Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage.
|
|
- Elisabeth Bak
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Vision: Aarhus en god by for alle Familiecentret er optaget af, at være medskabende til at Aarhus, er en god by for alle. Dette ved at støtte udsatte børn, unge og familier, som har særlige behov, med henblik på, at understøtte, at alle borgere opnår et voksenliv med uddannelse, selvforsørgelse og bliver i stand til at mestre eget liv. Borgere i Aarhus kommer med forskellig baggrund og forudsætninger for deltagelse i fællesskabet. Familiecentret har et vedvarende fokus på, at alle børn og unge får mulighed for at blive inkluderet i samfundet og bidrage til fællesskabet. 2. Mission: Den aktive borger Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage. Familiecentret møder borgerne nysgerrigt, imødekommende og i et forståeligt sprog. Forældre, børn og unge inddrages som aktive medspillere, når der skal findes løsningsmuligheder. I den tidlige forebyggende indsats inddrages forældre sammen med Familiecentrets tværfaglige samarbejdspartnere i at finde en løsning, der ligger så tæt på barnets og den unges hverdag i almenområdet som muligt. Hvis familiers udfordringer kan løses i almenområdet ved hjælp af privat og professionelt netværk, vil dette give en bæredygtig løsning for barnet og den unge, også på længere sigt. Hvis en situation kræver, at barnet eller den unge har behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse, søges familiens ressourcer bragt i spil, herunder hvilke ressourcer i netværket, der kan bidrage til den gode løsning. Formålet med alle indsatser, der iværksættes er, at barnet eller den unge opnår egen mestring, hvilket ses ved, at de som voksne enten er i uddannelse eller beskæftigelse. 3. Faglige strategier Relationel velfærd Fællesskabelse på tværs Familiecentret arbejder med at skabe muligheder for at møde borgere og samarbejdspartnere om samskabelse af løsninger det gælder eksempelvis i Fællesskabelse på tværs, hvor en ny model for netværksmøder med Magistratsafdelingen for Børn og Unge giver en tidligere forbyggende indsats, der inddrager familien og giver ejerskab til beslutninger. Hensigten er at styrke den forebyggende indsats og løse problemer i almenområdet inden, de vokser sig større. Familiecentret ønsker at bryde grænser og dele viden på tværs både internt i Aarhus Kommune og med eksterne samarbejdspartnere, da vidensdeling i høj grad bidrager til udvikling af Familiecentrets faglighed og de nødvendige indsatser i forhold til familier, barnet og den unge. Det er Familiecentrets ambition, at opnå et fagligt niveau og en faglig praksis som afspejler, at Familiecentret er en del af en visionær kommune. Videns- og effektfokuseret tilgang 1
2 Indsatstrappen Familiecentret arbejder med videns- og effektfokuseret tilgang, hvor medarbejdere har barnets og den unges nærmeste udviklingstrin for øje. Det betyder, at indsatsernes effekt følges tæt, hvilket medvirker til at der hurtigere kan ske justering i trin på indsatstrappen, hvis en indsats ikke har den ønskede effekt. Det betyder endvidere, at Familiecentret fremfor at afprøve mindre indgribende indsatser først, i stedet vælger den løsning, der vurderes behov for og herefter nedsætter indsatsens intensitet, når effekten er opnået. Mentalisering Mentalisering som begreb handler om at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Hvorfor agerer mennesker, som de gør? Hvad sker der, når der er intense følelser på spil i organisationen og i det enkelte menneske, og hvorledes regulerer man dem? Hvilken betydning har det for en organisation og den enkelte medarbejder, at der arbejdes med mennesker med intense følelser herunder, hvordan har man blik for parallelprocesser og understøtter egen evne til at rumme og regulere følelser? 4. Tilgang: Social kapital En høj grad af social kapital er vigtigt for Familiecentret både internt og eksternt. Når der tales om social kapital tænkes der ikke så meget på den enkelte persons evner, men på de samarbejdsevner der udvikles i relationerne omkring arbejdet med kerneopgaven. Familiecentret vil fortsætte med at udvikle og nære en høj grad af social kapital gennem et øget kendskab medarbejderne imellem samt gennem et øget kendskab til samarbejdspartnere. En øgning af den sociale 2
3 kapital kan medvirke til et større mod til at bryde grænser, engagere og finde gode løsninger sammen med borgerne. Social kapital på tværs af organisationer Social kapital er afhængig af god ledelse. God ledelse kræver indsigt i sig selv, i andre mennesker og i sin organisation. Mentalisering kan bidrage til en bedre forståelse af netop disse elementer, understøtte arbejdet i at omsætte strategier i praksis, fremme motivation og godt arbejdsmiljø. På Familiecentret arbejder vi med Fællesskabelse på tværs, som skal understøtte et tættere samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge om en tidlig forebyggende indsats. Det forventes, at dette samarbejde gennem øget kendskab til hinandens arbejdsområder, vil øge den sociale kapital samarbejdspartnere imellem, så vi fremtidigt bliver endnu bedre til at skabe fælles løsninger til gavn for børn, unge og familier. Fælles hus i Gellerup Familiecentret flytter primo 2019 sammen i et fælles hus i Gellerup. Det forventes, at dette vil øge kendskabet afdelinger og medarbejdere imellem og dermed øge muligheden for, at den sociale kapital kan vokse yderligere. En høj grad af social kapital understøtter en fælles faglighed og gavner dermed kerneopgaven. 5. Effektmål: Borgeren bliver bedre til at mestre eget liv 3
