Pointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO)

Transkript

1 Pointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO) Pointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO)

2 Om kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet Kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO) har handlet om at styrke samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser i det fælles kontaktforløb. De samarbejder bl.a. om: Fællessamtalerne, som består af møderne, hvor både borgeren og jobkonsulenter fra a-kasse og jobcenter er til stede. Det digitale samarbejde, hvor oplysninger indtastes af borgeren på Jobnet samt af jobkonsulenter fra a-kasse og jobcenter i deres respektive sagsbehandlingssystemer. SOKO-kurset var for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser og handlede om disse to berøringsflader. Kurset bestod af e-læringer og kursusdage, hvor deltagerne via dialog med hinanden gennemførte kompetenceudvikling om samarbejdet i det fælles kontaktforløb. Opsamlingen her er nogle af de pointer og forslag, der er kommet fra deltagerne på undervisningen. Pointerne er lavpraktiske forslag fra jobkonsulenterne selv, som kan give inspiration til andre. Pointerne er ikke udtryk for generelle problemstillinger. Baggrund for SOKO Beskæftigelsesreformen fra 2015 igangsatte et nyt intensiveret og fælles kontaktforløb for ledige dagpengemodtagere. Målet var et tættere samarbejde mellem borgere, jobcentre og a-kasser, hvor den enkelte borger oplever et sammenhængende og koordineret forløb. Projektet SOKO tog afsæt i det eksisterende samarbejde og handlede om at finjustere dagligdagens samarbejdsprocesser, så de optimeres. 1

3 SOKO-tip og pointer om Min Plan Udarbejdelse og justering af Min Plan I snakken med borgeren om Min Plan oplever jobkonsulenterne, at det er en fordel, at gøre det tydeligt for borgeren, at hans egne ønsker afvejes med andre hensyn, fx jobmuligheder. Jobmål og indsats ift. Min Plan bør altid tages op med borgeren under CV-samtalen, så man sikrer at udkastet til jobmål er realistisk, og at borgeren har medejerskab til udkastet. Jobkonsulenterne oplever, at det kan være en fordel, hvis a-kassen allerede under CV-samtalen formidler til borgeren, at jobmålet er dynamisk og kan skifte undervejs, så borgeren er forberedt. I udkastet til Min Plan bør jobmål og indsats begrundes. Det kan fx være: Er det et råd fra a-kassen, at der følges et jobspor og evt. et uddannelsesspor? Er jobmålet udtryk for et brancheskifte for borgeren og i givet fald hvorfor (fx ringe jobmuligheder eller helbredsbegrænsninger)? Hvilke delmål er der evt. talt om? Har borgeren begrænsninger ift. jobmålet i form af fx læsevanskeligheder, sprogkundskaber eller it-udfordringer? Det forarbejde, som a-kassen har lavet med jobmål og indsats må gerne være tydeligt, så det er let for borger og jobcenter at følge. Skriv fx Ifølge arbejdsmarkedsbalancen er der gode jobmuligheder indenfor.. Så behøver Jobcentret ikke slå op i arbejdsmarkedsbalancen, og borgeren vil opleve en større grad af koordination. Jobcentret bør altid læse a-kassens udkast til Min Plan, og eventuelt ringe til a-kassen, hvis der er tvivl om udkastet. Jobcentret er ikke forpligtet til a-kassens forslag til Jobmål og indsats, men er forpligtet til at tage a-kassens forslag, borgerens ønsker, jobmuligheder, tilbudsmuligheder osv. med i afvejningen. I aftalefeltet i Min Plan må det gerne være tydeligt, hvem der forventes at gøre hvad særligt efter en fællessamtale. Det er god skik, at borgeren er med til at opsummere aftalerne i aftalefeltet, så han har ejerskab til det, der står og kan genkende det, når han skal kvittere for en ny version af Min Plan. Digital visning af Min Plan er vigtig A-kasser og jobcentre får ikke samme digitale visning af Min Plan. Derfor kan det være en god ide, at a-kasser og jobcentre laver lokale visninger af, hvordan udkast til Min Plan ser ud i hinandens systemer, og hvordan oplysningerne deles imellem jobcentret og a-kassen. I den fælles dialog er det en god idé at bruge den navngivning, som borgeren kender fra Jobnet, nemlig Aftaler. I alle sagsbehandlingssystemer kan man ved opslag på borgeren finde en PDF-version af den seneste version af Min Plan. Her kan man læse borgerens seneste aftaler med jobcenter og a-kasse. 2

4 SOKO-tip og pointer om Jobnet CV Udfyldning af Jobnet CV et I udfyldningen af de 4 obligatoriske emner i Jobnet CV et, er det vigtigt at: Erhvervserfaring skal være udførligt og korrekt udfyldt; husk fritekstfeltet, hvor arbejdsopgaverne bør beskrives for hver erfaring. Uddannelse, kurser og certificeringer skal være udfyldt med rigtige årstal og datoer, da jobcentrets bevilling af tilbud kan afhænge af det. I de tilfælde, hvor uddannelsen ikke er godkendt i Danmark, skrives dette ind i fritekstfeltet under den pågældende uddannelse. Kontaktoplysningerne er udfyldt korrekt og opdateres, så arbejdsgivere kan få fat på borgeren. Jeg søger job som skal være realistisk ift. borgerens erhvervserfaring og uddannelse. De ikke-obligatoriske felter er vigtige for borgerens afklaring af kvalifikationer og bør også gerne være udfyldt fra starten. Her er det vigtigt, at: Kvalifikationer er udfyldt omhyggeligt. Kørekort bør altid være udfyldt, da det efterspørges af mange arbejdsgivere. Sprog må gerne være udfyldt også med angivelse af danskkundskaber. Borgeren bør altid gøre noget ud af sin faglige profil. Alle fritekstfelter skal være formuleret på dansk, da de også indgår i udsøgningen. Løbende gennemgang og opdateringer I opfølgning på Jobnet CV et skal det sikres, at der er god sammenhæng mellem CV et og borgerens jobsøgningsaktiviteter: Jeg søger job som skal løbende samstemmes med Jobloggen og opdateres ud fra den faktiske jobsøgning. CV et skal som helhed leve op til den type stillinger, som borger søger job indenfor. Jo mere omfattende alle felterne udfyldes, jo større bliver jobkonsulenternes indsigt i borgerens kvalifikationer og hermed deres mulighed for at rådgive om den fremadrettede indsats. Der foregår aktiv udsøgning på baggrund af Jobnet CV et, både af arbejdsgivere og virksomhedskonsulenter. Chancen for at blive udsøgt stiger, jo flere erfaringer og kvalifikationer, borgeren har fået med i CV et. Arbejdsgivere, der har udsøgt borgeren, kan gå ind og læse hele borgerens CV. Det bliver derfor det første indtryk, arbejdsgiveren får af borgeren. 3

5 SOKO-tip og pointer om Joblog Udfyldning af Jobloggen Det er vigtigt, at borgeren går fra CV-samtalen med en klar forståelse af, hvilke krav a-kassen har til borgerens jobsøgning, og at kravene står under A-kassens krav til jobsøgning i Min Plan, så borgeren kan finde dem. Borgeren bør få forklaret, at man ikke søger job gennem Jobloggen. Det bør understreges overfor borgeren, at det er vigtigt at opdatere statusbaren for den enkelte log, efterhånden som status ændres. Løbende opfølgning på Jobloggen I den løbende opfølgning på Jobloggen skal man sikre, at der er god sammenhæng mellem Jobloggen og borgerens øvrige redskaber på Jobnet dvs. CV et, Jeg søger job som og Jobmål. Hvis borgeren har uploadet ansøgninger, må borgeren gerne få respons på et par af dem. Fælles kommunikation om Jobloggen Hovedpointer i jobcentre og a-kassers kommunikation om Jobloggen bør være: Jobloggen er både borgerens redskab til at holde styr på jobsøgninger, jobsøgningsaktiviteter og ansøgninger samt et kontrolredskab. Når alle parter har indblik i borgerens jobsøgning, giver det et optimalt grundlag for samarbejdet. Derfor må borgeren gerne registrere alle jobsøgninger. Borgeren må gerne linke til jobannoncer, uploade ansøgninger og tilrette CV er på alle ønskestillinger. Efter et stykke tid viser der sig et mønster, som man kan arbejde ud fra. Husk at skrive i borgerens aftalefelt i Min Plan, hvis man har aftalt at specifikke jobsøgninger eller jobsøgningsaktiviteter skal fremgå af Jobloggen. Husk at skrive i borgerens aftalefelt i Min Plan, hvis man har aftalt ændringer i borgerens ansøgningsmateriale med borgeren, og meget gerne hvilke ændringer. 4

