NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

Transkript

1 NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen, st Holbæk Kommune og Lejre Kommune

2 Holbæk Kommune og Lejre Kommune Forslag RESTAURERING AF ELVERDAMSÅEN, ST

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSLAG TIL RESTAURERING AF ELVERDAMSÅEN... 4 PROJEKTETS FORMÅL ER AT FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I ELVERDAMSÅEN... 4 BAGGRUND FOR PROJEKTET... 4 PROJEKTET OMFATTER CA METER AF ELVERDAMSÅEN... 4 BESKYTTET NATUR, NATURA 2000 OG HABITATARTER... 6 NUVÆRENDE REGULATIV OG AFVANDING... 6 NUVÆRENDE MILJØFORHOLD... 7 FORSLAG TIL ETABLERING AF SANDFANG, UDLÆGNING AF STEN OG PLANTNING AF TRÆER... 7 KONSEKVENSER AF RESTAURERINGEN... 9 NATURMÆSSIGE FORHOLD FORSLAGET OMFATTER I ALT FEM EJERE ØKONOMI TIDSPLAN DATO FOR IKRAFTTRÆDELSE... 11

4 Forslag til restaurering af Elverdamsåen Holbæk og Lejre kommuner har udarbejdet dette forslag til restaurering af Elverdamsåen. Projektets formål er at forbedre de fysiske forhold i Elverdamsåen Formålet med projektet er at forbedre de fysiske forhold i Elverdamsåen på projektstrækningen, st Etablering af 1-2 sandfang skal reducere sandtransporten og mængden af aflejringer på strækningen. Desuden skal udlægning af sten i forskellige størrelser og eventuel plantning af træer gavne åens bestand af fisk og smådyr. Restaureringen skal understøtte vandløbets naturlige forløb og udvikling. Baggrund for projektet Holbæk og Lejre kommuner har sammen med lodsejer på den vestlige side af projektstrækningen og repræsentanter for Holbæk Ålag og Sportsfiskerne besigtiget vandløbsstrækningen. Det blev aftalt, at kommunerne på baggrund af de forslag, der blev drøftet under besigtigelsen, udarbejder et forslag til restaurering af vandløbsstrækningen. Samtidigt udarbejder kommunerne et forslag til en ændret grødeskæring i Elverdamsåen. På baggrund af erfaringerne med restaureringer af Elverdamsåen og konsekvenserne af en ændret grødeskæring vil regulativet blive revideret, og der vil blive fastsat krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Projektet omfatter ca meter af Elverdamsåen Projektstrækningen omfatter en strækning mellem nordvestbanen øst for Jerndalsgård og Dumpedalen øst for Dumpedalshus. Strækningen, som er ca meter lang, svarer til vandløbets regulativmæssige stationering st meter. Se oversigtskort, figur 1, og detailkort, figur 2. Side 4 af 11

5 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen, st Figur 1: Oversigtskort, Elverdamsåen. Projektstrækningen er angivet med rødt. Figur 2: Detailkort, Elverdamsåen. Projektstrækningen er angivet med rødt. Side 5 af 11

6 Beskyttet natur, Natura 2000 og habitatarter Elverdamsåen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, hvilket betyder, at åens tilstand ikke må ændres. Der kan i særlige tilfælde opnås dispensation til at ændre tilstanden. Samme beskyttelse gælder for en sø vest for vandløbet og en beskyttet eng øst for vandløbet i projektområdet. Elverdamsåen udspringer godt 4 km opstrøms projektområdet i Natura 2000-området Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø (Natura 2000-område nr. 146). Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper og arter. Lejre og Holbæk kommuner har ikke registreret forekomster af Bilag IV arter i projektområdet. Der kan i området være arter af flagermus, markfirben, vandsalamander og spidssnudet frø. Nuværende regulativ og afvanding Elverdamsåen administreres efter fællesregulativ for kommune- og amtsvandløbet Elverdamsåen, På projektstrækningen er der i det gældende regulativ ikke fastlagt krav til skikkelse eller vandføringsevne, og der er ikke fastlagt krav om oprensning. Ifølge bestemmelserne om grødeskæring er vandløbet vedligeholdelsesfrit i perioden juni-august og som hovedregel vedligeholdelsesfrit i perioden september-oktober. Strækningen har i overensstemmelse med regulativet ikke været oprenset siden regulativets vedtagelse i 1993, og der har ikke været foretaget regelmæssig grødeskæring. Vandløbet har et relativt fint fald på strækningen på mellem ca. 2,5 og 3,5 (vurderet ud fra regulativet fra 1979). Faldet er dog mindre end på strækningerne op- og nedstrøms, som stedvist har fald på over 20. Vandløbet opretholder på dele af strækningen i nogen grad en strømrende gennem vandløbsvegetationen, mens vandløbet på den fladeste delstrækning fremstår med en tæt vegetation. Der er på strækningen en del sand- og mudderaflejringer i den tætte vegetation. På beskyggede strækninger er åen relativt bred og uden vegetation. I perioder med høj vandføring og høj vandstand i åen, løber en del af åens vand gennem en grøft ind i søen vest for åen med udløb til åen nedstrøms søen hen over arealet. Et areal omkring søen vest for åen omkring st er et lavbundsområde og ifølge lodsejer har dyrkning af arealet de seneste år været usikker eller ikke mulig. Elverdamsåen fremstår på høje målebordsblade ( ) som udrettet på det meste af strækningen. Åens tidligere forløb kan ses på matrikelkort, som tilsyneladende ikke er blevet ændret ved reguleringen af åen. Det lave vestlige tilstødende areal har engsignatur på de gamle kort. Hvor jordbunden har haft højt indhold af organisk materiale inden dræning Side 6 af 11

7 og regulering af åen, må det antages, at jorden har sat sig gennem tiden og at dræningen alt andet lige ikke længere vil fungere så effektivt, som da dræningen blev etableret. Nuværende miljøforhold I vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland er Elverdamsåen på strækningen målsat med god økologisk tilstand med hensyn til smådyr, planter og fisk. Vandløbets tilstand er ifølge vandområdeplanen god med hensyn til både smådyr og planter, men ukendt med hensyn til fisk. På faunastationer op- og nedstrøms projektstrækningen er der målt faunaklasse 5 og 6 (Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)), hvilket svarer til god og meget god biologisk vandløbskvalitet. Der er ikke faunastationer på selve projektstrækningen. Vandløbet anses for at være et af Sjællands bedre ørredvandløb fra umiddelbart nedstrøms midtbanedæmningen ca. 1,5 km opstrøms projektstrækningen til udløbet i Isefjord og har en god selvreproducerende bestand af ørreder. Forslag til etablering af sandfang, udlægning af sten og plantning af træer Skånsom oprensning af aflejringer Inden restaureringen af vandløbet gennemføres, foretages en indledende skånsom oprensning af strækningen. Sand og mudder oprenses i en strømrende, så der understøttes eller skabes en slynget strømrende gennem vandløbet. Der oprenses maksimalt i en bredde på 0,4-0,6 meter og maksimalt til fast bund. Sten og grus må ikke oprenses og overhængende brinker må ikke beskadiges. Oprenset fyld lægges og udjævnes langs med vandløbet på arealer, der ikke er beskyttet natur. Formålet med oprensningen er at fjerne eventuelle lokale bløde aflejringer, hvor der skal udlægges større sten. Desuden er formålet med oprensningen at understøtte den foreslåede ændrede grødeskæring, som forventes at fremme dannelsen af en strømrende med grusbund og friskt strømmende vand. Hermed reduceres samtidigt eventuel videre transport af aflejret sand gennem vandløbet. Etablering af 1-2 sandfang Der graves ét sandfang i den opstrøms ende og eventuelt ét sandfang i den nedstrøms ende af projektstrækningen. Det øvre sandfang placeres inden for de første ca. 200 meter nedstrøms udløbet fra jernbanen i st eller hvor der sker en tydelig ændring fra større fald til mindre på vandløbet. Side 7 af 11

8 Det vurderes, at sandfanget bør anlægges nedstrøms det midlertidige sandfang, der blev etableret i forbindelse med udbygningen af Nordvestbanen ved st. 2934, da faldet på vandløbet nedstrøms det nuværende sandfang er for stort, hvormed sandfanget skal øges meget for at fungere effektivt. Ved det midlertidige sandfang retableres vandløbet ved udlægning af sten og grus, der reducerer vandløbets dybde og bredde og genskaber en mere naturlig tilstand. Det eventuelle nedre sandfang etableres inden for de nederste ca. 200 meter af projektstrækningen, inden faldet på vandløbet stiger kraftigt. Sandfangene etableres ved at uddybe vandløbet og øge bredden. Sandfangene skal være ca. 10 meter lange, ca. 2 meter brede og dybden ca. 1 meter dybere end vandløbets faktiske bund lige op- og nedstrøms. Opgravet materiale spredes i et jævnt lag på højst 15 cm tykkelse på tilstødende arealer uden for beskyttet natur. Sandfang oprenses fremtidigt en gang årligt i perioden 1. august til 15. oktober. Oprenset fyld modtages og spredes af de tilstødende bredejere på arealer udenfor beskyttet natur. Udlægning af større sten Udlægning af sten i forskellige størrelser spredt i vandløbet skal fungere som skjul for åens bestand af fisk, som primært er ørreder, og som substrat for åens bestand af smådyr. Desuden vil sten koncentrere vandløbets strømning og dermed medvirke til at øge den fysiske variation i vandløbet. Enkeltliggende sten i varierende størrelser udlægges spredt i vandløbet, hvor vandløbets bundbredde er bredere end ca. 0,8-1 meter. Sten udlægges primært på de beskyggede strækninger. Der udlægges i alt 5-10 m 3 sten. Inden udlægning af sten fjernes lokale sandaflejringer. Plantning af træer og buske Der foreslås plantet træer og buske i små grupper á 5-7 træer på enten vest- eller østsiden af vandløbet. Der plantes hjemmehørende arter, såsom Rødel, Ask eller Fuglekirsebær. Ved de 1-2 nye sandfang plantes grupper af træer på den ene side af sandfanget, som på sigt skal beskygge vandløbet. I sandfang bliver vandet mere stillestående, og der er en risiko for, at der sker en opvarmning af vandløbets vand. Dette kan medføre ringe iltforhold, som kan have negativ betydning for f.eks. ørreden. Beskygning skal køle vandet og dermed reducere risikoen for eventuel negativ effekt af etableringen af sandfang. Side 8 af 11

9 Justering af projektet Der kan udføres mindre justeringer af restaureringsprojektet inden for en periode på 5 år efter gennemførelsen. F.eks. kan dimensionerne af sandfangene justeres, hvis det viser sig, at det ikke er nok med en årlig tømning, og vandløbsmyndigheden vurderer, at sandfangene er underdimensionerede. Konsekvenser af restaureringen Afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige forhold Etablering af sandfang og udlægning af spredte sten ændrer ikke vandløbets faktiske skikkelse og vurderes derfor at være uden betydning for afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige forhold. Etablering af sandfang sker ved lokalt på en kort strækning at uddybe vandløbet og gøre det bredere. Etablering af sandfang har derfor ingen umiddelbar betydning for vandløbets generelle skikkelse eller vandføringsevne og dermed heller ikke for de vandspejlsmæssige eller afvandingsmæssige forhold. På sigt vil et sandfang reducere sandtransporten gennem vandløbet og dermed nedbringe mængden af aflejringer og behov for oprensninger. Det vurderes at den generelle bredde af vandløbet på strækningen som helhed er ca. 0,8-1 meter. Det svarer til den regulativmæssige bundbredde for den pågældende strækning angivet i det tidligere gældende regulativ. Da udlægningen af sten vil ske på strækninger, hvor vandløbets bundbredde er bredere end den generelle bredde af vandløbet, og hvor eventuelle aflejringer er fjernet, vurderes udlægningen af sten at være uden væsentlig betydning for vandløbets vandføringsevne og for de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige forhold. Plantning af træer i små grupper langs med vandløbet påvirker ikke åens vandføringsevne. Nuværende og fremtidige skikkelse og vandspejlsforhold Da der i gældende regulativ ikke er fastsat krav til skikkelse eller vandføringsevne, kan der ikke beregnes vandspejl for de nuværende regulativmæssige forhold. Som beskrevet i afsnittet om afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige forhold vurderes projektet ikke at ændre vandløbets skikkelse eller de vandspejlsmæssige forhold. Den skånsomme oprensning i en smal strømrende kan sammen med igangsætning af grødeskæring i strømrende forbedre de afstrømnings- og afvandingsmæssige forhold. Af hensyn til vandløbets miljømæssige tilstand og målsætning og vandløbets beskyttelse mod tilstandsændring efter naturbeskyttelseslovens 3, oprenses der kun aflejringer og maksimalt til fast bund. Side 9 af 11

10 Efter gennemførelsen af restaureringen og på baggrund af erfaringen med og konsekvenserne af en ændret grødeskæring vil regulativet blive revideret, og der vil blive fastsat krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Miljømæssige forhold i vandløbet Projektet vil forbedre de fysiske forhold i Elverdamsåen på projektstrækningen, st Etablering af sandfang forventes at reducere transporten af sand og mængden af aflejringer til strækningerne nedstrøms sandfangene. Dette kan medvirke til, at vandløbsbunden udvikler en mere stenet eller gruset tilstand og kan reducere mængden af aflejringer på strækningen. Udlægning af sten i forskellige størrelser vil øge den fysiske variation i vandløbet og udgøre skjulesteder for fisk og levested for bl.a. smådyr. Desuden kan større sten lokalt skabe variation i strømforholdene, som igen kan skabe varierede bundforhold. Udlægning af sten vil således være til gavn for vandløbets fisk og smådyr. Plantning af træer vil på sigt skabe beskyggede strækninger, hvor vegetationen skygges væk og vandet i vandløbet køles til gavn for fisk og smådyr. Desuden vil udvikling af rødder i brinkerne kunne danne overhængende skjul for vandløbets fiskebestand. På beskyggede strækninger reduceres mængden af aflejringer, når der er mindre tæthed af planter til at tilbageholde sedimentet. Naturmæssige forhold Restaureringen forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes, at projektet ikke har konsekvenser for eventuelle bilag IV arter. Forslaget omfatter i alt fem ejere Elverdamsåen er grænsevandløb mellem Holbæk og Lejre kommuner. Forslaget omfatter i alt to ejere i Lejre Kommune og tre ejere i Holbæk Kommune, se figur 2 og tabel 1. Tabel 1. Oversigt over matrikler omfattet af forslaget. Matrikel Kommune 13a, Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø Lejre 1k, Sonnerup Hgd., Kirke Hvalsø Lejre 34, Soderup By, Soderup Holbæk 7a, Soderup By, Soderup Holbæk 10a, Soderup By, Soderup Holbæk Side 10 af 11

11 Økonomi Da Elverdamsåen er kommunevandløb og grænsevandløb mellem Holbæk og Lejre kommuner, vil udgifterne til restaureringen blive afholdt af kommunerne i fællesskab. Større sten kan eventuelt leveres af lodsejere, der har stenbunker liggende i nærheden. Tidsplan Vi forventer at udføre projektet i perioden 1. juni oktober. Dato for ikrafttrædelse Holbæk og Lejre kommuner fremlægger forslag til restaurering i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter kan kommunerne træffe afgørelse under hensyntagen til indkomne bemærkninger. Projektet kan gennemføres, efter at projektet er endeligt vedtaget. Side 11 af 11