KP og vores omverden. 4. oktober 2018

Transkript

1 KP og vores omverden 4. oktober marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

2 KP og vores omverden hvorfor og hvordan? Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøs og realistisk, og den skal give mening for studerende, kursister, medarbejdere og vores omverden. Derfor skal vi udvikle strategien sammen. Da Københavns Professionshøjskole (KP) blev etableret den 1. marts 2018, var det blandt andet med visionen om at skabe stærkere faglige miljøer, skabe bedre rammer for læring og møde fremtidens velfærdsudfordringer kvalificeret og offensivt. Hvordan gør man det? Det skal vores nye strategi give svar på. Som et led i udviklingen af strategien har vi udarbejdet KP og vores omverden. Formålet er at skabe et billede af, hvilken omverden vi uddanner til, og hvilke udfordringer vi står over for. Vi har analyseret vores omverden og identificeret fem overordnede tendenser, der har betydning for os, vores studerende, kursister, aftagere og øvrige interessenter. Vi har også set på, hvordan vores ressourcer og kompetencer matcher omverdenens krav, og hvor vi har brug for at udvikle os for at skabe relevante uddannelser og uddanne fremragende dimittender. KP og vores omverden inkl. de fem tendenser er udviklet på baggrund af en analyse baseret på en lang række interviews, endnu flere relevante dokumenter og forskellige analyser. På næste side kan du få et overblik over datagrundlaget bag vores arbejde. Det er ikke muligt at beskrive hele verden i denne rapport, når vi samtidig ønsker at holde det kort og præcist. Derfor har vi kun taget de mest centrale tendenser, konsekvenser, behov, ressourcer og kompetencer med i beskrivelsen. Verden kan se meget forskellig ud, afhængig af om du underviser studerende eller kursister på sundhedsområdet, arbejder med at skabe en effektiv administration eller forsker i, hvad der giver kvalitet i Folkeskolen. Vi har dog samtidig en række fællestræk og fælles mål. Derfor er det sundt at skabe et samlet billede, som vi alle kan spejle os i. Det betyder også, at der kan være nogle tendenser, konsekvenser, kompetencer og ressourcer, der ser lidt anderledes ud fra din stol. Noget der fylder lidt mindre eller lidt mere. Derfor er KP og vores omverden baggrundstæppet, hvorfra vi skal udvikle og oversætte vores samlede strategi til lokale og meningsfulde mål og handlinger.

3 107 DOKUMENTER 18 INTERVIEWS Flere WORKSHOPS OG ARBEJDSMØDER Analyser af studerendes behov Analyser af studiemiljø, frafald, trivsel m.m. Analyser af sektorer og tendenser Analyser af dimittender og nye studerende Årsrapporter Fusionsgrundlag Rammekontrakt Egne tidligere strategier og handleplaner Andre institutioners strategier Institutionelle rammevilkår Direktører og chefer i kommuner Hospitalsdirektører Kontorchef i UFM Chef og direktør i fonde Institutleder på KU Direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution Områdechef i EVA Gymnasierektor Centerchef hos Studievalg Arbejdsgruppe Direktion Bestyrelse

4 Vores strategi og strategimodel Vi vil udvikle en strategi, der skal: tage udgangspunkt i analyser af vores omverden og vores målgruppers behov fokusere på få, centrale og prioriterede målsætninger balancere mellem at være ambitiøs og realistisk udvikles sammen med nøgleinteressenter, studerende, medarbejdere og ledelse give mening for hele organisationen være konkret og kunne omsættes lokalt til konkrete handlinger og mål i alle enheder i organisationen være en driver for fusionen understøttes af ledelsessystemer i form af opfølgning, data, resultatløn etc. Til brug herfor arbejder vi med en strategimodel, som er gengivet på næste side. Det er denne model, vi skal udfylde undervejs i strategiprocessen. Den indeholder følgende niveauer: Et Overordnet formål, der beskriver det, vi vil på langt sigt uafhængigt af strategien dvs. vores vision. Få, udvalgte og centrale Tendenser, der beskriver det vigtigste, der sker i vores omverden i form af de største muligheder og trusler for Københavns Professionshøjskole, og udvalgte Ressourcer og Kompetencer, der beskriver det mest centrale af det, vi gør og ikke gør lige nu dvs. vores styrker og svagheder. Både tendenser, ressourcer og kompetencer vil blive udvalgt fra det strategiske brief, når vi ved, hvilken retning, strategien peger. Den strategiske retning, der er det, vores strategi skal kunne fortalt i én sætning. Prioriteter, der er det, vi vælger at fokusere på for at nå i mål med vores strategi. Mål, der er det vi skal opnå for at lykkes med vores prioriteter. Og Handlinger, der er de konkrete handlingsplaner, som udvikles lokalt på afdelings-, institut eller uddannelsesniveau, og som skal gennemføres for at vi kan nå vores strategiske mål.

5 Vores strategimodel Overordnet formål (vedvarende) Det vi vil Vision Tendenser Det der sker Tendens 1 Tendens 2 Tendens 3 osv. Vores ressourcer og kompetencer Det vi kan og ikke kan Ressource/ kompetence 1 Ressource/ kompetence 2 Ressource/ kompetence 1 osv. Strategisk retning Det vi skal (fortalt i én sætning) Strategiens navn Prioriteter Det vi skal gøre Mål Det vi skal opnå Prioritet x Prioritet x Prioritet x Mål 1 Mål 2 Mål 3 Handling De konkrete handlinger Handling A Handling B Handling C Handling D Handling A Handling B Handling C Handling D Handling A Handling B Handling C Handling D

6 Fra KP og vores omverden til strategi og handling Og hvad så nu? KP og vores omverden skal anvendes som grundlag for at udvikle vores strategi og omsætte strategien til handlinger. Processen ser ud som følger: Fra tendenser til scenarier I analysen har vi identificeret fem overordnede tendenser. På baggrund af disse udarbejdes fem forskellige scenarier. Scenarierne viser forskellige retninger, KP kan vælge at bevæge sig i, og er med vilje sat lidt på spidsen. Scenarierne danner grundlag for workshops i slutningen af september 2018, hvor omkring 50 studerende og kursister, 125 medarbejdere og 60 interessenter byder ind med idéer og forslag. Den endelige strategi kan således sagtens rumme elementer fra flere scenarier, ligesom den kan rumme nye elementer, der udvikler sig undervejs i de tre workshops. Fra scenarier til strategisk retning Ved hjælp af de mange input og drøftelser vælges den endelige strategiske retning for KP. Den skal ikke være en aktivitetsplan, der omfavner alt det, vi er optaget af hver og én. Målet er en strategi med en relativt enkel og præcis ordlyd, som vi kan pejle efter, når vi skal vælge fokus, indgå nye samarbejder eller prioritere i det daglige. Vi skal ved fælles hjælp prioritere ret skarpt, så vi når frem til, hvad der er det allervigtigste for KP at fokusere på i de kommende år. Strategien bliver udfoldet i en række prioriteringer og mål. Fra strategi til handlinger Som det sidste trin i processen skal den overordnede strategiske retning omsættes til en række konkrete handlinger. For hvad betyder den overordnede strategi for arbejdet i Studieservice, for undervisningen på Laborantuddannelsen, for vejledningen på Pædagoguddannelsen og for det daglige studie- og arbejdsliv for alle på KP? Studerende, medarbejdere og ledelse på det enkelte institut eller i den enkelte afdeling skal i samarbejde omsætte den overordnede strategi til handlinger, der er meningsfulde og retningsgivende for lige netop dem. Det gælder om at finde frem til nogle handlinger, der med afsæt i strategien, skaber værdi og udvikling for instituttet eller afdelingen og for den omverden og den fremtid, vi uddanner til. Strategiprocessen kan ses på den næste side.

7 Analyser Tendenser og omverden Ressourcer og kompetencer Scenarier Strategisk retning Handlinger Strategiens navn, prioriteter og mål Handlinger på institut-, afdelingseller uddannelsesniveau Studerende/ kursister, aftagere og interessenter Færdigt strategisk brief Endeligt strategisk scenarie Færdig strategisk retning Færdig strategi JUN - SEP Chef- og ledergruppe d. 28. maj + chefmøder august Proces- og strategimodel Bestyrelse d. 18. juni Proces- og strategimodel Hovedsamarbejdsudvalg d. 18. juni Proces- og strategimodel Studenterrådet for KP d. 23. maj aug. Proces- og strategimodel Eksterne interessenter juni- juli Interviews Medarbejdere på aug.-sep. møder Påbegynde arbejdet med lokal analyse. SEP - OKT OKT - NOV NOV JAN Bestyrelse d sep. Seminar: Kvalificering af vores omverden Chef- og ledergruppe d. 24. sep. Workshop: Test af scenarier Udvalgte medarbejdere d. 25. sep. Workshop: Test af scenarier Udvalgte studerende/kursister d. 25. sep. Workshop: Test af scenarier Eksterne interessenter og rep. fra uddannelsesudvalg d. 26. sep. Workshop: Test af scenarier Bestyrelse d. 8. okt. Godkendelse af endeligt strategisk scenarie Studenterrådet for KP Feedback på strategisk retning Hovedsamarbejdsudvalg Feedback på strategisk retning Bestyrelse d. 30. okt. Godkendelse af strategisk retning Chef- og ledergruppe d nov. + dec. Workshop: Udvikling af konkrete handlinger Medarbejdere Inddragelse i udvikling af konkrete handlinger Hovedsamarbejdsudvalg Status på strategiarbejdet Bestyrelse d. 11. dec. Status på strategiarbejdet Eksterne interessenter og uddannelsesudvalg Udvikling og prioritering af udvalgte handlinger

8 18 INTERVIEWS DOKUMENTER = KP og vores omverden indeholder FEM OVERORDNEDE TENDENSER Tendens #1 Tendens #2 Tendens #3 Tendens #4 Tendens #5 En kompleks verden i hastig forandring Et velfærdssamfund under pres Fra teori til praksis Udfordrede faglige autoriteter Et højere formål 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

9 Sådan er den enkelte tendens opbygget: Uddybning af de tre niveauer Sådan kommer Tendensen til udtryk i omverdenen Hver tendens beskrives overordnet. Inden for hver tendens fremhæves de centrale måder, hvorpå tendensen kommer til udtryk enten globalt, nationalt eller helt tæt på vores hverdag. Det er vigtigt at understrege, at vi på dette niveau beskriver tendenser i vores omverden uden at tage stilling til 1) om tendensen og udviklingen er positiv eller negativ, eller 2) hvordan vi bør forholde os til eller reagere på tendensen. Overordnet skal tendens-niveauet ses som en neutral beskrivelse og observation af fænomener og strømninger i vores omverden uden nogen form for stillingtagen fra KP s side. Konsekvenser For os, studerende, kursister, aftagere eller interessenter Konsekvenserne beskriver de krav tendensen stiller til KP, til de studerende, kursister, aftagere og øvrige interessenter. Det kan f.eks. være, at en tendens medfører nogle ændrede krav til KP, behov hos vores aftagere, nogle vilkår for vores studerende, eller nogle krav fra vores interessenter. Det vil sige at tendensen samlet set kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Vores kompetencer og ressourcer Både styrker og svagheder Vores kompetencer og ressourcer angiver KP s styrker og svagheder i forhold til at imødekomme tendensen og de konsekvenser den har. De kompetencer og ressourcer der fremhæves er i sagens natur ikke fuldt dækkende. Det vil se meget forskelligt ud afhængig af, hvilken uddannelse, afdeling og fakultet, det handler om. Ressourcer og kompetencer er beskrevet på et overordnet niveau i modellen, og der angives nogle konkrete eksempler. Den konkrete og mere detaljerede oversættelse af ressourcer og kompetencer skal ske lokalt i forbindelse med arbejdet med at omsætte den strategiske retning og prioriteter til konkrete handlinger.

