INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013

Transkript

1 NOVEMBER 214 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 ENDELIG RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9 Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 214 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A5117 DOKUMENTNR. 3.1 VERSION 2 UDGIVELSESDATO 5. november 214 UDARBEJDET NPA KONTROLLERET ANRE GODKENDT ANRE

4

5 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING INDHOLD 1 Indledning 7 2 Analyser udført i Tolkning af analyseresultater Kvalitetssikring af analysedata Hvorup Syd kildeplads Nr. Uttrup Vandværk Aalborg Kaserne Lindholm Vandværk, Voerbjergvej Lindholm Vandværk, Kammerdal 23 4 Samlet vurdering og anbefalinger Hvorup Syd kildeplads Nr. Uttrup Vandværk Aalborg Kaserne Lindholm Vandværk, Voerbjergvej Lindholm Vandværk, Kammerdal Anbefalinger til videre monitering 29 5 Referencer 3 BILAG Bilag A Oversigtskort, boringer Bilag B Nitrat

6 6 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag C Sulfat Bilag D Klorid Bilag E Pesticider Bilag F BTEXN

7 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i indsatsområde Hvorup i 213. Indsatsområde Hvorup omfatter de 3 almene vandværker Nr. Uttrup, Lindholm og AFV Hvorup Syd. Lindholm Vandværk har tre kildepladser, Voerbjergvej, Kammerdal og Vikingvej, hvoraf der kun udføres grundvandsovervågning i forbindelse med de to førstnævnte. Herudover findes der blot få indvindere i området, hvoraf kun Aalborg Kaserne indvinder i væsentligt omfang. Indvindingen til Aalborg Kaserne indgår i grundvandsovervågningen. Et samlet oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer tilknyttet de nævnte vandværker er vedlagt som Bilag A. Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/. Som beskrevet i afsnit 2 viste det sig muligt at udtage vandprøver i 24 ud af 26 anbefalede overvågningsindtag. Kun 2 planlagte overvågningsindtag tilknyttet Lindholm Vandværks kildeplads Voerbjergvej blev ikke prøvetaget, og dette anses ikke for kritisk, idet der er udført analyser på 8 andre boringsindtag tilknyttet denne kildeplads. I nærværende rapport beskrives for hver af de ovennævnte kildepladser hovedparametrene nitrat, sulfat, og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Endelig behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer. Rapporten afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads samt anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 214.

8 8 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Analyser udført i 213 Der blev i /1/ udvalgt i alt 26 boringsindtag til grundvandsovervågning i indsatsområde Hvorup. Det viste sig muligt at udtage prøver fra 24 boringsindtag. En oversigt ses i tabel 2.1. Tabel 2.1: Prøvetagne overvågningsboringer i indsatsområde Hvorup Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Pesticider* BTEXN Anioniske detergenter Øvrige Hvorup Syd Nr. Uttrup Aalborg Kaserne Lindholm Vandværk, Kammerdal Lindholm Vandværk, Voerbjergvej X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Chlorerede opløsningsmidler *: Det anbefales at inkludere nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon Som det fremgår, er AFV Hvorup Syd repræsenteret i grundvandsovervågningen 213 med 2 boringsindtag (1 boring), Nr. Uttrup Vandværk med 4 boringsindtag (2 boringer), Aalborg Kaserne med 3 boringsindtag (1 boring), Lindholm Vandværk, Kammerdal, med 7 boringsindtag (2 boringer) og Lindholm Vandværk, Voerbjergvej, med 8 boringsindtag (3 boringer).

9 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Tolkning af analyseresultater 3.1 Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable. Denne værdi overskrides i én analyse på indtaget (Lindholm Vandværk, Voerbjergvej), hvor fejlen er 1,8 %. Der er overvægt af anioner. Set i lyset af vandkemien i de øvrige indtag i boringen samt en usandsynlig høj beregnet kalkmætningsgrad på,37, er det mest sandsynligt, at den angivne hydrogencarbonatkoncentration på 296 mg/l er for høj. Indsættes i stedet 196 mg/l fås en fejl på ladningsbalancen på blot 1,5 % samt en kalkmætningsgrad på,19. Der er desuden i mange tilfælde tydeligt falske iltindhold i grundvandsprøverne, dvs. atmosfærisk ilt som har forurenet en ellers reduceret grundvandsprøve. Der er taget hensyn til ovennævnte forhold i de udførte tolkninger. Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede. For en overordnet beskrivelse af de grundvandskemiske forhold på vandværkerne/kildepladserne henvises der til /1/. 3.2 Hvorup Syd kildeplads Hvorup Syd kildeplads er repræsenteret ved overvågningsboring DGU nr med boringsindtagene og , der står i hhv. skrivekridt m u.t. og i smeltevandssand 1,5-11,5 m u.t. Der er stort set ingen geologisk beskyttelse i form af lerlag i lagfølgen. Vandværkets fem indvindingsboringer repræsenterer samlet set dybdeintervallet 32-5 m u.t., og disse indvinder ligeledes fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg.

10 Kote (m) 1 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Hvorup Syd kildeplads. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213. ØNØ Hvorup Syd Kildeplads VSV Omtrentlig afstand (m) Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Hvorup Syd kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Der er ingen oplysninger om indtagsdybde for Begge overvågningsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter, og det dybeste indtag er desuden analyseret for sulfid og methan Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er detekteret nitrat i begge overvågningsindtag med 5,4 mg/l i og 8,9 mg/l i

11 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Der er altså tale om klart nitratsårbart grundvand, men med et ret beskedent nitratindhold set i forhold til drikkevandkravet på 5 mg/l. Vandværkets fem indvindingsboringer indeholder ligeledes nitrat i forholdsvis lave koncentrationer (2,-5,4 mg/l ved seneste analyse). Den tidslige udvikling viser stabile nitratkoncentrationer i hver enkelt boring. Det er tydeligt, at grundvandet er nitratsårbart i hele området, hvilket harmonerer med ringe/manglende geologisk beskyttelse over skrivekridtet. Imidlertid ser nitratbelastningen ud til at være relativt beskeden, og der er ingen tegn på tiltagende nitratproblemer i grundvandet Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I det øverste overvågningsindtag ( ) er koncentrationen (13 mg/l) usædvanligt lav for oxideret (nitratholdigt) grundvand, hvilket må tolkes således, at der ikke er reduktionskapacitet, i form af reaktiv pyrit, tilbage i dæklagene overhovedet. I det dybe indtag er koncentrationen derimod forhøjet (73 mg/l), og det er tydeligt, at en del nitrat fjernes ved pyritoxidation under grundvandsdannelsen. Der findes altså fortsat reduktionskapacitet i lagene, men ikke tilstrækkeligt til at gøre grundvandet nitratfrit. At der ikke er større forskel på nitratniveauerne i øverste og nederste indtag, trods betydelig nitratreduktion imellem disse, indikerer, at nitratbelastningen tidligere har været væsentligt større, end det er tilfældet i dag. Vandværkets indvindingsboring indeholder 26-5 mg/l sulfat, hvilket svarer til normalområdet i det danske grundvand. Dette betyder, at der kun resterer en meget lille eller ingen reduktionskapacitet i lagene. Dette underbygger yderligere, at nitratbelastningen i oplandet er lav, og dermed er der ingen grund til at formode væsentligt ændrede nitrat- eller sulfatkoncentrationer i grundvandet i de kommende år. Data indikerer, at der er større reduktionskapacitet i jordlagene længere ude i oplandet end tæt på vandværkets indvindingsboringer. Dette kan skyldes forceret grundvandsdannelse og/eller afsænkning af grundvandsspejlet omkring indvindingsboringerne. I førstnævnte tilfælde forøges nitratbelastningen over tid, og i sidstnævnte oxiderer atmosfærisk ilt hurtigt den tilgængelige reduktionskapacitet over grundvandsspejlet Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i de to moniteringsindtag varierer imellem 26 og 37 mg/l med tiltagende koncentration med dybden. Dette koncentrationsområde er helt normalt for fersk dansk grundvand, og der er således ingen tegn på påvirkning fra saltvand. Også indvindingsboringerne har helt normale kloridindhold (23-33 mg/l), og klorid eller salt udgør altså ikke noget problem for grundvandskvaliteten på kildepladsen.

12 12 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Øvrige boringskontrolparametre Det dybeste moniteringsindtag, , indeholder,19 mg/l total-p, hvilket er over grænseværdien på,15 mg/l. Med det lave indhold af opløst jern i indtaget kan dette påvirke grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. Indholdet er lavere i (,12 mg/l), hvorfor kilden næppe er overfladepåvirkning. Der er således mest sandsynligt tale om et geologisk betinget forhøjet fosforindhold i grundvandet. Der er ingen problemer med forhøjet fosfor i grundvandet i indvindingsboringerne, og da fosfor ikke er videre mobilt, er det usandsynligt, at det forhøjede fosforindhold i overvågningsboringen vil komme til at påvirke vandkvaliteten i indvindingsboringerne. Beregnede kalkmætningsgrader indikerer let kalkundermætning i begge overvågningsindtag, hvorfor der er risiko for forekomst af aggressiv CO₂ i grundvandet, men parameteren er ikke analyseret ved grundvandsovervågningen i 213. Det kan ikke udelukkes, at der lokalt er kalkmangel i de kvartære lag, men det er usandsynligt at finde kalkaggressivt grundvand i skrivekridtet (det dybeste indtag). I indvindingsboringerne er der kalkovermætning og ingen forekomst af aggressiv CO₂ i grundvandet Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Begge overvågningsindtag er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter to gange i november-december 213. Der er ikke fundet pesticider i det overfladenære indtag , men derimod er der påvist,13-,14 µg/l BAM i det dybere indtag Således er der en let pesticidpåvirkning af grundvandet, som imidlertid må være af ældre dato, idet moderstoffet til BAM, dichlobenil, blev forbudt pr. 1. januar I 4 ud af 5 indvindingsboringer er der ingen detektioner af pesticider eller nedbrydningsprodukter, men i er der i både 212 og 213 fundet,16 µg/l BAM. Der er næppe tale om samme kilde som i overvågningsindtaget. Snarere er det et udtryk for, at nitratsårbart grundvand også er sårbart overfor pesticider, og findes der væsentlige pesticidkilder i oplandet til en boring, er der betydelig risiko for, at stofferne er endt i grundvandet Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtagene. 3.3 Nr. Uttrup Vandværk Nr. Uttrup Vandværks kildeplads er repræsenteret ved boringsindtagene , , og De tre førstnævnte har indtag i ubeskyttet skrivekridt, hhv. 69,5-79,5 m u.t., m u.t., m u.t., mens har indtag i skrivekridt m u.t., som er overlejret af 14,4 m moræneler. Vandværkets tre indvindingsboringer repræsenterer samlet set dybdeintervallet 18-6 m u.t. og indvinder ligeledes fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt.