4 Familiecentret arbejder med at understøtte familier i at kunne varetage barnets, den unges behov og på længere sigt mestring af eget liv med uddannelse og selvforsørgelse. Forskning har vist, at uddannelse er en af de vigtigste nøgler til at lykkes med mestring af eget liv. Signs of Safety I Familiecentrets møde med borgere, arbejdes aktivt med inddragelse af redskaberne fra Signs of Safety, med henblik på at understøtte forældres egen handlekraft, så de sammen med deres netværk, kan skabe de nødvendige forandringer. Familierne mødes af en ressourceorienteret tilgang med fokus på netværksinddragelse. Metoden implementeres og vedligeholdes gennem undervisning af medarbejdere i Familiecentret og relevante samarbejdspartnere. Tidlig forebyggende indsats Familiecentrets arbejde med et styrket distriktssamarbejde gennem Fællesskabelse på tværs med skoler og daginstitutioner øger den tidlige og forebyggende indsats. Målet er, at børn, unge og forældre tidligt får hjælp og støtte, så eksempelvis bekymrende fravær, isolation, overvægt eller dårlig hygiejne minimeres. Erfaringer viser, at skolefravær øger risikoen for ikke at få en uddannelse. Et tættere tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud, skole, klub, PPR, sundhedsplejerske, familier og Familiecentret øger barnets og den unges mulighed for at indgå i og bidrage til stærke fællesskaber, hvorved vi øger muligheder for inklusion, både i forhold til læring og fritid. Indsatsen er med til at bryde grænser mellem de fagprofessionelle og klæder forældrene bedre på til at bidrage til løsninger for barnet og den unge. Fokus på uddannelse Makkerlæsning og Lær for Livet Med henblik på at styrke anbragte børns læring og muligheder for at få en uddannelse, deltager et antal anbragte børn og unge fra Aarhus Kommune i Egmontfondens projekt Lær for Livet samt projekt Makkerlæsning. Begge projekter har fokus på at højne barnets og den unges evne til at modtage læring samt lyst til at dygtiggøre sig og blive i stand til at færdiggøre folkeskolen og få mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Familiecentret fokuserer ligeledes på at uddanne plejeforældre og familieplejekonsulenter i at arbejde målrettet med børns læring fra de er helt små. 6. Effektmål: Borgerne er tilfredse med vores indsats Tilfredshedsundersøgelsen fra primo 2017 viser, at borgerne er meget tilfredse med deres første møde med Familiecentret. Familiecentret ønsker aktivt at vedligeholde denne tilfredshed, hvilket søges opnået gennem en mentaliserende tilgang i hele sagsforløbet. Familiecentrets brug af redskaberne fra Signs of Safety, skal desuden understøtte et meningsgivende samarbejde samt bidrage til fælles forståelse af hvorfor, der er en aktiv sag i Familiecentret, hvad målet med indsatsen er og hvad der videre skal ske. 4
5 7. Ydelser Udvikling af det sociale arbejde I Familiecentret pågår en vedvarende udvikling af praksis for det sociale arbejde. Nogle tiltag er overordnede og planlagte gennem længere tid, men Familiecentret har også et blik for hvad målgruppens aktuelle behov er på kort sigt. I den forbindelse arbejdes der med prøvehandlinger. Prøvehandlinger er en let innovationsmodel, der handler om at prøve gode ideer af for at se, om de virker i den aktuelle situation. Udvikling af det sociale arbejde sker både internt i Familiecentret og i samarbejde med diverse samarbejdspartnere. Det er vores erfaring, at vi skaber bedre løsninger, når vi inddrager hinanden på kryds og tværs og at vi bliver dygtigere når, vi tør være nysgerrige på hinandens perspektiver. Bandekonflikten i det sene forår og sommer 2017 har eksempelvis krævet en helt særlig indsats både internt i Familiecentret og i samarbejde med eksterne parter i Politi, Jobcenter og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Familiecentret har planlagt udvikling af det sociale arbejde i følgende punkter indenfor denne virksomhedsplans tidsramme: Indsatstrappen Familiecentret har investeret i en omlægning af det sociale arbejde til et nyt fælles mindset med indsatstrappetænkningen som omdrejningspunkt. Metoden medfører hyppige opfølgninger, så de nødvendige tilpasninger i indsatsen til borgeren kan tilpasses rettidigt ved behov. Indsatsen skal foregå på det niveau af Indsatstrappen, som formålet tilsiger. Hensigten med dette er, at en tilstrækkelig indsats hurtigere vil give de ønskede resultater. 5
6 Børnelinealen I forbindelse med Signs of Safety har Familiecentret arbejdet med skalering af bekymringsgrad for udsatte børn og unge. I forbindelse med implementering af CSC som nyt fælles IT-system på tværs af udfører og myndighedscentre, indgår der nu en Børnelineal med mulighed for skalering. Familiecentret forventer, at denne mulighed vil give bedre overblik både for den enkelte rådgiver i samarbejde med borgeren og i forbindelse med sagsoverdragelse. Fællesskabelse på tværs Familiecentret har taget initiativ til projekt Fællesskabelse på tværs, hvor Familiecentret i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge vil styrke den tværmagistratslige samarbejdspraksis. Familiecentret vil indgå tidligere i sparring omkring konkrete bekymringer for et barn eller en ung. Hensigten er at almenområdet og Familiecentret i samarbejde med forældre finder bæredygtige løsninger, så barnets/den unges problemer ikke vokser sig større. Fællesskabelse på tværs er en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats med et tættere og mere koordineret samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Familiecentret. Samarbejdet er på enkeltsagsniveau og udspringer af lokaldistriktssamarbejdet. På denne måde skabes der gode betinger for vidensdeling på tværs, øget relationel koordinering og samskabelse med familierne. Fokus på uddannelse Uddannelse er en beskyttelsesfaktor for børn og unge. Familiecentret har fokus på at styrke udsatte børn og unges skolegang dels i tæt samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Fællesskabelse på tværs, dels i to projekter, som skal fremme udsatte børns læring; Makkerlæsning og Lær for Livet. 8. Organisering: Sammen om velfærd Familiecentrets interne organisering Familiecentret skal i primo 2019 samles i ét hus i Gellerup, hvilket giver mulighed for at arbejde med en optimering af organisering og samarbejde, til gavn for kerneopgaven Samarbejde med samarbejdspartnere Familiecentret er en lille del af Aarhus Kommune. De borgere som Familiecentret kommer i kontakt med, har ofte sager i andre dele af kommunen. Familiecentrets medarbejdere har dermed behov for et kendskab til den samlede organisation. Et kendskab giver mulighed for at opnå en højere grad af relationel koordinering, som vil forbedre den service, borgeren modtager. L 6
7 Samarbejde med frivillige om velfærd Familiecentret har indtil videre især fokuseret på samarbejde med frivillige i forbindelse med modtagelse af nye flygtninge med børn. Samarbejdet med de frivillige har især drejet sig om, at understøtte familiernes integration i deres lokalområde og deltagelse i fritidslivet. Familiecentret planlægger at anvende de gode erfaringer for inddragelse af frivillige på flygtningeområdet i andre dele af Familiecentrets arbejde. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med at hjælpe unge tidligere anbragte trygt videre i voksenlivet. Familiecentret planlægger endvidere, at inddrage frivillige i forbindelse med en afslutning af sager, hvor problemerne ikke længere er af en karakter, der kræver en foranstaltning, men hvor familien, barnet eller den unge fortsat har brug for en hånd i ryggen. 9. Ressourcer: Højt fagligt niveau og god ledelse. Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv God ledelse og et højt fagligt niveau Familiecentret har fokus på fastholdelse af god ledelse og en sikring af et højt fagligt niveau. Den sociale kapitalmåling, der blev gennemført ultimo 2016 viste, at Familiecentrets medarbejdere og ledere havde en lidt bedre relation til nærmeste leder end det var tilfældet for forvaltning og Magistratsafdelingen som helhed. Familiecentret arbejder med at fastholde og videreudvikle og højne dette, dels gennem løbende inddragelse af medarbejdere i beslutninger og MED-udvalg, dels igennem årlige MUS-samtaler, løbende feedbacksamtaler samt helt generelt samarbejde. Familiecentret har dygtige og dedikerede medarbejdere, som Familiecentret gerne vil holde på. Dette arbejdes der på, dels gennem at sikre et godt arbejdsmiljø, dygtig ledelse og en høj grad af social kapital på arbejdspladsen, dels gennem muligheder for kompetenceudvikling. Familiecentret har arbejdet med en flerstrenget strategi, når det gælder kompetenceudvikling. For Familiecentret som helhed arbejdes der med udbredelse af kendskabet til mentalisering for alle medarbejdere og ledere. Alle har fået en introduktion til begreberne og Familiecentret er aktuelt i samarbejde med de øvrige centre i FBU i gang med at introducere flere medarbejdere i mentalisering. Forløbet er tilrettelagt efter en kaskademodel, hvor en mindre gruppe medarbejdere deltager i et forløb, hvor de dels får viden, færdigheder og redskaber ift. mentalisering og dels har til opgave at fungere som et slags fagligt fyrtårn i forhold til, at have skærpet opmærksomhed på mentalisering samt bistå med at lægge en plan for, hvordan der kan skabes øvebaner i forhold til brugen af de forskellige redskaber og i det hele taget opnå en mentaliserende tilgang i samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere. Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv Familiecentret har investeret i en omlægning af foranstaltninger til borgerne efter indsatstrappetænkningen. Hensigten er at give borgerne den rette indsats på det rette tidspunkt, som kan nedjusteres, når den ønskede effekt er opnået. Ændringerne kræver hyppigere opfølgninger og tættere tværgående samarbejde, hvilket antages at kræve flere medarbejdertimer, men dette vil på lidt længere sigt resultere i hurtigere effekt for familierne, og dermed mindre indgribende foranstaltninger. 7
8 Omdømme: God kommunikation Familiecentret arbejder vedvarende på at styrke en god kommunikation i forhold til borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere. En forståelig og tilstrækkelig kommunikation på rette tid, kan forebygge misforståelser og historier samt bidrage til et godt omdømme. Familiecentret møder ofte borgere, når de er i krise og derfor er medarbejdernes evne til en mentaliserende kommunikation essentiel. Familiecentret lægger vægt på, at borgerne oplever os tilgængelige. Det gælder i forhold til, at man som borger skal kunne komme i kontakt med sin rådgiver gennem regelmæssige telefontider, at borgere oplever, at Familiecentret vender tilbage indenfor 24 timer ved modtagelse af en klage. Familiecentret tilstræber gode samarbejdsrelationer og en høj grad af relationel koordinering. Dette letter opgaveløsningen og bidrager til en bedre service for borgeren. Familiecentret prioriterer endvidere en god intern kommunikation, hvor medarbejdere inddrages i diverse processer bl.a. gennem MED-udvalg, hvilket sammen med god ledelse og en høj grad af social kapital bidrager til, at Familiecentret opleves som en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere. 8
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereKendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde
Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde Forvaltning Hvilke(n) forvaltning(er) er politikken/strategien relevant? Titel Kort beskrivelse og formål
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereAftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri
Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne
Læs mereHerningmodellen Børn & Unge
Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereFælles. Fælles. Fælles. Ungdomscentrets Virksomhedsplan Vision. Mission. Faglige strategier. Tilgang. Effektmål (tværgående) Ydelser
Ungdomscentrets Virksomhedsplan 2018-2019 Fælles Vision Fælles Mission Fælles Faglige strategier Indledning Aarhus, en god by for alle - Borgeren bliver bedre til at mestre sit liv - Borgeren er en del
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Børne-og Familieområdet
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Børne-og Familieområdet Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold X Børn og familieliv X Skole og uddannelse
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Børne-og Familieområdet
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Børne-og Familieområdet Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold X Børn og familieliv X Skole og uddannelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereGodt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser Projekt Godt du kom - et Fælles Ansvar - Et 3-årigt tværgående projekt i Børne- og Undervisningsforvaltningen, der har til formål at styrke implementeringen
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereGentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær 1. Resume Byrådet besluttede den
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereGellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016
Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereprofessi TUS onelle Tværgående UngeSAMArBeJde
professionelle TUS Tværgående UNGESAMARBEJDE ØSTJYLLANDS Hvad er TUS? TUS er en forkortelse af Tværgående UngeSamarbejde, og er et tværfagligt samarbejde mellem Aarhus kommune og Østjyllands Politi. TUS
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs mereHørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik
Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,
Læs mereAftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet
Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det
Læs mereBørnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge
Mål i Budget 2018 Børn og Unge Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge i udsatte
Læs mereLokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Malling dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej...
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereUddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereVARIGE SPOR en særlig indsats
VARIGE SPOR en særlig indsats Arbejdsgrundlag for sagsbehandling og det tværfaglige samarbejde Sagsbehandling og mindset I Brønderslev Kommune er nedenstående indsatstrappe central i myndighedsarbejdet.
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereOmstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse
Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereBørn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent
SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mere