er overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Efterafgrøder i 2015 Vigtige datoer Aktuelt i marken I juni er der traditionen tro en masse arrangementer. Vi håber, at se dig på dyrskuet og til vores åbent hus i forsøgsmarken d. 24. juni. Du kan også stadig nå at tilmelde dig vores mini-konference om græsukrudt, der afholdes d. 22. juni. Se mere på vores hjemmeside dk under arrangementer. Juni er også den måned, hvor det er optimalt at gå markerne i gennem og få noteret overlevende ukrudt enten alene eller med din planteavlskonsulent. Noter det fundne på et ukrudtskort det letter planlægningen af den fremtidige strategi. I de tidligt såede vårbygmarker, hvor fanebladet er fremme, er det tid til den afsluttende svampesprøjtning, hvis den ikke allerede er udført. I marker, der ikke er nået så langt, er der kun behov for svampebekæmpelse, hvis skadetærsklerne er overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10). I vinterhvede har vi nu set de første marker, hvor der er begyndt at komme bladlus. Så skal du ud med den afsluttende svampesprøjtning, kan det være en god idé at kigge marken efter for bladlus først. Skadetærskel er 25 % angrebne strå, hvis der også skal svampebekæmpes 40 % angrebne strå, hvis der ikke er behov for en samtidig svampebekæmpelse. Skadetærsklerne gælder alt korn frem til st. 73 (tidligt mælkemodent). I spinat ses der nu enkelte planter med lus, så hold øje. Lus opdages ved, at undersøge bagsiden af blade, der krøller rundt om sig selv. Bekæmpelse foretages med 0,2 l Pirimor eller 0,2 kg Karate pr. ha. De kan også anvendes sammen med halv dosis af hver. Bekæmpelse af bladlus kan evt. kombineres med den første svampesprøjtning ved begyndende stokløbning med 0,5 l Opera pr. ha.

2 Bladspætninger og gule bladspidser i hvede I den sidste uges tid er meldt om bladspætninger og/eller gule bladspidser i flere forskellige hvedesorter bl.a. Dacanto og Mariboss. Ved bladspætninger ses talrige gule nister eller spætninger på bladene. Nogle af de gule prikker kan blive større og blive brune. Pletterne kan herved komme til at ligne hvedebladplet (DTR). Det typiske ved spætningerne er, at der er mange pletter pr. blad og pletter på mange blade. Ved angreb af hvedebladplet ses typisk også blade med kun få pletter. Det har været diskuteret, om kraftig solindstråling måske kan være en årsag til spætningerne. Spætningerne og de gule bladspidser er fysiologisk betinget og er også set i tidligere år i forskellige sorter. De fysiologisk betingede pletter kan se voldsomme ud, men tillægges mindre betydning end de ser ud til. Hvedebladplet kan derimod have stor betydning og optræder pt. også i flere marker hovedsagelig i marker med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning eller i marker, hvor der på jordoverfladen ligger mange halmrester af hvede. Bladspætninger Hvedebladplet (DTR) Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg I forbindelse med bestilling af udsæd får vi en del spørgsmål om udsædsmængderne af hybridvinterrug og vinterbyg. Hybridvinterrug Hybrid vinterrug sælges i units à spiredygtige frø. Du kan købe enkelte units eller en BigBag (BB) med 12 units. Vi kender endnu ikke prisen, men sidste år lå den på ca. kr. 425 pr. unit eller kr for en BB. På grund af prisen på udsæden anbefaler vi at så hybridvinterrug i de første to uger af september. Som tommelfingerregel ønsker vi 150 planter pr. m 2 1. september og lægger 2 planter til pr. dag, rugen sås senere. En unit indeholder sædvanligvis spiredygtige frø. Det betyder, at der skal bruges ca. 1,7 unit pr. ha ved såning i starten af september i et godt såbed, mens der typisk skal bruges 2,0 unit pr. ha ved såning 15. september. Hybridvinterbyg Hybridvinterbyg sælges i BB à frø. Vi forventer, at prisen bliver omkring kr for en BB. Ved såning i første uge af september med 150 planter pr. m 2 i et godt såbed, vil en BB række til ca. 6,7 ha. Det vil sige, at udgiften til udsæd bliver ca. kr. 900 pr. ha. Til sammenligning vil alm. vinterbyg, ved en udsædsmængde på 140 kg pr. ha og en udsædspris på kr. 300 pr. hkg, koste ca. kr. 420 pr. ha. Regner man videre på disse tal, svarer det til, at der skal avles ca. 6 % mere i hybridvinterbyg end i alm. vinterbyg, for at den øgede omkostning til udsæd er dækket ind, hvis kornprisen er 120 kr. pr. hkg. 2

