børnene på deres niveau. 4. Tiltag: Vi vil gribe børnenes ideer og sammen videre udvikle aktiviteten/legen. 5. Tiltag: Vi vil skabe tillidsfulde relationer til alle børn. 6. Tiltag: Vi vil tage barnet alvorligt og overholde de aftaler vi indgår. 7. Tiltag: Vi vil være tydelige og værdsættende voksne, som drager omsorg for barnet 8. Tiltag: Vi skaber rammerne hvor barnet har frihed under ansvar, med vejledning fra kyndige og tydelige voksne 9. Tiltag: Vi vil respektere barnets følelser uden nødvendigvis at acceptere dets handling 10. Tiltag: Vi vil have en god forældrekontakt som gør, at vi sammen kan støtte barnet i dets udvikling 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Vi vil sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Målet er at: Sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er og at de oplever at hører til og være med i fælleskabet. Give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier og hvor ingen holdes udenfor. Lære børnene at være aktive deltager i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. Sikre at alle børn har gode relationer til andre børn og voksne. Skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab.

13 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn der har lyst til at være en del at et fællesskab og som viser glæde ved at komme i vuggestuen. 2. Tegn: Børn der tager hånd om hinanden og finder glæde ved at være sammen. 3. Tegn: Børn der anerkendes og respekteres som dem de er. 4. Tegn: Børn der har et trygt forhold til både voksne og andre børn. 5. Tegn: At der ikke forgår mobning og drillerier. 6. Tegn: Børn der aktivt deltager i fælleskabet og begynder at udvikle venskaber. 7. Tegn: Børn der kan indgå i legen og kan aflæse andre. 8. Tegn: Børn der kan udvise empati. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Vi lærer børnene sociale spilleregler, ved som voksne være gode og tydelige rollemodeller. 2. Tiltag: Vi lærer børnene turtagning, lytte til hinanden, hjælpe hinanden osv. 3. Tiltag: Vi viser barnet anerkendelse og respekt, så barnet lærer at møde andre på en konstruktiv måde 4. Tiltag: Vi lærer børnene i konflikter, at sige fra overfor hinanden. 5. Tiltag: Vi respektere børns forskelligheder, når de inddrages i fællesskabet. 6. Tiltag: Vi deler børnene op i grupper på tværs af køn og stuer, når vi laver aktiviteter. 7. Tiltag: Vi styrker venskaber, ved at venner følges ad i børnehave. 8. Tiltag: Vi vil forberede og tydeliggøre for barnet, hvornår der er et reelt valg og hvornår det må følge gruppen 9. Tiltag: Vi vil med ord og handling stoppe drillerier og mobning. 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Ved sproglig udvikling forstår vi; udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. Kendskab til eksistensen af IT/medier. Et vigtigt element i vores sprogarbejde er dialogisk læsning. Denne metode ligger op til, at børnene i mindre grupper introduceres til den samme bog flere gange kort efter hinanden. Vuggestuen arbejder desuden med Læs og leg konceptet og sprogkasser. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

14 Børnegruppen generelt: Vores mål er at alle børn bliver stimuleret sprogligt på så mange forskellige måder som muligt. At de gennem leg, aktiviteter og dagligdagens rutiner udvikler deres sprog. Målet er at udvikle børnenes sprog, således at det enkelte barn kan forstå og færdes i vuggestuelivet og være klar til at komme i børnehave. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn der skærper opmærksomheden for sproget. 2. Tegn: Børn der viser interesse for kommunikation, bogstaver, ord og billeder 3. Tegn: Børn begynder at bruger sproget til konfliktløsning. 4. Tegn: Børn der bruger sproget i deres leg. 5. Tegn: Børn der begynder at bruger sproget til at genfortælle oplevelser, både hjemme og i vuggestuen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi benævner/sætte ord på genstande, børnenes og egne handlinger. 2. Tiltag: Vi bruger forskellige læsestrategier, vise billeder fra bøger efterfulgt af dialog med barnet. 3. Tiltag: Vi støtter barnet i at sætte ord på handling, følelser, konflikter og oplevelser i hverdagen. 4. Tiltag: Vi leger forskellige lege som styrke mundmotorikken. 5. Tiltag: Vi bruger i dagligdagen et nuanceret sprog og være forklarende med nye ord. 6. Tiltag: Vi deler børnene på i små grupper, så det enkelte barn bliver hørt. 7. Tiltag: Vi benytter rim, remser, sang og musik i vores dagligdag. 8. Tiltag: Vi benytter Ipad til små historier, "fortælletavle", fortællinger og spil 9. Tiltag: Vi inddrager forældrene. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Nøglebegreberne er sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske fin og grov motoriske bevægelser, at kende til vuggestuens, og lokalområdets fysiske muligheder. Vores fokus i forhold til krop og bevægelse er, at alle børn i vuggestuen får mulighed for at opleve glæder ved at bevæge sig ude som inde. Børnene præsenteres dagligt for bevægelsesmuligheder og fysiske udfordringer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

