Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen"

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Marievangsskolen

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 9 Elevtal... 9 Elev-lærer ratio...10 Anvendelse af lærernes arbejdstid...10 Elevfravær...11 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...16 Afholdelse af læsekonferencer...16 Læsetest...17 De nationale test...19 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...20 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...22 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...22 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...24 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...25 Undervisningskompetencer / linjefag...26 Kompetencer i specialpædagogik...26 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...29 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...29 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...30 Lektiehjælp...32 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...33 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...34 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...35

3 3 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...36 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It og medier i skolen...38 Hardware...38 It-infrastruktur...38 Anvendelse af it og medier...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...41 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...42 Sundhedsfremmende initiativer...42 Fysisk aktivitet i skole/sfo...43 Elevernes trivsel...43 Anvendelse af naturskolearrangementer...44 Uderummet som læringsmiljø...44 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...45 Kapitel 9: Høringssvar...46

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

6 6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Marievangsskolen er en af kommunens store folkeskoler, der qua sin volumen er i stand til at understøtte elevernes faglige udvikling med et personale, der har de rette fagkompetencer. Vi har fokus på læringsmiljøets betydning for den enkelte elevs og grupper af elevers faglige og sociale udvikling. Marievangsskolens udviklingsområder har været koblet sammen med de vedtagne kommunale visionstemaer og de tilkoblede indsatsområder - styrket faglighed, inklusion, integration og sundhed. På skoleniveau har fusionen med Nørrevangsskolen sat sit præg på indsatserne i specielt skoleåret Vi har som skole især haft fokus på: Skole-hjemsamarbejdet. Herunder arbejde med ekstra midler afsat til skolehjemsamarbejde, ledelsesdeltagelse på forældremøder, opgaver omkring transport af nye elever, indkøb af SMS service til forældrekontakt og skolebestyrelsens arbejde med at sikre en endnu bedre dialog mellem skole og hjem samt ikke mindst en god dialog med kontaktforældre. lnklusion - Udvikling af ressourcecenteret og den videre implementering af LP-modellen. Vi har fokus på klasseledelse herunder også observation og sparring med AKT/støttecenter. Forventningsafstemninger til arbejdet i støttecenteret med DSA, AKT og specialundervisning mv. Faglighed /evalueringskultur. Hele lærerpersonalet har været igennem et 15 timers kursusforløb vedr. læringsfeedback. Målet med dette kursusforløb var at iværksætte en læringsfremmende kommunikation gennem tydelige læringsmål for undervisningen og derigennem udarbejde kriterier, der gør læringen og udbyttet endnu mere synligt. Faglighed /Inklusion. I indskolingen har skolen især anvendt ekstra ressourcer til 2-lærer-ordning i dansk og matematik, og genetablering af Grublecafe for elever med særlige interesser. På mellemtrinnet har skolen haft fokus på brug af holddannelser. En ændret skemalægning har gjort det muligt, at udnytte holddannelser blandt elever og sikret et øget teamsamarbejde mellem lærerne.

7 7 På udskolingsområdet har skolen udnyttet muligheden for at have en gennemgående 5. faglærer til 4. klasser. Læreren har anvendt sin undervisningstid til holddannelser og støtte til elever med faglige udfordringer. KOMPIS. Faglighed der virker i virkeligheden. Marievangsskolen har været igennem et 3-årigt kursusforløb for udvalgte udskolingslærere. Målet har været at udvikle en kompetenceorienteret undervisning i dansk, matematik og naturfag. På disse fagområder har lærerne taget udgangspunkt i reelle problemstillinger, som eleverne kan identificere sig med og brugt dem som temaer i undervisningen. Eleverne har via denne undervisningsform fået udviklet en mere projektorienteret tilgang til undervisningen. Marievangsskolen arbejder under følgende Målsætning: Marievangsskolen består af en skoleafdeling samt en SFO-afdeling. I fællesskab arbejder skolen på at udvikle Det hele barn. Det sker ud fra følgende fælles formålsformulering: Marievangsskolen tilstræber under hensyntagen til folkeskolens formålsparagraf samt Slagelse Kommunes målsætning i samarbejde med forældrene at hjælpe eleverne til et værdisæt, der er grundlag for at bevare fællesskabet mellem mennesker i samfundet og til at give enhver ret til personlig udfoldelse og udvikling. På Marievangsskolen vil vi: Give elever og voksne trygge rammer, både fysiske, sociale og faglige Styrke læringsmiljøet gennem forældreinddragelse og et gensidigt forpligtende skole/hjem samarbejde Give eleverne mulighed for individuel faglig fordybelse gennem differentieret undervisning og tage hensyn til den enkelte elevs måde at tilegne sig faglig viden og færdigheder på Udvikle eleverne fra barn til elev til ansvarlig ung med lyst og evne til at deltage aktivt i et udannelses-/arbejdsliv Skabe et læringsmiljø, hvor eleverne får mulighed for at gribe nye udfordringer som medskabere i såvel det nære som det omkringliggende miljø Styrke elevernes udvikling med henblik på livskvalitet, livsduelighed og livskompetence Gennem et bevidst arbejde med etik og moral lære at kende egne stærke og svage sider for derigennem at respektere andres forskelligheder og styrke eget selvværd Arbejde med og udvikle forskellige typer af evalueringsformer, som bruges i et gensidigt samarbejde mellem elev, skole og forældre Bevidstgøre eleverne og give dem en konkret viden om de rettigheder og forpligtigelser, som hører med til at være en del af det danske samfund og give dem lyst til at deltage aktivt i de demokratiske processer Gennem traditioner viderebringe den danske kulturarv og samtidig give eleverne forståelse for og indblik i andre kulturer

8 8 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Marievangsskolen har i skoleåret arbejdet med at fusionere Marievangsskolens gamle elevgruppe og ca. 125 elever fra tidligere Nørrevangsskolen. For at fremme processen har vi i indskolingen haft et øget samarbejde med SFO-pædagoger i undervisningstiden. Grundet vores forøgede volumen har vi fortsat været i stand til at understøtte det faglige læringsmiljø. Børnehaveklasserne har i skoleåret haft 25 ugentlige lektioner med tilknyttet pædagog. Den ekstra indsats betyder, at læringsparatheden til 1. klasse er forbedret yderligere. I indskolingen arbejder vi med læselærer tilknyttet de enkelte klasser. Vi synes at kunne konstatere, at den indsats sammenholdt med læsevejlederens rolle har en god effekt på elevernes læringsresultater. Vi arbejder målrettet med ekstra faglærer i udvalgte klasser, så varieret holddannelse muliggøres hen over året. Det er herigennem muligt at tilgodese elevernes forskellige faglige og sociale behov. I forhold til sidste kvalitetsrapport kan vi se, at karaktergennemsnittet i afgangsprøverne er lidt lavere end de tidligere opnåede karakterer. Med baggrund i en ny profil i elevgruppen, finder vi resultaterne tilfredsstillende. Vi vil i skoleåret skærpe opmærksomheden på læringsmålene i de forskellige elevgrupper. Lærerne er uddannet til dette gennem et internt kursus afholdt i Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Med udgangspunkt i den kommunale udviklingsaftale og den nye skolereform vil vi i skoleåret arbejde med følgende indsatsområder: Læringsmiljøet Udarbejdelse af/ arbejde med differentierede læringsmål i alle fag. Styrket faglighed Optimering af brugen af holddannelser med baggrund i faglige mål. Feedback feedforward implementering af viden fra personalets kursus i Kompis udbredelse af konceptet til alle klasser primært i udskolingen i fagene dansk, matematik og naturfag Udvikling af koncepter for undervisningsunderstøttende aktiviteter der fremmer elevernes lærelyst og faglige og personlige udvikling - jf. folkeskolereformen Udarbejdelse af beskrivelser for valgfag, der understøtter elevernes læringspotentiale Inklusion oprettelse af funktionstimer eller aktiviteter, der fremmer den enkelte elevs/ grupper af elevers relationer og læring på Marievangsskolen. F.eks. udvidelse af Grublecafe, Lego-hold, Innovative naturfagshold mv.

9 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,8 22, ,0 19, ,8 22, ,0 21, ,7 23, ,8 23, ,3 23, ,8 23, ,8 22, ,0 20,9 I alt ,1 22,4 Special 1 7 7,0 6,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

10 10 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for, hvor mange elever, hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/ ,8 12,3 13,0 13,3 13,2 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Skoleledelsens kommentar: Ændringen i elev/lærer-ratio er dels begrundet i et større elevtal som har udløst mulighed for flere ansatte. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.