13 Kote (m) INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Præcis beliggenhed af moniteringsboringerne samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.3. Det vertikale snit på figur 3.4 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg. Figur 3.3: Beliggenhed af boringer tilknyttet Nr. Uttrup Vandværks kildeplads. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213. VSV Nr. Uttrup Kildeplads ØNØ Omtrentlig afstand (m) Figur 3.4: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Nr. Uttrup kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Der er ingen oplysninger om boringsindretning for , hvorfor denne blot er angivet som en prik. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. De dybeste indtag i hver boring, og , er desuden analyseret for sulfid og methan, og sidstnævnte er endvidere analyseret for BTEXN.

14 14 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Alle tre indtag i indeholder 5,4-7,1 mg/l nitrat, idet koncentrationen stiger med dybden. Der er altså tale om klart nitratsårbart grundvand, men med et ret beskedent nitratindhold i forhold til drikkevandkravet på 5 mg/l. Det stigende indhold med dybden indikerer, at nitratbelastningen fra overfladen er aftagende. I er grundvandet nitratfrit (reduceret), hvilket antyder lokalt mindre nitratsårbart grundvand længere imod vest. Dette harmonerer med den bedre geologiske beskyttelse, som fremgår af boreprofilet. Vandværkets tre indvindingsboringer indeholder ligeledes nitrat i forholdsvis lave koncentrationer (1,7-7, mg/l ved seneste analyse). Den tidslige udvikling viser ret stabile nitratkoncentrationer i de to af boringerne, hvor der er udført flere analyser. Det er tydeligt, at grundvandet er nitratsårbart i nærområdet omkring indvindingsboringerne, hvilket harmonerer med ringe/manglende geologisk beskyttelse over skrivekridtet. Imidlertid ser nitratbelastningen ud til at være relativt beskeden, og der er ingen tegn på tiltagende nitratproblemer i grundvandet. Længere imod vest er grundvandet mindre nitratsårbart Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Alle overvågningsindtag indeholder mg/l sulfat, hvilket ligger indenfor normalområdet i det danske grundvand. Dette tyder på ringe reduktionskapacitet i dæklag og magasin med undtagelse af , hvor grundvandskvaliteten endnu ikke er væsentligt påvirket af nitratreduktion. Vandværkets indvindingsboringer indeholder mg/l sulfat. Det højeste indhold findes i , hvor både sulfat- og kloridindhold er steget i de senere år. Dette tyder på en tiltagende påvirkning med en anden vandtype og er i øvrigt tegn på, at indvindingen fra denne boring bør mindskes. Sulfatindholdet i de øvrige boringer indikerer lav nitratreduktionskapacitet i både dæklag og magasin, og intet tyder på, at sulfatkoncentrationerne i de kommende år vil ændre sig væsentligt Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i de fire moniteringsindtag varierer imellem 22 og 34 mg/l, hvilket er helt normalt for fersk dansk grundvand, og der er således ingen tegn på påvirkning fra saltvand. Også indvindingsboringerne har normale kloridindhold (17-46 mg/l), idet indholdet i , som nævnt i foregående afsnit, dog er stigende. I øjeblikket udgør klorid eller salt imidlertid ikke noget problem for grundvandskvaliteten på kildepladsen Øvrige boringskontrolparametre Beregnede kalkmætningsgrader indikerer let kalkundermætning i alle overvågningsindtag, hvorfor der er risiko for forekomst af aggressiv CO₂ i grundvandet,

15 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING men parameteren er ikke analyseret ved grundvandsovervågningen i 213. Det forekommer imidlertid usandsynligt, at der skulle være problemer med kalkaggressivt grundvand i et kalkmagasin. I indvindingsboringerne er der beregnet kalkovermætning, og dermed er der ingen forekomst af aggressiv CO₂ i grundvandet. Der er ikke yderligere potentielle problemparametre i overvågnings- eller indvindingsboringer Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXNkomponenter er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Alle overvågningsindtag er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i både 213 og tilbage i 23. Der er i 213 fundet hexazinon (,2,41 µg/l) i alle indtag i 26.48, og stoffet er desuden fundet ved analyserne i 23. I løbet af de 1 år er koncentrationerne steget i de dybere indtag, og , mens koncentrationen er faldet i Dette tyder på en aftagende belastning fra overfladen, men samtidig en tiltagende påvirkning af det dybere grundvand. Dette harmonerer med, at stoffet, som tidligere har været meget anvendt til ukrudtsbekæmpelse i f.eks. juletræsplantager, blev forbudt i I er desuden fundet,12 µg/l desethylatrazin, som er et nedbrydningsprodukt af atrazin, der ligeledes blev forbudt i Ved analysen i 23 blev der fundet store mængder pesticider (BAM og atrazin samt nedbrydningsprodukter) i , men ingen stoffer er detekteret ved grundvandsovervågningen i 213. I vandværkets indvindingsboringer er der især fundet pesticider i , hvor hexazinon er fundet i 8 ud af 9 analyser, men koncentrationen er også her aftagende med senest,13 µg/l. I samme indtag er der i 213 fundet,13 µg/l BAM. I er der tidligere fundet hexazinon, men ikke siden 28, og i er der ikke fundet pesticider ved den enlige analyse i 21. Der er fundet toluen og m+p-xylen i en samlet koncentration på,14 µg/l i , hvilket er langt under drikkevandskravene. Der er ikke fundet BTEXNkomponenter i indvindingsboringerne. Samlet peger overvågningsresultaterne i retning af pesticidsårbart grundvand, men generelt aftagende belastning med problematiske stoffer fra jordoverfladen Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtagene. 3.4 Aalborg Kaserne Aalborg Kasernes kildeplads er repræsenteret ved boringsindtagene , og , der står hhv m u.t., 34-4 m u.t. og 14-2 m u.t. i kalk/kridt med ringe eller ingen geologisk beskyttelse. Præcis beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.5. Det

16 Kote (m) 16 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 vertikale snit på figur 3.6 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg. Figur 3.5: Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Kasernes kildeplads. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213. SV Aalborg Kaserne NØ A B Omtrentlig afstand (m) Figur 3.6: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Aalborg Kasernes kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke ( ikke pejlet). Der er mangelfulde oplysninger om boringsindretning for , hvorfor denne blot er angivet som en prik. Alle tre boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybeste indtag, , er endvidere analyseret for sulfid og methan, mens det terrænnære indtag desuden er analyseret for BTEXN og anioniske detergenter.

17 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er ikke fundet nitrat i overvågningsindtagene, hvilket indikerer grundvand med begrænset nitratsårbarhed. Der er heller ikke fundet nitrat i vandværkets indvindingsboringer, som samlet dækker dybdeintervallet 3-15 m u.t Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Sulfatindholdene er stærkt forhøjede i det to øverste overvågningsindtag ( : 18 mg/l; : 22 mg/l). Der er desuden høje koncentrationer af opløst jern i grundvandet, hvilket stærkt indikerer, at pyritoxidation er kilden. Både koncentrationsområde og en analyse af sulfat versus calcium peger i retning af atmosfærisk ilt som oxidationsmiddel. Med den ringe geologiske beskyttelse er der næppe mulighed for barometerånding, hvorfor afsænkning af grundvandsspejlet i kalkmagasinet må være årsagen. Årsagen hertil er ukendt. Der er næppe tale om overindvinding, idet moniteringsboringen ligger ca. 3 m fra indvindingsboringerne, hvor der som beskrevet nedenfor ikke er forhøjet sulfat i grundvandet. Det dybeste indtag, , er med kun 14 mg/l sulfatreduceret, og her er grundvandskvaliteten altså ikke påvirket af pyritoxidation. Vandværkets indvindingsboringer indeholder 2-34 mg/l, hvilket svarer til normalt sulfatindhold. I disse forholdsvis dybe boringsindtag er grundvandskvaliteten altså ikke væsentligt påvirket af hverken afsænkning af grundvandsspejlet eller nitratnedbrydning i dæklag eller magasin, og grundvandet formentlig relativt gammelt. I fremtiden vil de forhøjede sulfatkoncentrationer brede sig til det dybere grundvand. Det kan ikke udelukkes, at der på sigt vil blive observeret stigende sulfat i indvindingsboringerne, men dog næppe til koncentrationer over drikkevandskravet. Pyritoxidationen i de to øverste moniteringsindtag ser ikke ud til at afstedkomme væsentlig mobilisering af nikkel eller arsen i grundvandet Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i overvågningsboringen ligger på mg/l, hvilket er helt normalt. I indvindingsboringerne er kloridindholdet ligeledes normalt (2-41 mg/l). Der er således ingen problemer med klorid eller saltpåvirkning i øvrigt i grundvandet Øvrige boringskontrolparametre I det øverste overvågningsindtag er der,3 mg/l total-p, hvilket er dobbelt så højt som drikkevandskravet (,15 mg/l), og desuden er der forhøjet NVOC (3,8 mg/l), som dog ikke overskrider drikkevandskravet. Begge disse faktorer vurderes at skyldes påvirkning fra jordoverfladen. Som tidligere nævnt er der pga. pyritoxidation desuden meget høje indhold af jern i især (15 mg/l). Beregnede kalkmætningsgrader indikerer let kalkundermætning i alle overvågningsindtag, hvorfor der er risiko for forekomst af aggressiv CO₂ i grundvandet, men paramete-

18 18 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 ren er ikke analyseret ved grundvandsovervågningen i 213. Det forekommer imidlertid usandsynligt, at der skulle være problemer med kalkaggressivt grundvand i et kalkmagasin. Der er ingen yderligere potentielle problemparametre i hverken overvågningsindtag eller vandværkets indvindingsboringer Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i hverken overvågningsindtag eller vandværkets indvindingsboringer. Der er fundet toluen og m+p-xylen i en samlet koncentration på,71 µg/l i , hvilket er langt under drikkevandskravene. Der er ikke fundet anioniske detergenter i indtaget Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtagene. 3.5 Lindholm Vandværk, Voerbjergvej Lindholm Vandværks kildeplads ved Voerbjergvej er repræsenteret ved overvågningsboringerne , og , som på nær sidstnævnte omfatter mindst tre boringsindtag. Udvalgte data for overvågningsindtagene fremgår af tabel 3.1. Tabel 3.1: Udvalgte data for overvågningsboringer til Lindholm Vandværk, Voerbjergvej DGU-nr. Filtertop (m u.t.) Filterbund (m u.t.) Indtagsbjergart Beskyttelse Skrivekridt Skrivekridt Skrivekridt Ingen Sand Skrivekridt God - ca Skrivekridt m moræneler Moræneler Skrivekridt Ingen Præcis beliggenhed af overvågningsboringerne samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.7. Det vertikale snit på figur 3.8 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg.

19 Kote (m) INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Figur 3.7: Beliggenhed af boringer tilknyttet Lindholm Vandværks kildeplads ved Voerbjergvej. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213. N Lindholm Vandværk, Voerbjergvej 4 S Omtrentlig afstand (m) -8 Figur 3.8: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Lindholm Vandværks kildeplads ved Voerbjergvej. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke ( ikke pejlet). Der er ingen oplysninger om indtagsdybder for og , hvorfor disse er angivet med fuldt optrukket linje. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybeste indtag (-1) i hver boring er desuden analyseret for sulfid og methan. Øverste indtag i og er analyseret for BTEXN og anioniske detergenter. Endelig er analyseret for klorerede kulbrinteforbindelser Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Umiddelbart nord for kildepladsen, i , er der kun fundet beskedne,64 mg/l nitrat i øverste indtag 2-22 m u.t., mens der lidt længere imod syd, ved de nordligste af indvindingsboringerne på kildepladsen, er fundet imellem 7,3 og 17 mg/l nitrat i alle indtag ( , -2 og -3 samt ). Dette betyder, at nitrat her er udbredt til mindst 72 m dybde. Sammenfattende viser data klart nitratsårbart grundvand i kildepladsområdet, mens grundvandet virker bedre beskyttet nord for kilde-

20 2 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 pladsen. Der synes ikke at være nogen effekt af beskyttende lerlag, hvilket antyder inhomogene geologiske forhold i området. I de 4 indvindingsboringer på kildepladsen, som har indtag i dybdeintervallet m u.t., er der fundet imellem 8,4 og 19 mg/l nitrat ved seneste analyse. Det skal bemærkes, at indholdene er ret stabile i alle indvindingsboringerne, og intet tyder således på et tiltagende problem Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Umiddelbart nord for kildepladsen, i , er der stærkt forhøjet sulfatindhold (47 mg/l) i det dybeste indtag 7-72 m u.t. Dette kan kun delvis forklares ved indholdet af havsalt (se afsnit 3.5.3), men det forekommer usandsynligt, at pyritoxidation skulle være en væsentligt medvirkende årsag, idet sulfatindholdet i det ligeledes nitratfri grundvand i de øvrige indtag i boringen kun er let forhøjet (61-77 mg/l). Sidstnævnte viser, at der nord for kildepladsen fortsat findes reduktionskapacitet helt op til 2 m u.t. De nitratholdige overvågningsindtag i selve kildepladsområdet indeholder alle 5-6 mg/l sulfat, hvilket viser, at der resterer en smule reduktionskapacitet i jordlagene, men ikke tilstrækkeligt til at holde trit med nitratbelastningen fra jordoverfladen. De nitratholdige indvindingsboringer har, ligesom overvågningsindtagene samme sted, let forhøjede sulfatindhold (48-67 mg/l), som er stabile til svagt stigende. Generelt vil sulfatindholdet i boringer med moderat forhøjet sulfat (5-1 mg/l) formentlig aftage i de kommende år, efterhånden som en større del af den reaktive pyrit i jordlagene opbruges. Det er vanskeligt at forudsige koncentrationsudviklingen i det stærkt sulfatholdige indtag , idet der ikke er fuld klarhed over kilden Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I og ligger kloridindholdet (35-4 mg/l) indenfor normalområdet, mens dette ikke gælder for den tidligere nævnte beliggende nord for kildepladsområdet. Her er kloridindholdet kun normalt (32 mg/l) i det øverste indtag (2-22 m u.t.) og stiger herunder til mg/l i de to mellemste (4-46 og 6-62 m u.t.) for endelig at stige kraftigt til 92 mg/l i det dybeste indtag (7-72 m u.t.). Ud fra den kemiske sammensætning ser der ud til at være tale om havsalt, som dog er beriget med eksempelvis sulfat og bor. I modsætning til ved , som ligger ca. 15 m længere mod syd, er kalkmagasinet overlejret af saltvandsaflejringer primært sand. Længere mod nord indeholder saltvandsaflejringerne mere ler, og her indeholder , som har indtag blot m u.t., 12 mg/l klorid ved seneste analyse i 24. Samlet vurderes udvaskning af overlejrende marine aflejringer at være den mest sandsynlige kilde til forhøjet klorid i grundvandet nord for kildepladsen. Det kan ikke helt udelukkes, at det saltholdige grundvand i fremtiden vil bevæge

21 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING sig længere imod syd mod indvindingsboringerne på kildepladsen, hvorfor det især er vigtigt at holde øje med kloridindholdet i , der har indtag i samme dybde som I indvindingsboringerne er kloridindholdene 4-43 mg/l og stabile. Der er således ingen aktuelle tegn på tiltagende saltpåvirkning af grundvandet på selve kildepladsen Øvrige boringskontrolparametre Grundvandskvaliteten i moniteringsindtagene er generelt uproblematisk, bortset fra i , hvor der udover saltrelaterede problemer desuden er høje indhold af total-p (fosfor) i de to øverste indtag og arsen i de tre nederste. Herudover begrænser de potentielle vandkemiske problemer sig til,63 mg/l total-p i Der er beregnet let kalkundermætning for alle indvindingsboringerne på kildepladsen, men der er ikke fundet aggressiv CO₂, og eftersom der indvindes fra skrivekridtet, er problemer med kalkaggressivt grundvand usandsynlige. Den mest sandsynlige forklaring på den beregnede lette kalkundermætning er derfor unøjagtigt målte ph-værdier Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Nord for kildepladsen er der udført dobbeltanalyse på indtagene i , og der er i den ene analyse (udført af ALS) fundet,15 µg/l mechlorprop i det øverste indtag, mens Eurofins ikke har detekteret stoffet. I overvågningsindtagene i selve kildepladsområdet er der flere fund af pesticider i grundvandet til ret stor dybde. Således er der i (7-72 m u.t.) fundet,12 µg/l BAM,,17 µg/l DEIA og,73 µg/l desethylatrazin (de to sidstnævnte er atrazin-nedbrydningsprodukter), i (6-62 m u.t.) er der fundet,18 µg/l BAM,,22 µg/l DEIA og,63 µg/l desethylatrazin, og i (34-46 m u.t.) er der fundet,71 µg/l BAM,,16 µg/l DEIA og,87 µg/l desethylatrazin. Øverste indtag er altså det eneste uden overskridelse af drikkevandskravet (,1 µg/l), hvilket peger på en aftagende pesticidbelastning fra overfladen. I den nærliggende (3-6 m u.t.) er fundet de samme stoffer, nærmere betegnet,28 µg/l BAM,,21 µg/l DEIA og,14 µg/l desethylatrazin. I overensstemmelse med ovenstående er der ligeledes pesticidfund i indvindingsboringerne på kildepladsen. Således er der i flere analyser fundet BAM og desethylatrazin i , og , men indholdene er ret stabile og ligger under drikkevandskravet. Boringerne er ikke analyseret for DEIA, som med stor sandsynlighed ligeledes forekommer i grundvandet. I er der dukket BAM op ved seneste analyse (,17 µg/l). Der er fundet små mængder BTEXN-komponenter nærmere betegnet toluen og m+p-xylen i indtaget , men i koncentrationer langt under drikkevands-

22 Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) 22 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 kravene. Der er desuden fundet 5,7 µg/l anioniske detergenter i indtaget, hvilket imidlertid er under den uofficielle effektive detektionsgrænse på 1 µg/l, hvorunder der ofte er tale om naturligt forekommende stoffer med tilsvarende fysisk/kemiske egenskaber. Sammenfattende er grundvandet på kildepladsen påvirket med BAM og atrazinnedbrydningsprodukter til stor dybde. Nord for kildepladsen virker grundvandet ikke udpræget pesticidsårbart, til trods for, at der her ikke er væsentligt anderledes geologiske beskyttelse af kalkmagasinet Tidslig udvikling For boringsindtagene , -2 og -3 og og -3 foreligger der tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling. Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid ses på figur 3.9 og figur ,9,9 12 8,8,8 7,7 1,7 6,6 8,6 5,5,5 4,4 6,4 3,3 4,3 2,2,2 1 2,1, Dato Nitrat Klorid Sulfat Dato Nitrat Klorid Sulfat Dato Nitrat Klorid Sulfat Figur 3.9: Tidsserier over nitrat, klorid og sulfat for , -2 og -3 I er det dybeste indtag -1 nitratfrit, og detektionen i 23 skyldes formentlig iltning af ammonium i forbindelse med prøveudtagning og/eller håndtering. I samme indtag afviger prøverne fra juni 22 så meget fra det generelle billede af stærkt forhøjede sulfat- og kloridkoncentrationer, at man kan have mistanke om ombytning af prøver. Bortset fra denne afvigelse synes belastningen konstant. Også indtag -2 og -3 er nitratfri. Der har været en vis variation i grundvandets indhold af sulfat og klorid, hvor der særligt må bemærkes en stigning i kloridindholdet i øverste indtag i perioden Der er en tendens til, at kurverne følges ad, hvilket peger på samme kilde til forhøjede sulfat- og kloridkoncentrationer. I er det dybeste indtag -1 ikke analyseret i en 2-årig periode fra 1993 til 213, hvor der er sket et markant skifte i vandkemien fra stærkt forhøjede sulfatog kloridkoncentrationer og lavt nitratindhold til normale sulfat- og kloridkoncentrationer og et betydeligt nitratindhold. Det kan ikke helt udelukkes, at der er sket ombytning af prøver ved en af prøveudtagningerne. I indtag -3 er niveauerne for klorid og sulfat tilsyneladende svagt faldende i den kun ca. 2-årige periode, som analyserne repræsenterer, mens nitratindholdet er faldet tydeligt fra 212 til 213.

23 Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Dato Nitrat Klorid Sulfat Dato Nitrat Klorid Sulfat Figur 3.1: Tidsserier over nitrat, klorid og sulfat for og Lindholm Vandværk, Kammerdal Lindholm Vandværks nyeste kildeplads ved Kammerdal er repræsenteret ved overvågningsboringerne (4 indtag) og (3 indtag). Udvalgte data for overvågningsindtagene fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2: Udvalgte data for overvågningsboringer til Lindholm Vandværk, Kammerdal DGU-nr. Filtertop (m u.t.) Filterbund (m u.t.) Indtagsbjergart Beskyttelse Skrivekridt Ringe - få m Sandet ler sandet ler Morænesand Ingen ,3 89,3 Skrivekridt ,3 63,3 Skrivekridt Middel - ca Skrivekridt 8 m ler Smeltevandssand Præcis beliggenhed af overvågningsboringerne samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.11 (bemærk, at DGU nr og tilhører den nordligere kildeplads på Voerbjergvej). Det vertikale snit på figur 3.12 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med åben streg. Figur 3.11: Beliggenhed af boringer tilknyttet Lindholm Vandværks kildeplads ved Kammerdal. Grøn = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213.

24 Kote (m) 24 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Ø Lindholm Vandværk, Kammerdal V Omtrentlig afstand (m) Figur 3.12: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Lindholm Vandværks kildeplads ved Kammerdal. Boringernes filterindtag er markeret med åben streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter (flere boringer ikke pejlet) med lyseblå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybeste indtag (-1) i hver boring er desuden analyseret for sulfid og methan, mens øverste indtag er analyseret for BTEXN og anioniske detergenter. Også de 3 dybeste indtag i er analyseret for BTEXN pga. tidligere detektioner Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Længst imod øst i er der detekteret 5,4 mg/l nitrat i øverste indtag m u.t., mens grundvandet er nitratfrit fra 8 m u.t. Tættere på kildepladsen i falder nitratindholdet med dybden fra 3 mg/l m u.t. til 2,7 mg/l 58,3-63,3 m u.t. I dybeste indtag 83,3-89,3 m u.t. er der ikke nitrat. Mens der er nitrat i alle indvindingsboringer på Voerbjerg kildeplads, er der i de fire m dybe indvindingsboringer på Kammerdal kildeplads blot fundet 1,1 mg/l nitrat i Dette indikerer, at grundvandet generelt har begrænset nitratsårbarhed, men dog med tegn på et begyndende nitratgennembrud ved Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Længst imod øst i er der sulfatreduceret grundvand med mg/l i de to dybeste indtag, mens der i det nitratholdige øverste indtag m u.t. er blot 22 mg/l sulfat i grundvandet. Dette indikerer, at der stort set ikke findes reduktionskapacitet i jordlagene indtil 42 m u.t. Tættere på kildepladsen, i , er der sulfatreduceret grundvand (9,3 mg/l) i det dybeste indtag 83,3-89,3 m u.t. I de to mellemste (nitratholdige) indtag er der 4-49 mg/l og formentlig en smule nitratreduktionska-

