Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde

Transkript

1 Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

2 Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde... 3 Det samlede specialiserede socialområde... 3 Det specialiserede børne- og ungeområde... 5 Det specialiserede voksenområde... 5 Bilag... 7 Bilag 1: Metoder

3 Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde 2012 UDGIFTSUDVIKLINGEN PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Nedenstående analyse af budget- og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde tager udgangspunkt i KL s analyse af budget- og udgiftsudviklingen på følgende områder: Udsatte børn og unge Voksenhandicap og udsatte grupper. Det skal bemærkes at en række af funktionerne på voksenhandicapområdet er fordelt ved hjælp af landsnøgler. Dette betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis kan genkende eller genskabe budget- og regnskabstallene for deres kommune. Af denne årsag beskriver nærværende analyse udelukkende tendenserne på regionsniveau, mens data for de enkelte kommuner kan ses som særskilt dokument i bilag 2. De anvendte fordelingsnøgler fremgår sidst i dokumentet af bilag 1. DET SAMLEDE SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Det samlede budget i hovedstadsregionen for det specialiserede socialområde er i 2012 på mio. kr. Hovedstadsregionens samlede budget for 2012 udgør en tredjedel af det samlede budget på området for hele landet. Fra 2008 til 2012 er der foretaget en opjustering på det samlede budget for det specialiserede socialområde på 8 procent i hovedstadsregionen. En tilsvarende opjustering over perioden kan ses på landsplan, dog er opjusteringen på landsplan alene på 5,5 procent. Sammenlignet med de øvrige regioner har den nordjyske region over perioden 2008 til 2012 haft den højeste opjustering på 11 procent, mens den midtjyske region over perioden derimod har nedjusteret det samlede budget med knap 4 procent. Den seneste udvikling i de budgetterede udgifter viser også, at hovedstadsregionen ikke følger med i udviklingen på landsplan. Fra 2011 til 2012 er budgettet reduceret med 1,7 procent på landsplan, mens hovedstadsregionen har hævet budgettet med 0,2 procent. Med afsæt i udviklingen i det samlede budget i hovedstadsregionen for det specialiserede socialområde fra 2008 til 2012 kan det dog konstateres, at den kraftige udgiftsstigning, der har karakteriseret området gennem de seneste år, forventes at finde et mere stabilt leje. Nedenfor illustreres udviklingen i henholdsvis regnskab og budget i hovedstadsregionen for det samlede specialiserede socialområde over perioden 2008 til Der foreligger endnu ikke regnskabsopgørelser for 2011 og

4 Mio. kr. Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde 2012 Diagram 1: Den samlede udviklingen i henholdsvis budget og regnskab for det specialiserede socialområde hovedstadsregionen fra 2008 til Budget Regnskab Kilde: Opgørelser over budget og regnskab på det specialiserede socialområde, KL, 2012 Note: Udgifterne er opgjort i 2011-pl og -opgaveniveau. Note: Alle udgifter er opgjort som nettodriftsudgifter eksklusiv refusion for særligt dyre enkeltsager og tjenestemænd. Note: Regnskab for 2011 er endnu ikke endeligt opgjort. Reduktionen i de faktiske udgifter (regnskab) til det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen fra 2009 til 2010 var 0,4 procent, mens reduktionen på landsplan i samme periode var 0,9 procent. Den procentvise nedgang i udgifterne til området er således mindre i hovedstadsregionen end på landsplan. Det er udelukkende børne- og ungeområdet, som har drevet reduktionen i udgifterne i hovedstadsregionen, mens udgifterne til voksenområdet stort set har ligget stille. På landsplan har udgifterne til det specialiserede voksenområde været faldende med 0,6 procent. Endelig kan det konstateres, at overskridelsen af budgettet i 2010 for det samlede specialiserede socialområde for hovedstadsregionen var 2 procent. Til gengæld var overskridelsen af budgettet i hovedstadsregionen mindre end på landsplan, hvor den i 2010 var på 3,9 procent. Budgetoverskridelsen i hovedstadsregionen er lavere i 2010 end i de foregående år, hvilket primært kan tilskrives opjustering af budgetterne i 2009 og 2010, men også det svage fald i de faktiske udgifter i Af det samlede budget i 2012 for det specialiserede socialområde er en tredjedel af budgettet øremærket børne- og ungeområdet, det vil sige mio. kr., mens de resterende to tredjedele, svarende til mio. kr., er afsat til voksenområdet. I perioden 2008 til 2012 er der ikke foretaget bemærkelsesværdige ændringer i hovedstadsområdet i forhold til den andelsmæssige fordeling af det samlede budget mellem henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet. Den andelsmæssige fordelingen af budgettet mellem henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet er omtrent tilsvarende i alle de fem regioner. 4