11 11 Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 38,9 % 39,2 % 36,4 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 45,9 % 46,7 % 44,7 % 48,2 % Andre opgaver 15,1 % 14,1 % 18,9 % 13,4 % I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : r/default.asp

12 12 Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 4,1 % 1,1 % 1,5 % 6,7 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 5,0 % 0,5 % 1,3 % 6,8 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes Skoleledelsens kommentar: På Marievangsskolen har vi en procedure, hvor skolens leder sender brev til forældre, hvis der konstateres stort fravær. Yderligere indkaldes forældre til bekymringssamtale ved stort elevfravær. I udskolingen deltager UU-vejleder som regel. En forholdsmæssig stor del af sygefraværet er udløst på klassetrin med elever, der er tilknyttet Børne- og Unge Psykiatrisk afdeling i Holbæk. Her er der løbende samarbejdsmøder. Da vi finder, at ansøgt frihed på Marievangsskolen udgør en stor andel af fraværet, får skolebestyrelsen halvårlige rapporter på klasseniveau. Dette for at sætte fokus på læringsmiljøets vilkår. Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/ ,7 % 92,0 % 92,9 % 89,2 %

13 13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 37, ,5 7, ,5 7, ,5 37, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en normativ opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.

14 14 Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen kl. Gns almenskoler/ Xclass kl. Skolen. Modtagehold/ klasser Skolen Specialklasser Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar 99,8 % 99,2 % 100 % 100 % Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 0,08 % 0,2 % 0 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,14 % 0,6 % 0 % 0 % Skoleledelsens kommentar: 1) Som udgangspunkt vikardækkes alt fravær. Det tilstræbes, at undervisningen ligger så tæt op ad den almindelige undervisning som muligt. 2) Vikararbejde udføres i forbindelse med sygdom efter lærerens skriftlige anvisning til vikaren via Lærerintra. Ved planlagt fravær træffes aftale mellem lærer og vikar. 3) Ledelsestilsyn ved elevernes selvstændige arbejde, men efter lærerens anvisninger. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Marievangsskolen har et elevtal på 957 elever (5.9.tal) fordelt på 39 normalklasser, to modtageklasser og en sprogbørnehaveklasse. For almenklasserne har vi et elevgennemsnit på I mange klasser har vi et elevtal på over 26 elever. Skolens elever og lærergruppe udfordres i forbindelse med holddannelser, da bygningskapaciteten er meget begrænset. Der mangler tilstrækkelige faglokaler og grupperum. I skoleåret har det givet en elev-lærerratio på 14.5 Hovedparten af eleverne i indskolingen ( klasse) frekventerer SFO efter skoletid. Fra 4. klasse overgår eleverne til Fritidsklubben Marievang, med hvem vi har et godt samarbejde.

15 15 Planlægning af lærernes arbejdstid med udgangspunkt i Læreroverenskomst 08- aftalen har betydet at en høj grad af arbejdstiden udnyttes til undervisning eller undervisningsrelaterede opgaver. Elevfraværet på Marievangsskolen ligger generelt på et fornuftigt niveau. Kun få elever har bekymrende fravær. Der har i skoleåret været 11 elever der har haft behov for særlig fokus i forhold til fravær. Et fokuspunkt for skole og skolebestyrelse er det store antal af elever, der søger fri i skoletiden. Vores forældregruppe planlægger ofte fravær/ ferie uden for skoleferierne. En udfordring for arbejdet med såvel det sociale som det faglige aspekt i undervisningen. På skolen har der været planlagt med vejledende timetal. Dog har vi tilført ekstra timer til idræt i 1. klasse, samt til natur og teknik i indskolingen. Skolebestyrelsen og skolens ledelse vurderer, at det er af stor betydning at den planlagte undervisning gennemføres. Vi har været i stand til dette, da vi dels har haft et antal ekstra faglærere på årgangene samt et fast vikarkorps tilknyttet skolen. Kun i yderste nødstilfælde aflyses undervisning.

