Grænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.

Transkript

1 Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering

2 Agenda Den digitale erhvervsuddannelse Forventninger og policy Styringsrationale og muligheder for fokus på (digital) dannelse Bud på en (del af) en Ikt-medieret grænsekrydsningsdidaktik

3 Den digitale erhvervsuddannelse (EUD) STIL (2015) 4 overordnede sigtelinjer: 1. Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2. Videndeling 3. Ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisning 4. Koblingen mellem skoleforløb og praktikforløb

4 Lidt overskrifter...

5 Aktuelle digitaliseringsinitiativer

6 Oversigt over konkrete initiativer

7 Erhverv vs. uddannelse?

8 Nordiske EUD-systemer Helms Jørgensen (2016) brugt med tilladelse

9 Digital dannelse iflg. STIL Men EUD retter sig først og fremmest mod erhvervslivet/arbejdsmarkedet è aktive, faglærte medarbejdere på en (digitaliseret?) arbejdsplads

10 Formålet med EUD

11 Mål og rammer for digital dannelse I et forskningsperspektiv er digital dannelse forstået som at kunne udfolde sig og begå sig i det digitale samfund på en etisk og socialt ansvarlig måde ikke en synlig målsætning i EUD, men snarere en potentiel sidegevinst. I praksis er digital dannelse (og ikke mindst manglen på) ofte i fokus især hos grundforløbslærere. Rammer for at arbejde hermed er dog uklare eller decideret ikke-eksisterende. Den største udfordring er vel nok at digital dannelse antager en særlig karakter i EUD?

12 Dannelse? Hvad er dannelse? Hvad er et dannet menneske? Hvordan bliver man et dannet menneske?

13 Forskning i EUD - sparsom hvad angår digitalisering

14 Ikt og transfer ( ) RQ1: På hvilke måder og hvorfor inddrager og anvender erhvervsskolelærere ikt-baserede artefakter som grænseobjekter med henblik på at skabe mulighed for grænsekrydsning og kontinuitet i og imellem forskellige kontekster? Casestudie med inspiration fra Design-Based-Research Interviews, observationer og feltvalidering af teser og modeller Alle typer af EUD, primært fokus på faglærerne (elever og pædagogiske it-konsulenter)

15 Grænsekrydsning Grænsekrydsning er en udvidelse af transferbegrebet Grænser er sociokulturelle forskelle, der kan lede til diskontinuitet (manglende sammenhæng for eleven) Grænsekrydsning indebærer løbende, to-sidede handlinger og interaktioner i og imellem kontekster Grænsekrydsning anerkender forskelle og modsætninger som læringspotentiale (Akkerman & Bakker, 2012 & 2011) êêê Grænsekrydsning skal stilladseres

16 4 læringsmekanismer Læringsmekanismer (dialogiske læreprocesser) som udgør idealtypiske krydsninger i og imellem forskellige grænsekontekster (fx. skole-virksomhed) 1. Identifikation (herunder othering ) 2. Koordination 3. Reflektion 4. Transformation

17 Grænseobjekter Grænseobjekter Artefakter, som medierer krydsninger kan være analoge eller digitale (Akkerman & Bakker, 2011) 4 typer af medierende artefakter (revideret ift. Henningsen & Mogensen, 2013): 1. Dokumentation 2. Simulation 3. Konstruktion Betydningsfulde handlemuligheder (affordances) 4. Interaktion

18 En søgemodel

19 OneNote som grænseobjekt Del af Office-pakken, der fungerer som e-portfolio (uddannelsesmappen) Som grænseobjekt, der anvendes til: Dokumentation (relevante uddannelsespapirer) Konstruktion (opgavebesvarelser, praksisbeskrivelser og refleksion) Interaktion (løbende mellem elev/lærling, oplærer og lærer) Denne praksis leder til grænsekrydsningsarbejde især identifikation og refleksion

20 Eksempel på refleksion Og der skete så selvfølgelig også fejl, mens jeg var derude, og det gjorde mig faktisk rigtigt ked af det. Det gjorde ondt på mig fordi, det havde gjort skade på vedkommende. Og de havde så ikke lyttet da hun fordi at hendes myndighed var blevet taget fra hende. Så de lyttede ikke på hende, de gjorde bare det, de mente var bedst for hende. Og det gjorde kun mere skade end gavn var. Så det gjorde også ondt at se. (Elev - sosu).

21 Identitetsarbejdet betydning The work of reconciliation, may be the most significant challenge faced by learners who move from one community of practice to another ( ) learning involves more than appropriation new pieces of information. Learners must often deal with conflicting forms of individuality and competence as defined in different communities (Wenger, 1998., s.160).

22 Fremtidig forskning? Hvis vi anerkender styringsrationalet, kunne det være interessant at undersøge, hvilke former for digital dannelse virksomhederne/arbejdsmarkedet efterspørger og forventer hos EUD-elever/lærlinge/faglærte medarbejdere og hvorfor? Men også hvilken betydning, dette så kan tænkes at få for EUD ikke mindst hvordan EUD s almendannende formål samtidig fastholdes og tilgodeses!

23 Spørgsmål?

24 Referencer Akkerman & Bakker (2012). Crossing boundaries between school and work during apprenticeship. Vocations and Learning, 5(1) Akkerman & Bakker (2011). Boundary crossing and boundary objects. Review of Educational Research, 8(2), Helms Jørgensen, C. (2016) Præsentation Helms-J%C3%B5rgensen.pdf Henningsen, S.E & Mogensen, F. (red.) (2013). Mellem teori og praksis. Om transfer i professionsuddannelser. VIASystime STILs (2016) definition af digital dannelse : al%20dannelse STILs (2015) strategi for den digitale erhvervsuddannelse: marts% pdf Wenger, E. (1998). Communities of practice. Learning, meaning, and identity. Cambridge University Press

25 Policy med kommentarer EUD videnscentre: Regeringens (2018) Naturvidenskabsstrategi: Regeringens (2018) Strategi for Danmarks digitale vækst: STILs kompetence dashboard : UVM/STILs (2018) Handlingsplan for teknologi i undervisningen: