Landskabsarkitekt, professor Steen Høyer, arkitekt Boris Brorman Jensen, arkitekt Holger Bisgaard og Arkitekt Peter Hee.

Transkript

1 REFERAT 09/ FRA BYGNINGSSYNET DELTOG: Formand, professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, formand for BYFO Birthe Iuel, arkitekt MAA Trine Neble, kulturarvschef Jens Toftgaard, Medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal, Arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen og seniorforsker Ulla Kjær. AFBUD FRA: Landskabsarkitekt, professor Steen Høyer, arkitekt Boris Brorman Jensen, arkitekt Holger Bisgaard og Arkitekt Peter Hee. FRA SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN DELTOG: Vicedirektør Morten Lautrup-Larsen, konstitueret enhedschef Kathrine Lehmann, arkitekt Louise Ømann, arkitekt Bolette Lehn Petersen, arkitekt Tove Ekeberg, arkitekt Lisbeth Pepke, Valdemar Hedelykke Grambye, Thomas Fjelstrup Nielsen, Julie Fallon, Lene Christfort, jurist Desiré Dyveke Palsbøll, konsulent Vibe Ødegaard og ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen (referent). DAGSORDEN 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 28. april Der var ingen kommentarer til referatet 1.2 Habilitet, se under deltagere 2. Meddelelser 2.1 Orientering om personalesituationen Morten Lautrup-Larsen orienterede om personalesituationen i styrelsen herunder, at der ikke har været opsigelser siden sidste møde. Herudover blev fire nye medarbejdere præsenteret. 2.2 Orientering om ansøgning om ophævelse af fredning, Munkekroen, Skanderborg Kommune Vibe Ødegaard orienterede om, at styrelsen har fået en ansøgning om ophævelse af fredningen på Munkekroen i Skanderborg Kommune. Styrelsen agter at give afslag ansøgningen. 2.3 Orientering om afgørelse i sag vedr. Dronningens Tværgade 5, Københavns Kommune Desiré Dyveke Palsbøll orienterede om, at der er truffet afgørelse i sagen vedr. Dronningens Tværgade Orientering om afgørelse i sag vedr. Kirkevænget 5, Kettinge, Sønderborg Kommune Desiré Dyveke Palsbøll orienterede om, at der er truffet afgørelse i sagen vedr. Kirkevænget 5 i Kettinge. 2.5 Orientering om prioriteringer af sager Morten Lautrup-Larsen præsenterede kort det udsendte notat omkring styrelsens aktuelle prioritering af sager. Notatet kommer desuden til at indgå som et delelement i drøftelsen af strategi som bliver opstartet på seminaret i august Liste over byggesager i perioden 29. marts 2016 til 18. maj Tove Ekeberg besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten 3.2 Der var ingen spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger 3.3 Der var ingen spørgsmål til klagesagslisten

2 3.4 Orientering om Nyboder, Københavns Kommune ved Louise Ømann 3.5 Orientering om Sparresholm, Næstved Kommune ved Bolette Lehn Petersen 4. Ophævelse af fredning 4.1 Stengade 25, Helsingør Kommune (16/02440, forelagt af Jannie Rosenberg Bendsen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at det treetages grundmurede forhus på Stengade 25, Helsingør Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. I det ydre har forhuset i store træk bevaret et traditionelt udtryk i overfacaden, dog er den ikke malet på traditionel vis og meget om-bygget i forhold til det oprindelige udtryk. De nyere butiksvinduer fremstår meget dominerende og fremmed i forhold til bygningens alder og arkitektoniske udtryk, hvilket i høj grad har svækket de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. I det indre er forhusets planløsning ændret en del, hvor stueetagen fremstår som et åbent rum, dog er lejlighederne indrettet med traditionelle planløsninger med undtagelse af en enkelt lejlighed. Hovedtrappen er nyere, og i lejlighederne ses flere nyere, glatte døre samt nyere overflader. De ændrede planløsninger og den nyere materiale-holdning harmonerer dårligt med bygningens alder og ydre arkitektoniske udtryk, og dette har i høj grad svækket fredningsværdierne. Det Særlige Bygningssyn vurderer ikke, at bygningens indre fredningsværdier meningsfuldt kan oprettes, og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Stengade 25 i Helsingør ophæves. 