10 TENDENS 1 EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

11 TENDENS 1 EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING Sådan kommer Tendensen til udtryk i omverdenen Den digitale transformation En eksponentiel videneksplosion Stigende kompleksitet og flere kompetencekrav Stigende efterspørgsel efter innovation og iværksætteri Konsekvenser For os, studerende, kursister, aftagere eller interessenter Tværprofessionelle samarbejder og løsninger Teknologi- og dataforståelse og -brug Forståelse for kontekst og den enkeltes rolle i et større system Livslang læring Vores kompetencer og ressourcer Både styrker og svagheder Vi har et stærkt tværprofessionelt udgangspunkt og har gode erfaringer fra tværprofessionelle forløb. Vi har faciliteterne til at indgå i velfærdsinnovationssamarbejder. Vi har kompetencer, der er på forkant med den digitale didaktiske udvikling. Vi står i en unik position til at levere livslang læring, da vi både kan tilbyde grund- og videreuddannelse og arbejder med koblingen mellem de to. Vi udlever ikke det tværprofessionelle stærkt nok. Der er et uudnyttet potentiale i at omsætte innovationskompetencer til flere undervisere, og drive innovationsprocesser sammen med eksterne og studerende. Vi har et stort forretningspotentiale på videreuddannelsesområdet. Vi uddanner ikke de studerende i tilstrækkelig grad til at indgå i en bredere organisatorisk sammenhæng. Endelig mangler de nyuddannede digitale kompetencer. Vi får desuden ikke i tilstrækkelig grad integreret digitale virkemidler i undervisningen eller udfordret uddannelsesbegrebet og de nye digitale greb på uddannelse og professioner.

12 TENDENS #1 En kompleks verden i hastig forandring Den digitale transformation Den digitale transformation buldrer derud af, og det er svært at åbne en avis eller læse en nyhed på nettet uden at støde ind i i ord som disruption og kunstig intelligens. Der er også sket store forandringer gennem særligt de sidste 20 år, hvor stort set alle sektorer offentlige såvel som private har gennemgået forandringer som en konsekvens af teknologiske fremskridt og accelererende digitalisering. Der er ingen grund til at tro, at udviklingen er på vej til at stagnere. En måling fra 2016 viser, at 81 % af offentlige organisationer indarbejder strategiske mål for digitalisering i forvaltningernes forretningsstrategier altså ikke alene i en digitaliseringsstrategi (Digitalisering i det offentlige, PWC, 2016). Den digitale transformation sætter sit præg på vores virkelighed på mindst fire måder. For det første betyder den, at både organisationer og fagprofessionelle i langt højere grad vil få data og viden til rådighed til både at belyse problemstillinger og finde nye løsninger. Og i takt med, at data bliver tilgængelige vil borgere og samarbejdspartnere også forvente, at både vores aftagere og vi selv har styr på og kan bruge tilgængelige data over tid og mellem forskellige systemer. For det andet stiller digitaliseringen nye krav til de fagprofessionelle om at kende til og kunne bruge digitale og teknologiske værktøjer konkret i arbejdet, hvilket samtidig stiller krav til os om at klæde vores studerende på til det som en del af deres uddannelse. For det tredje giver de nye digitale muligheder også mulighed for at udvikle og udfordre selve den didaktiske ramme for at øge læringen og motivationen blandt vores studerende. Og for det fjerde medfører digitaliseringen, at forståelsen af, hvad uddannelse er, og hvordan den kan udbydes, ændrer sig. Globalt set opstår der flere og flere digitale uddannelsesforløb på nettet, hvor undervisningen gennemføres uafhængigt af tid og sted. Disse faktorer har Jacob Holme, daværende kontorchef i afdelingen Professions- og Erhvervsrettede Institutioner under Undervisnings- og Forskningsministeriet, sat fokus på. Han har været med til at lancere et Call for Action til landets uddannelsesinstitutioner om at byde ind med, hvilke konkrete erfaringer institutionerne har med digitale teknologier, hvilket potentiale de ser samt hvilke barrierer, de oplever. På sigt skal arbejdet munde ud i en handlingsplan for digitale teknologier på de videregående uddannelser.

13 TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING En eksponentiel videneksplosion Selvom den teknologiske udvikling efterhånden har præget den offentlige dagsorden i årevis, har én ting ændret sig markant: Hastigheden. I 2017 estimerede IBM, at 90 % af al data på internettet var blevet uploadet siden 2016 (10 Key Marketing Trends for 2017, IBM). På den ene side mærker vi konsekvenserne af det store fokus på øget hastighed ved, at der stilles større og større krav til også at reagere og udvikle sig hurtigere end før. På den anden side har dette fokus også medført en modreaktion, idet flere vælger at melde sig ud af videnræset og fokusere på gode gamle dyder som grundighed og ordentlighed. Men uafhængigt af om man hopper med på forandringsdagsordenen eller holder igen, så mærker vi konsekvenserne af den eksponentelle videneksplosion. Særligt på arbejdsmarkedet, hvor kompetencekravene og efterspørgslen på specifikke færdigheder ændrer sig hurtigt. Undersøgelser fra World Economic Forum viser bl.a., at over en tredjedel af de færdigheder, der anses for vigtige i dag, vil være ændret inden for de næste fem år (The Future of Jobs, World Economic Forum, 2016). Videneksplosionen fylder også meget blandt vores aftagere. De er meget opmærksomme på, at de kun kan løse deres opgaver, hvis deres medarbejdere hele tiden tager ny viden til sig og bliver opdateret på mulighederne og udfordringerne. Som en interessent siger: Vores samfund udvikler sig virkelig hurtigt, så den uddannelse man tilfældigvis har taget når man er i starten af 20 erne er hurtigt outdatet. Der skal hele tiden kompetenceudvikling til. En anden interessent fremhæver, at den eksponentielle udvikling forudsætter, og at man mere end nogensinde før er internationalt orienteret fra starten: Vi går en fremtid i møde, hvor viden bliver specialiseret så hurtigt, at vi i Danmark ikke har råd til ikke at have et internationalt fokus helt fra starten. En stigende kompleksitet En anden måde, hvorpå den store videneksplosion har ændret rammebetingelserne er ved den øgede kompleksitet i stort set alle dele af samfundet globalt, i samfundet, mellem sektorer, i forskningen og i organisationer. På den ene side har det betydet, at både institutioner og individer har bevæget sig i retning af stigende specialisering for at kunne forstå og handle i den nye virkelighed. Resultatet har i nogle tilfælde været, at opgaveløsningen flere steder er blevet for siloopdelt efter strukturer og myndighedsgrænser. På den anden side har kompleksiteten samtidig krævet, at flere er i stand til at anskue udfordringer holistisk og både tænke og samarbejde på tværs af fag-, sektor-, og landegrænser. Vores aftagere kan ikke længere planlægge et godt genoptræningsforløb uden at have tænkt i gode overgange og sammenhænge mellem læge, kommune, hospital og pårørende. Disse tværgående udfordringer var en af kerneårsagerne til, at regeringen i 2017 indgik en ny samarbejdsreform med Innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen med målet om at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor.

14 TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING Stigende efterspørgsel på innovation og iværksætteri De nye muligheder, som digitaliseringen og videneksplosionen giver, koblet med den stigende kompleksitet betyder, at der er en stigende efterspørgsel på kompetencer til at indgå i og drive innovationsprocesser også i uddannelsessektoren og i det offentlige arbejdsmarked. En analyse fra 2016 af Danmarks Statistik (DST) viser bl.a., at fire ud af fem offentlige arbejdssteder i Danmark i dag er innovative eksempelvis ved at indføre nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser (Innovation i den offentlige sektor, DST, 2016). Vi så i 2017 regeringen nedsætte et disruptionråd, der bl.a. er sat i verden med formålet at skabe et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt. Og som en foreløbig og meget håndgribelig kulmination på tendensen så vi i foråret 2018 Lars Løkke Rasmussen udpege serieiværksætteren Tommy Ahlers som ny forsknings- og uddannelsesminister, som dermed også har fået det politiske ansvar for professionshøjskolerne.

15 TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING Hvilke konsekvenser har det for os, vores studerende, kursister, aftagere og interessenter? 1. Tværprofessionelle samarbejder og løsninger bliver nødvendige for at kunne løse nye og stadigt mere komplekse udfordringer i velfærdssamfundet. 2. De fagprofessionelle skal kunne håndtere de teknologiske redskaber, og organisationer skal kunne bruge og handle på tilgængelige data og forholde sig kritisk hertil. 3. Uddannelsesinstitutioner skal indarbejde digitale redskaber i det didaktiske arbejde og anvende de digitale muligheder til at videreudvikle selve uddannelsesbegrebet med betydning for uddannelsernes indhold. 4. For at de fagprofessionelle kan handle i et stadigt mere komplekst samfund, hvor behovet for tværgående samarbejde vokser, er der brug for en høj grad af forståelse for egen kontekst og rolle i et større system. 5. For at følge med en verden og et arbejdsmarked i hastig forandring, skal de fagprofessionelle lære at lære og have muligheden for at efteruddanne sig gennem hele livet.

16 TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING Vores ressourcer og kompetencer Vores stærke tværfaglige potentiale skal udleves i endnu højere grad Forudsætningerne for at arbejde tværprofessionelt på KP er rigtig gode. Størrelsen og bredden i vores uddannelser betyder, at vi har medarbejdere og studerende med kompetencer inden for hele velfærdsområdet. KP s nye organisation har stort fokus på at skabe rum for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejder. Vi har en enhed for tværprofessionelle indsatser, der har ansvar for og erfaring med at understøtte og udvikle tværprofessionelle elementer i en lang række af vores uddannelser, og som på sigt kommer til at arbejde med tværprofessionalitet i alle vores uddannelser. I 2018 er der planlagt gennemførelse af tværprofessionelle forløb for 2600 studerende. Mange undervisere har gjort sig erfaringer med at arbejde tværprofessionelt og ved, at det er en særlig disciplin at træne de studerende i både at beherske egen fagidentitet og kunne samarbejde på tværs af professioner. Dog mangler vi stadig at mestre det solide samarbejde og de rigtige processer til at udleve de tværfaglige løsninger, så det kan mærkes af studerende, kursister og aftagere, som f.eks. at bringe pædagoger og lærere mere sammen i fælles uddannelsesforløb. På Videreuddannelsen er der fokus på, at praksis efterspørger tværprofessionelle kompetencer, og det er en vigtig opgave at få skabt et velfungerende samarbejde i Videreuddannelsen og i samspillet med grunduddannelse og forskning og udvikling, bl.a. om udveksling af medarbejdere, tværgående budgettering, prisstruktur mv. Vi kan styrke den digitale udvikling Mange kæmper i disse år med at følge med den digitale udvikling, også i uddannelsessektoren og herunder KP. Det kommer til udtryk på flere områder: Andelen af studerende som oplever, at uddannelsen i tilstrækkelig grad inddrager digitale værktøjer som en del af undervisningen er lavere end forventet på en række uddannelser. Enkelte interessenter mener, at selve undervisningssituationen på KP ikke har fulgt med den teknologiske udvikling de seneste år. Andre fokuserer på de nyuddannedes manglende evne til at udnytte teknologiske viden og digitale værktøjer i praksis. At klæde de studerende på til at anvende teknologien i praksis kræver et samarbejde med praksis, som ikke er tilstede alle steder. Eksempelvis har det ikke været muligt at få licensadgang til Sundhedsplatformen for KP s studerende.

17 TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING Større kompleksitet fordrer bredere kompetencer og organisatorisk forståelse I en aftagerundersøgelse fra 2015 nævner en række aftagere fagspecifik og organisatorisk viden som vigtige kompetencer for nyuddannede. De nyuddannede bør have en forståelse af arbejdspladsen som organisation og dens kontekst. I samme undersøgelse fremhæver mange aftagere også viden og tværfaglig viden som områder, der bør prioriteres højere af KP. De skal vide, hvordan man er en del af et tværfagligt personale, og have blik for koordinering og komplekse forløb. Flere nævner, at vores nyuddannede generelt mangler forståelse for den kontekst, de skal agere i, og forståelse for deres egen rolle i det store system. Nogle påpeger dimittendernes begrænsede viden om lovgivning, jura og dokumentation, mens andre fremhæver manglende forståelse for andre professioner og fagligheder som de største udfordringer. Et eksempel kunne være, at en pædagog i en børnehave forstår og kender overgangen til skole, eller at en lærer i skolen forstår og bruger pædagogerne på skolen og deres faglighed og kompetencer. Andre påpeger en manglende analytisk kompetence som en stor udfordring. I skal skabe reflekterende praktikere, og det gør I ikke i dag. Det billede, der tegner sig, er, at kompleksiteten i samfundet øger behovet for, at vores studerende kan mere end deres fagfaglighed for at slå til i den profession de uddannes til. Det matcher vores fokus på tværprofessionalitet, og det øger presset på, at de studerende parallelt med deres fagfaglighed tilegner sig andre mere organisatoriske og fx lovgivningsmæssige kompetencer. I kraft af vores bredde har vi fagligt potentialet til at løfte opgaven, og i kraft af vores samarbejde med praksis burde vi også have mulighed for at skabe stærke partnerskaber, hvor vi i fællesskab kan løfte opgaven, således at de nyuddannede dimittender integreres i de organisationer, der modtager dem med både høje ambitioner om og med respekt for et realistisk og samstemt niveau ift. organisations- og praksisforståelse. Det kræver dog en vedholdende indsats og opmærksomhed også fra den enkelte underviser på, hvordan der kan tænkes udover den fagfaglige ramme.

