Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning

2 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne- og familiepolitik, der omfatter skoleområdet. På baggrund af de politiske udstukne pejlemærker og indsatsområder ønsker administrationen at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet i foråret. Hvor skolernes kvalitetsrapport angiver den faglige kvalitet blandt skolerne, så vil nærværende undersøgelse beskrive, hvordan brugerne oplever kvaliteten af folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Undersøgelsen vil udmønte sig i en analyserapport, hvori kommunens folkeskoler sammenlignes på en række parametre relateret til skolernes virke. Derudover vil der i forlængelse af brugertilfredshedsundersøgelsen blive udarbejdet en best-practice -rapport baseret på nærværende undersøgelse, kvalitetsrapporten og den forestående trivselsundersøgelse. Nærværende projektbeskrivelse sætter rammen for en brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet og forventes godkendt på udvalgsmødet den 24. februar, med endelig afrapportering på udvalgsmødet den 26. maj. Rapporten for good-practice vil blive forelagt skolerne primo oktober. 2. Formål Formålet med undersøgelsen er at afdække forældrenes tilfredshed med det benyttede skoletilbud med henblik på: At skabe viden om forældrenes oplevelse af skolerne (brugeroplevede kvalitet). At understøtte en forpligtende og inddragende dialog med forældrene på de enkelte skoler. At inddrage forældrene i den fortsatte udvikling af undervisningsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. At give redskaber til opfølgning på børne- og familiepolitikken og den netop indførte skolereformen. At skabe basis for en opfølgning på de politiske mål på skoleområdet. At undersøgelsens resultater danner grundlag for en best-practice-rapport blandt skolerne for derigennem at bidrage til øge kvalitet på skoleområdet. Undersøgelsen vil anvendes som redskab til bedre dialog og kvalitetsudvikling mellem de forskellige niveauer i kommunen på skoleområdet, fra politikere, over forvaltningen til skoleledere og øvrige ansatte på skolerne samt forældrene. Undersøgelsen er dermed også i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om at styrke samspillet og dialogen med kommunens borgere og brugere af de kommunale serviceydelse. 2

3 3. Anvendelsessigte Undersøgelsens anvendelsessigte er: At skabe grundlag for læring og videndeling på den enkelte skole og på tværs af skolerne. At skabe grundlag for kvalitetsudvikling på den enkelte skole på et oplyst grundlag, herunder klarhed over, hvad der fungerer godt, og hvad der kan udvikles. At gøre brugerundersøgelser til en integreret del af skolernes styrings- og ledelsesredskab. At inddrage borgerne aktivt i udviklingen af de kommunale serviceydelser At skabe basis for evaluering af politikken på området. 4. Metode & projektdesign I en kommunal kontekst kan kvalitetsbegrebet betragtes ud fra forskellige perspektiver: et brugerperspektiv, et politisk perspektiv og et professionelt (fagligt) perspektiv, hvilket afspejles i den kommunale kvalitetstrekant. Figur 1 - Den Kommunale Kvalitetsmodel Kilde: KL På skoleområdet eksisterer en række mål på den faglige kvalitet, som blandt andet findes i kvalitetsrapporten, nationale test m.v. Derfor ønsker nærværende undersøgelse at beskæftige sig med den brugeroplevede kvalitet. Den politiske kvalitet holdes ude af administrationens evaluering af skoleområdet, hvor dette kvalitetsparameter anses som konstant i undersøgelsen. Det vil sige, at undersøgelsen beskriver den oplevede kvalitet inden for de politiske fastsatte rammer. 4.3 Hvad måler vi på? Temaerne i undersøgelsen skal stemme overens med de politiske pejlemærker i den nye politik. Derudover forventes emnerne blandt andet at kunne være: vurdering af 3

4 undervisningskvaliteten, undervisnings- og skolemiljøet, skole-hjem samarbejde, overgange, de fysiske rammer og vurdering af skolernes pædagogiske indsats. Disse tematikker forventes at have en påvirkning af brugernes samlede tilfredshed på folkeskolen, hvilket er præsenteret i nedenstående figur. Figur 2 - Undersøgelsens tematikker Spørgeskemaet er baseret på KL s skabelon for tilfredsundersøgelser på folkeskoleområdet, mens der derudover tilføjes spørgsmål relateret til den nye skolepolitik samt undersøgelsen blandt tilfredsheden med skolernes SFO. Brugen af KL s spørgeskema har to formål. Den første og vigtigste grund er at sikre validitet af spørgeskemaet. KL har udarbejdet et spørgeskema, som er testet og anvendt i mange kommuner, hvilket sikrer at spørgsmålene fungerer i den rette kontekst og giver valide mål for brugertilfredsheden på skoleområdet. Derudover giver KL s evalueringsnetværk mulighed for benchmarking af vores resultater med sammenlignelige kommuner. 4.2 Hvem måler vi på? De centrale bruger -grupper på skoleområdet er elever og forældre til elever, som i udgangspunktet kan inddrages i en brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet. Imidlertid er der med gennemførelse af skolereformen tilhørende nationalt planlagte målinger, der dækker elevernes opfattelser og deres trivsel. Derfor vil brugergrupperne i denne undersøgelse alene være forældre til børn i de offentlige skoler i Ringkøbing- Skjern Kommune. Undersøgelsen skal gennemføres som elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor forældrene bliver spurgt til deres tilfredshed og vurdering af en række forhold på 4

5 skoleområdet, altså deres opfattelse af kvaliteten med den folkeskole deres børn anvender. Der sendes et skema pr. forældrepar til de forældre, der findes oplysninger på via forældreintra. For forældre hvor både mor og far er på forældreintra, udvælges skiftevis at tilsende skemaet til enten mor eller far. Alle respondenter er sikret anonymitet i besvarelserne. Med henblik på at sikre respondenternes anonymitet, vil det kun være Analyseafdelingen i Viden & Strategi, der har adgang til undersøgelsen data. 5. Processen Børne- og familieudvalget forelægges denne projektbeskrivelse på udvalgsmødet den 24. februar, hvor de samtidig har mulighed for at komme med forslag til en anderledes proces og forslag til tematikker til undersøgelsen. Det første udkast til spørgeskemaet udarbejdes og kvalificeres i et samarbejde mellem Viden & Strategi og Dagtilbud og Undervisning. Herefter udfærdiges det endelige spørgeskema blandt andet gennem pilottestning hos en lille testgruppe. Data forventes at blive indsamlet fra den 9. marts til den 22. marts. Data fra undersøgelsen vil blive bearbejdet i april måned, og den endelige afrapporteringen vil præsenteres for BFU den 26. maj. 5.1 Organisering og rollefordeling Ansvaret for opgavens gennemførelse er delt mellem Dagtilbud og Undervisning og Viden & Strategi, hvor Viden & Strategi står for det metodiske og analysemæssige arbejde, mens Dagtilbud og Undervisning skal levere det faglige indhold i undersøgelsen samt en del nøgletal og kontaktoplysninger på de respondenter, der skal indgå i undersøgelsen. Stabschefen for Viden & Strategi samt fagchefen for Dagtilbud og Undervisning er i fællesskab projektansvarlige for undersøgelsen, mens projektledelsen varetages af en udviklingskonsulent i Viden & Strategi. 5

6 5.2 Tidsplan for Brugertilfredshedsundersøgelsen Aktiviteter\tidspunkt Januar Februar Marts April Maj Afklaring om formål og undersøgelsesdesign Udarbejdelse af projektbeskrivelse Godkendelse af projektbeskrivelse (24. feb.) Forberedelse til dataindsamling Dataindsamling (9. til 20. marts) Databehandling og analyse Udarbejdelse af PPT-rapport Præsentation af resultater for BFU (26. maj) 5.3 Den videre proces Det er af afgørende betydning, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne ikke får lov til at tale for sig selv, men gøres til genstand for dialog. Derfor vil rapporten skabe afsæt for en fremadrettet dialog om udvikling af undervisningsområdet i Ringkøbing- Skjern Kommune. Undersøgelsen vil indgå som et af tre ben sammen med kvalitetsrapporten 2014 og trivselsundersøgelsen blandt eleverne, i en samlet undersøgelse af den gode praksis på skoler. I denne samlende undersøgelse skal kigges nærmere på de skoler, der opnår de bedste resultater på en række forskellige parametre inden for de tre undersøgelser. Best-practice-rapporten vil dermed basere sig på interviews med skoleledere og eventuelt lærere på de skoler, der opnår de bedste resultater på de forskellige kvalitetsmål. Disse interviews gennemføres i august og september og med rapportring i oktober. 5.4 Kommunikation af resultater Undersøgelsens resultater bliver præsenteret i en rapport bestående af en visuel powerpoint-præsentation (PPT). Præsentationen vil bestå af relevante figurer og grafer, der illustrerer undersøgelsens resultater, hvortil der vil være opsummerende konklusioner. I modsætning til mere teksttunge rapporter, så er en PPT mere tilgængelig og overskuelig for henholdsvis skoleledelsen, politikere og borgerne. Undersøgelsens rapport bliver præsenteret for BFU den 26. maj. Rapporten bliver derfor offentlig tilgængelig fra offentliggørelse af dagsordenen til dette møde, hvor der efter udvalgsmødet sendes en pressemeddelelse med analysens konklusioner. Afleveringen af de skolespecifikke rapporter til skolerne forventes ikke at give anledning til yderlig kommunikation. 6

7 6. Ressourcetræk og priser Dagtilbud og Undervisning skal ikke betale for den tid, som konsulenter i Viden & Strategi bruger på undersøgelsen. Derimod skal Dagtilbud og Undervisning betale for den tid, som eventuelt bruges af studentermedhjælpere og andre ud-af-lommen -udgifter i forbindelse med opgaveudførelsen. Det estimeres umiddelbart, at der kan blive behov for brug af studentermedhjælpere i et begrænset omfang til et beløb i omegnen af kr. 7