Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

Transkript

1 Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport

2 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og socioøkonomiske forhold) o Distriktsskolens redegørelse ift. resultatsoplysninger Nationale test o Distriktsskolens redegørelse Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser o Distriktsskolens redegørelse Obligatorisk trivselsmåling o Distriktsskolens redegørelse Kompetencedækning o Distriktsskolens redegørelse Opsamlende vurdering af niveauet i Distriktsskolen Skolebestyrelsens bemærkninger 2

3 INDLEDNING Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsrapporten er udgangspunkt for udarbejdelse af tiltag, der sikrer den videre udvikling på skolen. I lige årstal udarbejdes en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten vil blive fulgt op af kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i februar og marts Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes fire distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport, der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsrapporten er at have fokus på elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at 1. alle elever skal blive så dygtige som de kan 2. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis Måltal: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Inklusionsmål: andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning øges andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9.klasse eksamen reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Kompetencedækning: kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90% i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 % under hensyntagen til de muligheder de planlægningsmæssige hensyn tillader Kvalitetsrapporten understøtter disse mål ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Kvalitetsrapporten samt kvalitetsredegørelserne skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 3

4 Distriktsskolen generelt Distriktsskole Smørum er en skole, der er godt på vej. Det gælder både i forhold til indsatserne, som er beskrevet i reformen; men nok så vigtigt, gælder det i forhold til samlingen af den nye skole, vi sammen er ved at opbygge. Vi kan glæde os over en skole, hvor elevernes læring og trivsel er i fokus, og vi nyder godt af forældre, medarbejdere og ledere, der er engagerede og dedikerede til udviklingen af vores skole. Vi ønsker, at alle på skolen møder og oplever glæden ved at være i et fagligt miljø præget af tryghed, tolerance og engagement. Distriktsskole Smørum består af 3 skoleafdelinger hhv. afd. Balsmoseskolen, afd. Boesagerskolen og afd. Søagerskolen. Der er undervisning på alle 3 afdelinger fra klasse. Ligesom der er tilknyttet SFO til alle 3 skoleafdelinger. Derudover huser skolen 3 specialtilbud; Læseklasserækken, ASF og Pusterummet. Skolen har ca elever, ca. 245 medarbejdere, en samlet bestyrelse, et fælles sekretariat og en samlet ledergruppe. Skolens strategiplan for indeholder 3 visionstemaer, der er formuleret på baggrund af en stor inddragende proces samt kommunale og nationale mål: Høj faglighed I dette skoleår arbejder vi særligt med indsatser inden for: Synlig læring og feedback Kollegialt samarbejde Bevægelse i undervisningen Åben Skole Trivsel & fællesskab I dette skoleår arbejder vi særligt med indsatser inden for: Formulering af Distriktsskolens antimobbestrategi Traditioner AKT Robusthed I dette skoleår arbejder vi særligt med indsatser inden for: MOT Klassens tid Zonesamarbejde Tæt på tværs 4

5 Distriktsskole Smørum har ligeledes formuleret en kompetenceudviklingsstrategi, som understøtter de 3 visionstemaer samt de områder, hvor skolens resultater viser behov for en særlig indsats. Målet for kompetenceudviklingsstrategien er at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring, hvilke faglige kompetencer, skolen har behov for, for at kunne leve op til nationale, kommunale og lokale mål og strategier. I indeværende skoleår uddannes der derfor matematikvejledere på alle tre matrikler, læsevejledere, inklusionsvejleder og undervisningsfag i matematik. 5

6 Resultatoplysninger Karaktergivning ved folkeskolernes 9. Klasser (sidste tre år) 6

7 7

8 Den socioøkonomiske reference Alle skolers resultater vurederes ud fra en socioøkonomisk reference. Det er Undervisningsministeriet der foretager denne beregning og resultaterne er fortrolige. Dog må resultaterne gerne kommenteres. Hver enkelt skole kommenterer resulater i forhold til den socioøkonomiske reference i distriktsskolens redegørelse. 8