18 TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING Vi har stærke innovationsfaciliteter og kan indgå i velfærdsinnovationssamarbejder KP har både faciliteterne og ressourcerne til at bedrive velfærdsinnovation i samarbejde med eksterne aktører. Selvom vi endnu ikke formår at bruge vores kompetencer, ressourcer og faciliteter aktivt og systematisk i undervisningen, kan vi fremvise flere vellykkede projekter. Flere aftagere fremhæver i interviewsene både Praksis- og Innovationshuset samt Future Classroom Lab som markante aktiver for KP. Praksis- og Innovationshuset bliver brugt i flere projekter med virksomheder og organisationer til test og udvikling af velfærdsinnovation. En god case finder man eksempelvis i start upvirksomheden OSAA Innovation, der producerer medicinaludstyr, og som har haft stor værdi af faciliteterne og det faglige miljø: Uden samarbejdet havde vi ikke stået lige så stærkt som vi gør i dag i vores produktudvikling. Miljøet, deres udstyr og adgangen til sygeplejersker og studerende er virkelig imponerende. Det har vi slet ikke adgang til ellers som virksomhed og slet ikke som opstartsvirksomhed, siger Ahmed Hessam, der er CEO i virksomheden. Der er lige nu få underviser- og konsulentgrupperinger på tværs af KP med dybdefaglighed inden for (velfærds-)innovation og brugerdreven innovation, der har kompetencer i og erfaring med at drive innovationsprocesser for og sammen med samarbejdspartnere og studerende. Der er derfor et uudnyttet potentiale i at omsætte innovationskompetencer til flere undervisere, således at de kan drive innovationsprocesser sammen med eksterne og studerende.

19 TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING Selvom vi har mulighederne for at understøtte livslang læring, går vi glip af forretning på videreuddannelsesområdet Som professionshøjskole har KP på alle måder produkterne til at skabe livslang læring. Vores uddannelsesudbud indeholder ikke blot professionsbacheloruddannelser, men også en række videreuddannelsesforløb og kurser for dem, der har behov for ny viden og nye kompetencer senere i arbejdslivet. Desuden har vi opbygget samarbejder og kompetencer blandt undervisere og medarbejdere, der går på tværs af grund- og videreuddannelse. Dog er KP i de senere år samtidig gået glip af både muligheder og forretning på videreuddannelsesområdet af flere årsager. I årsberetningen 2015 fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser beskrives det, at videreuddannelsesaktiviteterne i perioden faldt med 15,9 % på landsplan. Rådet kommer med tre bud på forklaringer til den negative udvikling: retten til seks ugers selvvalgt uddannelse for ledige blev ændret beskæringer af statens voksenuddannelsesstøtte offentlige besparelser i perioden har reduceret midlerne til efter- og videreuddannelse i offentlige institutioner. Både Metropol og UCC oplevede en nedgang i omsætningen på videreuddannelsesområdet, men siden 2016 har omsætningen dog været stabil. Vi møder særligt udfordringen på tre områder. For det første har konkurrencen og udviklingen på videreuddannelsesmarkedet været støt stigende både fra universiteterne og ikke mindst andre udbydere af ikkekompetencegivende uddannelsestilbud. En aftager nævner f.eks., at vi er et oplagt valg på det sundhedsfaglige område, men at vi er i skarp konkurrence med andre udbydere, når det kommer til mere generiske organisatoriske kompetencer som ledelse. Det er en ny virkelighed, hvor KP skal finde sin egen plads i tæt dialog med aftagerne, og hvor vi går fra tidligere at have haft monopol-lignende forhold særligt på diplomuddannelserne til at skulle kunne begå os med en opsøgende og mere forretningsmæssig tilgang. For det andet kan vi blive bedre til at levere skræddersyede tilbud. F.eks. nævner en aftager i interessentanalysen, at vi ikke lige nu formår at skræddersy videreuddannelsestilbud til kommunerne i tilstrækkelig grad. Vi skal kunne arbejde på tværs af vores fagligheder i videreuddannelsen, og vi skal have en organisatorisk forankret afklaring på, hvilke forretningsområder, vi vil satse på. Og for det tredje er der et stort uudnyttet potentiale i at skabe sammenhæng mellem grund- og videreuddannelse ved f.eks. at sikre, at flere af vores dimittender kender og vil gøre brug af muligheden for at modtage efteruddannelse hos os, så de som alumner naturligt ser mod os, når de skal opkvalificeres.

20 TENDENS 2 ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

21 TENDENS 2 ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Sådan kommer Tendensen til udtryk i omverdenen Flere ældre og færre unge Effektivisering i den offentlige sektor Øget konkurrence og færre faste bevillinger Kvantitet og kvalitet Konsekvenser For os, studerende, kursister, aftagere eller interessenter Flere hænder med tårnhøj kernefaglighed Nye typer unge på professionsuddannelserne, som skal i job efterfølgende Unge under pres og forældre, der hjælper dem Eksterne forskningsamarbejder og partnerskaber Effektiv drift og sund økonomi Vores kompetencer og ressourcer Både styrker og svagheder KP henter i højere grad ekstern finansiering og har opbygget og skabt udvalgte stærke forskningsmiljøer og partnerskaber. Desuden har vi øget vores fokus på at støtte talentfulde studerende i talentforløb. Vores dimittender kommer i høj grad i job efter uddannelse. Og fusionen har stillet os stærkere både organisatorisk og økonomisk og giver os nye muligheder i fremtiden. Omvendt er der for store udsving i kvaliteten af vores undervisning, og vores aftagere oplever, at både kernefagligheden og arbejdsparatheden blandt studerende og dimittender flere steder halter. Endelig er der på nogle uddannelser udfordringer med studieintensiteten, og frafaldet er for højt på flere af vores uddannelser.

22 TENDENS #2 Et velfærdssamfund under pres Flere ældre og færre unge Fremtidens demografiske udvikling kommer til at ændre velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Beskæftigelsesministeriets nyeste prognoser viser, at danskere født i år 2018 kan se frem til at gå på pension, når de er 76,5 år. Og Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning viser, at befolkningen forventes at vokse med eller 4,8 pct. over de næste ti år. Det er primært de allerældste, der bliver flere af. Alene gruppen af over 80-årige forventes at vokse med personer i løbet af de næste ti år svarende til 58 pct. flere end i dag. Samtidig med, at antallet og andelen af ældre i befolkningen stiger, forventes antallet af unge at falde. Nye beregninger fra Danske Regioner viser, at der i 2030 vil være 6400 færre unge mellem 16 og 19 år i Region Sjælland. Der vil dog være store geografiske udsving i udviklingen, og i Københavns Kommune vil der eksempelvis være næsten flere unge i 2030 end i Den reducerede ungegruppe forventes dog at gå hårdt ud over tilslutningen til gymnasierne og ungdomsuddannelserne bredt set, hvilket vi allerede har kunnet se effekten af i år, hvor antallet af ansøgere til det almene gymnasium er faldet med 1.257, hvilket svarer til ca. fire procent. Det er det laveste niveau siden 2009, og den tendens forventes at fortsætte. Kasper Munk Rasmussen, der er seniorkonsulent hos Danske Regioner forventer, at der i løbet af de næste 12 år bliver færre unge, der kommer til at gå i gymnasiet. Den demografiske udvikling kommer til at ændre vilkårene for både professionshøjskolerne og aftagerne i de kommende år. Kampen om de stærke studerende intensiveres mellem professionshøjskolerne, der samlet set skal uddanne fagprofessionelle fra en mindre pulje af ansøgere og dermed optage nye typer af studerende, der er mindre studieparate end i dag. Og selvom andelen af unge som nævnt stiger i København, vil efterspørgslen stadig være massiv og i visse tilfælde stigende blandt flere af vores aftagere. Tydeligst på sundhedsområdet, hvor den stigende andel af ældre vil kræve markant flere ressourcer. En aftager fra sygehusvæsenet beskriver udfordringen således: Vi har en øget tilvækst af ældre i samfundet, og vi kommer også til at leve med sygdomme længere. Selvom vi vil være længere på arbejdsmarkedet, så forventer vi altså en efterspørgsel af offentlige ydelser. I en velfærdssat skal vi omstille os til den efterspørgsel uden at få flere ressourcer.

23 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Denne udvikling medfører også et pres på, at nogle af de opgaver, som i dag varetages af af sundhedspersonalet, i fremtiden skal udføres af patienten selv ved hjælp af ny teknologi. Samme aftager forklarer derfor samtidig, at det allerede er i gang med at ske, f.eks. er der blevet installeret selvbetjeningsrum til dialysepatienter, og der bl.a. bliver arbejdet på en app til forberedelse af planlagte operationer. Også aftagere og eksperter på lærerområdet oplever og forventer rekrutteringsproblemer. I en ny undersøgelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering fra 2017 melder alle landsdele om en omfattende mangel på lærere. En undersøgelse fra KL viser, at Københavnsområdet er særligt presset lige nu. Den situation nikker en af de interviewede aftagere genkendende til: Jeg ved, at jeg skal bruge rigtig mange folk, og jeg regner med at skulle ansætte endnu flere lærere til de nye skoler. Så KP skal sådan set levere flere uden at sænke kvaliteten, og det bliver en kæmpe udfordring. Hos pædagogerne er eksperterne og interessenterne mere uenige om udfordringens karakter. Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser, at antallet af 0-5 årige børn stiger med 16 % i de næste ni år, og det har fået BUPL til at råbe vagt i gevær. Fagforeningen estimerer, at der i 2015 vil mangle pædagoger, og at der i dag allerede mangler fuldtidsansatte pædagoger, hvis man sammenligner med normeringerne med Modsat er kommunerne mere optimistiske, blandt andet fordi pædagogerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet: Derudover bliver dimensioneringen af pædagoguddannelserne løbende justeret efter en konkret vurdering af de fremtidige behov, og p.t. uddanner vi pædagoger nok til det stigende antal børn, sagde Michael Zigler, formanden for Løn- og Personaleudvalget i KL, i en skriftlig kommentar til Ritzau i Effektivisering i den offentlige sektor Den demografiske udvikling sætter også sine spor i den offentlige sektor i form af en effektiviseringsdagsorden. I en tid hvor væksten har bidt sig fast i dansk erhvervsliv, og hvor den økonomiske krise generelt opfattes som værende på retur, er den offentlige sektor stadig præget af besparelser og effektivisering. Senest ses det af regeringens finanslovsforslag af august 2018, hvor det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor der spares 2 pct. årligt, fortsætter. Det rammer hele den offentlige sektor og alene for professionshøjskolerne, DJMX og Maskinmesterskolen København svarer det til ca. 2,6 mia. kr. i gennemførte og planlagte besparelser fra 2016 til I Ledelseskommissionens rapport Offentlige ledere og ledelse anno 2017 står det klart, at de offentlige ledere i dag ikke oplever, at ressourcer og serviceforventninger stemmer overens. I en spørgeskemaundersøgelse af over 2000 offentlige ledere angiver 86 af disse i et fritekstfelt, at besparelser er en faktor, der påvirker deres dagligdag. Tidligere har Finansministeriet påpeget, at hvis det offentlige forbrug både skal følge med demografien og med den almindelige velstandsudvikling, skal det offentlige forbrug stige med ca. 1,1 pct. årligt frem mod 2025.

24 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Til sammenligning er den nuværende VLAK-regerings egen målsætning, at det offentlige forbrug skal vokse med 0,3 pct. om året. Effektiviseringsdagsordenen kommer desuden også til udtryk i ministeriernes og Rigsrevisionens øgede fokus på, hvordan institutionerne sikrer effektiv anvendelse af underviserressourcer og kendskab til uddannelsernes omkostninger. Øget konkurrence: Færre faste bevillinger og pressede studerende Som privatpersoner indhenter vi ofte flere tilbud, når vi for eksempel skal have et nyt tag på huset. Det er sund fornuft at undersøge markedet. Det gælder også i den offentlige sektor. Sådan lyder indledningen i regeringens nyeste udspil fra maj 2018, der lægger op til, at flere offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes, og at der på sigt bl.a. skal opstilles konkrete måltal herfor. Alt tyder derfor på, at de faste bevillinger i fremtiden bliver færre. For uddannelsessektoren ventes det især at få konsekvenser for videreuddannelse og forskning. For det første skal aktiviteterne i langt højere grad baseres på ekstern finansiering fra forskellige puljer og fonde. For det andet kræver ekstern finansiering ofte en stigning i egenfinansieringen, som i så fald skal tages fra den skrumpende pulje af faste bevillinger. På den ene side har det stigende effektiviseringsfokus fra politisk hold resulteret i en skærpet konkurrencesituation og intensiveret kampen om midler i uddannelsessektoren. Særligt på videreuddannelsesområdet har professionshøjskolerne og KP fået sværere betingelser, hvilket regeringens seneste udspil er et godt eksempel på. På den anden side har politikernes effektiviseringsfokus, og de mange reformer, der er udsprunget heraf, skabt et enormt præstationspres og øget konkurrencen blandt de studerende. Flere føler sig i dag pressede til at præstere på et højt niveau uden at begå fejl. Ifølge Centerchef og Studievejleder ved Studievalg Danmark, Torben Theilgaard, så dyrkes nulfejlskulturen i stigende grad blandt de unge. De er blevet mere blufærdige med deres fejl. Det er en tendens, som ikke blot gør sig gældende i Danmark. I USA har udviklingen eksempelvis medført, at flere universiteter er begyndt at undervise de studerende i at lave fejl med budskabet om, at det er okay. Samtidig oplever flere interessenter og aftagere, at studerende og dimittender i dag samtidig er vant til at blive serviceret og hjulpet frem. For forældrene ved, ligesom de unge hvad der er på spil. De mærker konkurrencen og handler på vegne af deres børn for at hjælpe dem videre og opnå en favorabel konkurrencesituation. Og selvom hensigten er god, kan resultatet være problematisk. Flere aftagere nævner i interviewene, at de oplever nyuddannede i dag som uselvstændige. Nogle fremhæver endda helt basale ting som problemer med at møde til tiden og et for høj sygefravær som overraskende store udfordringer. Det underbygges af, at samme udfordringer ses hos mange studerende, mens de går på KP s uddannelser.

25 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Fornyet krav om både kvalitet og kvantitet i uddannelsessektoren Det skarpe effektfokus og den øgede konkurrenceudsættelse har hævet kravene til uddannelsessektoren om at levere resultater. Politisk har man i mange år primært målt på og belønnet efter hvor mange studerende, der gennemfører deres uddannelse. I kampen for at levere kvantitativt og tiltrække nye studerende er der gennem de sidste syv år blevet lanceret ca. 300 nye uddannelsestilbud på landsplan heraf mange med nye og farverige navne for ellers velkendte fagligheder. En udvikling, der af nogle er blevet døbt tivolisering, og som nok har været med til at skabe forvirring om uddannelsernes egentlige indhold. I kølvandet på de seneste års udvikling er de politiske vinde nu for alvor begyndt at vende sig fra det kvantitative til det kvalitative. Allerede i 1980 erne satsede den daværende borgerlige regering og undervisningsminister Bertel Haarder på at gøre kvalitet til hovedtemaet i uddannelsesdebatten ved at igangsætte både udvalgsarbejder og udviklingsprojekter, og denne debat tradition videreførte regeringen og oppositionen, da de indgik en bred politisk aftale i slutningen af 2017 om at gennemføre en reform af bevillingssystemet. De grundlæggende mål med aftalen, der træder i kraft i januar 2019, er at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og en bedre overgang til job efter studierne. Med andre ord skal videregående uddannelse handle lidt mindre om at få så mange som muligt igennem systemet, men i højere grad sørge for, at de unge er fagligt dygtige og kommer i arbejde efter studiet dog i et bevillingsmæssigt setup med mere usikkerhed, ministerstyring og krav til sammenlignelige data.

26 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Hvilke konsekvenser har det for os, vores studerende, kursister, aftagere og interessenter? 1. Færre unge skal i fremtiden drage omsorg for flere ældre. Derfor er der både brug for flere hænder og mere kvalificeret arbejdskraft, der kan levere på et højt niveau fra dag ét. 2. De små ungdomsårgange betyder, at kampen om de stærke studerende skærpes. Professionshøjskolerne må potentielt indstille sig på at tage flere svagere studerende ind som samtidig skal løftes endnu mere fagligt eller tiltrække flere dygtige studerende for at leve op til aftagernes efterspørgsel. 3. Det stigende effektiviserings- og resultatfokus presser de unge og har på den ene side skabt en usund nulfejlskultur. På den anden side er de unge vant til at blive serviceret og hjulpet frem af især forældre, der også mærker konkurrencen og handler på vegne af deres børn. 4. Den øgede konkurrenceudsættelse og det øgede pres på de faste bevillinger betyder, at professionshøjskolerne og KP skal tiltrække langt flere eksterne midler og indgå i flere eksterne forskningssamarbejder og partnerskaber, hvilket samtidig kan betyde øget egenfinansiering. 5. Det politiske effektiviseringsfokus stiller store krav til professionshøjskolerne om selv at effektivisere og sikre en balance i økonomien gennem mere rentabel videreuddannelse og større andel af ekstern finansiering

27 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Vores ressourcer og kompetencer Kvalitet i uddannelse er vigtig og skal styrkes Når de adspurgte aftagere forholder sig til kvaliteten af vores uddannelser er billedet broget. Nogle beskriver undervisningen som excellent, mens andre ikke mener, at niveauet har fulgt med tiden og derfor er roden til alle dimittendernes udfordringer: Jeg overværede en eksamen for nyligt, og det var fuldstændig identisk med dengang, jeg selv gik der, siger en af aftagerne om læreruddannelsen. En aftagerundersøgelse fra 2015 viser, at kun 38% af de adspurgte aftagere i høj grad finder dimittendernes kompetencer relevante, og selvom andelen er øget i forhold til 2012, halter den stadig efter undersøgelsen fra 2010, hvor andelen var oppe på 46 %. Så selvom udviklingen på det seneste har været i fremgang, tegner de nyeste aftagerinterviews ikke et positivt billede af de nyuddannedes kernefaglighed. De seneste års fokus på pædagoguddannelserne fornægter sig ikke, og pædagogerne kritiseres af flere aftagere, der fremhæver, at de nyuddannede ofte har store huller i deres faglighed og ved for lidt om basale emner som fx udviklingspsykologi eller almen pædagogik. De nyuddannede lærere møder også kritik hos flere af aftagerne. En ambition i hele sektoren om, at kvaliteten i læreruddannelsen skal styrkes og uddannelsen skal gøres langt mere attraktiv for de unge har da også ført til, at et løft af læreruddannelsen er valgt som must win battle i Danske Professionshøjskolers seneste strategi. Læreruddannelsen har ligeledes været et fokusområde på begge de tidligere professionshøjskoler i flere år, ligesom det indgår i den rammekontrakt KP har indgået med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er en ambition vores aftagere deler med os. En skolechef udtaler eksempelvis, at læreruddannelsen er 20 år efter udviklingen, og at forestillingen om lærerrollen, som man lærer på KP, ikke er den virkelighed, man kommer ud til. En anden aftager vurderer, at der er for mange nyuddannede, der falder igennem, og at der er brug for et kvalitetsløft på både lærer- og pædagoguddannelsen, dog særligt på sidstnævnte. Aftagere på sundhedsområdet synes overordnet at være tilfredse med dimittendernes kernefaglighed, men stiller sig mere kritiske over for dimittendernes arbejdsparathed og manglende handlekompetencer.

28 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES For mange studerende er ikke arbejdsparate og studieintensiteten for lav Generelt fremhæver aftagere fra flere sektorer manglende arbejdsparathed som en udfordring, når de studerende og dimittendener træder ind på arbejdsmarkedet. Forkerte forventninger til arbejdstid, umodenhed, manglende selvstændighed og for højt sygefravær nævnes desuden som udfordringer for flere af KP s dimittender og studerende i praktik. Netop den type af kompetencer betyder meget for aftagerne. I en aftagerundersøgelse fra 2015 svarer 95 %, at de nyuddannedes personlige egenskaber (fx modenhed, ansvarsbevidsthed, selvstændighed og evne til refleksion mv.) var afgørende ved ansættelse af dimittenderne. Ifølge en dimittendundersøgelse fra 2016 vurderer kun 52 % af de nyuddannede, at de var godt rustede til deres første job. Undersøgelsen tegner dog et billede af stor variation mellem uddannelserne. Hovedparten af dimittender fra laborant, radiograf, jordmoder og bioanalytiker følte sig rigtig godt rustet, hvor det på andre uddannelser kun var en ud tre. Særligt studieintensiteten har været til debat de seneste år og genstand for megen politisk opmærksomhed. Senest har en ny beretning fra Rigsrevisionen fået Statsrevisorerne til at rette kritik mod Uddannelses- og Forskningsministeriets manglende fokus på at sikre, at tidsforbruget på fuldtidsuddannelser rent faktisk svarer til en fuldtidsuddannelse. Derfor er det heller ikke overraskende, at flere aftagere fremhæver den, i deres øjne, lave studieintensitet og manglende mødepligt som en af de helt store syndere i forhold til de studerendes arbejdsparathed. Selvom studieintensitet har været et vigtigt fokus for institutionernes ledelse og studieintensiteten har været stigende, er niveauet stadig meget forskelligt fra uddannelse til uddannelse. På nogle uddannelser bruger hovedparten af de studerende over 40 timer om ugen, hvor det på andre uddannelser er hovedparten, der bruger under 25 timer om ugen. Vi er derfor på vej, men ikke lykkedes endnu med at hæve studieintensitet og arbejdsparatheden bredt set. Motiverede og engagerede undervisere er afgørende faktor i indsatsen for at øge de studerendes studieintensitet og i sidste ende de studerendes arbejdsparathed. KP har et godt udgangspunkt, idet der er mange gode underviserkræfter, der hver dag gør deres yderste for at levere uddannelser af høj kvalitet. En vurdering som også deles af de studerende, der i den nationale måling Uddannelseszoom giver en høj vurdering af deres underviseres engagement. Spirende fokus på talentfulde studerende Med henblik på at styrke kvaliteten og tiltrækningen af dygtige studerende har vi de senere år lanceret og haft succes med målrettede indsatser, der skal løfte de mest talentfulde studerende. Både UCC og Metropol har før fusionen udbudt talentprogrammer på læreruddannelsen i form af ASTE (Advanced Science Teacher Education), hvor de studerende kan vælge at ansøge om optagelse og derefter udvælges på baggrund af en vurdering af det faglige niveau baseret på en samtale, karakterer og erfaring.

29 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES Derudover er talentprogrammet Copenhagen Hounors College blevet lanceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden, og det er ambitionen på sigt at videreføre og udbrede talentprogrammerne på andre uddannelser. Med fusionen er potentialet for en succesfuld udbredelse blevet endnu bedre. Vi henter ekstern finansiering og har fået stærke forskningsmiljøer og -partnerskaber, men for mange partnerskaber fungerer ikke Det har i mange år været en strategisk prioritet at styrke forskningsindsatsen, og meget tyder heldigvis også på, at vi har taget et gevaldigt ryk på flere parametre. I perioden har der bl.a. været en kraftig vækst i hjemtaget af eksterne forskningsmidler, men dog med en stor variation fra område til område. Desuden har det i de seneste år været en strategisk prioritet at løfte antallet af undervisere med en ph.d.-grad og forskningserfaring. De nyeste målinger viser, at det i høj grad er lykkedes. Viljen til forskning har i mange år været stor, og det har skabt nogle stærke forskningsmiljøer og resulteret i flere succesfulde partnerskaber. Selvom Københavns Professionshøjskole samlet set har flyttet sig markant på forskningsområdet i løbet af de seneste år, påpeger både målinger og aftagere, at der er potentiale for endnu mere. I en intern analyse af FoUudviklingen fremhæves særligt FoU-arbejdet på tværs af institutter som en svaghed. Aftagerne roser også på forskellig vis udviklingen på forskningsområdet og forskningsmiljøet på KP, men mange påpeger også, at forskningen stadig er for de-koblet samarbejdspartnerne, og grundlæggende vil aftagerne gerne bedrive mere forskning i samarbejde med KP end i dag. Dog har nogle aftagere og interessenter også en række negative kommentarer til forskningsindsatsen på KP. En enkelt aftager peger på, at der er for meget snak, og for lidt handling lige nu, mens en interessent fremhæver KP s lyst til at styre forskningen som en udfordring. En anden vigtig pointe er, at forskningsaktiviteterne, herunder samarbejde med eksterne samt ekstern finansiering, er markant større på nogle områder end andre. Særligt indenfor ledelse og det lærerfaglige område har KP været gode til at hjemtage ekstern finansiering, mens det pædagogiske og sundhedsfaglige område har få forskningsaktiviteter og lav grad af ekstern finansiering. Det vidner om potentiale for at øge aktiviteterne markant i de kommende år. Frafald er stadig en udfordring, men dem der dimitterer, får et job Gennem de sidste ti år har der ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet været et stabilt højt frafald på 16 % inden for det første studieår. Selvom ministeriet betegner et vist frafaldsniveau som både uundgåeligt og hensigtsmæssigt, så vurderer de stadig, at der er behov for at styrke indsatsen på landsplan.

