GAMMEL KIRKESTI 8 FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R GAMMEL KIRKESTI 8 FREDERIKSHAVN KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: / Kommune: Frederikshavn Kommune Adresse: Gammel Kirkesti 8, 9990 Skagen Betegnelse: Gammel Kirkesti 8 Fredningsår: 1986 Omfang: Villaen og garagen (1926 af Ulrik Plesner) BYGNINGSBESKRIVELSE Huset ligger i et villakvarter i udkanten af Skagens sydligste del, kaldet Vesterby. Grunden er omgivet af høje træer og ved indgangen til haven ligger en garagebygning. Huset er opført i en etage, det er grundmuret og står på en sortmalet, fremspringende sokkel, hvorover murene er stænkpudsede og gulmalede. På alle hjørner findes kvadrede hjørneliséner, og øverst er en tandsnitsgesims. På gavlene forbindes hjørnelisénerne af et vandret pudsbånd og øverst i gavlene findes en enkel gesims. Huset har et opskalket, teglhængt, afvalmet tag, der har en hvidtet kantforskælling. I tagryggen ses en hvid skorstenspibe, og i den søndre tagflade en taskekvist, mens der i den nordre sidder to. Alle kviste har rødmalede, pladebeklædte flunker og hvide, flerrammede vinduer. På sydsiden findes en tofløjet havedør med én fylding nederst og småt opsprossede ruder derover, samt rødmalede fyldingsskodder. Omkring døren findes en pudsindfatning. På nordsiden ses en rødmalet flarmmeret dør med en enkel rude. I østgavlen findes en lignende dør, her med en rhombemønstret beklædning og en diagonaltstillet rude samt en indfatning. Vinduerne på de to langsider er alle torammede med rødmalede fyldingsskodder, på nordsiden er vinduerne højtsiddende og små, mens de på sydsiden udgøres af meget store vinduespartier. I vestgavlen findes øverst to torammede vinduer. Øverst på østgavlen ses tillige en altan med nyt værn og en hvidmalet, tofløjet altandør med et torammet vindue på hver side. Alle vinduer er ældre, hvidmalede og har småt opsprossede ruder, samt sidder i hvidkalkede murfalse med støbte sålbænke. Alle bygningens detaljer er ligeledes hvidkalkede. Garagen er opført som huset, dog er gesimsen her enkel og der er ingen øvrige detaljer på murene. I sydgavlen findes to røde vippeporte med lodret bræddebeklædning. I muren herover findes prydankre med initialer og årstal. På de øvrige mure ses et rødmalet espalier.

3 3 Indvendigt er den oprindelige grundplan delvist bevaret med forstue, gennemgående stue med pejs og køkken i stueetagen. I forstuen findes en ældre trappe, der giver adgang til tagetagen, hvor der er indrettet værelser omkring et smalt gangareal. De fleste overflader er originale: trægulve, pudsede vægge og bræddelofter med synlige bjælker. I værelserne på første sal er bevaret, de til huset tegnede, træsenge, alkover og skabe. Køkken og badeværelser fremstår med nye overflader. Ældre døre og gerichter er bevaret i alle rum. BYGNINGSHISTORIE Huset og garagen er opført i 1926 som sommerbolig for konsul Th. Andersen, og er begge tegnet af arkitekten Ulrik Plesner. Tidligere stod bygningen pudset og kalket, ligesom tagrender og nedløbsrør engang var rødmalede. I nyere tid er køkken og badeværelser istandsat, og der er sat et lille vindue i et af østgavlens blændingsfelter. KILDER Huse i Skagen I, Højen og Vesterby, Skagen Kommune, Miljøministeriet Fredningsstyrelsen, Skagen Kommuneatlas, Byer og bygninger MILJØMÆSSIG VÆRDI Husets placering på den store plæne i tæt forbindelse med garagebygningen har miljømæssig værdi, idet de to bygningers arkitektoniske præg lader sig genspejle over en diagonal akse på grunden. Huset er således trukket tilbage fra vejen, og sammen med de høje træer omkring opstår en meget privat og fredelig have. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens karakteristiske træk som en klassisk Skagen villa, efter tegninger af arkitekt Ulriks Plesner, der er den arkitekt der har sat det største præg på Skagens arkitektur, og alle hans bygninger har særlige stilistiske kendetegn. Ulrik Plesner tegnede bygninger til Skagen by gennem en lang periode fra 1891 til hans død i På den tid var det unormalt, at en kendt arkitekt opførte så mange bygninger i én provins, normen var at benytte en lokal bygmester. Plesners stil blev toneangivende for villabyggeriet i Skagen selv mange år efter hans død.

