Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 9 Elevtal... 9 Elev-lærer ratio...10 Anvendelse af lærernes arbejdstid...10 Elevfravær...11 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...11 Planlagte undervisningstimer...12 Undervisningens gennemførelse...12 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...14 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...15 Anvendelse af læsehandleplaner...15 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...15 Afholdelse af læsekonferencer...15 Læsetest...16 De nationale Test...18 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...19 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...21 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...21 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...22 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...22 Kompetencegivende lederuddannelse...23 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...23 Undervisningskompetencer / linjefag...24 Specialpædagogiske kompetencer...24

3 3 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...25 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...26 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...27 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...27 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...27 Vejledere og særlige ressourcepersoner...28 Anvendelse af konsulenter...28 Lektiehjælp...29 Elevernes trivsel...30 LP-modellen...30 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...31 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...32 Skole-hjem-samarbejde...32 Anvendelse af Skole-Intra...32 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...33 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...33 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Kapitel 7: It i undervisningen...36 Antal elever pr. nyere computer...36 Antal elever pr. interaktiv tavle...36 Anvendelse af it i daglig undervisning...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...37 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...38 Fysisk aktivitet i skole/sfo...38 Rusmiddelpolitik...39 Anvendelse af naturskolearrangementer...39 Uderummet som læringsmiljø...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...40 Kapitel 9: Høringssvar...41 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tids- og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.

7 7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil er en folkeskole beliggende i Korsør nordre bydel, og eleverne kommer fra såvel villakvarterer samt lejlighedskomplekser. Skolen har fuldt forløb fra klasse, med 2 spor på hver årgang i alt 430 elever. Skolen er bygget i ét plan og renoveret i 2005 i forbindelse med lukning af 2 skoler i den gamle Korsør Kommune. Skolen arbejder med en anerkendende tilgang til eleverne, og relationskompetencen er en væsentlig faktor i hverdagen. Skolen har 22 % 2-sprogede elever, hvilket betyder, at der arbejdes med dansk som andetsprog på alle klassetrin. Skolen har en afdeling, Heldagsskolen, der består af 24 elever, der visiteres for et år ad gangen gennem PPR. Der udvikles løbende på samarbejdet mellem og Heldagsskolen. I indeværende skoleår har flere elever fulgt undervisningen i enkelte eller flere fag i normalområdet og afsluttet med FSA. Dette samarbejde tænkes udvidet på alle klassetrin fremadrettet. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj

8 8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering I indeværende år har alle lærere været gennem et it-kursus. Vi har netop investeret i 6 SMART-boards og med de mange programmer, som it-afdelingen for skole har investeret i, er der her en oplagt mulighed for at ramme de elever, der ikke fanges af den mere traditionelle undervisning, samt rig mulighed for at lave differentierede undervisningsforløb. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Skoleledelsen er ikke fremkommet med forslag.

9 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Klassetrin Antal klasser Antal elever Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,5 22, ,0 18, ,0 19, ,5 19, ,5 20, ,3 19, ,0 18, ,5 21, ,5 20, ,5 19,9 I alt ,0 20,0 Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

10 10 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 11,9 11,9 10,8 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.

11 11 Tabel 3 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 39,7 % 38,4 % 42,0 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 43,6 % 48,2 % 42,9 % 48,2 % Andre opgaver 6,7 % 13,4 % 15,1 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 4,7 % 2,5 % 1,2 % 8,4 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 4,7 % 2,0 % 1,3 % 8,1 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 5 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/ ,9 % 89,2 % 63,0 % 85,5 %

12 12 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal Planlagt timetal 2008/ /2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 37, ,5-22, ,5 7, ,5 7, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget)

13 13 Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel klasse 4-6. klasse klasse Kommunegennemsnit Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 93,64 % 92,95 % 95,06 % 92,15 % 6,36 % 6,88 % 3,38 % 7,12 % 0 % 0 % 0,56 % 0,21 % 0 % 0,17 % 1,01 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Skolebestyrelsen har udarbejdet retningslinier for dækning ved fravær. Ved lærerfravær i klasse skal der dækkes med vikar. 6. klasse kan gives fri med besked hjem dagen før klasse får ved frihed opgaver med hjem. I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Ved alt planlagt fravær er læreren forpligtet til at lægge materiale til vikaren.