16 16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Læseindsats i børnehaveklasserne Brug af læselærere i 1., 2., og 3. klasse Fortsat uddannelse og brug af faglig læsning Læsevejleder med undervisningstimer Spilleværksted for 1. klasseelever - et samspil mellem læsning og matematikformålet med dette er bl.a. at skærpe elevernes sans for helheder, delelementer og strukturer CD-ord kurser for alle elever i 7. klasserne Interne DVO- kurser for hold på 3. og 4. klassetrin Læsecafe for elever i 2. klasser Læse/lektiecafe for tosprogede elever i indskolingen Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer

17 17 Skoleledelsens kommentar: Læsekonferencen foregår i et samarbejde mellem Læsevejleder, skolens leder og dansklærerne på de pågældende klassetrin. Konferencen bruges foruden til at gennemgå læseresultater til individuel vejledning i forhold til læseproblematikker i elevgruppen, vurdering af tiltag i forhold til sprog 2 undervisning, læsekurser og almene holddannelsesindsatser. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 13 % 8 % Gns Kommunen % 8 % 14 % Skolen % 7 % 9 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Skolen % 5 % 8 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 5 % 10 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende

18 18 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 4 % 0 % 3 % Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Skolen % 9 % 0 % 4 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Skolen % 13 % 1 % 2 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 16 % 1 % 1 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 27 % 7 % 4 % Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Skolen % 19 % 8 % 5 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Skolen % 33 % 8 % 2 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 22 % 15 % 4 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende

19 19 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 25 % 28 % 6 % Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Skolen % 39 % 18 % 12 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Skolen % 31 % 22 % 8 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 26 % 22 % 13 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

20 20 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11.1 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 7,16 7,00 7,21 7,15 7,40 7,13 Dansk - Retskrivning 6,72 5,81 6,53 5,68 6,29 5,45 Dansk - Læsning 6,35 5,88 6,59 5,88 6,49 5,31 Dansk - Orden - - 5,33 5,33 5,45 5,15 Dansk Skr. fremstilling 5,75 5,91 7,05 5,64 6,49 5,80 Engelsk Mundtlig 7,21 7,24 7,38 7,03 6,66 6,46 Engelsk - Skriftlig 6,56 6,81 4,33 6,59-5,06 Tysk - Mundtlig 5,80 5,63-5,21 7,14 6,00 Tysk Skriftlig - 7,20 6,10 6,34-5,51 Fransk - Mundtlig , Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,83 6,88 7,48 7,35 7,84 7,34 Historie - Mundtlig 7,84 6,74 6,10 6,31 5,89 6,80 Samfundsfag - Mundtlig - 6,49 7,05 6,39 7,00 6,56 Sløjd - Mundtlig ,40 8,40 Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89 9,00 9,92 9,75 8,32 Matematik - Mundtlig 7,13 6, Matematik - Problem 5,47 5,27 6,20 5,36 6,59 5,26 Matematik - Færdighed 6,94 6,35 7,11 6,17 7,49 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,27 6,05 6,29 5,56 5,06 5,50 Geografi - Skriftlig 5,17 6,37 7,05 5,96 6,72 6,59 Biologi - Skriftlig 5,40 6,23 4,95 6,03 6,73 6,95 Obligatorisk projektopgave 7,47 7,09 7,40 7,01 8,57 7,03

21 21 Tabel 11.2 Tosprogede elever FSA 9. kl. Tosprogede elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 7,57 6,53 5,13 6,36 5,43 5,95 Dansk - Retskrivning 6,63 4,96 3,88 5,45 6,57 4,01 Dansk - Læsning 5,38 4,83 3,75 4,68 5,00 3,01 Dansk - Orden - - 4,88 4,53 6,14 4,22 Dansk Skr. fremstilling 4,72 4,25 4,88 4,55 6,71 4,32 Engelsk Mundtlig 7,08 6,46 5,43 6,12 5,14 5,47 Engelsk - Skriftlig 5,86 5,25-6,79-6,33 Tysk - Mundtlig 7,00 7,00-3,73-6,60 Tysk Skriftlig ,00-7,75 Fransk - Skriftlig - 4, Kristendomskundskab - Mundtlig 9,17 7,92-6,94-5,20 Historie - Mundtlig 6,33 5,23-4,33 3,20 4,42 Samfundsfag - Mundtlig - 5,71 5,00 5,00-4,52 Hjemkundskab - Mundtlig ,80 Matematik - Mundtlig 4,71 5, Matematik - Problem 4,44 4,19 5,13 4,94 5,86 3,76 Matematik - Færdighed 6,20 5,62 6,63 5,59 6,71 4,47 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 4,33 5,10 4,38 4,64 2,43 4,32 Geografi - Skriftlig 5,20 5,28 3,50 4,48-4,96 Biologi - Skriftlig 5,17 4,45-4,26 5,40 5,13 Obligatorisk projektopgave 6,63 6,58 6,33 6,49 8,29 6,31