4 4 Ulrik Plesner var ligeledes en stor del af landsforeningen Bedre Byggeskik, hvis formål var at styrke den typiske danske arkitekturtradition. Der var fokus på det enkle og fornuftige med godt håndværk og materialer af høj kvalitet uden unødig pynt. I dette hus genfindes mange af disse ideologier, så som det enkle materialevalg og enkle overflader. En del af tankerne bag foreningen var ligeledes at videreføre lokale træk, og netop dette er kendetegnende for huset. Efter mange års virke i Skagen fik Plesner i de senere år en særlig forståelse for de typiske og egnskarakteristiske træk og begyndte at inkorporere dem i sin arkitektur. Det egnskarakteristiske ved husets findes i de øst og vest vendte gavle, der efter tradition ydede mindst mulig modstand mod vestenvinden. Hertil kommer farveholdningen med gule mure, hvidtede murfalse og bygningsdetaljer samt rødt tag med hvidtet kantforskælling. Kulturhistorien knytter sig endvidere til murankrene i garagens gavl, IA TA 1926, der vidner om bygherren og opførelsesåret. ARKITEKTONISK VÆRDI Både villaens og garagens arkitektoniske værdi knytter sig til det klare, enkle og symmetriske formsprog med alle de, for Plesner og Skagen, karakteristiske stiltræk. Facaderne fremtræder markante med de kraftige, kvadrede hjørner og den store, stejle tagflade. I kontrast hertil står de mange hvidmalede vinduer, der med de små spinkle sprosser tildeler en lethed til facaden. Endvidere skaber vinduerne sammen med de røde skodder en taktfast rytme, der understøtter symmetrien. Den samlede farvesammensætning er, ud over at skabe kontraster, også med til at fremhæve bygningsdetaljerne, som det ses med de hvide optegninger kontra de gule mure. Ligeledes er tagets kantforskælling med til at aftegne tagets form. Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til planudformningen, hvor rummene er velproportionerede efter de klassiske regler, der er typiske for Plesner. Herunder den store, gennemgående stue, hvor lyset opleves markant og meget forskelligt fra syd og nord. Mod syd, strømmer det kraftige, skarpe lys ind af de store vinduer, hvis underkant tangerer med underkanten af glasset i havedøren, mens der igennem nordsidens vinduer trænger mindre og et mere diffust lys ind. Kontrasten mellem de to lystyper komplimenterer hinanden.

5 5 Plesners enkle sammensætning fortsætter i soveværelserne på første sal, hvor hans arkitektoniske præg er gennemført ned i detaljen, herunder udførelsen af, til huset tilhørende, senge og skabe. Alt er udført i enkle materialer og former. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningernes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de afsluttede former med gule facader, hvide detaljer og det stejle, afvalmede tag med hvidtet kantforskælling. Hertil kommer de ældre vippeporte i garagen, de mange bevarede ældre vinduer og døre, samt deres udførelse med småt opsprossede ruder og røde skodder. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I bygningernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan med den store, gennemgående stue med pejs, samt til de mange små værelser på første sal med bevaret oprindeligt inventar. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med trælofter, kraftige fritliggende bjælkelag, trægulve og de mange fyldingsdøre samt trappen. ANBEFALINGER Ingen angivet