25 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING pacitet tilbage, mens der kun er 27 mg/l i det øverste indtag, og dermed ingen eller meget lille reduktionskapacitet indtil 32 m u.t. I indvindingsboringerne på selve kildepladsen ligger sulfatkoncentrationerne indenfor normalområdet (22-4 mg/l). Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige analysedata til at vurdere sulfatindholdets tidslige udvikling i boringerne Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdene i de øverste 3 indtag i (49-53 mg/l) ligger lige i overkanten af normalområdet, mens koncentrationsniveauerne i øvrige boringsindtag, herunder i indvindingsboringerne, er lave (17-21 mg/l). Samlet tyder intet på en væsentlig saltpåvirkning af grundvandet i området Øvrige boringskontrolparametre Der er beregnet let kalkundermætning i flere moniteringsindtag og indvindingsboringer. Det forekommer imidlertid ikke sandsynligt, at grundvandet i skrivekridtet skulle være kalkaggressivt. Den mest sandsynlige forklaring på den beregnede lette kalkundermætning er således unøjagtigt målte ph-værdier Miljøfremmede stoffer Samlede temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter og BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) er vedlagt som hhv. Bilag E og Bilag F. Længst imod øst er der ingen fund af pesticider i overvågningsboringen Tættere på kildepladsen er der i fundet pesticider (BAM og atrazinnedbrydningsprodukter) i de to øverste indtag, men i lave koncentrationer (max.,15 µg/l). Mens der tilsvarende er flere pesticidfund i indvindingsboringerne på Voerbjerg kildeplads, er der ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på den sydligere beliggende Kammerdal kildeplads. Der er fundet små mængder BTEXN-komponenter nærmere betegnet toluen og m+p-xylen i overvågningsindtagene og , men med koncentrationer langt under drikkevandskravene. Det forekommer imidlertid en smule betænkeligt, at de nævnte stoffer er detekteret i , 83,3-89,3 m u.t., men ikke i (58,3-63,3 m u.t.) eller (35-4 m u.t.). Det vurderes derfor, at fundene bør verificeres ved senere analyser. Sammenfattende virker grundvandet ikke udpræget pesticidsårbart på kildepladsen, til trods for at der ikke er nogen væsentlig geologisk beskyttelse af kalkmagasinet. Eftersom der heller ikke er væsentlige mængder nitrat i grundvandet, er det tænkeligt, at grundvandet er dannet før pesticidanvendelsen for alvor tog til i løbet af 196 erne.

26 Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) Nitrat (mg/l) Klorid og sulfat (mg/l) 26 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Tidslig udvikling For boringsindtagene , -2 og -3 foreligger der tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling. Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid ses på figur ,9,8,7,6,5,4,3,2, ,9, ,7 3, ,5 3 2,4 1 15, ,2, Dato Nitrat Klorid Sulfat Dato Nitrat Klorid Sulfat Dato Nitrat Klorid Sulfat Figur 3.13: Tidsserier over nitrat, klorid og sulfat for , -2 og -3 Indtag 1 og 2 i har aldrig indeholdt nitrat, mens der har været et ret lavt niveau i indtag 3 i perioden Kloridindholdet har varieret en del i det dybeste indtag, men ellers været stort set konstant. Sulfatkoncentrationerne har været konstante i de dybeste (nitratfri) indtag, men har været mere svingende i indtag 3 med tendens til lavere sulfatindhold ved højere nitratindhold og omvendt.

27 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Samlet vurdering og anbefalinger I det følgende er der givet en kort opsamling af de vandkemiske tolkninger baseret på grundvandsovervågningen for de 5 kildepladser i indsatsområdet Hvorup. For et samlet overblik over boringerne i indsatsområdet henvises der til Bilag A. 4.1 Hvorup Syd kildeplads Både overvågningsindtagene og indvindingsboringerne på kildepladsen indeholder nitrat, men der er tale om ret lave og tilsyneladende stabile koncentrationer. Grundvandets geologiske beskyttelse er ringe, og sulfatniveauerne indikerer meget begrænset reduktionskapacitet i jordlagene, som dog ser ud til at være større i oplandet end på selve kildepladsen. Der er ingen problemer med saltpåvirkning af grundvandet. Især i det dybe overvågningsindtag i skrivekridtet er der et geologisk betinget forhøjet fosforindhold i grundvandet, og der er muligvis kalkaggressivt grundvand i de overfladenære, kvartære lag. Der er fundet små mængder BAM i det dybe indtag, men påvirkningen er tydeligvis af ældre dato og ikke kritisk. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog uden analyse for sulfid og methan i Nr. Uttrup Vandværk I selve kildepladsområdet indeholder både overvågningsindtag og indvindingsboringer nitrat, men der er tale om ret lave og tilsyneladende stabile koncentrationer. Grundvandets geologiske beskyttelse er ringe, og sulfatniveauerne indikerer meget begrænset reduktionskapacitet i jordlagene. Længere imod vest er grundvandet nitratfrit, og den geologiske beskyttelse er bedre. Der er ingen problemer med saltpåvirkning af grundvandet eller øvrige uorganiske problemparametre. Der er mange fund af især ukrudtsmidlet hexazinon i grundvandet, men påvirkningen fra overfladen er tydeligt aftagende. Desuden er der enkelte fund af BAM samt atrazin og nedbrydningsprodukter, og grundvandet er tydeligt pesticidsårbart i området. Der er fundet BTEX-komponenter i grundvandet vest for kildepladsen, men i meget lave og ukritiske koncentrationer. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog uden analyse for sulfid og methan i