14 14 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler i kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Skolen 2010 Gns. almenskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almenskoler Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser På har vi en jævn fordeling af eleverne på de 10 årgange. Vi har 2 spor på alle klassetrin. Andelen af 2-sprogede elever er stigende i de yngste klasser og uændret i udskolingen. I indeværende år går 35 % af lærernes arbejdstid til undervisning og dette tal ligger omkring gennemsnittet. Vores elevfravær på godt 8 % er relativt højt, men den høje procent skyldes bl.a. enkelte elevers massive fravær. Omkring 85 % af vore elever i klasse benytter sig af vores SFO tilbud. Vi har et udvidet samarbejde mellem skole og SFO, som udbygges yderligere fremadrettet.

15 15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Der har været afsat morgenlæsning i 30 uger i flg. klassetrin: klasse (20 min. pr. dag). Der har været kurser i faglig læsning i klasse. Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

16 16 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., og viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole Tabel OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 19 % 19 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 31 % 26 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Skolen % 23 % 18 % Gns. Kommunen % 14 % 11 % Landsgennemsnit % 19 % 25 % Nyt landsgennemsnit % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende 6 Slagelse kommunes læserapporter:

17 17 Tabel SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 10 % 3 % 15 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 26 % 5 % 2 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Skolen % 17 % 4 % 8 % Gns. Kommunen % 14 % 2 % 4 % Landsgennemsnit % 18 % 3 % 7 % 83 % 11 % 6 % Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende Tabel Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 19 % 23 % 8 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 27 % 30 % 3 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Skolen % 27 % 14 % 16 % 44 % 30 % 18 % 7 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 60 % 26 % 11 % 3 %

18 18 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 19 % 28 % 25 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 27 % 40 % 17 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Skolen % 16 % 32 % 19 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit % 28 % 29 % 16 % 43 % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

19 19 Tabel 12 I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel viser karaktererne fra Folkeskolens Afgangsprøve i juni 2009, 2010 og 2011 for skolen og gennemsnit for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex og Uni-C. Frivillige prøvefag(valgfag) er ikke medtaget. Specialklasser er ikke medregnet. Tabel Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 4,74 5,44 3,95 5,7 4,04 4,7 Dansk - Retskrivning 4,23 5,62 5,00 5,9 3,96 5,3 Dansk - Skr. fremstilling 5,09 5,96 4,05 5,5 5,36 5,0 Dansk - Orden 5,94 5,29 3,85 4,6 6,18 4,8 Dansk - Mundtlig 7,18 7,23 5,93 7,2 4,59 6,8 Matematik - Færdighed 6,16 6,32 6,18 7,0 6,67 7,3 Matematik - Problem 4,46 5,54 5,68 6,3 4,47 6,1 Engelsk - Skriftlig 5,06 5,06-5,9-6,0 Engelsk - Mundtlig 6,03 6,56 5,56 6,9 6,02 6,5 Tysk - skriftlig - 5, Tysk Mundtlig - 5,91-6,0 4,29 5,4 Fransk - skriftlig - 8, Fransk - Mundtlig ,6-6,3 Fysik/kemi Praktisk/mund. 4,65 5,58 6,06 5,5 3,89 5,3 Biologi Skriftlig 6,50 6,96 8,00 8,7 4,68 6,4 Geografi Skriftlig 5,65 6,78 4,26 7,5 5,93 6,6 Historie Mundtlig 4,69 6,97 6,12 6,4 4,33 6,4 Samfundsfag Mundtlig - 6,62 5,37 6,1 4,14 5,6 Kristendomskundskab - - 7,34-7,2 5,55 6,2 Mundtlig Obligatorisk projektopgave 5,12 7,11 6,21 7,0 5,46 6,7 Gns. Total 5,4 6,2 5,2 6,3 5,0 6,0

20 20 Tabel To-sprogede elever FSA 9. kl. To-sprogede elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 3,67 3,59 3,00 3,71 1,00 3,56 Dansk - Retskrivning 3,00 4,07 4,00 4,32 1,50 4,80 Dansk - Skr. fremstilling 3,00 5,14 3,00 4,04 2,29 4,59 Dansk - Orden 4,33 5,04 4,00 4,10 3,43 4,41 Dansk - Mundtlig 6,00 6,66 11,00 6,83 2,63 5,33 Matematik - Færdighed 4,33 4,85 7,00 5,99 3,88 6,17 Matematik - Problem 2,67 4,08 7,00 5,12 1,75 4,47 Engelsk - Skriftlig 4,50 4,50 6,40 4,69 Engelsk - Mundtlig 6,00 6,29 8,50 5,62 3,83 6,23 Tysk - Skriftlig - 7, Tysk - Mundtlig - 7,67-2,70 0,00 2,30 Fransk - Skriftlig - 6, Fransk - Mundtlig , Fysik/kemi Praktisk/mund. 3,33 4,31 7,00 4,11 2,38 3,48 Biologi Skriftlig 4,00 5,57 10,00 5,68 2,40 4,83 Geografi Skriftlig 6,00 4,06 4,00 6,52 2,67 5,06 Historie Mundtlig 4,00 4,51 12,00 5,47 3,00 5,19 Samfundsfag Mundtlig - 4,40 4,00 4,00 2,00 5,25 Kristendomskundskab - Mundtlig - 5,82-4, Obligatorisk projektopgave 5,33 6,11 7,00 6,50 1,50 5,66 Gns. Total 4,30 5,25 6,54 4,86 2,28 4,81

21 21 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2010 og I Første kolonne angår tallene elever fra skolen og i anden kolonne angår tallene alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU). Opgørelsen er fra 15. marts. Da UU, i 2011 og fremadrettet, opgør data anderledes end tidligere, vil den enkelte skoles tal ikke være så uspecificerede for 2010 og Tabel 14 FTU 9.klasse Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 52,5 % 45,2 % 61,7 % 53,0 % 48,2 % 52,4 % Erhvervsuddannelse 22,5 % 28,6 % 14,9 % 9,6 % 14,0 % 14,2 % Gymnasial uddannelse 17,5 % 23,8 % 21,3 % 30,1 % 32,0 % 27,1 % Individuel tilrettelagt Uddannelse (EGU/STU) 0,0 % - - 0,2 % 0,3 % 0,3 % Andet: 7,5 % 2,4 % 2,1 % 7,0 % 5,5 % 6,0 % - Andre uddannelser 0,0 % - - 0,1 % 0,1 % 0,1 % - Arbejde 2,5 % - - 0,1 % 0,0 % 0,0 % - Går ikke direkte i 0,0 % - - 0,5 % 0,8 % 1,1 % uddannelse - Produktionsskole 0,0 % - - 2,2 % 2,1 % 2,0 % - Tilmelding pågår/ikke tilmeldt - Uddannelsesophold i udlandet 5,0 % - - 2,4 % 1,3 % 1,8 % 0,0 % - - 1,8 % 1,3 % 0,9 % Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse havde gennem en årrække etableret morgenlæsning for klasse. Denne ordning blev sparet væk i skoleåret 2009/10. Det viste sig at være en dårlig investering. Den blev således genindført i skoleåret 2010/11 og det kan aflæses af resultaterne i de kommunale læseresultater. Udfordringen er efterfølgende kommet når vi gik over til den faglige læsning. Her er der givet et løft i klasse i indeværende år og det skulle gerne medvirke til synlige resultater på sigt. Når vi ser på skolens karaktergennemsnit er der plads til forbedringer. Fjerner man karaktererne fra de tidligere omtalte elever med massivt fravær ligger gennemsnittet på højde med eller endda lidt over landsgennemsnittet.

22 22 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere 2010/2011 Lærere 2009/2010 Medarbejdere i SFO 2010/2011 Medarbejdere i SFO 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling

23 23 Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 75 % Gns. Almenskoler /-class 60 % Skolens kommentar: 3 ledere har gennemført en PD i Ledelse - den sidste er i gang. Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 7. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen 52 % Gns. Kommunen 50 % 7 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis :

24 24 Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. Tabel 18 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 94 % 50 % 90 % 100% 78 % 86 % 67 % 6 % 25 % 10 % 0 % 22 % 14 % 22 % Ingen af delene 0 % 25 % 0 % 0 % 0 % 0 % 11 % Gns. Almenskoler og -class Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % Ingen af delene 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Medarbejdere, der varetager dansk som andetsprog, er ikke medtaget, da det fremgår af tabel 20.

