Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1

Transkript

1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1

2 2 Produktionsøkonomi Svin

3 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Landscentret Opsætning Lene Sørig, Landscentret Grafik Lene Sørig, Landscentret Fotos Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk Scanprint a s Oplag Udgiver Dansk Svineproduktion Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax ISSN Produktionsøkonomi Svin 3

4 Forord I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for produktionsøkonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af de årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Pjecen indeholder afsnit, hvor der analyseres på totaløkonomien i henholdsvis smågrise- og slagtesvineproduktion og på integrerede bedrifter. Ved de to førstnævnte ses der også på økonomien ved den enkelte produktionsgren. Der suppleres med produktionstekniske detaljer fra effektivitetskontrollerne. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere, når der arbejdes med at effektivisere og optimere driften. I temaartiklerne behandles emnerne: > Mest miljø for pengene > Fremtidens svineproducent > Risikoafdækning Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere hos Dansk Svineproduktion og Dansk Landbrugsrådgivning. Redaktionen er afsluttet den 10. juli Lene Korsager Bruun Skejby, Juli Produktionsøkonomi Svin

5 Indhold De økonomiske vilkår... 6 Smågriseproducenterne... 8 Slagtesvineproducenterne Integrerede bedrifter Mest miljø for pengene Fremtidens svineproducent Risikoafdækning Ti års udvikling Forklaring til nøgletal Produktionsøkonomi Svin 5

6 De økonomiske vilkår Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,07 kr. inkl. efterbetaling i I 2008 forventes afregningsprisen at være 10,60 kr. inkl. efterbetaling. >> Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Afregning Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,07 kr. inkl. efterbetaling i I 2008 forventes afregningsprisen at være 10,60 kr. inkl. efterbetaling. Ifølge Den Beregnede Smågrisenotering blev en 30 kg gris i gennemsnit solgt til 316 kr. i 2007, mens denne pris forventes at være godt 30 kr. højere i Af figur 1 fremgår det, at afregningsprisen på slagtesvin er relativt højere end prisen på 30 kg grise fra 3. kvartal i 2007 og frem. Dette forventes også at være tilfældet til og med Dog vil forskellen indsnævres væsentligt over tid. Det ændrede forhold skyldes den kraftige stigning i foderprisen i 3. kvartal I 2007 var afregningsprisen i Tyskland i gennemsnit godt 25 øre højere end den danske. Forskellen er pt. ca. 1,80 kr. i tysk favør. Energi I gennemsnit var prisen på brændstoffer stort set uændret i 2007 i forhold til Tendensen var dog stigende henover året, og stigningen er fortsat i De høje energipriser har også konsekvenser for mange af de andre hjælpestoffer, der anvendes i landbruget. Dansk Landbrug, Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse (ØSA) forventer, at prisen på brændstof i 2008 vil være væsentligt højere end i Ved redaktionens afslutning var dieselprisen 40 pct. højere end den gennemsnitlige pris for Elprisen er steget en smule i 2007, og i 2008 forventes elpriserne at stige yderligere 10 pct. 1 Kilde: Danske Slagterier, Statistik Produktionsøkonomi Svin

7 Kr. pr. kg slagtet vægt Smågrise, 30 kg Slagtesvin Kr. pr. gris 600 Skøn Figur 1. Udviklingen i afregningspris pr. kg svinekød og pris pr. 30 kg gris Foder I efteråret 2007 oplevede vi meget store stigninger i kornpriserne, og de har været meget svingende siden. Foderbyg steg fra 2006 til 2007 gennemsnitligt knap 50 pct. På nuværende tidspunkt er der stor usikkerhed omkring prisniveauet for korn i høsten 2008, men ØSA forventer et niveau omkring 1,50 kr. pr. kg leveret foderbyg. Tilskudsfoder er allerede steget betydeligt i pris siden starten af 2007, og stigningerne forventes at fortsætte et stykke ind i De voldsomme prisstigninger på byg og hvede førte til, at især milokorn (sorghum) og majs blev taget i brug som alternative fodermidler til svin. Konkurrence I løbet af 2007 og 2008 har Danmark tabt konkurrenceevne i forhold til Holland og Spanien. Disse lande har i højere grad formået at dæmpe prisstigninger på foder ved hjælp af alternative fodermidler. Endvidere ser det ud til, at kornprisen kommer til at ligge højere i Danmark end i Tyskland og Frankrig i dette høstår, hvilket kan medføre, at vi får højere foderpriser end disse lande. I de sidste par år har prisudviklingen i afsætningsleddet været ugunstig for et land som Danmark, som eksporterer ca. 1/3 af svineproduktionen til markeder udenfor EU. På disse markeder er det især dollar og yen, svinekødet afregnes i. Og faldet i disse valutakurser har direkte betydning for såvel afregningspris som konkurrenceevne. I løbet af 2008 forventes den europæiske svineproduktion at falde med 3-4 pct. Der forventes yderligere fald i 2009 med stigende afregningspriser til følge. Produktionsøkonomi Svin 7