30 TENDENS 2: ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES De seneste målinger viser et generelt frafald på 18 % på KP, hvilket dermed hører til i den høje ende af skalaen. Tidligere målinger har vist et lidt lavere niveau på mellem 12% og 14 %. Samtidig dækker tallene over en stor variation mellem uddannelserne, hvor der på en uddannelse er 3 % frafald på 1. år er der på andre uddannelser op til 23 % på 1. år. Samme billede tegner sig når vi ser på frafald gennem det samlede uddannelsesforløb. Sammenholdt med universiteterne ligger professionshøjskolerne på et lavere niveau målt på frafald på 1. studieår. Samtidig sikrer de fleste af KP s uddannelser et job efter endt studie. Dimittendledigheden har været faldende over tid for KP dimittender og ligger generelt lavt sammenlignet med dimittendledigheden for universiteterne. Fusionen har gjort os fagligt, økonomisk og organisatorisk mere robust Fusionen af UCC og Metropol har skabt en ny, større og stærkere professionshøjskole, der på sigt både vil være økonomisk og organisatorisk mere robust end før. På såvel Metropol som UCC har der dog også et været fokus på at effektivisere inden fusionen, hvor der eksempelvis er effektivisereret i omkostninger pr. STÅ. Men fusionen giver endnu bedre muligheder. En af hovedpointerne i fusionsgrundlaget og ambitionen med KP er, at den øgede bredde og volumen kan være med til at skabe større robusthed overfor forskydninger i studievalg samt uddannelsespolitiske og bevillingsmæssige forandringer. Flere aftagere roser desuden den nye organisering og ser frem til gevinsterne ved fusionen. En af aftagerne siger bl.a., at det er det eneste rigtige at lave en fusion, og vi har ventet på det i mange år, og at ledelsen, der er sat nu, er nogen, jeg har tillid til. En anden aftager glæder sig til at få en samlet indgang. Selvom der naturligvis er en række etableringsomkostninger forbundet med en fusion, forventes det på sigt at kunne skabe synergier, der resulterer i både indtægtsforøgelser og stordriftsfordele. Det forudsætter, at der ses på KP som et fællesskab - at den nye institution får etableret effektive standardløsninger, og at fokus er på økonomisk råde og prioritering på tværs af KP. Der forventes desuden synergier i form af en styrket faglig udvikling, som vil medføre stigende tiltrækningskraft blandt studerende, medarbejdere og potentielt også ekstern finansiering. Endelig kan fusionen understøtte de mange stærke kompetencer, vi allerede har på både faglige og administrative områder, og som vil være afsættet for en udvikling af disse til gavn for både studerende, medarbejdere og vores omverden.

31 TENDENS 3 FRA TEORI TIL PRAKSIS 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

32 TENDENS 3 FRA TEORI TIL PRAKSIS Sådan kommer Tendensen til udtryk i omverdenen Praksiskompetencer i fokus Fokus på træning og prototyping Et viden- og produktionssamfund Konsekvenser For os, studerende, kursister, aftagere eller interessenter Tæt på samarbejdspartneres praksis Anvendelsesorienteret forskning og udvikling De unge vil ud i praksis Andre uddannelser bevæger sig mod mere praksis Omsætte teori til praksis og bruge teori til at forstå praksis Vores kompetencer og ressourcer Både styrker og svagheder Vi har et tydeligt praksisfokus. Alle vores studerende er i praktik og vi har opbygget træningsfaciliteter i topklasse. Vi har skabt udvalgte succesfulde eksterne samarbejder om anvendelsesorienteret forskning og flere medarbejdere lykkes med at videreformidle og omsætte deres forskning til praksis. Vi har et tæt samarbejde om praktik med mange af vores aftagere og vi har omsat det tætte praksissamarbejde til strategiske samarbejder med udvalgte aftagere. Vores aftagere oplever dog, at vores studerende ikke er gode nok til at koble teori og praksis, og at vi ikke er gode nok til at integrere praksis i vores undervisning. Endelig lykkes vi ikke med at skabe strategiske samarbejder med flere af vores aftagere. Vi har ikke fået omsat det politiske fokus på praksis til et øget fokus på professionsuddannelserne, og forsknings- og udviklingsmidlerne tilgår stadig ikke KP og professionshøjskolerne tilstrækkeligt. Vi kan desuden udvikle vores rolle og betydning i forskningssamarbejder med både aftagere og universiteter.

33 TENDENS #3 Fra teori til praksis Praksiskompetencer i fokus I en årrække har politikerne presset på for at få flere dimittender med praksiskompetencer igennem uddannelsessystemet og bl.a. lokket de unge med gode jobmuligheder og konkurrencedygtige lønninger. Det vedvarende pres ser ud til at have en effekt. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at flere søger ind på erhvervsskolerne, mens både gymnasier og universiteter oplever et lille fald i antallet af ansøgere. Det politiske fokus på praksiskompetencer har i mange år også haft en positiv effekt på professionsuddannelsernes optag. I den første halvdel af 10 erne og frem til 2016 oplevede professionsuddannelsernes på landsplan en stigning i optaget fra i 2011 til i I løbet af de seneste to år er optaget dog faldet, så det i 2018 var på Mens politikerne har prøvet at lokke flere unge til at tage en praksisorienteret uddannelse, har aftagerne samtidig forsøgt at få politikerne til at sikre mere praksis i det nuværende uddannelses- og forskningsudbud. Med den nye lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser fra 2013 fik professionshøjskolerne bl.a. den opgave at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Dansk erhvervsliv har også i mange år rakt hånden ud til uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og kaldt på flere forskningssamarbejder. Samtidig viser aftagerundersøgelser på professionsområdet med al tydelighed, at efterspørgslen på praksiskompetencer er stor. I både 2012 og 2015 bliver praktiske færdigheder og praktisk/klinisk erfaring inden for professionsområdet hyppigst nævnt som det, der bør have højere prioritet i uddannelserne. Som følge af det øgede politiske fokus har andre uddannelsesinstitutioner også skruet op for et trænings- og praksisfokus. Særligt har universiteterne etableret flere praktikmuligheder, iværksættertiltag og samarbejder med erhvervslivet. Endvidere har ansøgninger til ErhvervsPhD og ErhvervsPostdoc de seneste år været stigende. Sidst men ikke mindst viser flere dimittendundersøgelser, at de unge selv efterspørger fokus på praksis i deres uddannelse og uddannelsesvalg. I en dimittendundersøgelse fra 2013 peger dimittenderne på, at praktiske færdigheder opnået gennem praktik og interaktion med praksisfeltet under uddannelsen bør have en højere prioritet i uddannelserne.

34 TENDENS 3: FRA TEORI TIL PRAKSIS Fokus på træning og prototyping De sidste år har begreber som prototyping og pretotyping gjort et indtog i både erhvervslivet og offentlige myndigheder, ikke mindst i forlængelse af det øgede fokus på iværksætteri, startup-kulturer og servicedesign. I stedet for at planlægge alt bag skrivebordet, og så først derefter bygge det, så fokuserer prototyping på hurtigt at lave bud på løsninger, der kan testes enten i kontrollerede miljøer eller ude i virkeligheden. Dette fokus på at afprøve løsninger og fagligheder har altid været et centralt element af uddannelserne på professionshøjskoler, og er det stadigvæk. I UCN s seneste strategi er refleksiv praksislæring et af nøgleordene, mens Metropol i sin seneste strategi fra 2013 angav et mål om at øge simulation og træning i undervisningen for at styrke de studerendes handlekompetencer og arbejdsparathed. Men kravet fra aftagere og interessenter om, at studerende kan træne og afprøve deres faglighed inden de bliver sluppet løs i virkeligheden må forventes at blive endnu større i fremtiden. Ligesom muligheden for at samarbejde med både større og mindre virksomheder om at afprøve prototyper på nye teknologiske hjælpemidler i gode faciliteter til simulation og træning giver studerende mulighed for at se og afprøve nye teknologier i praksis. Et viden- og produktionssamfund Danmark som videnssamfund mod nye mål og udfordringer. Sådan lød titlen på det slutdokument, regeringen og arbejdsmarkedets parter udarbejdede sammen i 2006 med henblik på at udvikle Danmark som førende videnssamfund i en globaliseret verden. Tankegangen var og er stadig i høj grad, at vi i Danmark skal leve af viden og vores gode idéer for vi kan ikke og kommer aldrig til at kunne konkurrere med Kina, Taiwan og andre produktionssamfund på prisen. Selvom der siden, som omtalt på de foregående sider, er kommet et øget praksisfokus blandt både aftagere, studerende og politisk, så mener aftagerne stadig, at bevægelsen mod det teoretiske, akademiske og refleksive har været rigtig og godt for professionshøjskolerne. Der er ingen vej udenom, at vi skal have Habermas-delen med. Ikke meget, men det skal med, siger en af de adspurgte aftagere med pointen om, at styrken ligger i koblingen mellem teori og praksis. Dvs. mere bestemt i evnen til at bruge teori til at forstå praksis og praksis til at afprøve teori.

35 TENDENS 3: FRA TEORI TIL PRAKSIS Hvilke konsekvenser har det for os, vores studerende, kursister, aftagere og interessenter? 1. For at skabe dimittender med de rette kompetencer og erfaringer må vi helt tæt på aftagernes praksis og samarbejde strategisk med dem om både uddannelse og forskning. 2. Det politiske fokus på praksis har også resulteret i øget fokus på mere anvendelsesorienteret forskning og udvikling, der kan bruges til at løse udfordringer i praksis. 3. De studerende ønsker ikke bare at sidde med hovedet begravet i bøgerne, men forventer i stigende grad at prøve sig selv og deres kompetencer af i praksis flere gange, før de dimitterer. Undervisere skal derfor kunne tage praksis ind i uddannelserne og tilrettelægge læringsaktiviteter, så de studerende træner og øver under uddannelsen 4. Det politiske fokus på praksis har fået andre uddannelsesinstitutioner til at kigge i samme retning. Særligt universiteterne er begyndt at fokusere på at skabe en tættere kobling mellem forskning og praksis. 5. Den fagprofessionelle skal både kunne bruge teoretisk viden til at forstå sin praksis og omsætte teoretisk viden, der skaber værdi i praksis.

36 TENDENS 3: FRA TEORI TIL PRAKSIS Vores ressourcer og kompetencer Vores samarbejde med udvalgte partnere er meget stærkt. Med andre foregår samarbejdet mere ad hoc eller slet ikke Som følge af det store praksisfokus i vores uddannelser har vi et tæt samarbejde med en række aftagere om praktikforløb, hvor vi er i løbende dialog om alt fra det logistiske til det faglige. Med nogle få aftagere er arbejdet endnu tættere. Vi har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, og vi har et tæt samarbejde med Region Hovedstaden på sundhedsuddannelserne. Vi fungerer som strategiske sparringspartnere på videreuddannelsesområdet for en række kommuner, som f.eks. følgende citat understreger: Jeg har brugt to konsulenter fra KP i forbindelse med implementering af dagtilbudsreformen. Og det er en kæmpe styrke at kunne tage dem ind i mit strategiske rum og sparre med dem. Som et eksempel på et stærkt samarbejde med aftagerne er den nye professionsbachelor i skat, der netop er et resultat af en tydelig aflæsning af arbejdsmarkedets behov og forandringer. Uddannelsen er udviklet i et meget tæt samarbejde mellem KP, Skat og fagområdets interessenter. Aftagerne oplever os også som villige og åbne for samarbejde. Samtidig mangler vi en mere systematisk, stringent og strategisk tilgang til samarbejdet med mange af vores aftagere. Vi har ikke en tilstrækkelig indsigt i aftagernes udfordringer, da vi ikke har en tæt og systematisk dialog, der gør os i stand til at kende og reagere på deres behov og forstå deres praksis. Vi har få, succesfulde eksterne samarbejder om anvendelsesorienteret forskning, men vi har ikke fundet vores ben og rolle På en række parametre har vi som tidligere beskrevet de seneste år oplevet en positiv udvikling på forskningsområdet. Øget ekstern finansiering, flere medarbejdere lykkes med at videreformidle deres forskning til ansatte i praksis. Vores videnformidling er styrket markant, og vi har præsteret et antal publiceringer i tidsskrifter over gennemsnittet (Orientering - Status på forskningog udviklingsaktiviteter, 2018). Vi har også som beskrevet igangsat en række succesfulde eksterne samarbejde om forskning, hvor vi skaber ny viden og forskning i samarbejde med universiteter, aftagere og fonde som f.eks. Trygfondens Børneforskningscenter.

