Herning Kommune. Galaxen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Galaxen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 7 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 17 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 19 6 AFSLUTNING 20

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning I udarbejdelsen af Galaxens pædagogiske læreplan, har vi lagt vægt på at beskrive vores hverdags pædagogiske praksis inden for de seks læreplanstemaer samt de politiske årsmål "Flere inkluderes i Almenområde" og "Alle børn skal blive så dygtige de kan" I Galaxens arbejder alle ud fra de pædagogiske principper fra Herning Modellen Dagtilbud (DUÅ og LP) Alle børn i Galaxen deler deres vuggestue- og børnehaveverden i forskelligt omfang og på tværs af grupper og aktiviteter. Vores børn møde engagerede og nærværnende voksne. Vi har som mål at skabe et trygt, imødekommende og kreativt miljø, der med glæder og livskvalitet på alle måder styrker barnets selvværd, udviklings- og læringsforudsætninger. Illustration 1

4 1.2 Værdier Dagtilbuddets værdier Galaxens idegrundlag og værdier tager udgangspunkt i et humanistisk livssyn: Vi vil skabe et miljø, der fremmer evnen til aktivt fællesskab, med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vil tilrettelægge den pædagogiske praksis ud fra en anerkendende tilgang. Vi vil tilbyde en hverdag der skaber glæde og tryghed, ved at give udfordringer og oplevelser der passer til de forskellige børnegruppers niveau. Vi vil arbejde bevidst ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner, for at fremme en alsidig udvikling. Disse temaer er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil aktivt inddrage børnene i de daglige rutiner, så vi derved øger deres selvhjulpenhed. Vi vil møde barnet med engagement og nærvær Vi vil prioritere forældresamarbejdet højt, da vi mener det er en forudsætning for en god hverdag for barnet. Vi vil tilbyde et miljø der værdsætter mangfoldigheden. Institutionen står åben for børn med forskellige kulturelle og etniske baggrunde samt børn med forskellige handicaps/vanskeligheder. Dette vil bidrage til at skabe forståelse og respekt for forskelligheder. Vi vil arbejde aktivt for at fremme tolerance og medmenneskelighed. 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn. 2. Princip: Vi vil have en anerkendende tilgang til barnet. 3. Princip: Vi vil tilbyde udfordringer og oplevelser tilrettelagt så alle børn føler sig som aktiv deltagende, som muligt 4. Princip: Vi vil arbejde ud fra temaerne i de pædagogiske læreplaner 5. Princip: Vi vil aktivt inddrage børnene i de daglige rutiner, så vi derved øger deres selvhjulpenhed 6. Princip: Vi vil møde barnet med engagement og nærvær 7. Princip: Vi vil prioritere forældresamarbejdet højt, da vi mener det er en forudsæt-ning for en god hverdag for barnet.

5 8. Princip: Vi vil tilbyde et miljø der værdsætter mangfoldigheden. Institutionen skal stå åben for børn med forskellige kulturelle og etniske baggrunde samt børn med forskellige handicaps/vanskeligheder. Dette vil bidrage til at skabe forståelse og respekt for forskelligheder, samt arbejde aktivt for at fremme tolerance og medmenneskelighed. 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse I vuggestuen sker børnenes læring gennem en vekslen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes egen fri leg. Der er stor bevidsthed om at alle børn er en del af fælleskabet. De voksenstyrede aktiviteter planlægges sådan, at vi kommer rundt omkring de forskellige læreplanstemaer. Aktiviterne vil til enhver tid tage udgangspunkt i den børnegrupper der deltager, sådan at den udvikler sig i samspillet mellem barnet/børnene og de voksne, med fokus på at alle børn skal blive så dygtige de kan. Voksenstyrede aktiviteter kan fx være musik, samling, svømning, gåture, gymnastik mm. I løbet af dagen, opstår der mange situationer, hvor personalet følger barnets initiativ og der dermed opstår en aktivitet. Det kan fx være leg på stuen, der sætter gang i en fælles aktivitet omkring dukker, eller legen på legepladsen, der sætter gang i en undersøgelse af forskellige småkryb. Illustration 2