22 22 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: %20Handleplaner/Sider/default.asp

23 23 Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Skoleledelsens kommentar: Skolen og UU-vejleder arbejder på at formalisere samarbejdet yderligere mellem klasselærere og UU-vejleder. Skolen arbejder hen imod at elevplanerne bruges som et dynamisk redskab i hverdagen i samarbejde mellem skole og hjem. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune klasse 43,3 % 49,4 % 56,0 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 5,2 % 7,6 % 8,3 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 47,4 % 40,5 % 29,8 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 0 % 0,0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 4,1 % 2,5 % 6,0 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter:

24 24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Børnehaveklasserne arbejder med I-pads i undervisningen. Skolen bruger fortsat læselærer i klasse. Der afholdes læsekonferencer med deltagelse af læsevejleder, skolens leder og dansklærere på alle klassetrin. Her drøftes læseresultater samt hvilke udfordringer den enkelte lærer, elev eller gruppe af elever har i den kommende periode. De nationale tests og de diagnostiserende læseprøver gennemgås og vurderes på læsekonferencer. Det faglige støttecenter arbejder målrettet i forhold til læse-udfordrede elever. Eleverne i 3. og 4. klasse tilbydes dvo-kurser og understøttende it-rygsæk i form af en I-pad med kursus i relevante hjælpeprogrammer. På 7. klassetrin gives der kursus i brugen af CD ord. Indsamlingen af de samlede informationer bruges i den målrettede indsats i forhold til fordeling af ressourcecentrets fordeling af faglige støtte timer. Vores læseindsats synes at bære frugt. Den faglige læsning skal stadig være i fokus, og en analyse af resultaterne viser os, at vi skal have en fortsat og forøget opmærksomhed på at sikre, at elevernes læseevne bliver rodfæstet i en indholdsforståelse. Karakterresultaterne i skoleåret : Sammenlignet med tidligere års karakterer, kan vi se, at vores niveau er faldet. Vi er opmærksomme på dette, men med baggrund i årgangens ændringer som følge at skolelukning/fusion er det vanskeligt at sammenligne med tidligere års resultater. Efter endt skolegang på Marievangsskolen har vore elever besluttet sig for følgende skole/uddannelsesforløb: 10. klasse (42 elever - 43,3 %), Erhvervsuddannelse (5 elever - 5,2 %), Gymnasial uddannelse (46 elever - 47,4 %), Individuelt tilrettelagt udd.(4 elever - 4,1 %).

25 25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/ / / / / /2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Skoleledelsens kommentar: Både i og i har der har for lærergruppen været arbejdet med interne kurser. I har Marievangsskolen i samarbejde med Nymarkskolen afholdt kursus omkring "Læringsfremmende kommunikation - Feed-back og Feedforward" og "Klasserumsledelse". For lærergruppen har der desuden været brugt timer til kommunal uddannelse i faglig læsning.

26 26 Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget. Tabel / / 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 76 % 33 % 65 % 100 % 80 % 83 % 53 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 24 % 0 % 26 % 0 % 20 % 0 % 21 % 0 % 67 % 9 % 0 % 0 % 17 % 26 % Har linjefag 100 % 100 % 70 % 100 % 50 % 92 % 82 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 0 % 15 % 0 % 0 % 8 % 0 % 0 % 0 % 15 % 0 % 50 % 0 % 18 % Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass).