4.2 Gothersgade 33-33A, Store Regnegade 19 A-B, Københavns Kommune (16/03394, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at de to forhuse mod Gothersgade og forhuset mod Store Regnegade (1700-tallet, senere ombygget) samt de to sidehuse mod Ny Østergade og pakhuset i gården på Gothersgade 33A-33B og Store Regnegade 19A-19B, Københavns Kommune, ud fra en samlet vurdering har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. I det ydre har bygningerne til dels bevaret et traditionelt ydre, dog er facadernes underetage domineret af et nyere udtryk, som i væsentlig grad har forringet den arkitektoniske værdi, ligesom gennembryd-ningen af bygningshjørnet virker stærkt skæmmende. Porten og portrummet er velbevaret, og gårdsiderne har i store træk bevaret et traditionelt udtryk med ældre vinduer og hejsekviste. I det indre har enkelte lejligheder og rum bevaret et ældre interiør med bræddegulve, lysningspaneler, vinduesindfatninger og loftsstukkatur. Hertil kommer de delvist bevarede, ældre trappeløb. Størstedelen af bygningernes indre er dog kendetegnet ved nyere, åbne og opbrudte planløsninger, åbne køkkener og nyere overflader, herunder laminatgulve, plane døre og gerichter, lette skillevægge med strukturvæv og enkelte steder sænkede lofter med indbygget spotbelysning. Der er tillige på flere etager foretaget gennembrud mellem de to forhuse mod Gothersgade og mellem sidehuset mod Ny Østergade og forhuset mod Store Regnegade. Ændringerne i bygningernes indre er ikke foretaget i forståelse for bygningernes ydre fremtræden, arkitektur eller alder, hvilket i væsentlig grad har svækket de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen ophæves. 5. Fredningsforslag og -udvidelse 5.1 Møgelmosevej 3, Vejen Kommune (15/02280, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder, at villaen med sidefløj, forbindelsesmur og udhus på Møgelmosevej 3 (1912 af L.P. Aakjær), 6630 Rødding, Vejen Kommune, har de arkitektoniske og navnlig kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål Formålet med fredningen er at sikre et markant og velbevaret eksempel på den hjemstavnsstil, der i begyndelsen af 1900-tallet var en tysksønderjysk pendant til Bedre Byggeskik-bevægelsen og et vidnesbyrd om de dansksindede nordslesvigeres kulturelle kamp i årene før Genforeningen.

3 Miljømæssig værdi L.P. Aakjærs villa ligger flot eksponeret på hjørnet af Møgelmosevej og Frøsvej, således at både facaden og gavlen med deres iøjnefaldende dekorationer bliver vist frem. Ud over sin egen villa har L.P. Aakjær tegnet de to omtrent samtidige nabovillaer på Frøsvej samt flere andre på Møgelmosevej. Hans gedigne rødstensarkitektur har sat sit tydelige ensartede præg ikke kun på det omliggende villakvarter, men også på Rødding som helhed. Kulturhistorisk værdi Villaen på Møgelmosevej 3 er et markant og velbevaret eksempel på den danske hjemstavsstil, der blev udbredt i 1900-tallets første årtier i det dengang tyske Sønderjylland. L.P. Aakjær tilhørte en gruppe af unge dansksindede, men tysk uddannede arkitekter, som gennem deres fag markerede nationalt tilhørsforhold. Ved opførelsen af sin egen villa på Møgelmosevej havde Aakjær frie hænder til at udfolde sine og tidens idealer om en arkitektur baseret på, hvad der opfattedes som traditionel dansk byggeskik. Hjemstavnsstilen er en brik til forståelse af de dansksindede nord-slesvigeres kulturelle kamp og er ikke i forvejen repræsenteret på fredningslisten. L.P. Aakjærs villa, der i hovedtrækkene står, som da den blev opført, vidner tillige om en arkitekt, der med sin store produktion bidrog konkret til Sønderjyllands kulturelle og materielle genforening med Danmark, og som samtidig tog del i den politiske administration som sognerådsformand. Arkitektonisk værdi Villaens arkitektoniske værdi ligger i det gennemførte valg af gedigne, lokale byggematerialer, først og fremmest røde teglsten og granit, samt i den omhyggelige håndværksmæssige bearbejdning af facade, bygningsdele og snedkerdetaljer. Hvor L.P. Aakjær i bygningens ydre har lagt vægt på den historisk inspirerede udsmykning, er det indre kendetegnet af fine, underspillede snedkerdetaljer og en rationel pladsudnyttelse, således at tegnestue og familiebolig kunne fungere under samme tag. Bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier i villaens ydre ligger i den vinkelbyggede hovedform, det blanke røde murkværk med alle dekorative elementer, den granitbeklædte sokkel, de næsten ubrudte røde tegltage, skorstenspiberne samt de originale vinduer og yderdøre. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i rumstrukturen, i det originalt bevarede snedkerarbejde, herunder trappe, døre og indbyggede skabe, de oprindelige og ældre gulvbelægninger (parket, brædder, kork, fliser og terrazzo), det uudnyttede loftsrum med understrøgne tagsten samt gruekedlen i bryggerset. Anbefalinger Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at det nyere listeloft i den sydvestlige stue nedtages, og det pudsede loft genetableres, og at de to blyindfattede vinduer ved hoveddøren på længere sigt erstattes af småsprossede vinduer i overensstemmelse med originaltegningen. 5.2 Bakkekammen 40, Holbæk Kommune (16/02533, forelagt af Jannie Rosenberg Bendsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at haveanlægget med to havelåger mod syd og en mod vest indenfor matrikelgrænsen (nr. 19d) på Bakkekammen 40, Holbæk Kommune, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen. Formål Formålet med udvidelsen af fredningen er at sikre et velbevaret haveanlæg tilknyttet en privat villa fra begyndelsen af det 20. århundrede. Miljømæssig værdi Den miljømæssige værdi ved haven på Bakkekammen 40 er knyttet til sammenhængen og det tætte samspil med det fredede hovedhus og havepavillonen, der fremstår som en harmonisk og helstøbt helhed. Hertil kommer, at havens forskellige rum sætter en betydningsfuld ramme omkring de fredede bygninger.

4 Kulturhistorisk værdi Den kulturhistoriske værdi ved haven på Bakkekammen 40 er knyttet til haven som en vellykket og -bevaret privat villahave fra første halvdel af det 20. århundrede, hvor den formelle havestil indgår som en væsentlig del af havens opbygning. Netop kontrasten mellem den formelle og den naturlige del af haven var et gennemgående træk i datidens haveanlæg. Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til haven som et vel-bevaret eksempel på, hvordan en privat bygherre, i dette tilfælde en grosserer, kunne opføre såvel hus som have som en helhed af tidens førende arkitekter og stadsgartner. Arkitektonisk værdi Den arkitektoniske værdi ved haven på Bakkekammen 40 er knyttet til udnyttelsen og bearbejdningen af det kuperede terræn. Der er endvidere arkitektonisk værdi relateret til havens hovedakse, som er rygrad i den formelle og symmetriske del af haven, hvorom alting drejer og som forbinder hus og have. Hertil kommer, at der ligeledes er arkitektonisk værdi knyttet til de mere bugtende og slyngede stiforløb i den uformelle have som omkranser parterrehaven. Endelig er der akitektonisk værdi relateret til de tidstypiske planter og belægninger som grus og skarpkantede fliser, der indgår som væsentlige elementer i havens opbygning. Bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier for haven på Bakkekammen 40 knytter sig til havens struktur og opbygning med en hovedakse, centralt beliggende parterre, frugt- og køkkenhave samt slyngede stiforløb i den mere uformelle have. Hertil kommer, at de bærende fredningsværdier relaterer sig til de gamle træer, buske, hække og planter samt belægninger. Anbefalinger Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at hegn- og hækbeplantninger i skel omkring haven efterses og efterplantes. Det anbefales, at grusarealerne bliver oprettet. Det anbefales, at planter og træer som trænger til udskiftning kan fornyes med planter som har været typiske, da haven blev anlagt. Endelig anbefales det, at der udarbejdes en plejeplan for haven, og at den i den forbindelse bliver målt op og dokumenteret. 