3 Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Randzoner For almindelige og MFO-randzoner gælder det, at de skal slås mindst én gang i perioden fra 1. juni til 15. september. Slåningen kan erstattes med afgræsning. Husk at en MFO-randzone skal være fysisk adskilt fra græs i omdrift med f.eks. en plovfure. Og husk at MFO-randzoner ikke kan ligge op til permanent græs. Brak Der gælder de samme regler for frivillig randzone anmeldt som brak, almindelig brak og MFO-brak. Al brak skal slås mindst én gang i perioden 1. august til 15. september. Plantedækket må ikke fjernes fra arealerne. Fra 1. maj til 31. juli er der forbud mod slåning bortset fra, hvis der er fare for krydsbestøvning med frøafgrøder, eller hvis der er behov for at bekæmpe giftige eller aggressive arter. I sidst nævnte tilfælde må det afslåede plante materiale fjernes. Endvidere er vildtstriber i brakken undtaget fra aktivitetskravet. Det vil sige, at du selv bestemmer, om du vil slå dem og hvornår. Græs Alle typer af græs, både i omdrift og permanent både med og uden kvælstof, følger de samme regler. Græs skal slås mindst én gang om året i perioden fra 1. juni til 15. september. Hvis slåning erstattes af afgræsning, skal arealet fremstå tydeligt afgræsset 15. september med en græshøjde under 40 cm. Efterafgrøder i 2015 Der er en ny bekendtgørelse på vej efter, at der har været Folketingsvalg. Derfor er vi i denne artikel nødt til en del gange at skrive vi forventer, fordi de endelige regler endnu ikke er vedtaget. Efterafgrøder er ikke bare efterafgrøder. Der er pligtige efterafgrøder, og så er der MFO-efterafgrøder. I denne artikel vil vi forsøge at beskrive forskellene, og ikke mindst hvordan én og samme efterafgrøde kan opfylde begge regelsæt. Vi vil naturligvis også komme ind på de nye regler, som vi forventer, vil blive vedtaget inden 1. august. Pligtige efterafgrøder I forbindelse med gødningsplanen er der krav om en vis procent pligtige efterafgrøder, hvis der dyrkes mere end 10 ha i omdrift med korn og raps. Græs i omdrift og frøgræs tæller ikke med. Det forventes, at kravet til pligtige efterafgrøder stiger, således at der i efteråret 2015 skal udlægges 13,4 % for bedrifter, der i 2013/14 udbragte under 0,8 DE pr. ha. På bedrifter, der udbragte mere, skal der udlægges 17,4 %. Efterafgrøderne, der udlægges i efteråret 2015, gælder for kravet i gødningsplan 2015/16. Pligtige efterafgrøder kan opspares og gemmes et ubegrænset antal år. Opsparede efterafgrøder kan også omsættes til ekstra kvælstofkvote. Pligtige efterafgrøder kan overføres mellem ejendomme. MFO-efterafgrøder som følge af de grønne krav For at modtage støtte til jorden, så skal bl.a. de grønne krav opfyldes. De grønne krav foreskriver bl.a. 2 eller 3 afgrøder, og som det skal handle om her, 5 % af omdriftsarealet med Miljøfokusområder (MFO), hvis du har mere end 15 ha i omdrift. MFO kan opfyldes af: Randzoner (1 ha = 1,5 ha MFO) Brak (1 ha = 1 ha MFO) GLM-landskabselementer som små søer og fortidsminder (1 ha = 1 ha MFO) Lavskov (1 ha = 0,3 ha MFO) Efterafgrøder i blanding af mindst 2 arter (1 ha = 0,3 ha MFO) Græs/kløvergræsudlæg udlagt i en hovedafgrøde (1 ha = 0,3 ha MFO) Du vælger selv, hvordan du vil opfylde MFO ud fra ovenstående liste. Hvis kravet til MFO skal opfyldes udelukkende med efterafgrøder svarer det til, at der skal udlægges efterafgrøder i 16,67 % af omdriftsarealet, da 1 ha efterafgrøde kun svarer til 0,3 ha MFO. 3

4 De MFO-efterafgrøder, du udlægger i efteråret 2015, dækker dit krav i markplan 2014/15, og de kan ikke opspares. MFO-efterafgrøder kan heller ikke overføres mellem ejendomme. Det vil sige, at du skal dyrke din MFO-efterafgrøder selv. Efterafgrøder, der kan dække krav til både de pligtige og MFO efterafgrøderne Fra efteråret 2015 er der lagt op til, at der skal være flere muligheder for efterafgrøder som både kan tælle som MFO-efterafgrødeblandinger, hvis de sås ud i blanding, og som pligtige efterafgrøder. For at tælle med som MFO-efterafgrøde, skal efterafgrøden være en blanding af mindst to af de godkendte arter, som du kan se i tabellerne. Ved kontrol skal begge arter kunne registreres på hver eneste kvadratmeter og i øvrigt være dækkende og fremstå veletableret. Kontrol af MFO-efterafgrøderne kan forekomme allerede i september. De kvadratmeter, der ikke lever op til kravene, vil ikke tælle med. Vi forventer, at der bliver flere muligheder for efterafgrøder og dermed også efterafgrødeblandinger, der kan etableres senest 20. august. Udover olieræddike og gul sennep forventer vi, at det bliver: rug, stauderug, vårbyg og honningurt i renbestand som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrøde og pligtige efterafgrøder. Valg af arter til MFO og pligtige efterafgrøder Ved valg af de arter, der skal indgå i MFO-efterafgrøde-blandinger eller som pligtige efterafgrøder er der en række forhold, der skal tages i betragtning. Det drejer sig om: Omkostninger ved etablering (pris på udsæd og udsædsmængde), Sygdomme (kålbrok og nematoder), Jordtype (er det vigtigt, at efterafgrøden er overvintrende?) Såtidspunkt (før eller efter høst). Arter, der kan indgå i en MFO-efterafgrøde-blanding og til opfyldelse af kravet om pligtige efterafgrøder i forskellige sædskifter. Antallet af + er angiver, hvor velegnet efterafgrøden er. Art I sædskiftet indgår Korn Korn og vinterraps Korn og sukkerroer Honningurt Olieræddike1) Gul sennep Vinterraps Vinterrug Stauderug Vårbyg Fortsættes side 9 4

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr

9 Fortsat fra side 4 Nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding og som pligtige efterafgrøder. Udsædsmængderne gælder, hvis arten udelukkende skal bruges som pligtig efterafgrøde og udsås i renbestand. Art Udsædsmængde, kg pr. ha Pris, kr. pr. kg 1) Pris pr. ha Omformerer kålbrok Omformerer roecystenematoder Overvintrer sikkert Egnet til udsåning 2-4 uger før høst Egnet til udsåning efter høst 7) Honningurt Nej Nej 4) Nej Nej (Ja 6) ) Ja Olieræddike 2) Ja 3) Nej Nej Ja 6) Ja Gul sennep Ja 3) Nej 5) Nej Ja 6) Ja Vinterraps Ja 3 ) Ja Ja Nej Ja Vinterrug Nej Nej 4) Ja Nej Ja Stauderug Nej Nej 4) Ja Nej Ja Vårbyg Nej Nej 4) Nej Nej Ja 1) Priserne varierer efter sort, resistens mv. 2) Herunder Structurator 3) Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok. Olieræddike er væsentlig mindre modtagelig end gul sennep, men der er forskel mellem sorterne. De fleste sorter af vinterraps er modtagelig for kålbrok. 4) Neutrale, da de hverken opformerer eller sanerer for nematoder 5) Der kan vælges nematodresistente sorter, som bekæmper nematoder. 6) Såning før høst giver en mindre sikker etablering end såning efter høst. I de fleste danske undersøgelser har udbyttet i honningurt været mindre end i gul sennep og olieræddike. 7) Kornarterne udvikler sig langsommere end de korsblomstrede arter og honningurt. Ved valg af art skal der ud over de forhold, der er belyst i tabel 1 også tages højde for, at afgrøderne tåler de ukrudtsmidler, der anvendes. Såtidspunkt og etablering Alle arterne kan anvendes til såning efter høst, men olieræddike og gul sennep etablerer sig hurtigst. Forsøgsresultater med honningurt viser, at der er større variation i udviklingen mellem årene, end tilfældet er med olieræddike og gul sennep. Dertil kommer, at etableringsomkostningerne for honningurt er højere end for især gul sennep. Forsøgsresultaterne med vinterraps viser meget varierende resultater. Det er afgørende, at MFO-efterafgrøde-blandinger kan leve op til kontrolkravene, fordi underkendelse betyder et stort økonomisk tab. Erfaringerne med såning før høst er, at det er en usikker metode til etablering, og det vil være for risikabelt at anvende denne metode til MFO-efterafgrøder. Derfor bør afgrøder, der skal indgå i MFOefterafgrøde-blandinger, sås efter høst. Der er gode erfaringer ved såning med kombiharve eller en elektrisk centrifugalspreder monteret på stubharve eller lignende. Uanset hvordan du vælger at etablere MFO-efterafgrøderne så så rigeligt med ha. Sygdomme (kålblok og nematoder) I sædskifter med vinterraps vælges arter, der ikke opformerer kålbrok. Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok. Der er gennemført en tysk undersøgelse af sennep og olieræddikes modtagelighed for kålbrok. Resultaterne viser, at olieræddike er væsentligt mindre følsom over for kålbrok end sennep. Undersøgelsen viser også, at der er forskelle mellem sorterne. 9

10 Herunder ser du vores forslag til udsædsmængder, når to af arterne skal blandes. Det er forudsat, at etableringen foregår korrekt ellers skal udsædsmængderne hæves. Art 2 Art 1 Art 2 Kg pr. ha Olieræddike Vinterrug Olieræddike Stauderug Olieræddike Vårbyg Gul sennep Vinterrug Gul sennep Stauderug Gul sennep Vårbyg Honningurt Vinterrug 4 50 Honningurt Stauderug 4 40 Honningurt Vårbyg 3 60 Olieræddike Honningurt Gul sennep Honningurt Gul sennep Olieræddike Vinterrug Vårbyg Muligheder for at dække kravet om pligtige efterafgrøder Hvis vi summerer op på de gamle og de nye regler, vi forventer bliver vedtaget, så kan kravet til pligtige efterafgrøder opfyldes af: Korsblomstrede afgrøder, cikorie, honningurt, alm. og staude rug og vårbyg sået senest 20. august Øvrige kornarter og græs uden kløver sået senest 1. august Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Mellemafgrøder Alle vintersædsarter sået senest 7. september 1 ha efterafgrøde kan erstattes af 4 ha tidligt sået vintersæd Brak, hvor plantedækket består af vinterfast græs, og arealet ikke er omfattet af randzoneloven, kan erstatte pligtig efterafgrøde i forholdet 1:1. Hvad sker der, hvis jeg ikke opfylder kravene? Hvis du ikke opfylder kravet om antal afgrøder og MFO, der begge er en del af de grønne krav, så vil der blive trukket i din støtte. Afhængig af hvad du ikke opfylder, kan det koste op til ca. en tredjedel af din støtte. Hvis du ikke har nok pligtig efterafgrøder i det kommende efterår eller har nogen i banken, vil der blive trukket i din kvælstofkvote for 2015/16. 10

11 11

12 Kommende arrangementer Mini-konference om græsukrudt Mandag d. 22. juni kl Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Åbent hus i forsøgsmarken Onsdag d. 24. juni kl Røjlevej 4B, Nr. Søby, 5792 Årslev Læs mere om arrangementerne på vores hjemmeside VIGTIGE DATOER 15. marts 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. 1. maj 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. 1. juni 15. september: græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 16. juni: sidste frist for at søge tilskud til græsningsprojekter i randzoner. 23. juni: sidste frist for at indsende høringssvar til Vandområdeplanerne. 30. juni: frist for at etablere MFO-græsudlæg i majs 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 17. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12