37 TENDENS 3: FRA TEORI TIL PRAKSIS Omvendt mangler vi at finde vores optimale position i forskningssamarbejdet. Fra interviews med interessenter tegner der sig et billede af, at vi kan blive bedre til at påtage os rollen som garanten for anvendelsesorienteret forskning gennem en klarere og mere frugtbar arbejdsdeling med universiteter. Vores tætte relationer til praksis og strategiske forskningssamarbejder med universiteterne m.fl., giver et unikt udgangspunkt for den nære sammenhæng mellem forskning og praksis, der kan gå begge veje, også mens forskningsarbejdet og videnudviklingen finder sted. Som en samarbejdspartner siger det: KP skal ikke ville og kunne det samme som universiteterne. KP er gode til noget andet, og skal være dem, der sikrer, at forskningen ikke bare bliver i teori. Velfærdsdanmark er et fantastisk laboratorium, som hele verden er interesseret i, så anvendelsesorienteret forskning fra KP har et kæmpe potentiale globalt. Vi er tæt på praksis, alle vores studerende kommer i praktik, og vi har træningsfaciliteter i topklasse Professionshøjskolernes hovedopgave er at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Selvom det lyder åbenlyst, er der fortsat stor forskel til universiteterne, der som hovedmål skal drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse. Derfor er det heller ikke givet på universiteterne, at de studerende kommer i praktik eller på klinik, mens det på professionshøjskolerne er et krav og en integreret del af uddannelserne. At praksisfokus er udgangspunktet på professionshøjskolerne taler dermed ind i arbejdsmarkedets efterspørgsel efter praksiskompetencer og følger de aktuelle politiske ambitioner. Mange aftagere og interessenter fremhæver flere af KP s træningsfaciliteter som en generel styrke. Særligt Future Classroom Lab får stor ros og bliver som tidligere nævnt af en enkelt aftager kaldt det fremmeste i landet. Også Praksis- og Innovationshuset, der giver de studerende mulighed for at afprøve prototyper sammen med brugere/kunder i virkelighedstro miljøer, bliver fremhævet og rost af flere interessenter. Vi får ikke omsat det politiske fokus på praksis til et øget fokus på professionsuddannelserne Selvom praksisfokus er blevet større og principielt burde tale professionshøjskolernes dagsorden mere frem, modtager universiteterne stadig de fleste midler. Særligt på FoU-området er forskellen markant. I 2016 stod professionshøjskolerne for 3 % af finanslovsbevillinger til forskning og udvikling, mens universiteterne stod for 84 %. Samtidig er der ikke meget, der tyder på, at udviklingen kommer til at ændre sig. Snarere tværtimod. Med regeringens netop fremlagte finanslovsforslag 2019 vil professionshøjskolesektorens budgetter være reduceret med 2,6 mia. kr. i perioden Denne reduktion vil begrænse KP s udviklings- og investeringskraft mærkbart og forudsætte nye finansieringskilder. Vi har ikke formået politisk at sikre balance i forståelsen af et styrket praksisfokus med en udhulet investerings- og udviklingsøkonomi på professionshøjskolerne.

38 TENDENS 3: FRA TEORI TIL PRAKSIS Vi og vores studerende har svært ved at koble teori og praksis Til trods for at vi på flere områder har træningsfaciliteter i topklasse, og at vi pr. definition har og skal have tæt dialog med praksis gennem vores samarbejde med aftagere i hverdagen, via praktikken og i uddannelsesudvalgene, så oplever flere, at vores dimittender har svært ved at omsætte den tilegnede viden til løsninger på de problemstillinger, der eksisterer i praksis. Indtrykket af, at mange dimittender har behov for langt mere praksisrettede kompetencer, understøttes af de studerendes vurdering af omfanget af jobrelateret viden og færdigheder, som de får gennem uddannelserne. Ifølge Kvalitetsudvalgets rapport Høje mål Fremragende undervisning i videregående uddannelser fra 2014, oplever kun lidt over halvdelen af de studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier, at deres uddannelse bidrager meget eller en del til, at de tilegner sig job- eller arbejdsrelateret viden og færdigheder. Og som rapporten skarpt konkluderer, så er det tal bemærkelsesværdigt, da denne type uddannelser netop er defineret ud fra deres tætte kobling til praksis med bl.a. obligatorisk praktik. En aftagerundersøgelse fra 2015 peger også på, at der efterspørges dimittender med mere praktisk erfaring. Her angav 189 aftagere, at praktiske færdigheder og praktisk erfaring bør have højere prioritet i uddannelserne. Dette ræsonnerer godt med de seneste aftagerinterviews. Her siger en hospitalsdirektør eksempelvis, at de studerende mangler handlekompetencer, og at de godt kan forklare mig, hvad de ser, men de kan ikke forklare mig, hvad de skal gøre. En del dimittender giver også selv udtryk for, at anvendelsen af teori i praksis ikke altid er nemt. I en dimittendundersøgelse fra 2016 svarede lidt over halvdelen (56%), at de har et højt eller meget højt niveau med hensyn til at anvende relevant videnskabelig viden i deres job, mens 38 % vurderede deres niveau som middel og 7 % som lavt eller meget lavt. Særligt på uddannelserne til ergo- og fysioterapeut, lærer, socialrådgiver og administrationsbachelor angav en stor andel af dimittenderne (62-47 %), at deres niveau er middel eller lavt. For uddannelsen til radiograf, Global Nutrition and Health og laboratorieteknologi var denne gruppe markant mindre, hvor 20 % eller derunder, angav deres niveau som middel eller lavt. Resultatet af Kvalitetsudvalgets rapport og vores egne evalueringer vidner om stor spredning i de studerendes oplevelse af praktikken. Selv om læringsforløb i praktikken er en stor del af samtlige uddannelser, eksisterer der fortsat et uforløst potentiale i at skabe en bedre kobling og sammenhæng mellem praktik og undervisning. Hvor både praktikken fylder mere i undervisningen og hvor undervisning og teori har en tydelig og fremtrædende plads i praktikken. Således er ønsket fra flere et mere sammenhængende og forventningsafstemt flow mellem fremragende og relevant undervisning og uddannelsens praktik.

39 TENDENS 4 UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

40 TENDENS 4 UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER Sådan kommer Tendensen Holdninger over fakta Eksperten er udfordret Politiske reformer og krav om evidens Manglende faglig ledelse til udtryk i omverdenen Konsekvenser For os, studerende, kursister, aftagere eller interessenter Evidens og videnbaserede værktøjer, metoder og tilgange Manglende fagprofessionel stolthed, fælles tilgange, identitet og prestige Klar og engageret kommunikation om valg og tilgange Reformtræthed hos både aftagere og professionelle Vores kompetencer og ressourcer Både styrker og svagheder Vi har flyttet os markant på forskningsområdet de senere år og har kompetencer og viden på velfærdsområderne til at skabe anvendelsesorienteret forskning, der kan omsættes i evidens- og videnbaserede resultater. Vi har også etableret et strategisk tværgående fokus på forskning. Mange i KP s ledelse har stærke kompetencer i strategisk interessevaretagelse og et bredt og stærkt netværk blandt beslutningstagere, herunder på politisk niveau. Det giver mulighed for at påvirke og forme nationale dagsordner. Vores fusion betyder også, at vores stemme får endnu mere vægt. Samtidig er der for mange områder, hvor vi ikke lykkes med at skabe evidens og viden via forskning, og det er usikkert, om vi baserer vores undervisning og vores undervisningsmetoder på solid viden. Desuden har vi brug for at blive bedre til at anvende og kommunikere vores viden i andre fora end vores egne. Fagprofessionerne, inden for nogle af vores uddannelser, har ikke en stærk nok fælles tilgang og identitet, og vi kunne være bedre til at tale vores professioners sag. Vi skal sikre, at de studerende får kompetencer til kritisk at vurdere og kommunikere videngrundlaget.

41 TENDENS #4 Udfordrede faglige autoriteter Holdninger over fakta I USA blev Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conway verdenskendt, da hun i 2017 sagde "Sean Spicer, our press secretary, gave alternative facts. Hun rammesatte dermed en ny tendens, hvor holdninger i stigende grad overtrumfer fakta. På dansk grund viste en undersøgelse fra Aarhus Universitet af knap 1000 danske kommunalpolitikere, at politikerne havde en tendens til i høj grad at lade sig styre af deres holdninger til et emne, når de skulle udlægge faktuelle oplysninger og informationer om emnet. Mange eksperter peger på internettet og de sociale mediers frie form som kernen i problemet. Redaktionelt indhold, personlige holdninger og reklamer blender sammen i ét feed, hvor det kan være svært at se forskel. Desuden har frygten for filterbobler bredt sig i løbet af de seneste år dvs. at eksempelvis Facebook begynder at lære vores præferencer at kende og derved filtrerer alt det indhold fra, som vi hver især ikke finder interessant. Det går særligt udover de unge, der bruger sociale medier som deres primære nyhedskilde. Ifølge DR s Medieudviklingen 2017 søger 66 procent af de årige dagligt nyheder via de sociale medier. Og selvom det ikke nødvendigvis er udtryk for en negativ tendens, er der god grund til at have sine bange anelser. I en undersøgelse fra 2016 af Stanford-universitet kunne næsten 80 procent af de deltagende amerikanske skoleelever ikke identificere et sponsoreret indlæg, mens over 80 procent tog ukritisk fakta fra en anonym post på det sociale billedmedie Imgur til sig. Mange antager, at fordi unge mennesker færdes hjemmevant på sociale medier, så er de også i stand til at sortere i de informationer, de finder. Vores resultater viser, at det forholder sig modsat, udtalte professor Sam Wineburg i forbindelse med forskningsprojektet.

42 TENDENS 4: UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER Pres nedefra: vi udfordrer eksperten De nye sociale og politiske strukturer har fået os til i højere grad at sætte spørgsmålstegn ved både organisatoriske og personlige autoriteter, hvilket har medført et pres fra befolkningen på faglige autoriteter. En ny undersøgelse viser ifølge Aftenposten.no, at hele 46 procent af nordmænd er af den opfattelse, at forskningsresultater ofte er købt af industrien eller myndighederne og derfor ikke er til at stole på. Professor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, David Budtz, vurderer, at danskernes skepsis over for autoriteter ligger på nogenlunde samme niveau: Der er ingen tvivl om, at større dele af befolkningen har mistet tillid til forskere og eksperter, og det er noget, vi skal tage enormt alvorligt. En vis mistillid kan være sund, men det er ret problematisk for demokratiet, hvis vi ikke længere kan mødes på midterbanen og diskutere meningsfuldt ud fra kendsgerninger. Den manglende tillid til autoriteter har sat den faglige vurdering under pres. Det går ikke kun ud over lægen eller forskeren, men måske i endnu højere grad lærerne, sygeplejerskerne og de andre fagprofessionelle, hvis jobs generelt betragtes som mindre prestigefulde. Udfordringen fremhæves af både interessenter og aftager, hvorfor flere påpeger, at der i dag er behov for et endnu stærkere holdningsfællesskab blandt professionerne for at styrke den enkeltes professionelle autoritet. Pres ovenfra: politiske reformer og krav om evidens Politikerne har også udfordret de faglige autoriteter gennem politiske reformer på uddannelsesområdet og professionsområdet og særligt på læreruddannelsen. I 2012 var det tiende gang, siden det første seminarium lukkede dørene op i 1791, at politikerne ville reformere læreruddannelsen. Seks af gangene de første 200 år, og fire gange i løbet af de seneste 20 år. I reformen af læreruddannelsen fra 2012 var politikerne inde og pille ved lærernes grundfaglighed ved at definere konkrete fokusområder som klasserumsledelse, relationskompetence, kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer. Efterfølgende gik professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet, Per Fibæk Laursen, ud med kritik af politikernes trang til hele tiden at detailregulere læreruddannelsen: Meget af debatten bygger på en illusion om, at man kan løse skolens problemer med en reform af læreruddannelsen, sagde han. Desuden fremhævede han i samme ombæring, at denne trang til detailregulering ikke gør sig gældende på andre områder: Når vi ikke ser noget tilsvarende på andre uddannelser, er det, fordi love og bekendtgørelser er meget mere rammeprægede, så institutionerne har større frihed til selv at reformere deres uddannelser. Selvom pædagogerne ikke har været helt så udsatte, har politikerne heller ikke været bange for at blande sig i fagligheden her. I forbindelse med den nyeste reform udtalte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard eksempelvis, at pædagogerne nu skulle have større faglig tyngde.

