Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2018

Transkript

1 Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2018

2 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 2

3 FORORD Pluss og EY har for tredje år gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt beslutningstagere i forsyningssektoren. Undersøgelse er gennemført i perioden 7. juni til 5. juli Vi har spurgt 606, og lidt under halvdelen har svaret (243). Vi er således kommet så bredt rundt, at vi vurderer, at undersøgelsens resultater tegner et dækkende billede af holdningerne i forsyningssektoren 2018 inden for fem hovedområder: 1. Prioriterede indsatser i den enkelte forsyning 2. Regeringens forsyningsstrategi 3. Vurdering af politiske rammer 4. Effektiviseringspres 5. Tendenser i sektoren på 5 års sigt Med undersøgelsen vil vi bidrage til, at beslutningstagerne i forsyningsselskaberne og alle andre med interesse i den politiske dagsorden for forsyningssektoren i Danmark får et overblik over, dels hvordan sektorens beslutningstagere vurderer de politiske og markedsmæssige vilkår, dels hvordan de vil manøvrere nu og fremover. Ønsker I en nærmere præsentation af resultaterne, eller ønsker I en dialog om resultaternes mulige implikationer for jeres selskab, så gi os et kald. God læselyst. Thomas Lyhne Partner, Pluss Leadership tl@pluss.dk Ulrik Vangsø Ørts Partner, EY Ulrik.Vangsoe@dk.ey.com 3

4 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 4

5 HOVEDKONKLUSIONER HØJ FORSYNINGSSIKKERHED OG SIKKER DRIFT ER TOPPRIORITET Beslutningstagerne prioriteter høj forsyningssikkerhed og sikker drift højest. Herefter følger omkostningsreduktioner og lavere takster samt ønsket om at skabe bedre service og oplevelse for forbrugerne. Fokus på miljøet er steget i løbet af de sidste tre år. Generelt flugter beslutningstagernes strategiske prioriteter dog med sidste års undersøgelser. REGULERINGEN SKABER ET EFFEKTIVISERINGSPRES Ligesom i de to forrige års undersøgelser vurderes reguleringen at skabe et effektiviseringspres. Det gælder i særlig grad selskaber reguleret af vandsektorloven, mens de forbrugerejede varmeværker og de kommunale forvaltninger ligger relativt lavest. For beslutningstagerne i de forbrugerejede varmeværker er det oplevede effektiviseringspres faldet fra 67 pct. sidste år til 57 pct. i år. REGERINGENS FORSYNINGSSTRATEGI De fem principper i regeringens forsyningsstrategi vurderes generelt som centrale fokusområder for forsyningssektoren. Beslutningstagerne finder dog især, at princippet om god selskabsledelse og robust regulering af forsyningssikkerhed er de vigtigste fokusområder. Mange vurderer ligeledes effektivisering som et vigtigt indsatsområde, mens lidt færre vurderer billigere priser for forbrugerne som et vigtigt indsatsområde. INTERN OPTIMERING SES SOM LØSNINGEN PÅ EFFEKTIVISERINGS- PRESSET Interne optimeringer, herunder især investering i ny teknologi men også optimeringer af arbejdsprocesser og organisering, ses af langt de fleste beslutningstagere som indsatsområder til at imødekomme effektiviseringspresset, mens samarbejder vurderes lidt mindre relevante, og fusion i begrænset omfang opfattes som en relevant løsning. POLITISKE OG REGULATORISKE RAMMER SES SOM HÆMMENDE Beslutningstagerne vurderer, at de politiske og regulatoriske rammer er overvejende hæmmende for selskaberne særligt ift. selskabernes mulighed for at foretage miljørigtige investeringer. FORSYNINGSSEKTOREN VIL I LØBET AF DE NÆSTE FEM ÅR VÆRE PRÆGET AF MERE REGULERING OG FLERE KRAV Beslutningstagerne forventer generelt mere regulering og flere krav til selskaberne. Strukturudviklingen ventes at gå mod færre og større selskaber med flere forsyningsarter. Klimaforandring ventes at skabe både flere krav og udfordringer. De færreste forventer at skulle levere overskud til ejerne. 5

6 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 6

7 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I SELSKABERNE Levering af høj forsyningssikkerhed og sikker drift er topprioritet i sektorens selskaber. Herefter følger omkostningsreduktioner og lavere takster samt ønsket om at skabe bedre service og oplevelse for forbrugerne. At levere overskud har lavest prioritet. 84 pct. af beslutningstagerne angiver forsyningssikkerhed og sikker drift som topprioritet Hvilke strategiske indsatsområder ser du som de tre vigtigste for dit selskab i 2018 (sæt tre krydser)? Dernæst følger med 34 pct. fokus på at reducere omkostninger Levere høj forsyningssikkerhed og sikker drift 8 31 pct. af beslutningstagerne angiver bedre service og oplevelse for forbrugerne/kunderne som topprioritet Beslutningstagernes strategiske vurderinger flugter generelt med de sidste to års undersøgelser I forhold til de sidste års undersøgelser er beslutningstagernes fokus på at mindske miljøbelastning steget hvert år fra 11 pct. i 2016 til 17 pct. i 2017 og 24 pct. i 2018 Jf. bilag 2 er der visse forskelle i prioriteterne i de forskellige selskabstyper. Høj forsyningssikkerhed og sikker drift er dog topprioritet blandt alle grupper. Reducere omkostninger Skabe bedre service og oplevelse for forbrugerne/kunderne Levere lavere takster/betaling for forsyningsydelserne Sikre fokus på innovation og teknologisk udvikling Mindske miljøbelastning Sikre selskabets selvstændighed på langt sigt Efterleve kodeks for god selskabsledelse / kodeks for godt bestyrelsesarbejde Sikre fokus på forretningsudvikling og opdyrke nye forretningsområder Sikre fokus på FN s bæredygtighedsmål Sikre et bedre arbejdsmiljø Implementere nye digitale løsninger Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Øge omsætningen Levere et overskud 3 31% % 5% 1% n=243 7

8 REGERINGENS FORSYNINGSSTRATEGI Beslutningstagerne vurderer generelt, at alle principper fra forsyningsstrategien er centrale fokusområder. Princippet om god selskabsledelse og princippet om robust regulering af forsyningssikkerhed prioriteres højest. 87 pct. af beslutningstagerne mener, at princip 3 vedrørende god selskabsledelse er et centralt fokusområde. Princip 5 vedrørende et effektivt og transparent tilsyn baseret på rammeregulering vurderes som det mindst centrale fokusområde Angiv venligst i hvilken grad du vurderer, at hver af de fem principper fra forsyningsstrategien er et centralt fokusområde. 25% 5 75% 10 Princip 1: Opgaver, som ikke er naturlige monopoler, konkurrenceudsættes så vidt muligt, og der skal sikres vandtætte skotter mellem monopol og konkurrenceudsatte områder det skal skabe mest mulig konkurrence til gavn for borgere og virksomheder. 31% 32% 21% 5% Princip 2: Naturlige monopoler underlægges ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering det skal skabe de bedst mulige regulatoriske rammer for mere effektive forsyningsselskaber og lave priser. 31% 35% 2 1 Princip 3: God selskabsledelse det skal tilskynde til effektiv og transparent ledelse i forsyningsselskaberne. 6 23% 9% 5% Princip 4: Robust regulering af forsyningssikkerhed det skal sikre høj forsyningssikkerhed, miljø og sundhed. 55% 21% Princip 5: Et effektivt og transparent tilsyn baseret på rammeregulering det skal sikre udvikling af reguleringen, effektiv administration af reguleringen og målrettet analyse af effekterne af reguleringen % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke n=221 8