9 9

10 Andel af elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik (sidste tre år) 10

11 11

12 Distriktsskolens redegørelse Gennem de seneste 3 år er der samlet set sket et fald i karaktergennemsnittet i såvel dansk som matematik. Karaktergennemsnittet på afd. Balsmoseskolen i såvel dansk som matematik i 14/15 var bemærkelsesværdigt højt og må i en vis grad også tilskrives en særlig elevsammensætning. Det meget markante fald i karaktergennemsnittet fra skoleåret 14/15 til skoleåret 16/17 kan således delvist betragtes som et udtryk for et unormalt højt udgangspunkt. De 3 afdelingers matematikresultater underpræsterer i forhold til afdelingernes socioøkonomiske refererence, hvor resultaterne er signifikante i negativ udvikling. Der er således behov for, at skolen har et særligt fokus på at højne matematikresultaterne og at vende den negative udviklingstendens, hvilket skolen allerede har taget initiativer til at imødegå. Der har gennem de seneste år været en betydelig udskiftning i medarbejdergruppen, som er gået ud over kontinuiteten i opgaveløsningen og har medført et videnstab i det professionelle læringsfælleskab. Skolen har gennem det seneste år arbejdet målrettet for at rette op på dette og har blandt andet iværksat en kompetenceudviklingsplan, som betyder, at flere lærere i indeværende skoleår læser undervisningsfag i matematik og matematikvejlederuddannelse. Flere af disse lærere er tilknyttet skolens udskolingsafdeling, hvorfor efteruddannelsen forventes at have en hurtig og direkte effekt gennem undervisning af udskolingseleverne og indirekte gennem videndeling mellem lærerne i fagteams. Den negative udviklingstendens kan også spores i andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik henover de seneste 3 år. Til trods for dette placerer Distriktsskole Smørums afdelinger sig fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet, som i 2016 var på 85%. Der er dog behov for en særlig indsats for at vende udviklingen, så andelen af elever med mindst to i dansk og matematik kan stige. I indeværende skoleår tilbydes alle elever, som ikke erklæres udannelsesparate på 8. og 9. årgang et særligt valgfag, hvor der arbejdes med at løfte eleverne fagligt i dansk og matematik. Det vil fortsat være et fokusområde på skolen at udvikle og designe indsatser til dette formål. 12

13 Nationale test Distriktsskolens redegørelse for resultaterne i de nationale test. Samlet set er der på de 3 afdelinger en del udsving i udviklingen af andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik både over tid og på tværs af aldersgrupper. For at skolen kan leve op til det nationale mål om år efter år at øge andelen af skolens dygtigste elever i dansk og matematik, er der behov for, at den samlede medarbejdergruppe arbejder fortløbende og målrettet med tilrettelæggelsen af læringsforløb som tilgodeser skolens dygtigste elever og den øverste del af middelgruppen. På afdeling Boesagerskolen scorer indskolingen lavt i kategorien de allerdygtigste inden for læsning. Derfor er der igangsat en større læseindsats ledet af læseresursecenteret og læsevejlederne. På afdeling Søagerskolen er der særligt opmærksomhed på mellemtrinets læsere. For at forbedre resultaterne har læsevejlederen introduceret et særligt læseprogram, der arbejder med læsestrategier, - hastighed og forståelse. På afdeling Balsmoseskolen peger resultaterne på, at der kan være behov for at gøre en særlig indsats i den tidligere begynderlæsning med det fokus, at understøtte at flere elever tidligt i skolegangen bliver gode læsere, og at færre elever elever scorer dårlige resultater i begynderlæsningen. På skolen køres der læseløft for udvalgte elever på 1. og 2. årgang. Resultaterne giver anledning til at revurdere om disse ressourcer skal bringes i spil på en ny måde, som kunne komme flere elever til gode. Skolens læsevejledere arbejder sammen i team på tværs af afdelingerne, ligesom vi har en læsevejleder, der er tovholder på området i hele distriktsskolen. Samarbejdet understøtter videndeling på tværs, så vi kan anvende de gode resultater fra en afdeling til at udvikle på en anden. I matematik er der, på afdeling Søagerskolen, igangsat et TMT projekt på nuværende 2. årgang netop for at opnå flere elever i kategorien de allerdygtigste i matematik. Ligesom, der er iværksat en særlig matematikindsats på mellemtrinnets klasser. Skolens andel af de aller dygtigste i matematik svinger over år og mellem afdelinger. Der er behov for at gøre en særlig indsats inden for faget, både i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Derfor er der i år igangsat uddannelse af matematikvejledere og lærere, der får undervisningskompetence i faget. Matematikvejlederne får til opgave at udvikle faget gennem samarbejde i skolens fagteam på tværs. 13