43 TENDENS 4: UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER En anden måde, politikerne har reageret på de faglige autoriteters faldende legitimitet, er ved at efterspørge mere evidens og viden. Det kommer til udtryk i indførelsen af flere ranglister og måleredskaber som f.eks. PISAundersøgelser. Og det kom også til udtryk i 2016, da socialminister Karen Ellemann valgte at afsætte i alt 250 millioner kroner til udvikling og anvendelse af sociale indsatser med dokumenteret effekt den hidtil største satsning på området. Vi skal foretage så stor en investering, fordi en stor del af de nuværende indsatser ikke hjælper de udsatte voksne godt nok. Det er klart, at nogle indsatser virker, men jeg hører for mange eksempler på indsatser, der bare ikke har hjulpet, udtalte hun. Tidligere samme år stiftede en række førende eksperter Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne med målet om at fremme evidens i den øvrige del af velfærdssamfundet på samme måde som i sundhedsvæsenet. En af deltagerne i selskabet, Steffen Bohni fra Børn og Unge i Gribskov Kommune, udtalte dengang, at vidensniveauet er for lavt på det sociale område: Vi ved fortsat kun meget lidt om effekten af de indsatser, vi sætter i gang. Der er stort behov for at vide mere om, hvad der virker. Skal det lykkes, er der behov for at skabe en tættere kobling mellem forskning, praksis og uddannelse. Sundhedsområdet bliver flere gange fremhævet som forbilledet på den evidensbaserede tilgang. Det ville være utænkeligt, at en læge på sygehuset udsætter børn og unge for en medicin, som ikke er afprøvet og godkendt i forvejen. Men på de pædagogiske og lærerfaglige områder arbejder professionelle ofte med metoder, der ikke bunder i forskning, viden og evidens. Pres indefra: faglig ledelse udfordres Sideløbende med, at borgere, patienter, brugere mv. har udfordret de faglige autoriteter nedefra og politikerne har udfordret dem med krav om evidens, resultater og nye reformer oppefra, har mange professioner haft en tradition for at betone deres medlemmers individuelle råderum, autonomi og vilkår. Hermed er muligheden for bedre og mere faglig ledelse ikke blevet tildelt tilstrækkelig fyldig vægt, og i stedet har styringskrav indebåret en oprustning af administrativ ledelse med proceskrav, regler, økonomi frem for ledelse båret af udviklingen af faglige krav, kollektivt professionelle normer og standarder.

44 TENDENS 4: UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER Hvilke konsekvenser har det for os, vores studerende, kursister, aftagere og interessenter? 1. I takt med at autoriteterne presses af de nye politiske og sociale strukturer, får de fagprofessionelle i højere grad brug for at læne sig op ad evidens, videnbaserede og fælles tilgange, værktøjer og metoder samt kritisk at kunne vurdere viden. 2. Der er en svækket fagprofessionel stolthed og identitet, og professionernes prestige er for lav, hvilket har indflydelse på både den enkeltes og professionens autoritet. 3. Når eksperten bliver udfordret, bliver det endnu vigtigere, at de fagprofessionelle ikke kun gør det rigtige og baserer det på evidens og viden, men også kan finde ud af at kommunikere og argumentere klart og engageret om deres valg og tilgange. 4. De mange reformer på uddannelsesområdet har skabt en reformtræthed og -skepsis blandt både aftagere, interessenter og de fagprofessionelle.

45 TENDENS 4: UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER Vores ressourcer og kompetencer Vi har flyttet os markant på forskningsområdet, men skaber ikke tilstrækkelig viden og evidens, som aktivt anvendes i undervisningen og i praksis Som omtalt under tendens 2 og 3, har vi flyttet os markant på forskningsområdet de senere år gennem et strategisk tværgående fokus på særligt praksis- og anvendelsesorienteret forskning. Vi har en stigning i antallet af medarbejdere med forskningskompetencer, og de oplever, at deres deltagelse i forskningsaktiviteter giver værdi for undervisningen. Samtidig angiver 55 % af alle vores undervisere, at de bruger og inddrager forskning i deres undervisning, og vi lykkes med at gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter med praksis. Samtidig er der er stadig områder, særligt indenfor lærer- og pædagogområdet, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad lykkes med at skabe evidens og viden via forskning. F.eks. udtaler en interessent om evidens på lærerområdet: Hvis du går ud i et klasseværelse og iagttager hvad en lærer laver, så er der ikke meget af det, der baserer sig på forskning. Der er professionshøjskolerne simpelthen ikke gode nok til at skabe forskning, der også er brugbart for de velfærdsprofessionelle. Eller en anden om pædagogområdet: Som det er i dag, så er undervisningen på pædagogområdet i for høj grad baseret på synsninger. Forudsætningerne er tilstede, men vi kunne blive endnu bedre til at sikre og tydeliggøre sammenhæng og kobling mellem forskning til undervisning og til praksis. Det handler også om, at vi skal blive bedre til at omsætte forskning og udvikling ind i uddannelsen, så de studerende får kompetence til at vurdere og forholde sig til evidens. For selvom der er et stigende antal undervisere, der angiver, at KP s forskningsaktiviteter understøtter deres undervisning, og et stigende antal forskningsaktive undervisere, der videreformidler viden fra deres forskning til praksis, så har vi på begge områder kun flyttet os fra et relativt lavt niveau på ca % til et lidt højere niveau på ca. 35%.

46 TENDENS 4: UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER Enkelte fagprofessioner mangler fælles tilgange, en skarp fagidentitet og den nødvendige prestige Autoriteterne er udfordret, og det udfordrer ikke overraskende de fagprofessionelle og KP. Flere aftagere nævner, at de fagprofessionelle har brug for en stærkere fælles identitet og større klarhed om fælles tilgange, som kan beskytte og styrke den enkeltes autoritet særligt på lærer- og pædagogområdet. På lærerområdet ligger udfordringen primært i en manglende fælles professionel identitet. F.eks. forklarer en af aftagerne, at det er en udfordring, at vi oftest taler om læreren i ental, og ikke lærerne som et fastdefineret fagfællesskab: Ingen skal være heldige med at møde en god lærer. Det er fandme ikke godt nok, lyder kritikken af den manglende fælles fagidentitet. Tanken er, at lærerne må opbygge en stærk fælles fagidentitet og en professionel kernefaglighed, som kan beskytte og styrke den enkelte lærers autoritet både i offentligheden og i klasseværelset. I forhold til pædagoguddannelsen fremhæver aftagerne i højere grad de manglende fælles tilgange som den største udfordring. For mange faglige vurderinger er baseret på individuelle valg, og grundfagligheden er til konstant debat, lyder kritikken blandt andet. Hvis lærere og pædagoger skal have større anerkendelse, skal betydningen af individuelle og personlige kompetencer i højere grad erstattes eller understøttes af faglige og professionelle argumenter. Den manglende tillid til autoriteter har samtidig sat endnu en streg under fagprofessionernes prestigeudfordring. I gamle dage var det lærerne, man så op til, men sådan er det ikke længere, lyder det bl.a. fra en af interessenterne. Den manglende prestige forbundet med fagprofessionerne bakkes op af nyere målinger. I 2016 lå sygeplejersker på en 23. plads, mens lærere og pædagoger lå på henholdsvis en 48. og 58. plads. Undersøgelser viser dog, at prestige forbundet med uddannelsen kun i mindre grad påvirker de unges uddannelsesvalg, om end det næppe kan karakteriseres som et aktiv. Faglig ledelse og kommunikation skal styrkes Værdien af en tydelig faglig ledelse tæt på kerneopgaven, der stiller konkrete krav og står på mål for det faglige niveau har betydning også for anerkendelsen. Vi kan gennem tydelig faglig ledelse understøtte, at de studerende kritisk kan forholde sig til viden og evidens, således at dimittenderne kompetent kan kommunikere egen faglighed.

47 TENDENS 4: UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER Vi påvirker nationale dagsordener, men vi kan gøre endnu mere Som følge af den reformtræthed, der findes i sektorerne, er der en efterspørgsel fra vores omverden om, at vi påvirker og deltager i nationale debatter med relevans for vores aftagere og de fagprofessionelle. Her står vi på mange områder stærkt. KP s ledelse har et bredt og stærkt netværk blandt beslutningstagere på det nationale plan og har derigennem mulighed for at tale professionernes, aftagernes og KP s sag i f.eks. politiske forhandlinger og sonderinger. Denne mulighed er ikke blevet mindre efter, vi er blevet fusioneret, hvor vores stemme må forventes at få endnu større vægt. Samtidig er der en efterspørgsel blandt vores aftagere om at gøre det endnu mere, som eksemplificeret i følgende citat: Der er nogle få hos KP, der dyrker det dagsordensættende aktivt, men det kan være bredere end det. KP kunne være endnu tydeligere i offentligheden, og dyrke det endnu mere også mere bredt i organisationen.

48 TENDENS 5 ET HØJERE FORMÅL 4. oktober marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

49 TENDENS 5 ET STØRRE FORMÅL Sådan kommer Tendensen til udtryk i omverdenen En bedre verden Det store why Glocalization Konsekvenser For os, studerende, kursister, aftagere eller interessenter Behov for at integrere et tydeligt why i uddannelsernes tilrettelæggelse og at vise, hvordan man er med til at de store dagsordener Unge har et ønske om at gøre en forskel og søger uddannelser der giver mening Øgede muligheder og behov for frivillige til at løfte velfærdsopgaver Vores kompetencer og ressourcer Både styrker og svagheder Vi har et tydeligt formål om at uddanne de professionelle, der skal løfte den store opgave at få velfærdsstaten til at give værdi i hverdagen for borgerne. Mange af vores studerende og medarbejdere har valgt at studere eller arbejde hos os, fordi de vil gøre en forskel gennem en specifik profession ikke alene en uddannelse. Vi har som institution igangsat gode initiativer med frivillighed for studerende, der kan udbygges og udvides fremadrettet. Samtidig er vi for utydelige om vores fælles why og kunne i langt højere grad understøtte dette i fælles mål på tværs af vores uddannelser og i tilrettelæggelsen af de enkelte uddannelser helt ind i undervisningslokalet. For mange af vores studerende taber motivationen undervejs i uddannelsen. Vi har et uudnyttet potentiale i at engagere os mere i lokalområdet både i og udenfor undervisningen.

50 TENDENS #5 Et højere formål Kampen for en bedre verden Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 fælles verdensmål for bæredygtig udvikling på FN-topmødet i New York. Beslutningen betyder, at alle FN s 193 medlemslande frem mod 2030 bl.a. har forpligtet sig på helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Selvom de nationale regeringer står med det primære ansvar for fremdriften, har effekten på kort tid spredt sigt til samfundets offentlige og private institutioner. Ifølge en rapport af Deloitte fra 2018 baseret på interviews med 181 ledere i kommuner i Danmark, Sverige, Finland og Norge er verdensmålene i stigende grad blevet en vejviser for mange kommuner på tværs af den nordiske region. Ifølge rapporten står det klart, at visionære politiske og administrative kommunale ledere driver denne udvikling i tæt samarbejde med lokale virksomheder, foreninger og borgere. En survey foretaget af Altinget i 2018 viser nok ikke så overraskende at 89 % af de adspurgte NGO er i Danmark forsøger at implementere verdensmålene strategisk i deres arbejde. Samlet set tegner der sig et billede af, at både private virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer har øget deres fokus på at skabe en bedre verden. Og det fokus kan også genfindes blandt den nye generation af unge mennesker. Tager man et meget nært eksempel, så viser en studiestartsundersøgelse fra 2016, at 57 % valgte deres uddannelse for bl.a. at gøre en forskel i sit fremtidige arbejde, mens 58 % angav at de valgte deres uddannelse, fordi de gerne vil hjælpe andre mennesker. Det matcher godt med både en række undersøgelser og udtalelser fra eksperter om den nye Generation Z fra 1990 erne og frem. Anne-Mette Ravn, der er adm. direktør i konsulenthuset Hartmanns, der arbejder med jobmarkedet, udtalte i 2017 til Børsen: I forhold til Generation Z er det et væsentligt parameter i deres valg af arbejdsgiver, om virksomheden bidrager med noget meningsfuldt til samfundet. Altså om der er et større formål med virksomhedens eksistens end bare profit.