5 Mio.kr. Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde 2012 DET SPECIALISEREDE BØRNE- OG UNGEOMRÅDE Fra 2009 til 2010 ses en nedgang i de reelle udgifter i hovedstadsregionen på det specialiserede børne- og ungeområde og således et markant knæk i den kraftige udgiftsstigning, der har kunnet ses i regnskaberne frem til Samtidig er der i budgettet for 2012 foretaget en kraftig nedjustering af de forventede udgifter på området. Dette kan være et billede på, at kommunernes gennemgående strategier om inklusion, forebyggelse, mindst indgribende indsatser, indsatser i nærmiljøet m.v. præger de faktiske udgifter på området, såvel som forventningerne til den fremtidige udvikling af udgiftsniveauet for det specialiserede børne- og ungeområde. Nedenfor illustreres udviklingen i henholdsvis regnskab og budget i hovedstadsregionen for det specialiserede børne- og ungeområde over perioden 2008 til Der foreligger endnu ikke regnskabsopgørelser for Diagram 2: Udviklingen i henholdsvis budget og regnskab for det specialiserede børne- og ungeområde hovedstadsregionen fra 2008 til Budget Regnskab Kilde: Opgørelser over budget og regnskab på det specialiserede socialområde, KL, 2012 Note: Udgifterne er opgjort i 2011-pl og -opgaveniveau. Note: Alle udgifter er opgjort som nettodriftsudgifter eksklusiv refusion for særligt dyre enkeltsager og tjenestemænd. Note: Regnskab for 2011 er endnu ikke endeligt opgjort. Det kan konstateres, at kommunerne i hovedstadsregionen samlet set i 2010 anvendte flere udgifter på det specialiserede børne- og ungeområde, svarende til 2,2 procent, end budgetteret. Overskridelsen i hovedstadsregionen var dog mindre end på landsplan, hvor budgetoverskridelsen i 2010 var 6,9 procent. DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE De faktiske udgifter i hovedstadsregionen på det specialiserede voksenområdet var stærkt stigende fra 2008 til 2009, men ser dog ud til at finde et mere stabilt leje fra 2009 til Dette til trods budgetteres der med en forventet udgiftsstigning frem mod Forventningerne til udviklingen af udgiftsniveauet for voksenområdet er således anderledes end for børne- og ungeområdet, hvor der i 2012 budgetteres med et markant fald. 5

6 Mio. kr. Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde 2012 Nedenfor illustreres udviklingen i henholdsvis regnskab og budget i hovedstadsregionen for det specialiserede voksenområde over perioden 2008 til Der foreligger endnu ikke regnskabsopgørelser for Diagram 3: Udviklingen i henholdsvis budget og regnskab for det specialiserede voksenområde hovedstadsregionen fra 2008 til Budget Regnskab Kilde: Opgørelser over budget og regnskab på det specialiserede socialområde, KL, 2012 Note: Udgifterne er opgjort i 2011-pl og -opgaveniveau. Note: Alle udgifter er opgjort som nettodriftsudgifter eksklusiv refusion for særligt dyre enkeltsager og tjenestemænd. Note: Regnskab for 2011 er endnu ikke endeligt opgjort. I 2010 var der en budgetoverskridelse for det specialiserede voksenområde for hovedstadsregionen på 1,9 procent. Overskridelsen var dog mindre end på landsplan, hvor overskridelsen i 2010 var 2,3 procent. I hovedstadsregionen arbejdes der på det specialiserede voksenområde som på børne- og ungeområdet med strategier om inklusion, forebyggelse, hjemtagning af borgere m.v. Dog forventer hovedparten af kommunerne, at flere borgere bliver diagnosticeret, og at tilgangen af nogle målgrupper på voksenområdet således er stigende, herunder blandt andet voksne med ADHD, senhjerneskade, dobbeltdiagnoser eksempelvis sindslidelse og misbrug m.v. Samtidig opleves der generelt en stigende kompleksitet i sagerne. 6

7 Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde 2012 BILAG BILAG 1: METODER Analysen tager udgangspunkt i KL s opgørelser over budget og regnskab på det specialiserede socialområde 2012 Alle udgifter er opgjort som nettodriftsudgifter eksklusiv refusion for særligt dyre enkeltsager og tjenestemænd. Den kontomæssige afgrænsning af de to områder er som følger: Udsatte børn og unge: fkt og Voksenhandicap og udsatte grupper: fkt (17,467 procent heraf), fkt (17,467 procent heraf), fkt (17,467 procent heraf), (100 procent af grp , 008 og ,191 procent af øvrige grupperinger), (52,191 procent heraf), Funktionerne er delt med landsnøgler. Nøglerne fremgår af parenteserne ovenfor. Bilag 2: Oversigt over udgiftsniveauer fordelt på de enkelte kommuner kan findes som særskilt dokument på 7