25 25 Tabel 19 Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. kommunen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 25 % 29 % 25 % 15 % 50 % 32 % Ingen af delene 0 % 23 % Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog Succeskriterier ifølge udviklingsaftalen er, at alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog i efteråret 2010 og i foråret Desuden har minimum 2 lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og ) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret Alle efteruddannelsesforløb på området har været gennemført med det optimale antal deltagere Tabel 20 viser, i hvilket omfang undervisning af elever i dansk som andetsprog i den supplerende undervisning og/eller som basisundervisning varetages af lærere med uddannelse i dansk som andetsprog. Tabel 20 Skolen - Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA Med linjefag inden for området Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men med anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. Kommunen- Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA 25 % 45,5 % 50 % 11,4 % 25 % 13,6 % Ingen af delene 0 % 29,5 % Med linjefag inden for området 17 % 25,5 % Tilsvarende kompetence 83 % 59,4 % Ingen af delene 0 % 15,1 %

26 26 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling På anvender vi næsten hele ressourcen til efteruddannelse til kurser for samtlige lærere. I år har det været it og næste skoleår bliver det klasserumsledelse. Næsten alle timer læses af lærere med liniefag eller kursus eller mange års erfaring indenfor faget. I vores lærerstab har vi kun én, der ikke har læreruddannelsen (Faglærer i sløjd), så her er vi rigtig godt opdateret. Da vi har Heldagsskolen under os har vi en lærer- og pædagoggruppe med store kompetencer omkring børn med særlige behov. Der foregår en øget videndeling mellem personalet i specialområdet og på normalområdet. Denne mulighed skal vi udnytte meget mere i de kommende år. Ser vi på ledelsesteamet har 3 af de 4 medlemmer afsluttet en Diplomuddannelse i Ledelse og den sidste er i gang. Vi har en DSA koordinator som i efteråret 2011 afslutter en fuld diplomuddannelse på området samt flere lærere med DSA som liniefag.

27 27 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Tabel 21 viser, hvor mange undervisningstimer der har været anvendt pr. elev på skolen til den almindelige specialpædagogiske bistand, herunder AKT for skoleåret 2008/2009 og 2010/2011. Desuden fremgår gennemsnittet for hele kommunen. Tabel 21 Antal undervisningstimer anvendt til den almindelige specialpædagogiske bistand i gns. pr elev pr. år Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 8,9 6,3 6,8 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet Faglighed i inklusion er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning og, at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet. Tabel 22 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov Handleguiden anvendes

28 28 Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen. Tabel 23 Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson inden for området Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse 75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring Der opleves en positiv effekt af indsatsen Biblioteksvejledere Læsevejledere Engelskvejledere It- vejledere Matematik- Vejledere Naturfags- Vejledere AKTmedarbejdere DSAmedarbejdere Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter (ikke kommunale) inden for en række områder.

29 29 Tabel 24 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har anvendt eksterne konsulenter Anvendelse af konsulenter Vedr. LP- modellen (herunder også PPR s bistand) Vedr. Dansk som andetsprog Vedr. It i undervisningen Vedr. læseindsats Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel herunder specifikke områder som f.eks. ADHD Vedr. materialeudvælgelse Vedr. samarbejde og evaluering Vedr. specifikke vanskeligheder herunder testning Vedr. skoleorganisering Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger Andre områder inden for skoleudvikling Lektiehjælp I projekt Uddannelse til alle (UTA) er en af målsætningerne, at der tilbydes lektiehjælp til elever i klasse i SFO(Fritidshjem/klub), samt på mellemtrinnet og i overbygningen. Af tabel 25 fremgår det, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel 25 Ja Nej Lektiehjælp i SFO Klasse Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) Lektiehjælp på skolen (overbygning) Skolens kommentar: Junior og ungdomsklubben har lektiecafé, der er meget velbesøgt. Næste år har vi ikke timer til at etablere lektiecafé på skolen.