14 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole i Egedal Kommune 14

15 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. Klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15

16 For kommunen elever der forventes at fuldføre ungdomsuddannelse 16

17 Distriktsskolens redegørelse Alle skolens tre afdelinger lykkes med at få de unge videre i en ungdomsuddannelse. En del elever vælger at gå i 10. klasse enten i kommunen eller på efterskole, hvilket forklarer tallene efter 3 måneder. Når man ser på tallene efter 15 måneder, så ligger alle tre afdelinger over landsgennemsnittet. Afdeling Balsmoseskolen indeholder ligeledes et specialtilbud, ASF, hvilket evt. kan forklare at tallene for overgang til ungdomsuddannelse er en anelse lavere der. 17

18 Obligatorisk trivselsmåling Trivselsmålingen undersøger fire indikatorer på trivsel, nemlig: Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration og ro og orden Læs evt. mere her 18

19 Social Trivsel 19

20 Faglig trivsel 20

21 Støtte og inspiration i undervisningen 21

22 Ro og orden 22

23 23

24 24

25 Distriktsskolens redegørelse Distriktsskole Smørums 3 afdelinger ligger generelt set stabilt omkring landsgennesmsnittet i trivselsundersøgelsen Der er dog et gennemgående opmærskomhedspunkt inden for kategorien, støtte og inspiration. Her er det især spørgsmål omkring medinddragelse og inspirerende undervisning, som eleverne svarer negativt på. Dette har været drøftet i skolens lokale PUR-udvalg, og det vil blive et fokusområde for den pædagogiske udvikling på skolen i det kommende år. Kompetencedækning Der anvendes følgende definition af undervisningskompetence i faget og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. eporturl=/rapporter/33_hovedrapport_v2.rdl 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 Distriktsskolens redegørelse Skolens redegørelse skal indeholdende vurdering af status og beskrivelser af fremtidige tiltag for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning med 85 % i 2016, 90 % i 2018 og fuld kompetencedækning (95 %) i Skolen har udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi, som skal understøtte målet i forhold til fuld kompetencedækning. I mange af skolens fag ligger vi allerede højt på kompetencedækningen og i de fag, hvor der kan ses tilbagegang i kompetencedækningen, skyldes det bl.a. udskiftning i personalegruppen, hvor det ikke lykkes af rekruttere nye lærere med den ønskede fagkombination. Der arbejdes målrettet på at rekruttere lærere med de fag, som skolen har brug for. Derudover er der nuværende ansatte lærere, som I øjeblikket læser et ekstra linjefag. På skolen har vi endvidere flere lærerstuderende ansat i lærerstillinger. Det vil have en positiv effekt på kompetencedækningen, når de får afsluttet deres uddannelse. 35

36 Opsamlende vurdering af niveauet på distriktsskolen Niveauet på Distriktsskole Smørum inden for de obligatoriske kategorier, er samlet set godt. Skolens elever klarer sig som forventet i forhold til den socioøkonomiske reference og eleverne trives generelt set godt. Ligesom langt hovedparten af skolens elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Der ses dog tendenser til et fald i resultaterne inden for konkrete områder, og dette er og vil være udgangspunkt for skolens indsatsområder i de kommende år. Vi skal have opbygget en stærk samarbejdskultur mellem skolens fagprofessionelle, ligesom centrale medarbejderes vejlederkompetencer skal bringes i spil på en mere systematisk måde. De indsatser vi allerede har sat i gang skal følges tæt samt evalueres og justeres undervejs i processen, således at vi opnår de ønskede resultater. Egedal Kommunes fremtidige indsats i forhold til opbygning og udvikling af PLC og resursecentre, underbygger ligeledes Distriktsskole Smørums behov for at arbejde endnu mere med udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. 36

37 Skolebestyrelsen bemærkninger Se bilag. 37