Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
|
|
- Thomas Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk
2 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med husdyrgødning. Fortsat overskudstilførsel vil på længere sigt øge risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet. Størstedelen af fosforet kan opkoncentreres i en fast fiberfraktion ved hjælp af gylleseparering. Fiberfraktionen efter gylleseparering indeholder typisk 60-80% af gyllens fosfor samt 20-25% af gyllens total kvælstof, heraf 60-80% af gyllens organisk bundne kvælstof, hvis der er anvendt en dekantercentrifuge til separeringen. Fosfor i fiberfraktionen vil kunne udnyttes bedre på planteavlsbedrifter, hvor der er løbende behov for tilførsel af fosfor. Hvis fiberfraktionen skal anvendes til vintersæd, kan man nedpløje fiberfraktionen før såning om efteråret eller udsprede den på den etablerede afgrøde om foråret. For at overflødiggøre op til 1 års opbevaring af fiberfraktionen, har man et ønske om at kunne udbringe en del af den om efteråret. Tidligere undersøgelser tyder dog på, at der kan være et betydeligt tab af kvælstof ved udbringning af fiberfraktion til vinterhvede på sandet jord om efteråret. Udbringning af en større mængde fosfor med fiberfraktion om efteråret kan muligvis også forøge risikoen for fosforudvaskning. Fosforudvaskning adskiller sig på flere måder fra kvælstofudvaskning, blandt andet fordi fosfor i langt større grad end kvælstof bindes til jorden. Tabet af fosfor via udvaskning er derfor også langt mere beskedent end kvælstofudvaskningen. På drænede lerjorde er det i høj grad omfanget af den hurtige vandstrømning i makroporer til dræn, der er afgørende for, hvor meget fosfor der tabes fra jorden, hvorimod kvælstofudvaskningen i højere grad følger den jævnt fordelte afstrømning (matrixflow). I lysimetre, hvor det afstrømmende vand opsamles over længere tidsperioder gennem hele afstrømningssæsonen, vil afstrømningsmønsteret overvejende være præget af jævn afstrømning. Lysimetre har ofte et sandfilter i bunden. Dette filter kan afbryde eventuelle makroporer i jorden og dermed påvirke vandbevægelsen og indholdet af partikulært fosfor i det afstrømmende vand. Af disse grunde er lysimeterforsøg ikke egnede til en fuldstændig belysning af fosforudvaskningsproblematikken, hvorimod de er velegnede til at belyse udvaskning af opløste stoffer som nitrat, der primært følger det jævnt afstrømmende vand Vi har undersøgt udvaskning af kvælstof og fosfor efter efterårs- og forårsudbringning af fiberfraktioner fra forskellige typer gyllesepareringsanlæg til vinterhvede på lerjord og sandjord. Forsøgene I et lysimeterforsøg målte vi udvaskningen af fosfor og kvælstof efter tilførsel af fiberfraktion. Potentialet for nedvaskning af fosfor via makroporer til dræn efter udbringning af fiberfraktion blev undersøgt i et separat udvaskningsforsøg, hvor hurtig aftrømning via jordens makroporer blev fremkaldt i små intakte jordkolonner udtaget fra pløjelaget af en lerjord. Fiberfraktioner Følgende tre typer fiberfraktion blev anvendt i forsøget: DEKANTER: Dekantercentrifugeret fiber fra ubehandlet svinegylle lagret i markstak. (figur 1) GFE: Fiberfraktion fra kalkbehandlet, varmebehandlet og afgasset, dekantercentrifugeret, blandet husdyrgødning fra Green Farm Energy anlæg (figur 2). SEPTEC: Fiberfraktion fra svinegylle, der er separeret ved kemisk fældning/flokkulering og separering på sibånd fra Ansager Septec anlæg (ulagret) (figur 3).
3 3 Tabel 1. Sammensætning af fiberfraktioner anvendt i forsøg. Fiberfraktion Tørstof% Total P Kg P/ton Vandopløseligt P Kg P/ton Total N Kg N/ton Ammonium N % af total N DEKANTER 29 14,4 2,4 12,1 34 8,5 6,3 GFE 37 14,1 2,7 14,9 27 8,1 6,4 ph Udbragt Ton/ha SEPTEC 23 7,1 0,9 9,3 32 8,1 12,8 sommer 2003 til sommer 2005, mens fosforudvaskningen kun blev målt den første vinter efter tilførsel af fiberfraktion om efteråret. Figur 1. Fiberfraktion fremkommet ved dekantercentrifugering (lavteknologisk gylleseparering). Figur 2. Højteknologisk gyllebehandlingsanlæg (GFE). Figur 3. Lavteknologisk gylleseparering ved kemisk fældning og sibånd (SEPTEC). Kvælstof- og fosforudvaskning i lysimeterforsøget Hver af de anvendte lysimeterenheder har et areal på 1 m 2. Nedsivningsvand blev opsamlet i 1,5 m dybde og analyseret for indhold af ammonium og nitrat, samt i udvalgte behandlinger for total P. Målingerne blev gennemført i både lerblandet sandjord (JB4) og lerjord (JB7). Kvælstofudvaskningen blev målt gennem 2 år fra Fiberfraktionerne blev enten nedpløjet umiddelbart før såning af vinterhvede i september 2003 eller udbragt på afgrøden om foråret i april Fiberfraktion blev doseret efter fosforindholdet (Tabel 1), og der blev udbragt 90 kg P/ ha med fiberfraktion svarende til cirka tre års afgrødebehov for P. Fiberfraktion indeholder omtrent samme mængde fosfor og kvælstof, og tilførslen af kvælstof med fiber varierede således fra kg N/ha. Forsøget omfattede også behandlinger med slange-udlagt svinegylle (120 kg ammonium N/ha) og handelsgødning udbragt foråret Vi supplerede alle gødede behandlinger med handelsgødning, således at alle fik en samlet tilførsel af tilgængeligt kvælstof på omkring 180 kg N/ha. I efteråret 2004 blev igen sået vinterhvede og alle parceller blev gødet med handelsgødning (180 kg N/ha) i foråret 2005.
4 4 Tabel 2. Udvaskning af nitrat-n efter udbringning af fiberfraktioner til vinterhvede efterår (2003) og forår (2004) og udvaskning af total P efter udbringning af fiberfraktioner i efteråret sammenlignet med udvaskning efter tilførsel af handelsgødning eller svinegylle. Gødning Lerblandet sandjord N udvaskning Kg N/ha N udvaskning Kg N/ha N udvaskning Kg N/ha P udvaskning g P/ha Handelsgødning forår Svinegylle forår DEKANTER efterår DEKANTER forår GFE efterår GFE forår SEPTEC efterår SEPTEC forår Lerjord Handelsgødning forår Svinegylle forår DEKANTER efterår DEKANTER forår GFE efterår GFE forår SEPTEC efterår SEPTEC forår LSD (P<0,05) 9,6 Ikke signifikant 12,6 Ikke signifikant Fosforudvaskning i kolonneforsøg Vi udtog jordkolonner fra pløjelaget (20 cm høje stålcylindre med 20 cm i diameter) i en nyligt pløjet og såbedsforberedt mark ved Flakkebjerg i oktober Pløjedybden på marken er normalt 25 cm, men ved denne efterårspløjning blev der kun pløjet til ca cm for at sikre at jorden i bunden af kolonnerne var stabil. Kolonnerne blev udtaget til ca. 22 cm dybde. I laboratoriet blev jordsøjlen forsigtigt skubbet ud og delt i ca cm dybde. Fiberfraktion (mængde der svarede til 90 kg P/ha) blev fordelt imellem de to del-søjler, hvorefter disse blev sammenføjet igen og skubbet på plads i stålkolonnen. Kontrolbehandlingen, hvor der ikke tilførtes fiberfraktion, blev behandlet på tilsvarende måde. Efter tilførsel af fiberfraktion blev jordkolonnerne opbevaret ved 10 o C i en uge. Udvaskningsforsøget foregik i en opstilling, som vist i figur 5. Vi udsatte hver kolonne for regn i 5½ time med en intensitet der svarer til 6,7 mm i timen, hvilket bevirkede, at afstrømningsmønsteret var domineret af hurtig afstrømning i jordens makroporer. Afstrømningsvandet blev opsamlet i små portioner og analyseret for total og opløst fosfor. Resultater Kvælstofudvaskning i lysimeterforsøg Det første udvaskningsår var nitratudvaskningen generelt lav, omkring 20 kg N/ha i behandlinger, der ikke var gødet om efteråret, på trods af en afstrømning på 336 mm