15 Børnegruppen generelt: Målet er at: Bidrage til, at børnene oplever glæde ved accept, af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børns fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Aktiviteterne er tilrettelagt i forhold til den enkelte gruppe, børnenes alder og kompetencer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn som fysisk trives. 2. Tegn: Børn der udforsker kroppens muligheder og begrænsninger. 3. Tegn: Børn som er glade for udelivet. 4. Tegn: Sunde og raske børn med et minium af sygefravær. 5. Tegn: Børn som giver udtryk for viden om sund og usund kost. 6. Tegn: Børn som udvikler sig både grov og fin motorisk. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi giver barnet mulighed for fysiske udfordringer i institutionen, ude som inde. 2. Tiltag: Vi er inspirerende voksne som støtter og udfordrer barnet. 3. Tiltag: Vi vil i vuggestuen tilstræbe at komme ud hver dag. 4. Tiltag: Vi lærer børnene at vaske hænder efter toiletbesøg og inden et måltid. 5. Tiltag: Vi serverer en sund og alsidig kost for børnene. 6. Tiltag: Vi laver musik - og motorikforløb som styrker barnets motorik. 7. Tiltag: Vi taler om kroppen og benævner legemsdele. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Nøgleordene respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

16 Børnegruppen generelt: Målet er: At give børnene mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for naturen og miljøet. At børnene opnår logisk tænkning og kendskab til vægt, form og antal. At børnene skal kunne erfarer naturen med alle sanser og se den som et rum til leg og fantasi. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn der er glade for at være ude uanset vind og vejr. 2. Tegn: Børn der viser tegn på interesse og kendskab til vægt, form og antal. 3. Tegn: Børn der aktivt bruger deres kendskab til vægt, form og antal. 4. Tegn: Børn der kan genkende regn, sol og vind. 5. Tegn: Børn der er nysgerrige og gerne vil udforske naturen. 6. Tegn: Børn der viser interesse for og selv igangsætter fysiske lege. 7. Tegn: Børn som kan genkende almindelige dyr på mark og i skov. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi bruger legepladsen og omgivelserne omkring vuggestuen hele året. 2. Tiltag: Vi laver emneuger som følger års gang - forår, sommer, efterår og vinter 3. Tiltag: Vi tænker vægt, form og antal ind i såvel planlagte som spontane aktiviteter. 4. Tiltag: Vi griber de ideer som opstår i nuet mellem børn og voksne. 5. Tiltag: Vi taler med børnene om hvordan vi passer på naturen og om naturens gang. 6. Tiltag: Bruge naturen som et vigtigt rum for bevægelse og læring 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi vægter at børnene får kendskab til forskellige kulturelle udtryksforme og værdier, udvikling og brug af deres sanser via sang, musik og andre kreative processer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

17 Børnegruppen generelt: Målet er at: Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene respekterer hinanden uanset deres indbyrdes forskelligheder. 2. Tegn: Børnene genkender de danske traditioner og højtider. 3. Tegn: Børnene vil gerne deltage i de aktiviteter som vi præssentere dem for. 4. Tegn: Børn der benævner farver og figurer 5. Tegn: Børn der fordyber sig i kreative processer. 6. Tegn: Børn der udvikler sig som demokratiske og dannede personer. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi bestræbe os på, at vores dagligdag i vuggestuen bygger på dansk kultur. 2. Tiltag: Vi skaber rammer og muligheder for at børnene kan fordybe sig i kreative processer. 3. Tiltag: Vi inddrager børnene i forberedelser til de forskellige højtider og traditioner. 4. Tiltag: Vi skaber mulighed for, at børnene møder og oplever andre kulturer. 5. Tiltag: Vi arbejder med farver, figur og forskellige materialer. 6. Tiltag: Vi giver børnene mulighed for at gøre sig erfaringer med Ipads og "fortælletavle". 7. Tiltag: Børnene møder værdier som demokrati, anerkendelse, repekt, accept, dannelse og pli. Illustration 5

18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: I Børnehset Molvitten har vi valgt at sikre arbejdet med børnemiljøet, ved at det indgår som et punkt i vores "planskema", hvor vi efter hvert fokusområde evaluere børnemiljøet, ud fra enten voksen eller barneperspektivet. Det er op til den enkelte personalegruppe at bestemme hvilken form evalueingsværktøj man vil bruge, når børnene skal vurder miljøet. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi har først og fremmest brug for at sætte fokus på vores måde at indsamle dokumentation på, og hvorledes vi bliver bedre til at evaluere fremadrettet. Vores evalueringer skal fremover, synliggøre hvilke erfaringer vi har gjort os og hvad vores refleksioner skal udmøntes i, af nye eller tilrettede pædagogiske tiltag.

19 6 AFSLUTNING Børnehusets fuldstændige pædagogiske læreplan kan læses på vores hjemmeside eller den er mulig at få udleveret i institutionen. Den nye styrket pædagogiske læreplan, forventer vi at kunne bruge fra 2019.

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1