KVINDERNES SURREALISME FRANCISKA CLAUSEN, RITA KERNN-LARSEN OG ELSA THORESEN

Transkript

1 PRESSEMEDDELELSE KVINDERNES SURREALISME Rita Ker nn-larsen: Festen, 1935, MSJ - Kunstmuseet i Tønder EFTERÅRETS STORE UDSTILLING I KUNSTFORENINGEN GL STRAND SÆTTER FOKUS PÅ TRE KVINDELIGE KUNSTNERE, DER I DERES STORHEDSTID MARKEREDE SIG BLANDT FRONTLØBERNE INDEN FOR DEN DANSKE SURREALISME MEN SIDEN BLEV GLEMT AF EFTERTIDEN. UDSTILLINGEN PRÆSENTERER EN RIGDOM AF FORUNDERLIGE, FIGURATIVE OG ABSTRAKTE VÆRKER, HVORAF FLERE ALDRIG FØR HAR VÆRET VIST FOR OFFENTLIGHEDEN.

2 Udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen skriver dansk kunsthistorie ved for første gang at vise de tre kunstnere side om side i en omfattende præsentation af deres surrealistiske værker fra de succesfulde år i perioden 1920erne-1940erne. Udstillingens værker tæller mere end 100 malerier og papirværker og udgør en rigdom af surrealistiske landskaber, komplekse figurkompositioner og poetiske verdener. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen gik alle tre af forskellige årsager i glemmebogen i årene efter deres storhedstid. Både Clausen og Kernn-Larsen har imidlertid opnået retrospektive soloudstillinger i nyere tid, mens det er første gang, at den mere ukendte Elsa Thoresens værker bliver bredt præsenteret. I lære hos de bedste Udstillingens iscenesættelse, formidling og værkudvalg forener de tre kvinder kunstnerisk og undersøger samtidig deres forskellige tilgange til surrealismens idéer. Med en sammensætning af netop de tre kunstnere har udstillingen ligeledes blik for de tre bemærkelsesværdige kvindelige maleres historie, hvis spor krydser hinanden igen og igen i en tid fyldt med kunstneriske omvæltninger. Som unge kunststuderende var de alle optaget af avantgardens nytænkning inden for samtidens kunst i 1920erne. For at lære af de bedste opsøgte de de fremmeste eksponenter for de nye kunstretninger, hvilket bl.a. bragte dem til Paris og Bruxelles. I Paris havde den surrealistiske bevægelse med frontfiguren, digteren André Breton, og dennes manifest fra 1924 skabt en ny vej for kunsten, som udtrykte et revolutionært opgør med de herskende værdisæt. Surrealisterne ønskede at gøre op med det fornuftstyrede samfund og i stedet sætte drømme, fantasi og det ubevidste som deres inspirationskilde og rettesnor. Det førte ikke mindst til nye metoder og motiver i kunsten. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresens tilknytning til surrealismen var meget individuel, men de fortolkede alle tre dens metoder og idéer i såvel figurative som abstrakte billedformer. Surrealismen blev således et afsæt for de tre kunstnere til at udforske indre landskaber, psyken og forskellige udtryk i deres kunst. Sidenhen mødtes de omkring surrealismen i Danmark i 1930erne, og her markerede især Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen sig som en central del af bevægelsen. Bemærkelsesværdige malere og kvinder Udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen gør op med det faktum, at hvor bevægelsens mandlige eksponenter såsom Wilhelm Freddie, Richard Mortensen og Vilhelm Bjerke-Petersen har indtaget deres faste pladser i kunsthistorien, er det langt færre, der i dag kender til de tre kvinders arbejde med surrealismen og deres betydning for bevægelsens udvikling i Danmark. Udstillingen ligger i tråd med Kunstforeningen GL STRANDs tilbagevendende interesse for de moderne kvindelige kunstnere. De tre kunstnere er på hver deres måde bemærkelsesværdige malere og kvinder. De trodser tidens konventionelle kvindebilleder og risikerer derved deres egen sociale status for at søge ud og lade sig inspirere af tidens største kunstnere. Værkerne fra deres tid, inspireret af surrealismens idéer, står i dag tilbage med en særlig styrke, poetik og forunderlighed. Vi glæder os til at give den bredere offentlighed mulighed for at opleve dem, lyder det fra Helle Behrndt, direktør for Kunstforeningen GL STRAND.