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Vores læringsmål tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, hvor vi har beskrevet hvilket livssyn og pædagogiske principper vi vil arbejde ud fra. Under hvert tema i læreplanerne har vi beskrevet hvordan vi konkret arbejder med de forskellige områder. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: Vi arbejder med redskaberne fra Herning Model Dagtilbud, udviklingsplan og analysemodel - til at sætte læringsmål og tiltag for det enkelte barn. I Galaxen har vi 3 specialgrupper med børn med forskellige handicaps som på forskelligvis er inkluderet i almengrupperne - disse børn er visiteret til grupperne og kommer fra hele Herning Kommune. Specialgrupperne har deres egen læreplan og indgår derfor ikke i denne læreplan 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Der anvendes værktøjer "Herning Model Dagtilbud". ex. proaktive strategier, tydelig kommunikation og struktur ex. billeder og konkreter, social stories. De fysiske rammer, støj ex lyddæmpende materialer Opdeling i mindre grupper, brug af udeareal. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats:

7 Vuggestuen har en sprogkoordinator tilknyttet, flere pædagoger har været på sprogkursus Ligeledes deltager vi projekt Parat-Skolestart med fokus på børn i alderen 2-3 år med sproglige udfordringer. Vi arbejder med sproget på følgende måder: Alle stuer anvender fokusord, som der arbejdes med via oplevelser, leg, bøger, sang, bogsta-ver mm. Bøger er tilgængelige for alle børn, via boghylder i børnehøjde på stuerne. Bøger læses på børnenes opfordring og når personalet vælger det. Foregår på stuen. Vi anvender rim og remser, sang og musik med fagter. Både via fælles samlinger og på stuerne. Vi anvender bogstaver til at understøtte børnenes sproglige udvikling fx ved navne på stole og forskellige ord hængt op stuerne. Børnene har personlige bøger eller laminerede ark med familiebilleder, som bruges til at tale med børnene om deres familier. Vi sætter ord på børnenes handlinger og følelser. Vi anvender korrekt udtale, frem for irettesættelser. Fx hvis barnet siger se gurk, svarer vi ja, se det er en agurk. Vi anvender konkreter til at understøtte den sproglige udvikling. Fx en tøjkat når vi synger om den lille kattekilling, o.lign. Vi laver sproggrupper med få børn, hvor vi anvender dialogisk læsning. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: I samarbejde med forældrene, arbejder vi på at sikre en god overgang fra det ene tilbud til det andet. I vuggestuen arbejdes med følgende overgange: Vuggestue til børnehave i få tilfælde fra dagpleje til vuggestue 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Når et barn skal skifte fra vuggestue til børnehave, besøger vuggestuebarnet den børnehaveguppe, hvor det skal starte så mange gange det er muligt i tiden op til. En af gangene vil vi bede om, at barnet har madpakke med hjemmefra, som spises i børnehaven. Vi afholder en overleveringssamtale, hvor der, udover barnets forældre, deltager personale fra barnets stue i henholdsvis vuggestue og børnehave. Her vil vuggestuepersonalet og forældrene videregive oplysninger om barnets udvikling og trivsel. Børnehavens personale vil fortælle om stuens pædagogik, rytmer, samt diverse praktisk information. Illustration 3

8

9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Galaxen er en integreret daginstitution med 6 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper samt 3 specialgrupper. Vi holder til i 4 forskellige huse i området Sønderager/Porsvænget i Herning og har børn fra 0 år til og 6 år Vi er placeret i et område med både villakvarterer og boligblokke og børnegruppen afspejler denne mangfoldighed. 1. februar 2018 forventer vi at vores ny institution er klar til indflytning. Institutionen bygges på Brorsonsvej tæt ved Brændgårdskolen. Personalegruppen er sammensat af pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, fysioterapeut samt køkkenassistenter. I personalegruppen er der stor aldersspredning og stor forskel på erfaring, der er mænd og kvinder. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Foto Barnets bog Barnets log-bog Iagttagelser/observationer Herning-model: udviklingsplan og analysemodel Månedsbrev- dagbog på "nembarn"

10 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE Herning-model: udviklingsplan og analysemodel. 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Når vi arbejder med SMTTE, udviklingsplaner og lign., udvikles tiltagene løbende som en del af den pædagogiske praksis. Der videndeles med de andre grupper i Galaxen Illustration 4

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Vi arbejder med barnets almene personlige udvikling i den pædagogisk praksis i hverdagen, hele dagen. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Alle børn skal trives og kunne lide sig selv Alle børn skal turde udfolde sig selv og sine potentialer Alle børn skal have gode relationer med andre børn og voksne Alle børn skal udvikle sig hen imod at lære at sige til og fra, og tackle konflikter Alle børn skal få erfaringer med at håndtere følelser som vrede, sorg, frustration, glæde, angst og begejstring. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene udviser empati og omsorg for hinanden 2. Tegn: Børnene kontakter hinanden i leg og indgår i relationer med hinanden har venner 3. Tegn: Børnene viser glæde ved at være sammen med andre børn og voksne 4. Tegn: Børnene giver udtryk for følelser 5. Tegn: Børnene siger nej/ja, når der er noget, de ikke ønsker/ønsker TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil skabe et varmt og trygt miljø for børnene. 2. Tiltag: Vi vil hjælpe børnene med at give udtryk for følelser på en hensigtsmæssig måde 3. Tiltag: Vi vil anerkende det enkelte barn vi vil indleve os i barnets univers. 4. Tiltag: Vi vil via proaktive strategier fylde op i børnenes sparegrise. (jvf Herning model) 5. Tiltag: Vi vil være opmærksomme på at alle børn føler sig som en del af fællesskabet

12 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Vi har fokus på børns sociale kompetencer i forbindelse med aktiviteter og legen. Vi prioriterer at børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, set i forhold til deres udviklingstrin, gives passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til ressourcer. Børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder kan eksempelvis have svært ved at indgå i relationer med andre børn, samt have svært ved at deltage i aktiviteter og andre sociale sammenhænge, og herigennem opnå følelsen af fællesskab med andre børn og voksne. Disse børn har, blandt andet, stort udbytte af at blive guidet af en voksen igennem leg med andre børn, og at sidde sammen med en voksen under eksempelvis måltiderne, samlingen el.lign. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene oplever et samvær med glæde og fællesskab At børnenes selvfølelse og selvtillid styrkes At børnene får kendskab til de sociale og kulturelle spilleregler, fx at vente på tur og dele med hinanden. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene oplever sig selv og hinanden som en del af fællesskabet. 2. Tegn: Børnene hjælper med små opgaver, fx dele kopper ud, sende frugten videre, hjælpe hinanden i garderoben 3. Tegn: Børnene øver sig i, og udviser efterhånden en begyndende forståelse for at vente på tur 4. Tegn: Børnene nyder at være med i aktiviteter. De deltager og bliver i aktiviteten 5. Tegn: Børnene fortæller om aktiviteterne til stuens øvrige voksne og deres forældre TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Vi vil opfordre børnene til selvhjælp og nabo-hjælp 2. Tiltag: Vi vil støtte og guide børnene i deres samspil med hinanden 3. Tiltag: Vi vil igangsætte planlagte og voksenstyrede aktiviteter i mindre børnegrupper