5 5 (tæt på normal). Tilførsel af fiberfraktion umiddelbart før såning af vinterhvede (efterår 2003) medførte i alle tilfælde omkring en fordobling af N udvaskningen (tabel 2). Den ekstra udvaskning svarede til mellem 19 og 34 % af det tilførte total N, hvilket tyder på at størstedelen af det tilførte ammonium blev udvasket. Hovedparten af kvælstofudvaskningen fandt sted i perioden mellem 1. januar og 1. marts (figur 4). Forsøget bekræfter således tidligere forsøg med fast husdyrgødning og Landsforsøg med fiber fra gylleseparering, der har vist, at vinterhvede ikke fuldt ud er i stand til at udnytte uorganisk kvælstof tilført om efteråret. Fiberfraktion tilført om foråret (2004) medførte derimod ikke en målbar forøgelse af kvælstofudvaskningen i efteråret/ vinteren efter tilførslen, selvom udvaskningen generelt var lidt højere end i første år (tabel 2). Den højere generelle udvaskning skyldtes bl.a. en højere afstrømning på gennemsnitligt 419 mm. Heller ikke slangeudlagt svinegylle (forår 2004) medførte målbar forhøjet udvaskning i efteråret/vinteren umiddelbart efter tilførslen i forhold til jord tilført handelsgødning. Kvælstofudvaskningen fra den efterårstilførte gødning var omtrent ens på de to jordtyper og ikke, som forventet, lavere på lerjorden end på sandjorden. Udvaskningen var også omtrent ens fra begge jordtyper uden efterårstilført gødning. Husdyrgødning indeholder organisk bundet kvælstof, der frigives over en lang årrække. Denne frigivelse sker også i perioden efter høst, hvor den frigivne kvælstof ikke kan udnyttes fuldt ud af en afgrøde, men ofte tabes ved udvaskning. Kun omkring 5% af det tilførte organiske kvælstof frigives det første vinterhalvår efter tilførslen, og denne frigivelse var for lille til at medføre signifikant forøget N udvaskning i forsøget. Længerevarende forsøg med gentagen tilførsel af svinegylle har vist, at der på længere sigt sker en ekstra udvaskning af kvælstof ved gentagen anvendelse af gylle. Det langsigtede udvaskningstab af kvælstof fra en given mængde gylle må antages at være ens, uanset om gyllen separeres eller ej, medmindre kvælstoffet i fiberfraktionen fjernes f.eks ved afbrænding. Ved denne løsning mistes til gengæld noget organisk stof, der jo generelt har en gavnlig effekt på jordens frugtbarhed. Forsøget viser således, at hvis fiberfraktion fra separeret gylle udbringes om efteråret til vinterhvede, må der forventes større samlede kvælstof udvaskningstab end ved anvendelse af usepareret gylle om foråret. Kvælstofvirkning af fiberfraktioner Gødningsvirkningen af husdyrgødningen blev beregnet på grundlag af kvælstofoptagelsen i kerne og halm og en tilsvarende gødningsrespons med handelsgødning (se tabel 3). Det beregnede værdital angiver hvor mange kg kvælstof i handelsgødning, som 100 kg kvælstof i husdyrgødningen kan erstatte. Der var ikke sikker forskel i kvælstofvirkningen af de forskellige typer fiberfraktion, selvom gødningerne havde meget forskellig konsistens og stammede fra forskellige anlægstyper. Gennemsnitligt var der en kvælstofvirkning på 17 % ved efterårstilførsel og 24 % ved forårstilførsel, men forskellen var ikke statistisk sikker. Den målte virkning er i overensstemmelse med Landsforsøg , hvor den gennemsnitlige kvælstofvirkning var 18 % ved efterårstilførsel og 29 % ved forårstilførsel. Ved forårstilførsel må der formodes at have været en betydelig ammoniakfordampning fra den tilførte fiber. Ved forårstilførsel var der lavere virkning af GFEfiberfraktion end af de øvrige, sandsynligvis fordi det organisk
6 6 Tabel 3. Førsteårsvirkning af kvælstof (værdital) for forskellige typer fiberfraktion tilført efterår og forår til vinterhvede på lerblandet sandjord (JB4) og lerjord (JB7). Virkningen er angivet i % af tilført total N. Fiberfraktion og svinegylle blev suppleret med N i handelsgødning. Gødning Total N i husdyrgødning Handelsgødning Efterår Forår Kg N/ha Kg N/ha JB4 JB7 JB4 JB7 DEKANTER GFE SEPTEC Gns af fiberfraktioner Svinegylle Handelsgødning LSD (P<0,05): 18 bundne kvælstof ikke frigives så hurtigt fra denne gødning. Tilførslen af tilgængeligt kvælstof var tæt på normen i alle forsøgsled, og der var ikke signifikante forskelle i kerneudbyttet mellem behandlingerne. Ved nedpløjning af fiberfraktion før såning i foråret er der i en række Landsforsøg og DJF-forsøg målt en kvælstofvirkning på %, altså en betydelig højere virkning end opnået ved tilførslen til vinterhvede i dette forsøg. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende fiberfraktionen til vinterhvede, da kvælstofstab i form af ekstra nitratudvaskning eller ammoniakfordampning synes uundgåelige. Udvaskning (kg N/ha) DEKANTER efterår GFE efterår SEPTEC efterår Handelsgødning forår Sept Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Måned Figur 4. Kumuleret kvælstof udvaskningsforløb efter tilførsel af fiberfraktioner før såning af vinterhvede i september 2003 (gns. af to jordtyper). Fosforudvaskning i lysimeterforsøg Fosforudvaskningen i lysimeterforsøget var ikke påvirket af tilførsel af 90 kg P/ha i fiberfraktioner om efteråret (tabel 2), hvilket indikerer at gødningsfosforet har haft tilstrækkelig god kontakt med jordens bindingssteder og at jorden i de 1,5 meter dybe lysimetre har haft tilstrækkelig kapacitet til at binde gødningsfosforet, selv om pløjelaget havde en god fosforgødskningstilstand (fosfortal mellem 3,5 og 4,5 i 2002). Fosforudvaskningen i lysimeterforsøget var gennemsnitligt lavere end 0,2 kg P/ha i det første år, men der var en betydelig variation i fosforkoncentrationen målt på forskellige tidspunkter (0,004-0,26 mg P/liter). Stor sted- og tidsmæssig variation i koncentration er karakteristisk for fosfortab.
7 7 Variationen i dette forsøg skyldes sandsynligvis forskelle i afstrømningsmønsteret forud for opsamling af vandet. Ligeledes kan det tænkes, at f.eks. frost/tø situationer momentant kan have påvirket jordens evne til at tilbageholde fosfor. en god P- gødskningstilstand (fosfortallet for marken var 3,6) have spillet en rolle for den forholdsvis høje koncentration af opløst fosfor i det udvaskede vand i referencebehandlingen. Fosforudvaskningspotentiale i kolonneforsøg Fosforudvaskningspotentialet var væsentligt forøget som følge af indarbejdning af fiberfraktioner svarende til 90 kg P/ha i ca cm dybde på lerjorden (figur 6). Det var udelukkende koncentrationen af opløst fosfor, der var påvirket af tilførslen af fiberfraktion, medens koncentrationen af partikulært fosfor var upåvirket af tilførslen. Der var ikke nogen nævneværdig forskel mellem udvaskningspotentialet fra de 3 typer fiberfraktion. Der må også forventes et højere potentiale for udvaskning af opløst fosfor efter tilførsel af ubehandlet gylle, men her tilføres normalt ikke så meget P ad gangen. Koncentrationen af både opløst og partikulært fosfor i referencebehandlingen var forholdsvis høj. Det skyldes formentlig, at jorden for nyligt havde været udsat for intensiv jordbearbejdning (såbedsforberedelse), hvilket kan have øget mængden af mobiliserbart partikulært og opløst fosfor i jorden. Ligeledes kan Figur 5. Forsøgsopstilling anvendt til at belyse potentialet for fosfor udvaskning via jordens makroporer. Figur 6. Gennemsnitlig koncentration af partikulært og opløst fosfor i afstrømningsvand i kolonneforsøg efter tilførsel af tre forskellige fiberfraktioner, samt uden gødningstilførsel (Reference).
8 8 Resume Ved separering af gylle fremkommer en fiberfraktion med et relativt højt indhold af kvælstof og fosfor. Vi har undersøgt udvaskningen af kvælstof efter tilførsel af forskellige typer fiberfraktion til vinterhvede enten efterår eller forår, og sammenlignet med udvaskningen efter handelsgødning og svinegylle. Kvælstofudvaskningen efter tilførsel af fiberfraktion før såning af vinterhvede var øget, selv på lerjord. Set over en hel afstrømningssæson i et lysimeterforsøg kunne vi ikke måle nogen effekt af gødningstilførslerne på fosforudvaskningen, men vi fandt en risiko for øget udvaskning af opløst fosfor fra fiberfraktion på lerjorde, i forbindelse med stor vandafstrømning gennem makroporer til dræn. Kvælstofvirkningen af fiberfraktion tilført til vinterhvede er lav som følge af høj kvælstofudvaskning ved tilførsel før såning om efteråret og stort ammoniaktab ved udspredning på afgrøde om foråret. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende fiberfraktion som gødning til vinterhvede.. Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2006: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X - Markbrug Forfattere: Peter Sørensen og Gitte H. Rubæk Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Danmarks JordbrugsForskning Forsidefoto: Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning. Konklusioner Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende ubehandlet fiberfraktion som gødning til vinterhvede. I stedet bør fiberfraktion anvendes, hvor den kan nedpløjes om foråret f.eks. forud for vårbyg, roer eller majs. Ved nedpløjning af fiberfraktion om efteråret må der forventes et betydeligt tab af kvælstof ved udvaskning, selv på lerjord, og ved udspredning i vintersæd om foråret er der et stort ammoniaktab. Der var forskel i indholdet af næringsstoffer i de undersøgte typer af fiberfraktion, men der var ikke målbar forskel i kvælstofudvaskningen og kvælstofvirkningen. Tilførsel af fiberfraktioner og usepareret svinegylle om foråret havde ikke målbar effekt på kvælstofudvaskningen i den efterfølgende vinter, men på lang sigt må forventes en øget kvælstofudvaskning, både ved tilførsel af separeret og ubehandlet gylle i forhold til handelsgødning. Tilførsel af 90 kg P/ha med fiberfraktion før såning af vinterhvede havde ikke målbar effekt på fosforudvaskningen i lysimeterforsøg, hvor vandafstrømningen var domineret af jævn vandafstrømning. Efter tilførsel af fiberfraktion på lerjord er der et potentiale for øget udvaskning af opløst fosfor via afstrømning gennem makroporer til dræn.
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereSeparation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereGrøn Viden. Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi. Martin Nørregaard Hansen og Torkild S.
Grøn Viden Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose 2 En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning kan tabes
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereÆrter som kvælstofsamler i vinterafgrøder
1 Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder Finn P. Vinther, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Forord På initiativ af gårdejer Esben Tøttrup, Vindum og under medvirken
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereMarkforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereOphobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning
Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af
Læs mereG ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mere254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof
veauer. To af forsøgene er fastliggende og blev også gennemført i 215 og 216. Desuden er der gennemført et enkelt forsøg i 216 med stigende mængder kvælstof til majs på sandjord. Kvælstofudvaskningen opgøres
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereGrøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi
Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning
Læs mereAmmoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer
Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mere- en god kombination. gylleseparering
- en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereGylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Gylleseparering - teknologier og koncepter Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl Hvordan separerer man gylle? Filtrering/sibånd Sedimentation Fældning Skruepresse Centrifugering Inddampning NH 3
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mere