9 EFFEKTIVISERING OG LAVERE PRISER FOR FORBRUGERNE Beslutningstagerne vurderer generelt, at både effektivisering og lavere priser for forbrugerne er vigtige indsatsområder, men effektivisering tillægges størst betydning. 88 pct. af beslutningstagerne vurderer, at effektivisering i nogen eller høj grad er et vigtigt indsatsområde 70 pct. af beslutningstagerne vurderer, at lavere priser for forbrugerne i nogen eller høj grad er et vigtigt indsatsområde. 25% 5 75% 10 I hvilken grad vurderer du, at effektivisering er vigtigt indsatsområde for jer? 5 3 1% I hvilken grad vurderer du, at lavere priser er et vigtigt indsatsområde for forbrugerne? 32% 3 2 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke n=221 9

10 POLITISKE OG REGULATORISKE RAMMER Beslutningstagerne vurderer, at de politiske og regulatoriske rammer er overvejende hæmmende for selskaberne særligt ift. selskabernes mulighed for at foretage miljøfremmende investeringer. Der er dog forskelle på tværs af selskabstyperne. 49 pct. vurderer, at de politiske og regulatoriske rammer hæmmer muligheden for at foretage miljørigtige investeringer. Dette stemmer overens med sidste års resultater. 73 pct. af beslutningstagerne i de fælleskommunale affaldsselskaber mener, at reguleringen er hæmmende for miljørigtige investeringer 24 pct. vurderer, at reguleringen fremmer driftsoptimering, og 22 pct. vurderer, at reguleringen fremmer konsolideringen i sektoren. Det er især de kommunalt ejede forsyningsselskaber, som mener, at reguleringen fremmer driftsoptimering (33 pct.), mens dette blot gælder 9 pct. blandt de forbrugerejede varmeværker Generelt er beslutningstagerne fra de kommunale forvaltninger mindre negative over for de politiske rammer end de øvrige beslutningstagere. Eksempelvis angiver blot 12 pct. af beslutningstagerne fra de kommunale forvaltninger, at de politiske rammer er hæmmende for miljøet. Angiv hvorvidt du vurderer følgende forhold som hæmmende eller fremmende? 25% 5 75% 10 Ift. driftsoptimering i dit selskab er reguleringen... 2% 22% 31% 29% 1 Ift. teknologiudviklingen i dit selskab er reguleringen 1% 1 32% 32% 12% Ift. selskabets mulighed for at kunne samarbejde med erhvervsvirksomheder omkring udvikling af ny teknologi mm. er reguleringen 2% 9% 3 33% 1 1 Ift. selskabets mulighed for at understøtte dansk eksport er reguleringen 1% 3% 3 22% 9% 2 Ift. selskabets mulighed for at foretage miljøfremmende investeringer er reguleringen 2% Ift. selskabets mulighed for at arbejde mod at blive energineutralt er reguleringen 3% 32% 35% 9% 1 Ift. konsolidering i din sektor er reguleringen 3% 19% 39% 1 n=208 Meget fremmende Fremmende Hverken/eller Hæmmende Meget hæmmende Ved ikke 10

11 EFFEKTIVISERINGSPRES Beslutningstagerne vurderer, at reguleringen skaber et pres for effektiviseringer. Det gælder i særlig grad selskaber reguleret af vandsektorloven, mens de forbrugerejede varmeværker og de kommunale forvaltninger ligger relativt lavest. Samlet vurderer 72 pct. af beslutningstagerne, at reguleringen i høj eller nogen grad medfører et løbende behov for at skabe effektiviseringer i deres selskab. Det ligger lidt under niveauet fra sidste års undersøgelse (78 pct.) Det er især de kommunalt ejede forsyningsselskaber, som oplever et højt pres for effektivisering (41 pct.) 57 pct. af beslutningstagerne i de forbrugerejede varmeværker oplever et reguleringsbetinget effektiviseringspres mod 67 pct. sidste år. I hvilken grad oplever du, at der er et løbende behov for at skabe effektiviseringer af dit forsyningsselskab som konsekvens af reguleringen? 25% 5 75% 10 Total (n=204) 32% 39% 1 Affald I/S (n=11) 2 55% 1 Forbrugerejet vandværk (n=7) 29% 5 1 Forbrugerejet varmeværk (n=60) 22% 35% 22% 1 12% Kommunal forvaltning (n=18) 22% 33% 2 Kommunalt ejet forsyningsselskab (n=108) 41% 4 1 2% 1% n=204 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 11