5.3 Amaliegade 23-25, Tidl. Fødselsstiftelse, Københavns Kommune (16/03408, forelagt af Lisbeth Pepke) Det Særlige bygningssyn finder, at den tidligere Fødselsstiftelses haveanlæg samt de brolagte gårdrum mellem bygningerne på matrikel 143, Sank Annæ Øster kvarter, Amaliegade 23-25, København, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af Fødselsstiftelsens nugældende fredning hermed. De ubebyggede arealer udgør en betydelig del af matriklens samlede struktur og fremstår som et af de få tilbageværende haveanlæg fra Eigtveds generalplan for Frederiksstaden og dermed som et væsentligt vidnesbyrd om bygningskompleksets og kvarterets oprindelige funktion og indretning. Dertil bidrager have- og gårdrummenes åbne karakter til at forstærke oplevelsen af det fredede bygningsanlæg, der strækker sig fra Amaliegade ned ad grunden med smalle sidehuse, der aftager i højde, ligesom tværhusene danner rum omkring de brolagte arealer mellem bygningerne. Det Særlige Bygningssyn finder, at de bærende fredningsværdier knytter sig til haveanlæggets karakter af åbent, kultiveret område med forskellige frugttræer og enkelte stiforløb samt til de brolagte arealer op mod og imellem de fredede bygninger. Bygningssynet anbefaler, at der udarbejdes en plejeplan for haven. 5.4 Nyhavn 57, Københavns Kommune

5 (16/03421, forelagt Lisbeth Pepke) Det Særlige Bygningssyn finder, at mellemhuset og baghuset, Nyhavn 57 B, København, samt de tilhørende befæstede arealer i gårdforløbene, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den nugældende fredning af forhus og det hermed sammenbyggede sidehus. De to bygninger udgør en væsentlig del af fortællingen om de mange pakhuse og siden småindustrier, der er karakteristisk for Nyhavnsbebyggelsen og som i dette tilfælde også viser, hvorledes pakhusfunktionen i 1889 blev omdannet til to produktionsbygninger. Den miljømæssige værdi ligger i den tætte udnyttelse af den lange, smalle grund, hvor adgangen til de forskellige bygninger sker gen-nem små gårde og gennem porte i henholdsvis forhus og mellemhus. De to bygninger er med til at understrege det fortættede bolig-, produktions- og pakhusmiljø, der hørte til den aktive havns og skibsfartens periode. I dag er den transformeret til et tæt beboelsesmiljø med betydelig historisk atmosfære. Den kulturshistoriske værdi knytter sig til den lange, smalle matrikel, som fra det tidlige 1700-tal har været disponeret med en boligdel i forog sidehus og med et stort pakhus på resten af grunden. Skønt meget ændret i 1889 er denne disposition stadig gældende, nu med et mellemhus, der overvejende er bolig og et baghus med store åbne rum på alle etager. De to bygninger indgår i fortællingen om pakhusenes nyere kulturhistorie og fortæller med de tofløjede døre foran hejselugerne og udliggerbom og hejseværk i den bageste gård om produktionsforholdene for småindustri. Der ligger arkitektonisk værdi i husenes prunkløse enkelhed og de nøgterne gangbroer af jern, der forbinder de to høje bygninger. Den traditionelle materialeholdning og funktionsbetingede udformning af lugerne til indhejsning af varer giver anlægget et homogent udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de letopfattelige rum, hvor jerndrageren, der understøttes af en støbejerns-søjle, deler hver etage op på midten og tydeligt understøtter monierhvælvenes repeterende buer. De smalle stålsprosser i både vinduer og døre, der er isat trærammerne, er en nøgtern løsning på en smal, men stærk sprosse. Det Særlige Bygningssyn finder, at de bærende fredningsværdier knytter sig til bygningernes bevarede industrielle karakter med de tofløjede luger foran hejselugerne, udliggerbommen og det manuelle hejseværk i gården, samt jernbroerne mellem de to bygninger. Hertil kommer i det indre, de enkle rum på hver etage med støbejernssøjle, jerndrager og monierhvælv, tagformen og den traditionelle materialeholdning, samt vinduer, døre og trappen fra Eventuelt Jannie Rosenberg Bendsen orienterede bygningssynets tur i august.