13 4. Tiltag: Vi skaber et rum til fordybelse og ro til alderssvarende aktiviteter 5. Tiltag: Vi vil italesætte, at børnene skal vente på at det bliver deres tur 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Vi har fokus på den sproglige udvikling i mange sammenhænge i løbet af dagen, når vi er i dialog med børnene, både planlagt og spontant. Vi anvender korrekt udtale: når barnet siger "se en gurk", svarer vi "ja, det er en agurk".vi laver læsegrupper af 2-3 af de ældste børn med udfordrende sprogudvikling sammen en voksen. I løbet af dagen involveres musik og sang, hvor der bliver brugt fagter og danset. Især ved måltider er der særligt fokus på samtale med børnene på deres individuelle niveau. Vi snakker med dem om vejret, maden, kommende/foregående aktiviteter, hvem er kommet/hvem er ikke kommet, hvem sover osv. Vi har temauger med fokusord, hvor vi sikre at vi kommer omkring ordet i forskellige sammenhænge. Børne der ikke bruger sproget, som det forventes i forhold til det udviklingstrin som barnet befinder sig på, kan profiterer af at deltage i aktiviteter med en lille gruppe børn og en voksen. Samtidig har disse børn også stort udbytte af at de voksne arbejder struktureret med sprogstimulering, der er tilrettelagt efter barnets behov. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres CBF i samarbejde med forældrene. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog (det nonverbale og det verbale) og begrebsdannelse gennem leg og alle hverdagens aktiviteter At udvikle børnenes impressive og ekspressive sprog At børnene udvikler en begyndende forståelse for at kommunikere hensigtsmæssigt med andre børn og voksne At give børnene mulighed for at udvikle sig og styrke deres sproglige udvikling gennem det musiske og rytmiske. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene begynder at efterligne de voksnes og de andre børns - lyde og ord 2. Tegn: Børnene kommunikerer med hinanden og os 4. Tegn: Børnene udvikler en større forståelse for beskeder, handler på dem, og udtrykker sig mere sprogligt 5. Tegn: Børnene udviser glæde ved at synge, læse mm de finder ofte sangbøger og bøger frem selv

14 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil støtte sprog, der omtaler og udtrykker følelser 2. Tiltag: Vi vil sætte ord på både egne og børnenes handlinger 3. Tiltag: Vi vil benytte os af korrekt udtale/korrekte sætninger frem for at irettesætte 4. Tiltag: Vi vil arbejde med forskellige temaer, fx efterår, begreber, farver (tematisk sprogarbejde). 5. Tiltag: Vi vil lege med rim og remser, læse bøger, lege sanglege og synge sange 6. Tiltag: Vi vil anvende dialogisk læsning i faste sproggrupper 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Vi har særligt fokus på krop og bevægelse i følgende sammenhænge: - Af- og påklædning - På badeværelset (bleskift og toiletbesøg) - Ved måltiderne - Leg på legepladsen. - Ture ud af huset. Fx gymnastiksal, musik, svømmehal, besøg på andre legepladser, Fuglsang sø, samt mange andre oplevelser. De enkelte stuer har forskellige aktiviteter, alt efter de pædagogiske målsætninger. - Leg indenfor i vuggestuen. Vi er særligt opmærksomme på at børn, der er motorisk usikre, forsigtige børn, samt børn, der udviser manglende eller ringe kropsbevidsthed og kropsforståelse, inddrages i forskellige former for bevægelsesleg - både indendørs i vuggestuen, på legepladsen, på ture ud af huset m.m. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til res-sourcer. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres PPR og altid i samarbejde med forældrene. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

15 At udvikle barnets fin- og grovmotorik, samt at fremme og støtte barnet i dets bestræbelser på at blive selvstændig og selvhjulpen At børnene bliver bevidste om hvad de kan med deres krop At børnene udvikler og styrker deres motorik, balance og sanser At børnene får sanseoplevelser At styrke børnenes motorik og balance At børnene tilegner sig den fysiske, kulturelle samt sociale omverden. At børnene bliver fortrolige med deres krop, at de udfordrer sig selv og tør mere og mere At børnene mærker det er sjovt og rart at bevæge sig At børnene styrker og udvikler deres balance, sanser og fin- og grovmotoriske kompetencer Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene mestrer mere og mere og tør springe ud i nye udfordringer 2. Tegn: Børnene oplever at jeg-kan-godt de får succesoplevelser. 3. Tegn: Børnene bevæger sig og bruger kroppen 4. Tegn: At børnene gerne vil deltage, og viser glæde ved aktiviteter. 5. Tegn: Børnene tager selv initiativ til fysisk aktivitet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi vil prioritere, at der er tid og plads til at barnet kan øve sig i selvhjulpenhed. 2. Tiltag: Vi vil opmuntre og støtte børnene i deres egne initiativer og aktiviteter 3. Tiltag: Vi vil give børnene tid til og mulighed for at udforske og afprøve fysiske udfordringer 4. Tiltag: Vi tilpasser udfordringer til de forskellige aldersgrupper 5. Tiltag: Vi vil være med i aktiviterne som igangsættere og rollemodeller 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet:

16 Vi har særligt fokus på natur og naturfænomener i følgende sammenhænge: Når vi tager på ture i nærmiljøet. Nærmiljøet er eksempelvis Fuglsang Sø, kolonihaverne, de omkringliggende villaveje og legepladser m.m. Når vi tager på tur i nærmiljøet, er det ofte med en lille gruppe børn og 1 2 voksne. Når vi leger på legepladsen. På legepladsen er vi ofte mange børn og voksne. Ved samlinger arbejder vi med forskellige fokusord, fx begreber, former og farver. Børn med sansemotoriske eller motoriske vanskeligheder har særlig glæde af at færdes i naturen. Derfor prioriterer vi at disse børn kommer med på tur eller med ud på legepladsen. De voksne vil give barnet passende udfordringer og så meget støtte som muligt i forhold til ressourcer. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene oplever glæde ved naturen At børnene udvikler et begyndende kendskab til naturen og til naturfænomener At børnene oplever naturen som rum for leg Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene kan lide at være ude i al slags vejr, og viser os, at de gerne vil ud at lege. 2. Tegn: Børnene er kreative og undersøgende i leg på legepladsen og i naturen. 3. Tegn: Børnene er nysgerrige og opmærksomme på dyrene i naturen. 4. Tegn: Børnene udvikler opmærksomhed overfor vejret. De fortæller fx at solen skinner. 5. Tegn: Børnene benævner forskellige begreber, farver, former TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi vil være rollemodeller for børnene, og vise dem, hvordan de kan bruge naturen til leg. 2. Tiltag: Vi vil være ude i al slags vejr, hele året rundt, så børnene oplever og mærker forskellen på sol, regn, sne mm. 3. Tiltag: Vi vil vise børnene og fortælle dem om de dyr, vi møder i naturen, såsom edderkopper mm. 4. Tiltag: Vi vil skabe rum for, at børnene kan eksperimentere med forskellige natur-materialer, såsom jord mm. 5. Tiltag: Vi vil snakke med børnene om forår, sommer, efterår og vinter og om at det er koldt, vamt, vådt mm. 6. Tiltag: Vi holder samling, hvor vi har fokus på børnenes begrebsverden, fx. farver, former og begreber.

17 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi har særligt fokus på kulturelle udtryksformer og værdier i følgende sammnhænge: Som et supplement til børnenes egne initiativer og lege, igangsætter vi kreative aktiviteter. Disse aktiviteter er voksenstyrede. Ud fra pædagogiske overvejelser, har vi på forhånd bestemt følgende: Hvad - hvilken type materialer, redskaber m.m. Hvem - hvilke børn, alder, gruppens størrelse, antal voksne. Hvor - hvilket rum, ved bordet, på gulvet, ude, osv. Hvorfor - hvem har udbytte, hvem har behov, hvem har lyst osv. Vi fejrer de danske traditioner, såsom fastelavn, jul og påske. Derudover har vi nogle interne traditioner i vuggestuen, såsom sommerfest, cirkus, at fejre børnenes fødselsdage og afslutningsfest for børnene, når de forlader vuggestuen. Børn med eksempelvis perceptuelle vanskeligheder kan have svært ved at deltage i kreative aktiviteter. Derfor prioriterer vi at disse børn skal have mulighed for hyppigt at deltage i kreative aktiviteter. Samtidig kan disse børn også have glæde af at deltage i forløb sammen med kun én voksen og en lille gruppe børn. I situationer, hvor et barn har svært ved at deltage i aktiviteter vedrørende traditioner, vurderer vi løbende på de enkelte stuer, hvorvidt det enkelte barn skal deltage i alle aktiviteter vedrørende traditioner. Hvis vi vurderer at et barn med særlige behov vil have glæde af en given aktivitet/tradition, vil vi sikre at der skabes tryghed for barnet i den pågældende sammenhæng. I særlige tilfælde, hvor ekstra opmærksomhed og støtte i vores pædagogiske praksis ikke er tilstrækkelig, involveres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og altid i samarbejde med forældrene. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene får konkrete sansestimulerende erfaringer og oplevelser At børnene får kendskab til materialer og redskaber At børnene oplever sig som skabende At børnene oplever glæde over eget værk og fælles fremstillinger At børnene får kendskab til, oplever glæde ved og føler fællesskab ved tilbagevendende traditioner Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene er engagerede, og at de viser glæde og begejstring ved at deltage.

18 2. Tegn: At børnene har lyst til at afprøve ting/er nysgerrige. 3. Tegn: At børnene viser interesse for, og glæde ved at deltage i traditioner. 4. Tegn: At børnene lærer fastelavns- og julesangene, og at de efterhånden kan synge med. 5. Tegn: At børnene taler og fortæller om traditionerne både til forældrene og til personalet. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi vil være engagerede som igangsættere. 2. Tiltag: Vi vil prioritere processen højt, både barnets egen proces og fælles processer. 3. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at eksperimentere. 4. Tiltag: Vi vil pynte op til højtider og have faste traditioner og rutiner omkring fx jul, fastelavn og påske. 5. Tiltag: Vi vil have faste traditioner, som kendetegner kulturen i Galaxen, fx cirkus, sommerfest mm. Illustration 5

19 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Børnemiljøet i Galaxen er beskrevet og vurderet ud fra en psykisk, fysisk og æstetisk tilgang. Beskrivelsen af børnemiljøet skal sikre, at miljøet i institutionen er tilpasset den aktuelle børnegruppes behov. Vi vil skabe et varmt og trygt miljø, hvor børnene kan have gode relationer til børn og voksne. Vi vil hjælpe børnene med at takle konflikter, samt hjælpe dem med at håndtere deres følelser. Dette omhandler i høj grad det psykiske børnemiljø. Vi vil lytte til børnenes ideer og det der aktuelt optager dem og tage udgangspunkt i dette. Vi vil gøre plads til den aktuelle børnegruppes behov, fx i forhold til kørestole, gangstativ, fysisk plads. Vi vil skabe et udviklingsfremmende miljø, samt tilbyde et udfordrende ude- og indeliv. Dette vil vi blandt andet gøre ved at bruge nærmiljøet aktivt, fx svømmehal, Fuglsang sø, biblioteket, legepladser mm. Dette er med til at udvikle børenes selvværd og selvhjulpenhed, og kommer både rundt om det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER

20 6 AFSLUTNING Vi arbejder løbende med vores læreplaner, blandt andet på stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder. Læreplanerne revideres også i dette forum. På vores hjemmeside galaxen.herning.dk, vil man kunne finde den seneste udgave af læreplanerne.

21 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1