3 Udstillingen er tilrettelagt i et samarbejde mellem MSJ Kunstmuseet i Tønder, Kunstforeningen GL STRAND og mag.art. i kunsthistorie Johan Zimsen Kristiansen. Sidstnævnte er kurator på præsentationen af Elsa Thoresen i udstillingen. KATALOG: Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen ledsages af et rigt illustreret katalog med flere artikler, der bringer nye forskningsperspektiver på de tre kunstneres betydning for dansk surrealisme og surrealismens betydning i deres kunst. Udstillingskataloget udkommer på dansk med gengivelser af alle værker og henvender sig til såvel det brede publikum som det kunstfaglige miljø. Medforfattere: kunsthistoriker, mag.art. Johan Zimsen Kristiansen, museumsinspektør ved MSJ Kunstmuseet i Tønder Søs Bech Ladefoged, kunsthistoriker og kurator Nathalie Ernoult fra Centre Pompidou i Paris, museumsinspektør ved MSJ Kunstmuseet Brundlund Slot Morten la Cour, kunsthistoriker, mag.art. og ph.d.-studerende Inge Lise Mogensen Bech og kunsthistoriker og udstillingskurator Gražina Subelyte. Udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen kan opleves i Kunstforeningen GL STRAND fra 15. september 2018 til 20. januar Herefter kommer udstillingen til MSJ Kunstmuseet i Tønder 2. februar-2. juni Der afholdes fernisering på udstillingen i Kunstforeningen GL STRAND 14. september 2018 kl Du inviteres til PRESSEVISNING 14. september 2018 kl. 11 med deltagelse af direktør for Kunstforeningen GL STRAND Helle Behrndt, kurator i Kunstforeningen GL STRAND Pernille Fonnesbech, enhedsleder, Kunst ved MSJ Kunstmuseet i Tønder Anne Blond, museumsinspektør ved MSJ Kunstmuseet i Tønder Søs Bech Ladefoged, museumsinspektør ved MSJ Kunstmuseet Brundlund Slot Morten la Cour og kunsthistoriker, mag.art. Johan Zimsen Kristiansen. Pressemødet efterfølges af en let frokost. Du er meget velkommen til at melde tilbage til kommunikationsansvarlig Charlotte Frost på cf@glstrand.dk, hvis du har mulighed for at deltage. For INFORMATION kontakt kommunikationsansvarlig Charlotte Frost på /cf@glstrand.dk eller kommunikationsassistent Camilla Agerskov på pr@glstrand.dk Find PRESSEBILLEDER og PRESSEMEDDELELSER i vores presserum på: Login: presse Kode: glstrand1 Følg os på Facebook (Kunstforeningen GL STRAND) eller Instagram (@kunstglstrand) for nyheder om vores udstillinger og begivenheder. Udstillingssponsorer:

4 KVINDERNES SURREALISME Franciska Clausen ( ) Franciska Clausens interesse for surrealismen viser sig i hendes værker fra sidste halvdel af 1920 erne. Det er i perioden, hvor hun er bosat i Paris og er en del af miljøet omkring den modernistiske maler Fernand Léger. Franciska Clausen: Fisken, 1926, MSJ - Kunstmuseet Brundlund Slot Fra arbejder hun i Paris på Fernand Légers Académie Moderne, og hans kunst får afgørende indflydelse på hendes værker, der dog er mindre figurative end læremesterens. I 1924 udstiller Franciska Clausen med de svenske surrealister Otto Carlssund og Erik Olson i Paris på en udstilling af Léger og hans skandinaviske elever. Mod slutningen af 1920 erne drages hun mod den abstrakte, "neoplasticistiske" retning og udstiller i 1930 med gruppen Cercle et Carré, hvor bl.a. Piet Mondrian er deltager. Franciska Clausen udforsker desuden andre modernistiske stilretninger, ligesom hun også arbejder med surrealistiske eksperimenter, der primært kommer til udtryk som collager. Hun vender tilbage til Aabenraa, da hendes far dør, og arbejder i mange år isoleret fra det danske kunstliv med udførelsen af portrætbestillinger. Kunstforeningen GL STRAND viser i 1964 en retrospektiv udstilling af hendes malerier og gouacher. Rita Kernn-Larsen ( ) Rita Kernn-Larsen får en central position blandt de danske surrealister, efter at hun i en periode ligeledes har opholdt sig i udlandet og suget datidens nye avantgardeidéer og -tendenser til sig. Hendes kunstneriske uddannelse begynder i 1924 på Statens Tegneskole i Oslo. Senere vender hun tilbage til Danmark for at fortsætte på Kunstakademiet i København i årene Rita Ker nn-larsen: Blåt Dilemma, 1935, MSJ - Kunstmuseet i Tønder Kernn-Larsen er orienteret mod det nye modernistiske maleri og finder undervisningen i København for traditionel. Hun flytter til Paris i 1929 og bliver, ligesom Clausen, elev på Académie Moderne, hvor hun i perioden fra får undervisning af Fernand Léger. I hans undervisning opøver hun en indgående forståelse for form, volumen og kompositionsprincipper og eksperimenterer i de tidlige år bredt med de forskellige nye stilretninger, herunder kubismen og Légers maskinæstetik. Hun bliver fremhævet af Léger, der ansætter hende til at kopiere sine tegninger op i stort maleri, men hun har også blik for de fortællende billeder og får succes med at afsætte bladillustrationer til både dagblade og magasiner i Danmark i disse år. Efter hendes død genskaber Peggy Guggenheim Collection i Venedig i 2017 hendes udstilling fra 1938 i galleriet Guggenheim Jeune.

5 Elsa Thoresen ( ) Elsa Thoresen bliver officielt indviet i surrealismens filosofi gennem sin første mand, den danske billedkunstner og surrealistiske frontfigur i København Vilhelm Bjerke Petersen ( ). De møder hinanden på akademiet i Oslo, som Elsa Thoresen er flyttet til efter at have tilbragt hele sin barndom i USA med sine norske forældre. Hun studerer på Kunst- og Håndværkerskolen fra og Kunstakademiet i Oslo, hvor hun er indskrevet i årene frem til Fra går hun ligeledes på Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles i Belgien. Her har surrealismen også et fast greb om kunstscenen med blandt andre den belgiske maler René Magritte som en markant frontfigur. Thoresen og Bjerke Petersen tvinges i 1944 til at flygte til Sverige. Her tager de over til den svenske Halmstadgruppe, som har etableret et aktivt surrealistisk miljø. Thoresen og Bjerke Petersen flytter efter krigen til USA, da Bjerke Petersen får et Guggenheimlegat. I 1947 flytter de tilbage til Sverige, men bliver skilt i 1953, hvor Thoresen igen flytter til USA og bliver resten af livet. Elsa Thoresen: Objects of Elements, 1945, MSJ - Kunstmuseet i Tønder I ejendommen Ved Volden på Christianshavn skaber Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersen i surrealistiske malerier opført i forskellige af bygningens opgangsrum.