28 28 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING Aalborg Kaserne Både overvågningsboring og indvindingsboringer har indtag i skrivekridt med ringe geologisk beskyttelse, men selv i det øverste overvågningsindtag er grundvandet nitratfrit. Derimod er de to øverste overvågningsindtag stærkt påvirkede af pyritoxidation med høje koncentrationer af sulfat og opløst jern til følge. I det dybeste indtag samt i indvindingsboringerne er sulfatindholdet lavt til normalt. Der er ingen problemer med saltpåvirkning af grundvandet. I det øverste overvågningsindtag har grundvandet et højt indhold af fosfor og desuden forhøjet NVOC, hvilket vurderes at skyldes overfladepåvirkning. Herudover er der ingen potentielle uorganiske problemparametre. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet, men derimod små mængder BTEX i det øverste overvågningsindtag. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog uden analyse for anioniske detergenter i Lindholm Vandværk, Voerbjergvej Nord for kildepladsen er der kun moderate mængder nitrat i det øvre grundvand, men på selve kildepladsen er nitrat udbredt i op til 72 m dybde. Der er dog ikke påvist koncentrationer over 2 mg/l. Nord for kildepladsen er sulfatindholdet i det dybe grundvand stærkt forhøjet pga. havsalt, mens der ser ud til at være reduktionskapacitet i jordlagene helt op til 2 m u.t. I selve kildepladsområdet er grundvandets sulfatindhold derimod forholdsvis lavt, hvilket indikerer manglende reduktionskapacitet i dæklagene. Nord for kildepladsen er det dybe grundvand stærkt saltholdigt. Her er der foruden saltrelaterede problemparametre desuden forhøjede indhold af fosfor og arsen i grundvandet. Der er flere fund af BAM og atrazinnedbrydningsprodukter i kildepladsområdet, men der er dog ingen overskridelser af drikkevandskrav i indvindingsboringer. Lavere koncentrationsniveauer i de øverste indtag i overvågningsboringerne indikerer aftagende pesticidbelastning fra jordoverfladen. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog med udeladelse af analyser for BTEXN, anioniske detergenter og klorerede opløsningsmidler i Lindholm Vandværk, Kammerdal Der er moderate mængder nitrat i overvågningsboringerne øst for kildepladsen, mens der stort set ikke er nitrat i indvindingsboringerne. Mod øst er der sulfatreduceret grundvand i de dybeste indtag, mens lave koncentrationer i det mere terrænnære og nitratholdige grundvand indikerer ingen eller lav nitratreduktionskapacitet i jordlagene. I indvindingsboringerne er sulfatindholdet normalt. Der er ingen saltproblemer, hverken øst for eller på selve kildepladsen. I overvågningsboringen længst imod øst er der ikke fundet pesticider, men tættere på kildepladsen er der i påvist pesticider i lave koncentrationer i de to øverste indtag, men i lave koncentrationer (max.,15 µg/l). Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på Kammerdal kildeplads. Endelig er der

29 INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING detektioner af BTEXN-komponenter i indtagene og , men i lave koncentrationer, som bør verificeres ved senere analyser. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog med udeladelse af analyser for BTEXN i , og og anioniske detergenter i Anbefalinger til videre monitering Ved udtagning af vandprøverne, bør boringsindtagene forpumpes, indtil ph, temperatur, ledningsevne og iltindhold (målt i flowcelle) er konstante, og der skal som minimum forpumpes, indtil temperaturen er konstant. I tilfælde af dårlig ydelse tørpumpes indtaget, og prøven udtages, så snart vandstanden er steget så meget, at dette lader sig gøre. Delprøven til analyse for metaller skal feltfiltreres igennem et,45 µm filter, enten on-line eller fra en plastsprøjte, som fyldes direkte fra prøveslangen. Filteret skal skylles igennem med grundvand, inden prøven filtreres. Det bemærkes, at der enten skal anvendes prøveslange af hård teflon (PTFE), eller også skal prøveslangen skylles igennem mindst 15 minutter, inden prøven udtages. Det foreslås at bibeholde de nuværende overvågningsboringer, samt at der fremover moniteres én gang årligt. Baseret på gennemgangen i afsnit 3 anbefales analyserne i efteråret 214 udført efter analyseprogrammet, som er gengivet i tabel 4.1. I lyset af den senere tids fokus på perfluorerede forbindelser (PFAS) i grundvandet anbefales indtagene , og desuden analyseret for PFAS. Tabel 4.1 Anbefalet moniteringsprogram 214 Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Pesticider* BTEXN Anioniske detergenter PFAS** Hvorup Syd Nr. Uttrup Aalborg Kaserne Lindholm Vandværk, Voerbjergvej Lindholm Vandværk, Kammerdal *: Jf. bilag 7 i BEK 292 af 26/3/ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X **: Analysepakken skal som minimum omfatte PFOS (perfluoroktansulfonsyre) og PFOA (perfluoroktansyre)