27 27 Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. almenskoler/ Xclass 12,1 % 10,9 % 0 % 9,9 % 87,9 % 79,2 % Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller kompetencer svarende hertil. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere grad indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere. Tabel 18 viser i procent andelen af alle lærere på skolen der har/ikke har kompetencer inden for DSA, samt det kommunale gennemsnit for skoler med mere end 10 % tosprogede elever. Tabel 18 Skolen Gns. skoler med mere end 10 % tosprogede Andel af alle lærere der har særlige kompetencer 4,1 % 7,5 % inden for DSA (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle lærere der har anden 0 % 14,1 % efteruddannelse inden for DSA af mindst 30 timers varighed Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene 95,9 % 78,4 % Skoleledelsens kommentar: Ca. 15 lærere har i skoleåret 12/13 deltaget i kurser vedr. dansk2 i forskellige fag (4 3 timer) "To sprog én udfordring"

28 28 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Marievangsskolen har deltaget med personale i de kommunale netværksgrupper. AKT- gruppen har deltaget i et centralt tilrettelagt aktionslæringskursus. Alle lærere har i skoleåret deltaget i to kurser som vi har planlagt i samarbejde med Nymarkskolen. A klasserumsledelse B- Læringsmål i praksisfeltet. Her ud over har lærere efter eget valg deltaget i mindre kurser. Beregning af tid til disse er ikke registreret, da vi arbejder med baggrund i arbejdstidsaftale 08. Til kurser planlagt på skolen har der været afsat 1350 timer. Marievangsskolen har pt. lærere med linjefag i alle fag. Vi bliver på sigt udfordret i forhold til Natur og Teknik, musik samt Design og Håndværk. På grund af en lærers skift til nyt arbejde mangler Marievangsskolen pt. en læsevejleder. Marievangsskolen har pt. 5 lærere med kompetencer inden for området Dansk som andetsprog. I forhold til at være en skole med ca. 25 % tosprogede samt skole med 3 modtageklasser er vi udfordret i forhold til sammenhængskraften på dette område.

29 29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Ressourcecenter: For at understøtte alle elevers faglige og sociale udvikling sætter vi fokus på, hvordan inklusion kan være en naturlig del af skolehverdagen. Vi understøtter almenområdet ved at alle medarbejdere, der arbejder med og for elever med udfordringer i et tæt samarbejde sætter fokus på inklusion via en målrettet indsats. Vi understøtter almenområder ved at lærere og pædagoger, der i undervisningen og i SFO-tiden oplever udfordringer, får opbakning og vejledning til at håndtere problemstillingerne. For personaler tilknyttet ressourcecentret er der opstillet følgende mål i forhold til opgaveløsningen: Være proaktiv Være tværgående i indsatser Understøtte almenundervisningen Være fleksibel og erfaringsopsamlende Fremme evidensbaserede indsatser Understøtte enkelt elever, grupper eller klasser Flytte fokus fra enkelte elever i problemer til indsatser i forhold til grupper og strukturer. Være med til at fastholde og udbygge arbejdet med progressionskæden Holde fokus på LP-arbejdet i de teams man er tilknyttet. Struktur: Ressourcecentret holder jævnlige møder hvor indsatser vurderes og tilrettelægges i forhold til opstillede mål og handleplansbeskrivelser. Ressourcecenteret består af: Skoleleder og viceskoleleder Medarbejderrepræsentanter fra: AKT, Faglig støttecenter, DA2, danskvejleder og matematikvejleder samt SFO og PPR Til brug for centres vurdering af behovet for støtte skal klasseteams og LP grupper have arbejdet med: LP-analyse Fokusskema Faglige test og målbeskrivelser Andre relevante beskrivelser af tiltag

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Stillinge Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Broskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Tårnborg Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Antvorskov Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Dalmose Centralskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Hvilebjergskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Baggesenskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Baggesenskolen 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Baggesenskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Marievangsskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Xclass 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Xclass 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Vemmelev Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Vemmelev Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Vemmelev Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport 2012-2013 Kvalliitetsrapport 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 6 Kommunale

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Broskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Nymarkskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Antvorskov Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Antvorskov Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Eggeslevmagle Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Stillinge Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Stillinge Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Tårnborg Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Tårnborg Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole Specialskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kvalitetsrapportens indhold... 3 Kvalitetsrapportens formål... 3 Kvalitetsrapportens

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Søndermarksskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Søndermarksskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Boeslunde Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Boeslunde Skole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Boeslunde Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Dalmose Centralskole 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Dalmose Centralskole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hashøjskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hashøjskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen 2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Hvilebjergskolen 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport

Indholdsfortegnelse. Hovedrapport 2010-2011 Kvalliitetsrapport 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 6 Kommunale

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere