Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne

Transkript

1 Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra København er steget de seneste år, og især de københavnske omegnskommuner, hvor jobmulighederne er gode og boligpriserne lavere, er populære. Resumé af analysen: Under de senere års økonomiske opsving er flere personer flyttet fra København By end til København By. 1 Det samme var tilfældet under den forrige højkonjunktur frem til og med 2007, mens der under lavkonjunkturen fra 2008 og frem var flere der flyttede til København end fra København. Der er dog forskelle mellem den nuværende nettofraflytning og nettofraflytningen under forrige højkonjunktur: Den nuværende nettofraflytning fra København By til resten af Sjælland er mere koncentreret, og sker hovedsageligt til Københavns omegn. Flere processer kan være med til at forklare nettofraflytningen samt hvorfor Københavns Omegn er så populær at flytte til sammenlignet med andre dele af Sjælland. o o o Boligpriserne er generelt høje i København By, og her har prisstigningerne siden 2012 også været væsentligt højere end andre steder på Sjælland, herunder i den københavnske omegn. Det skaber grundliggende et incitament til at bosætte sig uden for København, hvor man kan få mere bolig for pengene. Kun 21 procent af Sjællands betydelige vækst i lønmodtagerbeskæftigelsen fra skete uden for landsdelene København By og Københavns Omegn, mens andelen var dobbelt så stor i perioden Det vidner om at jobskabelsen og jobmulighederne på Sjælland er blevet langt mere koncentreret omkring København end tidligere. Mønstret i nettofraflytningen er også drevet af klassiske urbaniseringstrends, idet (brutto-)tilflytningen til København i relativt højere grad foregår fra kommuner længere væk på Sjælland end fra københavnske omegnskommuner. Flyttemønstrene, placeringen af jobskabelsen samt prisudviklingen på boligmarkedet understreger dels vigtigheden af Hovedstadsområdet som vækstmotor og jobskaber, og dels København og omegns popularitet som bopælsområde. Kontakt Økonomisk konsulent Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, tlf.: / Kommunikationskonsulent Karin Skolnik, kas@danskbyggeri.dk, tlf.: / Landsdelen København By er en samlet betegnelse for Københavns kommune samt kommunerne Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Hvor der i analysen refereres til København er det landsdel København By, der menes. Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 1. Igen flere der flytter fra København end til København Igennem det seneste årti er hovedstaden blevet en stadig mere populært tilflytningsområde. Mens der i 2006 var godt og vel tilflyttere til landsdel København By, var omfanget ca flere personer i Udviklingen er udtryk for en generel urbaniseringstrend, hvor folk i stigende grad flytter til de større byer. I modsætning til den jævnt stigende tilflytning til København By synes antallet af fraflytninger at have været mere konjunkturfølsomt. Fraflytningerne fra København By lå på et lavt niveau de første 3-4 år efter krisen, men har været stigende fra 2011 og frem til 2017, hvor ca personer fraflyttede København. Stigningen i antallet af fraflytninger fra København de senere år kan blandt andet være udtryk for, at der har været et opsparet (og uindfriet) flyttebehov fra de foregående år, som først har materialiseret sig i takt med bedringen i samfunds- og privatøkonomien, hvor bedre jobmuligheder og stigende friværdier endnu en gang har øget mobiliteten på et tidligere fastfrossent boligmarked. Samlet set var der i perioden flere der flyttede til København end fra København det vil sige, at der skete en nettotilflytning. Denne tendens vendte i 2015, og siden da har der været flere fraflyttere end tilflyttere altså en nettofraflytning fra København. Nettofraflytningen fra København i 2017 var på ca personer. Sidste gang der foregik en nettofraflytning fra København var under den forrige højkonjunktur frem til og med 2007, jf. figur 1. Figur 1. Tilflytninger til og fraflytninger fra København Tilflytninger Fraflytninger Anm.: Med København menes landsdel København By, herunder kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Antallet af tilflytninger og fraflytninger er opgjort i faktiske antal personer. Kilde: Danmarks Statistik Den nuværende nettofraflytning fra København betyder, at andre kommuner i stedet oplever en nettotilflytning. Det er muligt at opgøre disse flyttemønstre på kommuneniveau for på den måde at kortlægge (netto-)bevægelsen fra København til resten af landet. Metoden er beskrevet i boks 1. Side 2 af 8

3 Boks 1. Opgørelse af (netto-)fraflytningen fra København til resten af landet Nettofraflytningen fra København er opgjort for landsdel København By som helhed, dvs. kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Nettofraflytningen fra disse fire københavner-kommuner til resten af landet er opgjort på kommuneniveau og beregnes ved at tage tilflytningen fra københavner-kommunerne til en given kommune og fratrække kommunens modsatrettede fraflytning til københavner-kommunerne. Det er således nettobevægelsen mellem København og resten af landets kommuner, der beskrives. De flyttebevægelser, der sker indbyrdes mellem landets øvrige kommuner indgår ikke i opgørelsen. Flytningerne er defineret som det faktiske antal flyttede personer, således at fx en familie på fire tæller for fire flytninger. 2. Hvor flytter københavnerne hen og har flyttemønstret ændret sig? Der er en ret klar tendens i forhold til hvor københavnerne flytter hen: resten af hovedstadsområdet samt landets øvrige storbyer. Eksempelvis sker der i en by som Aarhus en stor tilflytning fra København, men da den modsatrettede fraflytning fra Aarhus til København er mindst lige så stor, er det ikke her der sker den store nettobevægelse. Tager man et blik på nettobevægelserne mellem København og resten af landet, er det de sjællandske kommuner, og i særlig grad de københavnske omegnskommuner, der oplever en positiv (netto-)udvikling, jf. figur 2. Nettotilflytningen er generelt mindre, jo længere væk fra København man kommer. Figur 2. Nettotilflytning til landets kommuner fra København i 2017 Anm.: Med København menes landsdel København By, dvs. kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Antallet af tilflytninger og fraflytninger er opgjort i faktiske antal flyttede personer. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeris beregninger. Også i årene op til krisen skete der en nettofraflytning fra København til resten af landet. Tendenserne i nettoflyttemønstrene var dog en anelse anderledes, idet nettofraflytningen fra Side 3 af 8

4 København var mere jævnt fordelt på hele Sjælland. Dette er illustreret i figur 3, som viser nettotilflytningen til landets kommuner fra København i Figur 3. Nettotilflytning til landets kommuner fra København i 2006 Anm.: Med København menes landsdel København By, dvs. kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Antallet af tilflytninger og fraflytninger er opgjort i faktiske antal flyttede personer. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeris beregninger. Nettotilflytningen fra København til de jyske og fynske kommuner var relativt begrænset i både 2006 og Men i forhold til i 2006 er nettofraflytningen fra København mere koncentreret omkring den københavnske omegn, som ser ud til at have vundet større popularitet på bekostning af resten af Sjælland. 3. Flere årsager til større nettotilflytning til Københavns omegnskommuner Flere elementer kan være med til at forklare nettofraflytningen fra København samt hvorfor Københavns Omegn er blevet så populær at flytte til sammenlignet med andre dele af Sjælland. Dels kan nettofraflytningen fra København være påvirket af stigende priser på det københavnske boligmarked og en boligmasse, der i dalende grad matcher behovet. Og dels er det på baggrund af den generelle urbaniseringstendens og nærliggende at forestille sig, at de mange danskere der har gavn af København, ikke ønsker at bosætte sig længere væk fra byen end højst nødvendigt, sådan at det fortsat er muligt at gøre brug af storbyens mange tilbud. Men også udviklingen på arbejdsmarkedet med en stærk jobvækst i og omkring København kan være med til at forklare, hvorfor de københavnske omegnskommuner er blevet så populære Forskelle i boligpriserne Oven på krisen og den bristede boligboble var boligmarkedet i dårlig forfatning, og først fra 2012 og frem begyndte boligpriserne så småt at stige igen. Siden da er boligpriserne dog steget markant - særligt i København. I de fire københavnske kommuner, København, Fre- Side 4 af 8

5 deriksberg, Tårnby og Dragør er kvadratmeterprisen på et parcel- og rækkehus gennemsnitligt steget med 63 % i løbet af de seks år fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2018, som det ses i figur 4. Det svarer til at et gennemsnitligt parcel eller rækkehus i landsdel København by på 120 kvadratmeter, som kostede 2,6 mio. kr. i 2012 nu koster mere end 4,2 mio. kr. 2 Også i landsdelene Østsjælland og Københavns omegn har der været relativt store stigninger i kvadratmeterpriserne på parcel- og rækkehuse siden 2012, jf. figur 4. Men prisstigningerne i disse landsdele har ikke været lige så markante som i København, og samtidig var udgangspunktet i form af prisniveauet i 2012 ligeledes lavere i Østsjælland og Københavns omegn end i København. Mens prisen på parcel- og rækkehuse i 2012 var 10 % højere i København end i Københavns Omegn i 2012, var forskellen i 2018 hele 26 %. Figur 4. Prisstigning på parcel-/rækkehuse og ejerlejligheder, 1.kvt kvt Procent Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed Anm.: Prisstigningerne er opgjort for de fem sjællandske landsdele som den procentvise stigning i kvadratmeterprisen fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2018, svarende til den seksårige periode, hvor priserne på boligmarkedet generelt har været stigende. Kilde: Finans Danmark (boligmarkedsstatistikken) Også på markedet for ejerlejligheder har prisstigningerne været størst i København, hvor prisniveauet efterhånden er en hel del højere end i de andre landsdele på Sjælland. I København er kvadratmeterprisen på ejerlejligheder steget med 77 procent fra 2012 til De stærkt stigende boligpriser har haft stor betydning for de gennemsnitlige boligpriser for henholdsvis et normalt parcel-/rækkehus samt for ejerlejligheder i de forskellige sjællandske landsdele. Figur 5 afspejler den gennemsnitlige pris for en standardberegnet bolig. 3 De faktiske prisstigninger i kroner og øre har været særligt store i København. Og mens et normalt parcel- eller rækkehus i København koster mere en 4,2 mio. kr. i 2018, koster samme hus gennemsnitligt mindre end 3,4 mio. kr. i Københavns Omegn. Tilsvarende er en ejerlejlighed på 90 kvadratmeter til mere end 3,6 mio. kr. i landsdel København By gennemsnitligt 1 mio. kr. billigere i Københavns Omegn, jf. figur 5. På resten af Sjælland er de gennemsnitlige boligpriser endnu lavere. 2 En gennemsnitsbetragtning på baggrund af, at kvadratmeterprisen på et parcel- og rækkehus i landsdel København by gennemsnitligt var kr. pr. 1. kvartal Boligprisen er beregnet for et parcel- eller rækkehus på 120 kvadratmeter, mens ejerlejligheden antages at være 90 på kvadratmeter. Side 5 af 8

6 Figur 5. Gennemsnitligt prisniveau for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder Millioner kr. 4,5 3,5 2,5 1,5 0,5 1,6 1,0 2,6 2,4 0,5 2,0 0,7 1,7 0,2 0,9 1,6 2,1 1,0 0,7 0,7 1,6 1,5 1,4 0,2 0,9 Merpris i 2018 Gennemsnitlig boligpris i 2012 Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed Anm.: Priserne er opgjort for de fem sjællandske landsdele med udgangspunkt i prisniveauet pr. 1. kvartal 2012 samt prisstigningerne i perioden fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2018, svarende til den seksårige periode, hvor priserne på boligmarkedet generelt har været stigende. Boligpriserne er via gennemsnitlige kvadratmeterpriser opgjort for et parcel-/rækkehus på 120 kvadratmeter samt en ejerlejlighed på 90 kvadratmeter. Kilde: Finans Danmark (boligmarkedsstatistikken) og Dansk Byggeris beregninger. Prisforskellene på boliger mellem København og de andre landsdele på Sjælland understreger den store efterspørgsel, der er på boliger i København. Men de illustrerer samtidig den besparelse, der kan være ved at bosætte sig i omegnen af København fremfor i København Placeringen af jobvæksten Siden 2013 har der været en markant fremgang på arbejdsmarkedet, og på landsplan er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med ca personer i perioden 1. kvartal 2013 til 1. kvartal På Sjælland er væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen hovedsageligt sket i København og Københavns Omegn, mens de resterende sjællandske landsdele ikke har fået særligt stor del i jobvæksten. I perioden 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2018 steg lønmodtagerbeskæftigelsen således med mere end personer i landsdelen København By og knap personer i Københavns Omegn, mens de tre andre sjællandske landsdele tilsammen stod for en lønmodtagervækst på knap , jf. figur 6. Dermed er hele 79 procent af væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen på Sjælland siden starten af 2013 foregået i København og omegn. Side 6 af 8

7 Figur 6. Stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen på Sjælland, Antal personer København by Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Anm.: Væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort efter jobbets placering, dvs. selve arbejdsstedsområdet, og giver således et godt indtryk af, hvor jobbene bliver skabt. Væksten i beskæftigelsen er opgjort i faktiske antal personer (ikke fuldtidsbeskæftigede). Kilde: Danmarks Statistik På trods af, at danskerne henover årene er begyndt at pendle længere til deres arbejdsplads, er der for mange danskere en tæt sammenhæng mellem arbejdspladsens beliggenhed og bopælen. At væksten i lønmodtagerjobbene på Sjælland i så høj grad er koncentreret omkring København skaber således et klart incitament til at bosætte sig i nærheden af København, hvor jobmulighederne er gode. Sammenligner man den nuværende fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen på Sjælland med væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen inden krisen er det samtidig tydeligt, at den nuværende jobskabelse er noget mere koncentreret omkring storbyen end tidligere. Fra steg lønmodtagerbeskæftigelsen med ca personer, heraf knap personer i landsdel København By og knap personer i Københavns Omegn, mens de resterende tre landsdele på Sjælland stod for godt og vel flere beskæftigede lønmodtagere, jf. figur 7. Side 7 af 8

8 Figur 7. Stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen på Sjælland, Antal personer København By Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Anm.: Væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort efter jobbets placering, dvs. selve arbejdsstedsområdet, og giver således et godt indtryk af, hvor jobbene bliver skabt. Væksten i beskæftigelsen er opgjort i faktiske antal personer (ikke fuldtidsbeskæftigede). For årene er beskæftigelsesvæksten for landsdelene blevet genskab på baggrund af de gamle kommuner før kommunereformen. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeris beregninger I faktiske antal personer var væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen i Nordsjælland, Østsjælland og Vest- og Sydsjælland altså næsten lige så stor i perioden som i perioden , mens den var betydeligt større i København og Københavns Omegn i end i I perioden lå 58 procent af Sjællands fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen således i København og omegn, mens andelen i perioden var hele 79 procent og tilsvarende er den andel af væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen, som de tre andre sjællandske landsdele står for, halveret fra 42 procent i perioden til 21 procent i perioden Det understreger at incitamentet til at bosætte sig i nærheden af København pga. bedre jobmuligheder fremfor at bosætte sig andre steder på Sjælland er blevet større over tid Side 8 af 8