8 Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med smågriseproduktion Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle bedrifter med produktion af 30 kg grise. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for ovennævnte bedrifter. Besætningsstørrelsen er i gennemsnit steget med 20 årssøer i forhold til Stigningen i antal producerede grise skyldes både flere årssøer og forbedret effektivitet målt på antal grise pr. årsso. Gennem hele perioden er godt 12 pct. af grisene produceret til slagtesvin. Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. Bruttoudbyttet er faldet med kr. Heraf udgør konjunkturerne kr., som er det, bedriftens besætning og beholdninger er faldet i værdi fra primo 2007 til ultimo På grund af øgede omkostninger til foder er stykomkostningerne steget betydeligt. Samlet faldt dækningsbidraget med knap 1,1 mio. kr. i forhold til året før. Der har kun været moderate stigninger i de kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Dækningsbidraget er dog ikke stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne, og resultatet af primær drift er derfor negativt. 8 Produktionsøkonomi Svin

9 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Finansieringsomkostningerne blev markant forøget fra 2006 til Årsagen er dels, at gælden voksede med godt 2 mio. kr., men især at renteniveauet er steget. Alt i alt fik smågriseproducenterne et underskud på driften på kr. Bemærk at de kr., som konjunkturerne udgør, er urealiserede værdier. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af smågrise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 9

10 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder 1) Fravænnede grise pr. årsso inkl. gylte 26,2 26,6 26,1 25,4 25,7 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent ) Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun søer og smågrise. Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt på antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 770 årssøer, mens de mindste havde 167 årssøer. Det er primært gruppe 2, der har øget antallet af årssøer mest siden Gruppe 3 og 4, dvs. de mindste bedrifter har jord nok til at opfylde harmonikravet, mens gruppe 1 og 2 har hhv. 1,6 og 1,9 DE pr. ha. De 50 pct. største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. I modsætning til tidligere er det ikke længere de mindste bedrifter, der har den ringeste effektivitet målt på fravænnede grise pr. årsso. Om det skyldes en kraftig forbedring på disse bedrifter, eller om mindst effektive besætninger er gået helt ud af erhvervet, kan ikke ses ud af tallene. 10 Produktionsøkonomi Svin

11 Der er en klar sammenhæng mellem bedrifternes historiske vækst og gældsandelen. Ca. halvdelen af gruppe 4 s kapital er gæld, mens de største bedrifter har en gældsandel på 2/3. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden er et udtryk for forrentningen af den investerede kapital. Den svinger mellem -0,4 og -0,9 pct. Gennemsnittet er -0,7 pct. Da renterne på gælden skal betales, bliver forrentningen af egenkapitalen dårligere end for kapitalen i gennemsnit. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne er blevet forrentet med mellem -1,6 og -7,6 pct. Forrentningen af egenkapitalen er dårligst for de største bedrifter. De 25 pct. mindste og største smågrisebedrifter har den ringeste overskudsgrad. Årsagerne er dog forskellige. De største bedrifter har forholdsvis høje kapacitetsomkostninger, mens de mindste har en forholdsvis lav dækningsgrad. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side Uanset besætningsstørrelse er kapacitetsgraden under en. Det vil sige, at dækningsbidraget ikke er stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne. I tabel 2 giver det sig til udtryk ved, at resultat af primær drift er negativ for alle besætningsgrupper. Også lønningsevnen er negativ i alle grupperne. Det er gruppe 4, der klart har den dårligste lønningsevne. Denne klare adskillelse fra de andre grupper skyldes især, at de mindste bedrifter har forholdsvis flere landbrugsaktiver at forrente. Ingen af grupperne har en indtjening, der er stor nok til at dække en vedligeholdelsesstrategi. Selvfinansieringsraten er ikke medtaget, da den er negativ for alle grupperne. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. -0,7-0,9-0,8-0,4-0,7 Egenkapitalens forrentning, pct. -6,1-7,6-7,3-5,0-1,6 Overskudsgrad, pct. -4,7-5,3-4,8-2,5-5,3 Dækningsgrad, pct. 38,7 39,1 38,2 39,7 36,7 Kapacitetsgrad 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 11