6 SOKO-tip og pointer om samarbejdet i fællessamtalerne Jobkonsulenterne giver udtryk for, at samarbejdet om fællessamtalerne kører godt, men at der er plads til optimeringer i det lokale samarbejde. Det var udgangspunktet for gruppearbejdet om fællessamtalerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO). Nedenstående opsamler forslag fra jobkonsulenter i a-kasser eller jobcentre til hinanden. De enkelte forslag er ikke udtryk for, at der generelt er problemer på området. Forslagene beskriver oplevelser, som jobkonsulenterne støder på af og til, og eksempler på, hvordan man kan håndtere dem lokalt, hvor der er forskel på organisering og arbejdsgange mellem de enkelte kommuner og a-kasser. Forslagene er heller ikke udtryk for, at alle a-kassekonsulenter eller alle jobcenterkonsulenter er enige om punktet det er taget med, hvis det er nævnt gentagne gange på kursusdagene. Organisering og fysiske rammer A-kasserne oplever, at det er en fordel, når det i nogle jobcentre er de samme jobkonsulenter, der står for samarbejdet med bestemte a-kassers medlemmer. Så kan man etablere en relation og en arbejdsform, der er tryg for borgerne. A-kasserne oplever, at det positivt, når nogle jobcentre inviterer kommunens virksomhedskonsulenter med til fællessamtalerne. Nedenfor nævnes tre forskellige eksempler for brug af PC under fællessamtalerne. Holdningerne til de forskellige modeller er lige så forskellige som praksis, og det kan derfor være en god idé at aftale, hvordan man gør på forhånd: Eksempel. 1: Samtalerummet er PC-frit. Konsulenterne viser nærvær ved at holde fokus på borgeren og foretager eventuelle noter på papir. Eksempel 2: Der er en PC i lokalet, men den åbnes og bruges først til sidst, når jobmålet, indsatsen og aftalerne skal opsummeres og skrives ind. Eksempel 3: Der er en PC med dobbeltskærm i samtalerummet. Jobcenterkonsulenten noterer ned og slår oplysninger op undervejs, og både borgeren og a-kassekonsulenten kan følge med på den skærm, der vender mod dem. Forberedelse af fællessamtalerne Flere jobkonsulenter har foreslået, at man forbereder en samtale ved at: Både jobcenter og a-kasse bør have læst op på borgers CV, Joblog og Min Plan. A-kassen må meget gerne medbringe de opdaterede nøgletal for dagpengeforbruget. Jobcentret bør have et overblik over mulige og relevante tilbud. Nogle a-kassekonsulenter ringer deres medlem op dagen før fællessamtalen. Det skaber tryghed for borgeren at have hilst på a-kassekonsulenten før mødet, og det kan øge fremmødet. Nogle jobcenterkonsulenter oplever, at telefonsamtalerne skaber en indforståethed mellem borgeren og a-kassen som mærkes under fællessamtalen. Jobcentrene vil derfor gerne informeres telefonisk eller på mail af a-kassen, hvis der er særlige opmærksomhedspunkter og foreslår, at a-kassen i starten af samtalen lige skitserer, hvad man har talt med borgeren om. 5

7 Nogle synes, at det er en god idé, at man lokalt forbereder fællessamtaler sammen og kunne tænke sig selv at gennemføre det. Her kan man afstemme, hvad der skal være fokus på i samtalen, og hvordan man ser borgerens situation. Nogle mener, at behovet for fælles forberedelse kan variere fra borger til borger, og ser hellere en individuel tilgang i stedet for en fast model. Nogle ønsker ikke fælles forberedelse, fordi de ikke mener, at det er i overensstemmelse med god skik for at sikre borgerens empowerment, hvis a-kassen og jobcentret drøfter borgeren uden at borgeren er til stede. Fællessamtalens dagsorden, indhold og rollefordeling A-kassekonsulenten bidrager til samtalen med viden om borgerens branche og hvilken jobsøgningsstrategi, der virker bedst indenfor branchen. Jobcentrene oplever, at mange a-kasser har ørerne på vandrørene mht. til mulige jobåbninger. Dem må de gerne bringe i spil. A-kasserne oplever, at jobcenterkonsulenten gerne må byde ind med viden om det lokale arbejdsmarked og konkrete jobåbninger. Jobcentrene forventer ofte, at a-kassen kommer med viden om dagpenge, supplerende dagpenge, ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, ret til efterløn og udfaldsdato og har mulighed for at svare på alle spørgsmål om ydelsen. A-kasserne forventer ofte, at jobcenteret kender alle reglerne om indsatser. På alle områderne er reglerne dog ret omfattende, så begge parter kan have behov for at vende tilbage med et svar senere. Nogle a-kassekonsulenter ønsker, at jobcenterkonsulenterne i højere grad byder ind med jobcentrenes tilbud og indsatser. Tilsvarende ønsker jobcenterkonsulenterne at a-kasserne i højere grad kommer på banen med de tilbud, som a-kassen har, fx kurser i at skrive jobansøgninger. Begge typer af jobkonsulenter må meget gerne begrunde de forslag om tilbud og aktiviteter, de fremsætter, så borgeren forstår hvorfor, og hvordan de hjælper. 6

8 Info om SOKO STAR s regionale arbejdsmarkedskontorer tager pointer og tip fra kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO) med videre i foråret Hvis du har spørgsmål til SOKO-kurset eller ønsker at vide mere om, hvordan, der arbejdes videre med SOKO-kurset, så kan du kontakte det lokale arbejdsmarkedskontor. Kontaktpersoner og kontaktmail: Arbejdsmarkedskontor Øst: Fuldmægtig Camilla V. Mortensen, cam@star.dk Chefkonsulent Anne Louise Hertz, alh@star.dk Arbejdsmarkedskontor Syd: Specialkonsulent Henrik Foght Pedersen, hfp@star.dk Arbejdsmarkedskontor Midt- og Nordjylland: Fuldmægtig Thomas Holland Krogh, thk@star.dk 7