51 TENDENS 5: ET HØJERE FORMÅL Det store why CSR (Corporate Social Responsebility) er ikke længere noget, som blot bor i en afsides rapport til ære for ledelsen og aktionærernes egen gode samvittighed. Tendensen mod at skabe en bedre verden har flyttet CSRtankegangen ind i maskinrummet og op på direktionsgangen af både organisationer og virksomheder. Med andre ord er det store why ikke længere nice to have. Det er noget brugere, interessenter og samarbejdspartnere forventer af en organisation. I den offentlige sektor har organisationerne oftere haft et naturligt why, men i kølvandet på verdensmålene har man set det komme til udtryk i nye kontekster. Ifølge Deloitte har flere danske kommuner i løbet af foråret 2018 igangsat processer med de nyligt indsatte byråd om implementering af verdensmålene i planer, politikker, visioner og praksis. Med andre ord har mange kommuner skubbet en del af sit fokus fra effekt i lokalsamfundet til nu også at italesætte effekt i verden. Et andet godt eksempel er VIA University Colleges nye strategi fra 2018 med navnet Aftryk på verden Her skriver de bl.a., at pejlemærkerne for vores arbejde er demokratisk dannelse og FN s 17 verdensmål, og at medarbejdere og studerende spiller en afgørende rolle i at omsætte alle FN s 17 verdensmål til handling i samspil mellem interesse- og frivillighedsorganisationer, civilsamfundet, erhvervslivet og offentlige institutioner. Glocalization og den lokale udvikling Glocalization-begrebet er, ifølge Encyclopedia Britannica, et udtryk for the simultaneous occurrence of both universalizing and particularizing tendencies in contemporary social, political, and economic systems, altså at man omsætter globale udfordringer til lokale løsninger. Så i stedet for at løse alle verdens udfordringer egenhændigt, så gør man noget ved verdens udfordringer lokalt. Samtidig kan man ikke tænke det globale uden det lokale eller det lokale uden det globale. Det er netop denne komplekse forbundenhed, som glocalization som begreb forsøger at indkapsle, og som vi skal forholde os til, som samfund, som institution, som professionelle og som mennesker. Det ser man flere eksempler på i de danske kommuner. Ifølge Deloitte ser størstedelen af de kommunale ledere store muligheder for nye typer samarbejde og partnerskaber på tværs af sektorer med bl.a. virksomheder, civilsamfund, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Ikke bare i kommunerne og i virksomhederne, men også hos den enkelte lever idéen om, at kunne gøre en forskel lokalt. Ifølge tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (2017) har 63 % af danskerne deltaget i frivilligt arbejde på et eller andet tidspunkt i deres liv. Adspurgt, hvad der motiverer de frivillige, svarer 85 %, og dermed langt størstedelen, at de gerne vil gøre en forskel. Samme rapport viser også, at det sociale og humanitære arbejde er det område, som næst flest af de frivillige engagerer sig i i dag kun overgået af idrætsområdet.

52 TENDENS 5: ET STØRRE FORMÅL Hvilke konsekvenser har det for os, vores studerende, kursister, aftagere og interessenter? 1. Verdensmålene har været med til at intensivere en fælles opmærksomhed på at skabe en bedre verden. Det har resulteret i nye behov for både organisationer og virksomheder, der i dag forventes at have et tydeligt why. For uddannelsesinstitutioner betyder det, at der er et behov for at integrere et tydeligt why også helt ind i uddannelsernes tilrettelæggelse - og løbende vise, hvordan man er med til at løse de store dagsordener. 2. De unge, der søger mod professionsuddannelserne, har et ønske om at gøre en forskel og søger uddannelser, der giver mening. 3. Behovet for at gøre en forskel kommer også til udtryk i, at flere gerne vil gøre en forskel i frivilligt arbejde, samtidig med at pres på økonomi og ressourcer betyder, at flere kommuner og andre organisationer kigger mod det lokale og det nære for at finde frivillige, der vil bidrage.

53 TENDENS 5: ET HØJERE FORMÅL Vores ressourcer og kompetencer Vi har et tydeligt formål og tiltrækker folk med en ambition om at gøre en forskel Vi, og professionshøjskolerne generelt, er sat i verden med et tydeligt formål: at uddanne stærke professionelle, der kan håndtere fremtidens udfordringer kompetent og kvalificeret til gavn for borgerne. Det betyder, at vi ikke skal opfinde et why, men at det rent faktisk allerede er integreret i uddannelserne og i organisationen, hvilket udgør et stort aktiv. De studerende vælger os ikke, alene fordi vi giver dem en uddannelse, men fordi vi uddanner dem til en specifik profession, som sætter dem i stand til at gøre en forskel. Dette har betydning for os særligt i forbindelse med rekruttering. I en studiestartsundersøgelse fra 2017 svarede 87 %, at de valgte deres uddannelse på grund af deres interesse for at arbejde som den valgte profession. Studiestartsundersøgelsen fra året før gav de studerende nogle andre svarmuligheder, og her svarede 57 %, at de bl.a. valgte deres uddannelse, fordi de gerne vil gøre en forskel i deres fremtidige arbejde, mens 58 % svarede, at de gerne vil hjælpe andre mennesker, som en af grundene bag uddannelsesvalget. Tilsvarende viser en trivselsundersøgelse blandt de ansatte, at 90 % finder deres arbejdsopgaver meningsfulde. Vi taler for lidt om vores fælles why Selvom vi og vores professioner har et klart formål, der tiltrækker unge med en ambition om at gøre en forskel, peger flere på, at vi ikke er gode nok til at få det tydeligt frem i organisationen og i uddannelsernes tilrettelæggelse. En aftager på sundhedsområdet opfordrer os til, at det med fusionen nu må være på tide at få formuleret det store fælles why : I skal kæle lidt ved, hvad en professionshøjskole er og skal. Alle burde fx være grebet af den flammende ild og være opsatte på i fællesskab at løse hele regionens udfordringer. Det er folk ikke. De vil hellere snakke om deres egen lungetekniske afdeling. Samme aftager nævner desuden, at KP ikke må glemme at fremhæve det personlige kald bag professionen og altså ikke kun fokusere på selve professionen. Andre påpeger, at udfordringen særligt ligger i at skabe fællesskab og fælles mål på tværs af uddannelserne, der samtidig kan indarbejdes i udformningen af den enkelte uddannelse og hentes helt ind i undervisningslokalet. Som et godt eksempel på dette opfordrer en interessent KP til at satse på nogle få emner, I kan samle jer om og beslutte os for nogle fælles prioriteter, I ønsker at brede ud i organisationen.

54 TENDENS 5: ET HØJERE FORMÅL Vi har gode frivilliginitiativer, men kan stadig blive meget bedre til både at få det store why ind i uddannelsen og skabe engagement i lokalområdet Der findes mange gode eksempler på frivilliginitiativer forskellige steder på KP også nogle, der strækker sig helt ind i undervisningslokalet. Alle studerende har eksempelvis mulighed for at blive BørneBuddy, hvilket både inkluderer undervisning og ECTS-point. Som BørneBuddy bliver den enkelte studerende koblet på som fast ven og støtte til et barn, som trænger til et frirum. Et andet godt eksempel er fysioterapeutuddannelsen der har gjort frivilligt arbejde til et valgfag på 10 ECTS-point. Sådanne løsninger giver vores studerende mulighed for at være i kontakt med dem, der har størst behov for hjælp: Gennem frivilligt arbejde for sociale foreninger og organisationer kan de komme i kontakt med udsatte borgere, og de kan fx få øjnene op for, at det for nogle borgere kan være svært at træffe sunde valg, fortæller Nicolas Kjerulf, der er lektor på fysioterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og én af ophavsmændene til det nye valgfag. Nabohood på pædagoguddannelsen er et tredje eksempel, hvor lokalt engagement og involvering eksempelvis gennem samarbejde med virksomheder eller etablering af folkekøkkener mv. er en integreret del af undervisningen. Projektet giver de studerende værktøjerne til at håndtere kompleksiteten i nutidens og fremtidens professionsarbejde, der også ligger i spændingsfeltet mellem det lokale og de globale tendenser. Vi har i kraft af vores uddannelser og undervisernes særlige profiler både kompetencerne og ressourcerne til at arbejde integreret med de 17 verdensmål. Mange af vores uddannelser indeholder allerede elementer fra de 17 verdensmål. Vores udfordring er derfor mest at få tydeliggjort det store why og mobilisere det. De studerende skal ikke alene finde det højere formål blot gennem frivillighed, men gennem uddannelsernes fokus og italesættelse af det højere formål altså at gøre en forskel ude i praksis og bidrage til at skabe et bedre samfund. Det skal afspejles i strukturer, i projekter og ikke mindst i tilrettelæggelse af vores uddannelser. Det er således ikke nok, at vi bare taler om et why. Det skal være mere end et ad on.

55 TENDENS 5: ET HØJERE FORMÅL For mange studerende taber lysten og motivationen undervejs Nye studerende på KP er i høj grad motiverede, når de starter på deres uddannelse. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at 80 % af de professionshøjskolestuderende landet over er meget motiverede for at starte på uddannelsen ved studiestart, og det gælder for 85 % af de studerende på KP. Desværre er der meget, der tyder på, at de studerende bliver overrasket over kravene og mister motivationen undervejs. I en undersøgelse fra 2017 svarer godt og vel halvdelen af de adspurgte studerende på professionsuddannelserne, at deres uddannelse er mere krævende end forventet ca. på niveau med de adspurgte universitetsstuderende (hhv. 57 % på universiteterne og 54 % på professionsuddannelserne). Samtidig bakker de seneste studentertilfredshedsundersøgelser fra hhv. UCC og Metropol op om den samme tendens. Selvom der er markante udsving mellem uddannelserne, så ligger studieglæden og motivationen hos vores studerende i et spænd fra ca. samme niveau som de andre professionshøjskoler til markant lavere. Særligt lærer- og pædagoguddannelserne på det gamle UCC og sundheds- og ernæringsuddannelserne på det gamle Metropol halter efter landsgennemsnittet. Udfordringerne er at fastholde engagementet. Vi taber let tydeligheden af det højere formål som var udgangspunktet for mange studerende. De studerende kommer med en ambition og en motivation, der ikke systematisk vedligeholdes, tydeliggøres og udfordres gennem hele uddannelsen.

56 Appendix 1: Udvalgte fakta for KP Appendix 1 indeholder: 1) Københavns Professionshøjskole i tal Nøgletal for vores økonomi, dækningsområde mv. 2) Faktaark for KP s ressourcer og kompetencer Udvalgte informationer der nuancerer hovedpointer vedrørende KP s ressourcer og kompetencer, som er beskrevet for hver af de fem tendenser. Faktaarkene bygger på en lang række kilder og kan med fordel udbygges lokalt i den videre strategiproces.

57 1. KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE I TAL

58 KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE I TAL KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLES DÆKNINGSOMRÅDE Helsingør: Lærer Hillerød: Fysioterapeut, Natur- og kulturvejleder, Psykomotorisk terapeut, Pædagog, Socialrådgiver, Sygeplejerske København: Administrationsbachelor, Administrationsøkonom, Bioanalytiker, Ergoterapeut, Ernæring- og sundhed, Fysioterapeut, Global Nutrition and Health, Jordemoder, Katastrofe- og risikomanager, Laborant, Lærer, PB i laboratorie- eller procesteknologi, Pædagog, Radiograf, Sygeplejerske, Tegnsprogs- og skrivetolk, Tekstilformidler Frederiksberg: Lærer, Socialrådgiver, 3K-kristendom, kultur og kommunikation, Sygeplejerske (Diakonissen) Bornholm: Lærer, Pædagog, Socialrådgiver, Sygeplejerske (Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole)

59 GRUNDUDDANNELSER

60 VIDEREUDDANNELSER