12 LØSNINGER TIL AT IMØDEGÅ EFFEKTIVISERINGSPRES Interne optimeringer (teknologi, organisering og arbejdsprocesser) ses i høj grad som mulige bidrag til løbende effektiviseringer, mens samarbejder vurderes lidt mindre relevante, og fusion i begrænset omfang opfattes som en relevant løsning. 87 pct. vurderer at, investering i ny teknologi skal bidrage til effektivisering i deres selskab inden for de næste fem år tæt efterfulgt at optimering af interne processer og organisering (82 pct.) Henholdsvis 68 og 60 pct. vurderer, at administrative samarbejder og tekniske samarbejder med andre forsyninger skal bidrage til effektivisering Anderledes ser det ud for fusioner med andre forsyninger, hvilket 32 pct. i nogen eller høj grad vurderer som en løsning mens 59 pct. angiver i mindre grad eller slet ikke Resultaterne flugter generelt med resultaterne fra sidste års og forrige års undersøgelser. I hvilken grad mener du, at skal bidrage til løbende effektivisering i dit selskab inden for de næste 5 år? 25% 5 75% 10 Investering i ny teknologi % Optimering af interne arbejdsprocesser og organisering 42% 4 1 1% Administrativt samarbejde med andre forsyninger (fælles indkøb, fælles kundecenter etc.) 25% 43% 2 5% 1% Samarbejde med andre forsyninger på det tekniske område (fælles anlæg, fælles projektering, etc.) % 2% Egentlig fusion med andre forsyninger 21% 2 33% 9% n=204 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 12

13 TENDENSER OG TRENDS Beslutningstagerne forventer generelt mere regulering og flere krav til selskaberne. Især forventes der øgede krav og udfordringer ift. klimatilpasning og grøn omstilling. Strukturudviklingen ventes at gå mod færre og større selskaber med flere forsyningsarter. De færreste forventer, at hvile i sig selv-princippet vil bortfalde inden for de næste fem år. 64 pct. af beslutningstagerne vurderer, at der om fem år vil være mere regulering og flere krav til selskaberne (mod 70 ct. sidste år og 84 pct. forrige år) To ud af tre beslutningstagere forventer en forsyningsstruktur med færre og større selskaber og med flere multiforsyningsselskaber Sikring af kvalificeret arbejdskraft ventes at blive en større udfordring Beslutningstagerne i de kommunalt ejede forsyningsselskaber forventer, at der især vil være øgede krav og udfordringer ift. klimatilpasning Hvor enig eller uenig er du i følgende 25% 5 75% 10 Om 5 år er der markant færre og dermed større forsyningsselskaber i Danmark 5 21% 12% 1% Om 5 år vil der være flere multiforsyningsselskaber, end der er i dag 9% 53% 23% 2% Om 5 år er forsyningsbranchen mere reguleret end i dag % 5% Om 5 år er reguleringen af forsyningssektoren mere ensartet på tværs af forsyningsarterne % 2% Om 5 år er kravene til forsyningssikkerhed sænket % Om 5 år er hvile i sig selv-princippet bortfaldet 19% 3 1 9% Om 5 år er der en øget udfordring med at sikre kvalificeret arbejdskraft i forsyningssektoren 1 41% 2 12% 2% 3% Om 5 år står forsyningssektoren over for øgede krav og udfordringer ift. grøn omstilling 22% 52% 1 3% Om 5 år ventes forsyningsselskaberne i højere grad at skulle forholde sig aktivt til samfundsansvar/csr (Corporate Social Responsibility) 1 45% 2 5% 1% Om 5 år møder forsyningsselskaberne øgede dokumentationskrav, krav til certificeringer mm % 3% Om 5 år står forsyningssektoren over for øgede krav og udfordringer ift. klimatilpasninger 42% 4 2% n=203 (sidste spørgsmål er kun stillet til selskaber, der angiver, at de håndterer spildevand (n=106)) Meget enig Enig Hverken/ eller Uenig Meget uenig Ved ikke 13

14 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 14

15 BILAG 1: UNDERSØGELSESDESIGN OG DATAGRUNDLAG Undersøgelsesdesign Dataindsamlingen er foretaget via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse gennemført i perioden 7. juni til 5. juli Datagrundlag Fordelingen af svar på selskabstype og beslutningstagers funktion fremgår af nedenstående grafer og tabel. Invitationer er sendt til bestyrelsesformænd, ledere og mellemledere i en Selskabstype række kommunalt ejede forsyningsselskaber, forbrugerejede vandværker, forbrugerejede varmeværker samt fælleskommunale affaldsselskaber. Kommunalt ejet forsyningsselskab Forbrugerejet varmeværk Der er derudover sendt invitation til en række ledere i de kommunale forvaltninger, som håndterer affaldsområdet i den pågældende kommune. For disse personer skal dit selskab forstås som den del af den kommunale forvaltning, der håndterer affaldsområdet i kommunen (velvidende at Kommunal forvaltning Affald I/S Forbrugerejet vandværk aktiviteterne ikke er selskabsgjort). Funktion I alt er der udsendt 606 invitationer. 201 personer har gennemført hele spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 33. Derudover er der modtaget 42 ufuldstændige besvarelser, som indgår i den videre undersøgelse. Inklusiv disse respondenter er svarprocenten 40. Svarprocenten vurderes tilfredsstillende. Bestyrelsesformand Leder Mellemleder Kommunal leder Det er undersøgt, om der er forskelle i svarene fra de forskellige selskabstyper, på tværs af selskabsstørrelser mm. Væsentlige forskelle i svarene fra de forskellige grupper er kommenteret løbende i afrapporteringen. Der er også løbende perspektiveret til sidste års og forrige års undersøgelse, hvor sammenligning giver mening. Kommunalt ejet forsyningsselskab Selskabstype og funktion Forbrugerejet varmeværk Affald I/S Kommunal forvaltning Forbrugerejet vandværk Bestyrelsesformand Leder Mellemleder Total Kommunal leder Total

16 BILAG 2: VIGTIGSTE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER OPDELT PÅ SELSKABSTYPER Hvilke strategiske indsatsområder ser du som de tre vigtigste for dit selskab i 2018 (sæt tre krydser)? Total Affald I/S Kommunal forvaltning Kommunalt ejet forsyningsselskab Forbrugerejet varmeværk Forbrugerejet vandværk Levere høj forsyningssikkerhed og sikker drift % 82% 85% 8 Reducere omkostninger % 42% 2 25% Skabe bedre service og oplevelse for forbrugerne/kunderne 31% 43% 31% 3 3 Levere lavere takster/betaling for forsyningsydelserne % 51% Sikre fokus på innovation og teknologisk udvikling % 63% Mindske miljøbelastning % 23% Sikre selskabets selvstændighed på langt sigt 1 12% 21% 25% Efterleve kodeks for god selskabsledelse / kodeks for godt bestyrelsesarbejde 23% Sikre fokus på forretningsudvikling og opdyrke nye forretningsområder 2 5% Sikre fokus på FN s bæredygtighedsmål 2 1 Sikre et bedre arbejdsmiljø 9% 3% Implementere nye digitale løsninger 5% 3% Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft 5% Øge omsætningen Levere et overskud 1% 1% 1% n=243 n=15 n=24 n=124 n=72 n=8 16