12 Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. årsso Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit knap 2,6 mio. kr. sidste år. Det er godt kr. mere end i Der blev især investeret i fast ejendom og jord, mens der blev foretaget negative investeringer i besætningen (pga. fald i statusværdier). De mindste smågrisebedrifter investerede mindre i 2007 end i 2006, mens især de to midterste grupper forøgede investeringerne i forhold til Det samme gælder nettoinvesteringerne. Ser vi på nettoinvesteringer pr. årsso, har de tre grupper med de største smågriseproducenter meget ens nettoinvesteringer, mens gruppe 4 har næsten 2,5 gang mindre nettoinvesteringer end gruppe 3 med de næstlaveste nettoinvesteringer pr. årsso. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analyserne er foretaget på baggrund af produktionsgrensregnskaber for bedrifter med sohold, der er indberettet til Økonomidatabasen. I tabel 5 er de seneste 5 år angivet. Derudover er forventningen til dækningsbidraget for 2008 og 2009 angivet. Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 23,6 23,5 24,1 24,9 26,1 26,1 26,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,9 32,4 31,9 33 1) Foder pr. produceret gris, FE sv Pris pr. produceret gris, kr Kr. pr. FE sv 1,38 1,38 1,35 1,31 1,63 Dækningsbidrag pr. årsso, kr ) I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). 12 Produktionsøkonomi Svin

13 Kr. pr. årsso Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso. Dækningsbidraget for bedrifter med sohold er mere end halveret fra 2006 til Det skyldes flere faktorer. Afregningsprisen pr. produceret gris faldt med 41 kr. til 327 kr., mens foderprisen pr. FE sv er steget med 32 øre. Grise pr. årsso er steget med 0,3 gris og foderforbruget er faldet til 110 FE sv pr. produceret gris. Disse to forbedringer har langt fra kunnet opveje de lavere afregningspriser og de højere foderpriser, og derfor er dækningsbidraget pr. årsso blevet reduceret markant i Forventningerne til resten af 2008 og 2009 er, at afregningsprisen vil fortsætte med at stige, så bytteforholdet mellem smågriseprisen og foderprisen vil forbedres. Og deraf følger en klar forbedring af dækningsbidraget, jf. figur 2. Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 ses resultaterne for smågriseproducenterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. årsso. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter stor. Bedrifterne med det højeste dækningsbidrag pr. årsso har i gennemsnit en levendefødt gris mere Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, bedrifter pr. gruppe Alle Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 26,1 27,4 26,6 25,7 23,8 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,7 14,0 13,7 13,7 Fravænnede pr. kuld 12,3 12,9 12,2 11,7 11,8 Spildfoderdage pr. kuld 13,8 12,5 13,3 15,5 14,5 Faringsprocent Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,29 2,38 2,27 2,24 2,23 Pris pr. produceret gris, kr Foder pr. produceret gris, FE sv Kr. pr. FE sv 1,63 1,57 1,63 1,73 1,57 Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin 13

14 Andre forhold 28 pct. Producerede grise pr. årsso 14 pct. gruppe 1 s foderforbrug pr. gris er væsentligt lavere end foderforbruget pr. gris hos bedrifterne i gruppe 4, fordi der i gruppe 1 produceres flere grise pr. årsso. Og det er vel og mærke uden, at foderforbruget pr. årsso er større. Foderomkostning 30 pct. 28 pct. Pris på smågrise Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. pr. kuld end de dårligste 50 pct. Gruppe 1 har ligeledes en væsentlig højere faringsprocent end bedrifterne i de øvrige grupper. Bortset fra gruppe 3 er der en klar sammenhæng mellem dækningsbidrag pr. årsso og effektiviteten i soholdet. Grunden til, at gruppe 3 skiller sig ud fra gruppe 4 på dækningsbidraget pr. årsso, er en væsentlig lavere dødelighed blandt smågrisene efter fravænning. Figur 3 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold Selv om der ikke umiddelbart er særlig stor forskel på foderomkostningen pr. årsso, forklarer den alligevel 30 pct. af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4. Årsagen er, at Forskellen i prisen på de solgte smågrise forklarer 28 pct. af differencen i dækningsbidrag mellem gruppe 1 og 4. Forskellen i producerede grise pr. årsso udgør 14 pct. Antal producerede grise har dermed ikke den samme betydning som tidligere, hvilket kan skyldes, at forskellen i grise pr. årsso ikke er så stor mere. Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv. forklarer 28 pct. Spredning i effektivitet Resultaterne af effektivitetskontrollen stammer fra 269 bedrifter med i alt ca årssøer. Resultaterne for 2007 dækker oktober oktober 2007, mens f.eks dækker april 2006 til april Det er stadig muligt at sammenligne perioder med hinanden. Man skal blot være opmærksom på, at der er overlap mellem de to seneste perioder. For 2007 kan også den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal grise pr. årsso ses. Der blev gennemsnitligt produceret 25,2 grise pr. årsso i Det er en forbedring på 1,2 grise i forhold til Denne forbedring er især hentet via en forøgelse af antal levendefødte pr. kuld og en lavere dødelighed efter fravænning. Derimod er det gennemsnitlige antal kuld pr. årsso stort set uændret. Foderforbruget pr. produceret gris er steget lidt i 2007, så det er på niveau med Den daglige tilvækst efter fravænning fortsætter med at stige, mens dødeligheden efter fravænning er faldet en smule. Den bedste fjerdedel producerer næsten 6 grise mere pr. årsso end den dårligste fjerdedel. Forskellen skyldes flere kuld og levendefødte pr. årsso samt en lavere dødelighed i både farestalden og efter fravænning. 14 Produktionsøkonomi Svin

15 Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 Dårligste 25 pct Bedste 25 pct Antal bdrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 24 24,3 24,9 25,2 22,2 28,1 Foder pr. produceret gris, FE sv Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,23 2,13 2,31 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,4 15,7 15,7 21,5 11,6 Levendefødte pr. kuld 12,9 13,2 13,5 13,6 13,1 14,2 Dødfødte pr. kuld 1,5 1,7 1,7 1,7 1,8 1,7 Fravænnede pr. kuld 11,1 11,3 11,6 11,7 10,9 12,5 Alder ved fravænning, dage 31 31,4 31,7 31,9 33,6 30,3 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,6 7,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,2 31,3 31,7 32,2 32,2 Daglig tilvækst efter fravænning, g Døde efter fravænning, pct. 4,4 3,8 3,2 3,1 4,1 2,2 1 Fra oktober oktoboer Øvrige år er fra april - april. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 1 Årsagen til den store forskel i kuld pr. årsso skyldes især, at den dårligste fjerdedel har næsten 10 spildfoderdage mere pr. kuld end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en lidt længere diegivningstid, hvilket er med til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. Sammenholdes tabel 6 og 7 tyder alt på, at der som forventet er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Den bedste fjerdedel har tilsyneladende en bedre styring med vigtige parametre som f.eks. spildfoderdage, levendefødte pr. kuld, daglig tilvækst efter fravænning og dødelighed blandt smågrisene. Det er vigtigt at have en god produktionseffektivitet, og der er tilsyneladende stadig et stort uudnyttet potentiale i smågriseproduktionen. Produktionsøkonomi Svin 15

16 Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle slagtesvinebedrifter. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra kg, og af bedrifter, der har produktion fra kg. Bedrifterne, der køber 30 kg grise, udgør i 2007 knap 85 pct. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for bedrifter med slagtesvin. Produktionsomfanget er faldet lidt fra 2006 til I 2004 blev beregningen af normtimer ændret, hvilket er årsag til det store spring i antal producerede slagtesvin og det relativt store fald i antal heltidsbedrifter fra Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden En del af slagtesvineproducenternes resultat er konjunkturer, som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. På trods af en lille nedgang i produktionsomfanget er bruttoudbyttet steget med godt kr., hvilket primært skyldes en højere indtægt ved salg af korn. På grund af en kraftig stigning i foderomkostninger faldt dækningsbidraget med knap kr. 16 Produktionsøkonomi Svin

17 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Faldet i dækningsbidraget og en moderat forøgelse af kapacitetsomkostningerne førte til et fald i resultatet af primær drift på kr. Det afkoblede EU-tilskud er stort set uændret, mens finansieringsomkost- ningerne blev øget betydeligt, hvilket både skyldes højere renter og øget gæld. Samlet set fik slagtesvineproducenterne gennemsnitligt et overskud på kr. i Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal slagtesvinebedrifter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 17

18 Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun slagtesvin. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper fordelt efter besætningens størrelse. Den største fjerdedel producerede næsten 4 gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel. I gennemsnit var der 1,4 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den højeste belægningsgrad med 1,6 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,2 DE pr. ha. Denne forskel kan have betydning, når der som her vurderes på totaløkonomi. Den gennemsnitlige slagtevægt var noget højere i 2007 end de senere år, hvilket skyldes store forsinkelser på de 2 store slagterier. De største bedrifter har som den eneste gruppe et underskud på driften. Dette skyldes især, at de relativ set får mindre afkoblet EU-støtte og har de forholdsvis højeste finansieringsomkostninger. Det var gruppe 3, der havde det bedste resultat i Både i relative og absolutte tal. Årsagen er især forholdsvis lavere finansieringsomkostninger. Gældsprocenten er 18 Produktionsøkonomi Svin

19 som tidligere stigende med bedriftsstørrelsen, hvilket skyldes, at de største bedrifter har investeret mest i de seneste år. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne var 1,8 pct. Afkastningsgraden var stigende med besætningsstørrelsen, hvor gruppen med de største bedrifter er 0,8 procentpoint bedre end gruppe 4. Egenkapitalens forrentning var i gennemsnit 2,2 pct. i Gruppe 3 havde den største forrentning af egenkapitalen på 2,8 pct., mens de 50 pct. største bedrifter opnåede den laveste forrentning af deres egenkapital. Grunden til, at sammenhængen mellem størrelse og egenkapitalens forrentning ikke er den samme som for afkastningsgraden, er dels forholdsvis lavere finansieringsomkostninger og dels forholdsvis højere indtjening uden for landbruget på de mindste bedrifter. Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelsen med et gennemsnit på 11,9 pct. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 1 har forholdsvis lavere stykom- Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal slagtesvin, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side kostninger, jf. dækningsgraden. Gruppe 4 har nogenlunde samme dækningsgrad som gruppe 2 og 3, men disse to grupper har forholdsvis lavere kapacitetsomkostninger end gruppe 4, og derfor opnåede de en højere overskudsgrad. Slagtesvinebedrifterne kunne i gennemsnit selv finansiere 14 pct. af deres investeringer. Gruppe 3 havde den højeste selvfinansieringsrate på 20 pct., mens gruppe 4 kun kunne finansiere 4 pct. af deres investeringer. Alle grupperne havde en negativ lønningsevne pr. normtime i Lønningsevnen pr. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. 1,8 2,1 2,0 1,8 1,3 Egenkapitalens forrentning, pct. 2,2 1,8 1,8 2,8 2,6 Overskudsgrad, pct. 11,9 12,5 12,3 12,0 9,8 Dækningsgrad, pct. 42,7 44,1 41,8 42,0 41,6 Kapacitetsgrad 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 Selvfinansieringsrate 0,14 0,15 0,11 0,20 0,04 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 19

20 normtime var stigende med besætningsstørrelsen, så gruppe 1 havde den mindst negative lønningsevne på -66 kr. Der er stor forskel i lønningsevnen pr. normtime mellem gruppe 1 og gruppe 4, mens gruppe 2 og 3 ligger meget tæt på hinanden. Ingen af grupperne opnåede en indtjening, der var høj nok til at kunne have en vedligeholdelses- eller udvidelsesstrategi. Indtjeningen til ejer og finansiering var for lav til at kunne opnå økonomi til disse strategier. Investeringer Slagtesvineproducenterne investerede i gennemsnit 1,4 mio. kr., hvilket er knap kr. mere end i Gruppen med de største bedrifter reducerede deres investeringer med knap kr., mens gruppe 2 foretog investeringer for 2,3 mio. kr., hvilket var en mio. kr. mere end i Gruppe 3 og 4 øgede også deres investeringer i forhold til Ses der på nettoinvesteringerne, er de positive for alle grupperne. Gruppe 1 og 2 har de højeste nettoinvesteringer pr. slagtesvin. Det er specielt fast ejendom, driftsbygninger og maskiner, der er investeret i. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin Analyser på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin i 2007 blev 97 kr., hvilket er et fald på 52 kr. i forhold til Det skyldes hovedsagligt to faktorer. For det første var afregningsprisen i øre lavere end i 2006, nemlig 9,15 kr. inkl. efterbetaling. Denne gruppe har således fået en bedre afregningspris end gennemsnittet. For det andet steg prisen pr. foderenhed med 22 øre i forhold til Det er kombinationen af lavere afregningspriser og højere foderpriser, der har reduceret dækningsbidraget. I modsat retning trækker prisen på smågrise, som faldt med gennemsnitligt 44 kr. Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. slagtesvin Produktionsøkonomi Svin