30 30 Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen har vist, at der er fremgang angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %. Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser). Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 26 Ja Nej Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år Der er foretaget LP-kortlægning ( klasse) Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste to år (hvis der er SFO) Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på klasse) Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne LP-modellen 8 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er et værktøj til udvikling af læringsmiljøet på skolen med det formål, at øge elevernes trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Lp-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse Kommune Lp-modellen. Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. 8

31 31 Tabel 27 I høj grad I nogen grad LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge I mindre grad Slet ikke Kommentar vedr. anvendelse af LP-modellen antal år LP-modellen er blevet anvendt og evt. uddybning Vi er ved at være igennem første år, og det bliver i år 2 og 3 vi skal begynde at se arbejdsformen give højere trivsel og ændrede læringsmiljøer Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand Fra starten af skoleåret forsøgte vi at tilrettelægge vores AKT-funktion ud fra en forebyggende tankegang. Der blev planlagt forløb med relevant indhold på de forskellige klassetrin. Mange af disse forløb blev gennemført, men der var også et relativt stort behov for brandslukning i det daglige. På specialundervisningens område blev der kørt kortere koncentrerede forløb for de elever, der havde særlige behov i især dansk og matematik. På skolen havde vi en lille klasse Broholdet, der bestod af elever fra 0. klasse. Tanken var at så mange som muligt af dem skulle indsluses i normalområdet i løbet af skoleåret. Holdet fik en begrænset succes og er nedlagt næste skoleår. Skolen deltog sammen med Nymarkskolen, Slagelse i et projekt under KL, der hed I folkeskolen lykkes alle børn Vi valgte på at lade 2. og 8. klasserne deltage. I 2. klasserne blev der skemalagt møder mellem primærpædagog og dansklærer. Pædagogen deltog 3 timer i undervisningen sammen med dansklæreren. Det gav en meget bedre udnyttelse af samarbejdet mellem de 2 faggrupper. I 8. klasserne blev der tillagt 1 ekstra dansk- og 1 matematiktime, idet en del af vores fravær i udskolingen iflg. eleverne skyldtes dag til dag lektierne. Fraværet i 8. klasserne faldt mærkbart og trivselen blandt eleverne voksede. Det er som bekendt en forudsætning for, at der finder læring sted. Desværre er det ikke muligt at fastholde det højere timetal næste skoleår. I forbindelse med lektiehjælp har vi haft tilknyttet en lærer til SFO om eftermiddagen til lektiecafè. I vores juniorklub har der også været etableret lektiehjælp. Vi er nu ved at være gennem år 1 som LP skole. Den første kortlægningsundersøgelse viste, at der var en høj trivsel hos mange af vore elever. Det var meget glædeligt. Vi inddelte efterfølgende personalet fra SFO, Heldagsskolen og i blandede LP grupper, der skulle lære at arbejde efter LP-modellen i dette skoleår. Det har været meget givende, at have medlemmer fra såvel pædagogverdenen som lærere fra normal- og specialområdet. Næste skoleår vil grupperne blive dannet i deres team, idet vi nu skal til at arbejde med modellen på vore elever i hverdagen. Det pædagogiske personale har arbejdet særdeles godt og lavet et stort og solidt stykke arbejde.

32 32 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Skole-hjem-samarbejde Med overenskomsten OK08 er det ikke muligt at opgøre, hvor mange timer der anvendes til skole-hjem samarbejdet, da skole-hjem samarbejdet er en del af timepuljen til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betyder, at der ikke kan sammenlignes med tal fra tidligere kvalitetsrapporter. I stedet angives i tabel 28 om skolen har udarbejdet principper for skole-hjem samarbejdet. Tabel 28 Ja Nej Skolen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet Anvendelse af Skole-Intra Skole-Intra er en digital kommunikationsplatform, som alle skoler i Slagelse Kommune har adgang til. Mulighederne i Skole-Intra udvikler sig hele tiden, og har et væld af værktøjer, som i de fleste tilfælde kan tilpasses den enkelte skoles eller klasses behov. Skole-Intra er et oplagt supplement i forbindelse med samarbejde og evaluering. Det består af fire forskellige platforme, der på visse områder kan spille sammen: Fællesintra (Fælles adgang for alle kommunens skoler) Personaleintra Forældreintra Elevintra Tabel 29 viser, i hvilken grad skolen anvender de fire platforme i Skole-Intra som et værktøj i hverdagen til kommunikation, samarbejde, udvikling og evaluering. Tabel 29 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fælles-Intra Personale-Intra Forældre-Intra Elev-Intra